Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2021/C 392/07)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om ændring, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»SCHAF-HEUMILCH«/»SHEEP’S HAYMILK«/»LATTE FIENO DI PECORA«/»LAIT DE FOIN DE BREBIS«/»LECHE DE HENO DE OVEJA«

EU-nr.: TSG-AT-2289-AM01 — 25. februar 2021

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Sammenslutningens navn:	ARGE Heumilch Österreich
Adresse:	Grabenweg 68
	6020 Innsbruck
	AUSTRIA
Telefon:	+43 512345245
Email adresse:	office@heumilch.at

Erklæring om sammenslutningens legitime interesser

Ansøgningen om ændring er indgivet af den producentsammenslutning, der indgav ansøgningen om registrering af »Sheep’s Haymilk«.

Angivelsen af betegnelsen »Sheep’s Haymilk« på sprogene i lande med tradition for produktion af »Sheep’s Haymilk« udgør en forpligtelse med henblik på den traditionelle produktionsmetode og den garanterede traditionelle specialitet. Herved bidrager den til at styrke den beskyttede betegnelse »Sheep’s Haymilk«, hvilket også er til gavn for den ansøgende sammenslutning.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Østrig

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

☒	Produktets betegnelse

☐	Beskrivelse af produktet

☒	Produktionsmetode

☐	Andet. [angives nærmere]

4.   Type ændring

☒	Ændring af varespecifikationen for en registreret GTS, som ikke betegnes som mindre i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

5.   Ændringer

5.1.   Tilføjelse af den slovenske betegnelse for »Sheep’s Haymilk«

Under punkt »1. Betegnelse(r), der skal registreres« tilføjes den slovenske betegnelse for »Haymilk« (hømælk), ligesom de respektive sprog (de, en, it, fr, es, sl) angives

»Schaf-Heumilch« (de)/»Sheep’s Haymilk« (en)/»Latte fieno di pecora« (it)/»Lait de foin de brebis« (fr)/»Leche de heno de oveja« (es)/»Ovčje seneno mleko« (sl)

Begrundelse: Da »Sheep’s Haymilk« fremstilles i Slovenien efter den traditionelle produktionsmetode, der er fastlagt i varespecifikationen, bør den slovenske betegnelse også beskyttes. Med angivelsen af de respektive sprog tydeliggøres det, på hvilke sprog betegnelsen er beskyttet som garanteret traditionel specialitet (GTS).

5.2.   Medtagelse af kartofler på listen over forbudte fodermidler

Under punkt »4.2. Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som betegnelsen under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge« tilføjes ordet »kartofler« under punktet »Forbudte fodermidler«, femte led.

I stedet for »Fodring med haveaffald, frugtaffald eller urea er forbudt« affattes »Forbudte fodermidler«, femte led, nu således:

»	— Fodring med haveaffald, frugtaffald, kartofler eller urea er forbudt.«

Begrundelse: Kartofler har aldrig været almindeligt anvendt — og heller ikke tilladt — som foder i produktionen af »Sheep’s Haymilk«. At de ikke var udtrykkelig nævnt i varespecifikationen var blot en forglemmelse fra ophavsmandens side, som nu skal berigtiges.

VARESPECIFIKATION FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

»SCHAF-HEUMILCH«/»SHEEP’S HAYMILK«/»LATTE FIENO DI PECORA«/»LAIT DE FOIN DE BREBIS«/»LECHE DE HENO DE OVEJA«/»OVČJE SENENO MLEKO«

EU-nr.: TSG-AT-2289-AM01 — 25. februar 2021

»Østrig«

1.   Betegnelse

»Schaf-Heumilch«/»Sheep’s Haymilk«/»Latte fieno di pecora«/»Lait de foin de brebis«/»Leche de heno de oveja«/»Ovčje seneno mleko«

2.   Produkttype

Kategori 1.4 — Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

3.   Begrundelse for registrering

3.1.   Produktet

☒	er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare

☐	er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt

Produktion af hømælk er den mest naturlige form for produktion af mælk. Mælken produceres af dyr i traditionelle bæredygtige mælkebedrifter. Den væsentligste forskel mellem almindelig mælk og hømælk og sidstnævntes traditionelle egenart består i, at der ved produktion af hømælk, lige som det var tilfældet i den oprindelige mælkeproduktion, ikke fodres med fermenteret foder. På grund af industrialiseringen og mekaniseringen har landbruget siden 1960’erne i stigende grad fokuseret på produktion af ensilage (fermenteret foder), hvorved produktion af hø er faldet. Desuden indeholder retningslinjerne for produktion af hømælk et forbud mod brug af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal betegnes som genetisk modificerede. Fodringen er tilpasset årstiderne: I grøntfoder-perioden fodres dyrene med frisk græs og løv samt hø og tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2, og i vinterperioden fodres de med hø eller andre former for tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2.

3.2.   Betegnelsen

☐	har traditionelt været brugt til at betegne det bestemte produkt

☒	udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter

Fåret er et af verdens ældste husdyr. Lige siden den tidlige stenalder har mennesket haft glæde af fårets kød, mælk, skind og uld. Fåreavlen opstod formentlig på de sydøstasiatiske stepper og kom til Europa via Persien og Balkan. Alperegionerne har historisk set været egnet til fåreavl. I Tyrol har en særlig form for intensiv husdyravl, nemlig den såkaldte »Schwaigen«, været udbredt siden midten af det 12. århundrede. Ordet »Schwaig« stammer fra middelhøjtysk og betegner en speciel form for bebyggelse og særlig bedriftsform i alpeområdet. Jordejerne opførte ofte »Schwaighof«-gårde som permanent bebyggelse til kvæg- og fåreavl. Der er dokumentation for, at de allerede fandtes i Tyrol i det 12. århundrede. Senere blev begrebet »Schwaige« til tider anvendt som betegnelse for bjerggræsgange, der kun blev benyttet i sommermånederne. Mælkeproducenterne i Alperegionen kaldes også »Schwaiger« eller »Schwaigerin«. Indtil slutningen af det 14. århundrede beskæftigede de tyrolske »Schwaighof«-gårde sig primært med fåreavl. Fåreopdræt på alpegræsgange er derfor en tradition i Tyrol, der går flere hundrede år tilbage.

Fra det 14. til det 19. århundrede svandt fåreavlen i Østrig dog betydeligt ind og blev gradvist erstattet af svineavl. I dag er fåreavlen igen ved at få stigende betydning i mælke- og kødproduktionen.

4.   Beskrivelse

4.1.   Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1 henviser til, herunder dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn, som viser produktets særlige egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Fåremælk i overensstemmelse med gældende lovgivning.

4.2.   Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som betegnelsen under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden til fremstilling af produktet (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 668/2014)

»Sheep’s Haymilk« produceres i henhold til traditionelle produktionsbetingelser, som er i overensstemmelse med det såkaldte »Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion). Denne form for mælk adskiller sig fra andre mælketyper ved regler, der forbyder anvendelse af fermenteret foder, f.eks. ensilage, og regler, der forbyder anvendelse af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal klassificeres som genetisk modificeret.

»Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion)

»Sheep’s Haymilk« er en form for fåremælk, der produceres af lakterende får på mælkeproducerende brug, der har forpligtet sig til at efterleve følgende kriterier. Der må ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Hele husdyrbedriften skal drives i overensstemmelse med reglerne for produktion af hømælk.

Tilladte fodermidler

—	Der fodres hovedsagelig med frisk græs, bælgplanter og urter i grønfoderperioden og med hø i vinterperioden.

—	Følgende fodermidler regnes og er tilladt som supplerende grovfoder: grønraps, grønmajs, grønrug og foderroer samt hø-, lucerne- og majspiller.

—	Grovfoderet skal udgøre minimum 75 % af tørstoffet i den årlige foderration.

—	Korntyper som hvede, byg, havre, triticale, rug og majs er ligeledes tilladt, enten i den form, de normalt markedsføres i, eller i blandinger med mineraler (f.eks. klid eller foderpiller).

—	Følgende produkter kan også anvendes som foder: hestebønner, markærter, olieholdige frugter, ekstraheret skrå og ekstraherede foderkager.

Forbudte fodermidler

—	Anvendelse af følgende typer foder er forbudt: ensilage (fermenteret foder), fugtigt hø og fermenteret hø.

—

Fodring med biprodukter fra bryggerier, brænderier, mosterier og andre biprodukter fra fødevareindustrien som for eksempel våd mask eller vådt afskåret materiale er forbudt, med undtagelse af tørt foder i udskårne stykker, melasse som biprodukt fra sukkerproduktion og tørt proteinfoder fra restprodukter fra kornforarbejdning.

—	Køer, som er i malkeperioden, må ikke fodres med vådfoder.

—	Der må ikke fodres med foder af animalsk oprindelse, med undtagelse af unge dyr, som må fodres med mælk og valle.

—	Fodring med haveaffald, frugtaffald, kartofler eller urea er forbudt.

Gødningsbestemmelser

—	Spildevandsslam, produkter af spildevandsslam og kompost fra kommunale rensningsanlæg, med undtagelse af grøn kompost (kompostblandinger af vegetabilsk materiale), må ikke tilføres på arealer, som husdyrbedriften udnytter i jordbrugsmæssig henseende.

—	Mindst tre uger skal forløbe mellem spredning af staldgødning på husdyrbedrifternes jordbrugsareal og anvendelse heraf til afgræsning.

Anvendelse af kemiske hjælpestoffer

—	Kun selektiv anvendelse af kemisk-syntetiske plantebeskyttelsesmidler under faglig vejledning fra landbrugskonsulenter og punktbekæmpelse på alle husdyrbedriftens grøntfoderarealer er tilladt.

—	Anvendelse af tilladte sprøjtemidler til bekæmpelse af fluer i stalde til lakterende dyr må kun foregå, når de lakterende dyr ikke er til stede.

Leveringsforbud

—	Levering af »Sheep’s Haymilk« må tidligst ske ti dage efter læmning.

—	Hvad angår får, som fodres med ensilage (fermenteret foder), skal en ventetid på mindst 14 dage overholdes.

—

Hvad angår dyr på alpebrug, som på bedriften normalt fodres med ensilage (fermenteret foder), skal omstilles til ensilagefri fodring 14 dage, før de drives op i alpegræsgangene. I modsat fald kan mælken først anvendes som »Sheep’s Haymilk« efter 14 dages græsning på alpegræsgange (som tilhører leverandøren af »Sheep’s Haymilk«). På alpegræsgangene må der hverken produceres eller fodres med ensilage.

Forbud mod genetisk modificerede fødevarer og fodermidler

—	For at sikre at den traditionelle karakter af »Sheep’s Haymilk« bibeholdes, må der ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Andre forskrifter

—	Produktion og lagring af ensilage (fermenteret foder) er forbudt på husdyrbedriften.

—	Produktion og opbevaring af rundballer indpakket i plastfolie er forbudt på husdyrbedriften.

—	Produktion af fugtigt hø eller fermenteret hø er forbudt på husdyrbedriften.

4.3.   Beskrivelse af de centrale elementer til dokumentation for produktets traditionelle egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Hømælks traditionelle egenart består i, at der ved produktion af hømælk, lige som det var tilfældet i den oprindelige mælkeproduktion, ikke fodres med fermenteret foder. På grund af industrialiseringen og mekaniseringen har landbruget siden 1960’erne i stigende grad fokuseret på produktion af ensilage (fermenteret foder), hvorved produktion af hø er faldet.

Husdyravl var den ene side baseret på græsning og på den anden side græs- og høproduktion på græsgange. Ifølge skriftlige fortegnelser har høstning af hø — eller hø og »grummet« (grøntfoder) — mindst to gange om året (fenum primum et secundum) været almindelig praksis i Tyrol siden det 13. århundrede (Stolz, O., Rechtsgeschichte des Bauernstandes und der Landwirtschaft in Tirol und Vorarlberg (landmænd og landbrug i Tyrol og Vorarlberg gennem tiden), 1949).

Tingbogen fra ærkebiskoppen af Salzburg indeholder yderst detaljerede oplysninger om antallet af husdyr på »Schwaig«-bebyggelser og alle andre ejendomme i Ziller-dalen, der tilhørte ærkebiskoppen i 1607. Navnlig er der i slutningen af hver enkelt detaljerede beskrivelse af de enkelte parceller en erklæring, hvoraf det fremgår, at der »i løbet af vinteren var så og så mange heste, køer, får eller geder«. Alpelandbrugerne havde en lavere husdyrbestand om vinteren end om sommeren, hvor græsarealerne var tilgængelige. Der er ingen tvivl om, at græsning på landsbyens græsarealer var vidt udbredt i »Schwaig«-bebyggelserne og tjente som primær kilde til foder for husdyrbestanden. Der er fra en endnu tidligere periode, nærmere bestemt det 13. og 14. århundrede, dokumentation for, at »Schwaighof«-gårdene omfattede enge og marker samt græsarealer og alpegræsgange. Dette betyder, at der fra de tidligste perioder fandt græs- og høproduktionen sted på »Schwaighof«-gårde. Et stykke væk fra gårdene er der bjergrygge, som også tilhører »Schwaig«-bebyggelserne. Disse bjergrygge består traditionelt af græsarealer, som husdyrbestanden sendes til græsning på i et nogle få uger i løbet af foråret og efteråret, og som resten af året anvendes til fremstilling af hø. Disse bjergområder eller højtliggende enge er blandt de forskellige typer græsningsarealer særligt karakteristiske for Alperne. Disse enge slås højst en gang om året og visse steder kun hvert andet til fjerde år. Den producerede hømængde er beskeden, men meget velsmagende og nærende. (Stolz, O., Die Schwaighöfe in Tirol (»Schwaighof«-gårde i Tyrol), 1930).

Der skal være en lade til høet. Høet skal opbevares indtil det efterfølgende forår, fordi der ofte falder sne, kort efter at husdyrbestanden er kommet ud på alpegræsgangene (Trientl, A., Die Landwirtschaft in den Gebirgsländern (landbrug i bjergrige lande), 1892).

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.