Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2021/C 288/05)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

»Vänerlöjrom«

EU-nr.: PDO-SE-02412 –– 6. marts 2018

(X) BOB ( ) BGB

1.   Betegnelse

»Vänerlöjrom«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Sverige

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1   Produkttype

1.7.	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

3.2   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Vänerlöjrom« er et naturligt produkt, der udelukkende fremstilles af rogn fra heltling (Coregonus albula) og salt (NaCl). »Vänerlöjrom« sælges i fersk, frossen eller optøet form. Egenskaberne ved »Vänerlöjrom« er de samme, uanset i hvilken form det sælges.

»Vänerlöjrom« har følgende egenskaber:

Udseende: naturligt skær med funklen som småsten. Hele æg fra rognen skal være synlige.

Konsistens: »Vänerlöjrom« er kendetegnet ved hele æg, der giver et karakteristisk »smæld«, hvis de presses mod ganen under smagningen.

Størrelse: Æggenes størrelse varierer mellem 0,8 mm og 2,0 mm afhængigt af, hvornår i fangstsæsonen, og i hvilken del af Vänern, de er fanget.

Farve: klar og skinnende, varierende fra lys orange til noget mørkere orange i løbet af fangstsæsonen (S1060-Y30R to 080-Y40R i Natural Colour System).

Saltindhold: 4,0-4,5 % NaCl

Vandindhold: må ikke være så højt, at »Vänerlöjrom« falder af en omvendt ske. Rognen skal også beholde sin form, når den placeres på en flad overflade.

Smag: mild og ren fiskesmag af laks og umami med afbalanceret saltningsgrad. Smagen forstærkes, når de små æg knuses i munden.

3.3   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Heltling lever udelukkende af plankton (Bythothrepes cederstroemi, Daphnia (sp), Bosmina (sp), Eurytemora (sp), Heterokope (sp.) og Diaptomus (sp.)), der forekommer naturligt i ferskvandet i Vänern.

Råvarer:

Råvaren til »Vänerlöjrom« er rogn fra heltling (Coregonus albula), der fanges i Vänern.

Andre ingredienser: ikkejoderet salt (NaCl)

3.4   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

»Vänerlöjrom« fremstilles af rogn fra heltling (Coregonus albula), der fanges i Vänern. Alle etaper i produktionsprocessen lige fra fiskeri til tilberedning af »Vänerlöjrom« (presning, omrøring, forskylning, filtrering, finrensning, tørring og saltning) skal finde sted i det afgrænsede geografiske område, der er beskrevet i punkt 4.

3.5   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Ud over de generelle mærkningsregler skal alle producenter af »Vänerlöjrom« mærke produktet med nedenstående logo.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for »Vänerlöjrom« omfatter Vänern og de omkringliggende sogne:

Väse og Östra Fågelvik i Väse herred

Ölme og i Ölme herred

Visnum og Visnums Kil i Visnum herred

Karlstad land- og bysogne og Hammarö i Karlstad herred.

Segerstad, Grums og Ed i Grums herred:

Millesvik, Eskilsäter, Ölserud, Botilsäter, By, Bro, Södra Ny og Tveta i Näs herred

(alle beliggende i Värmland len).

Leksberg, Björsäter, Torsö, Hassle, Berga, Lyrestad, Amnehärad og byen Mariestad i Vadsbro herred

Källby, Skeby, Husaby og Sävare i Kinnefjärding herred

Medelplana, Västerplana, Österplana og Forshem i Kinne herred

Tådene, Norra Kedum, Örslösa, Söne, Rackeby, Skalunda, Sunnersberg, Gösslunda, Strö, Otterstad og byen Lidköping i Kålland herred

Flo, Ås, Sal, Västernäs, Tun, Karaby og Frie i Åse herred

Västra Tunhem, Vassända-Naglum og byen Vänersborg in Väne herred

Bolstad, Grinstad, Gestad og Frändefors i Sundal herred

Skållerud, Holm og Järn i Nordal herred

Åmåls land- og bysogne, Tössö med Tydie og Ånimskog i Tössbo herred

(alle beliggende i Västra Götaland len)

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

Vänern er Sveriges største sø og Europas tredjestørste sø. Den ligger i det sydvestlige Sverige og har et areal på ca. 5 650 km2. Dens gennemsnitlige dybde er 27 meter, og dens største dybde er 106 meter. Vänern kan på grund af sin størrelse sidestilles med et indhav med en omfattende øgruppe på over 12 000 øer. Til trods for denne omfattende øgruppe er søen fortrinsvis pelagisk.

I midten af Vänern strækker Lurö-øgruppen i nord sig mod Kålland-øgruppen i syd. Disse to øgrupper deler mere eller mindre søen i to store vandområder, hvoraf den sydvestlige del er kendt som Dalbosøen, og den nordøstlige del som Värmlandsøen. Dalbosøen er mindre dyb og har af en mindre vandmængde end Värmlandsøen. Dette betyder, at de to vandområder har lidt forskellige årlige temperaturcyklusser.

Vänern blev dannet for ca. 10 000 år siden, hvor den gradvist blev adskilt fra de vandmasser, der blev til Østersøen, som følge den landhævning, der fandt sted efter den sidste istid. I dag er middelvandstanden i søen 44,3 meter over havets overflade. Da Vänern er adskilt fra Østersøen, er den hjemsted for en række krebsdyr, der har overlevet siden istiden (reliktkrebs).

Den har et vidtrækkende afvandingsområde, der strækker sig ind i Norge. Klarälven med dens vandområde på 11 847,6 km2 og en gennemsnitlig gennemstrømning på 162,5 m3/s (gennemstrømningen ved høj vandstand er 690 m3/s) udgør den største biflod.

Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde er på ca. 600 mm ved Vänern og ca. 1 000 mm i området langs den norske grænse mod vest og nordvest. Om vinteren falder nedbøren hovedsagelig som sne. Snedækket kan være betydeligt (60-65 cm), især i de nordvestlige dele af afvandingsområdet. Der ligger normalt stadig sne i april, og den spiller en rolle i forbindelse med de betydelige vårflommer i mange af de floder, der løber ud i Vänern.

Den svenske del af afvandingsområdet udgør ca. 10 % af landets areal og består primært af skovområder, hvilket betyder, at søen tilføres noget organisk materiale (den samlede mængde organiske materiale i Vänern (TOC) udgør ca. 5-6 mg/l). Overfladevandtemperaturen er ca. -5-0 °C fra december til februar og ca. 10-16 °C fra maj til september. Da Vänern blev dannet, blev Vänern-heltlingen adskilt fra sine artsfæller i Østersøen, hvilket betyder, at den i dag er genetisk forskellig fra andre heltlinger og har tilpasset sig de naturlige forhold i Vänern.

Vänern-heltlingen er en pelagisk fisk, der lever i store stimer, som bevæger sig mellem Dalbosøen og Värmlandsøen, afhængigt af faktorer som vandtemperatur og undervandsstrømme. Den opholder sig for det meste i det koldere vand under termoklinen.

Vänern-heltlingen er almindeligt udbredt og omfatter ca. 30 % af biomassen i de åbne farvande. Den er kønsmoden, når den er ca. et år gammel. Dens reproduktionscyklus påvirkes af klimaet. Rigelige nedbørsmængder om vinteren med kraftige vårflommer og en god tilstrømning af organisk materiale bidrager til at sikre et højere niveau af plankton, der er heltlingens primære fødekilde.

Beskrivelse af de menneskelige faktorer

»Vänerlöjrom« fremstilles af rogn fra heltling (Coregonus albula), der fanges i Vänern.

De særlige karakteristika ved »Vänerlöjrom« er resultatet af de færdigheder og den ekspertise, som de personer, der er involveret i fiskeriet efter den kønsmodne, ægbærende Vänern-heltling og i den efterfølgende tilberedelsesproces, har.

Kvaliteten af »Vänerlöjrom« afhænger i sidste ende af det stadium af heltlingens gydeperiode, hvori den befinder sig, når den fanges. Vänern-heltlingen gyder mellem oktober og december. Den nøjagtige gydeperiode påvirkes af vandtemperaturen, hvilket betyder, at gydetidspunktet varierer mellem de forskellige dele af Vänern. I gydeperioden foretrækker heltlingen de områder, hvor bundvandet presses op mod overfladen af vandstrømme og søbundens topografi. I forbindelse med gydningen findes stimerne primært i en dybde på 10-20 meter. Til trods for moderne hjælpemidler er fiskernes viden om heltlingens adfærd i forbindelse med strømforhold, søbundens topografi, vejr og vindretning nøglen til at fange de ægbærende fisk på det rette stadium af gydeperioden, således at råvaren –– rognen –– er af den højest mulige kvalitet.

Heltlingen fanges udelukkende med garn med en maskestørrelse på mindst 16,5 mm. Hver fisker må højst anvende 1 400 meter garn pr. fiskedræt. Fiskeri efter heltling er reguleret og finder sted i heltlingens gydeperiode i det sene efterår. Fangstperioden fastsættes af det svenske hav- og vandforvaltningsorgan.

Råvarens kvalitet skal derefter opretholdes under tilberedningsprocessen for at sikre, at »Vänerlöjrom« har sine karakteristiske egenskaber. Tilberedningen finder sted manuelt, og arbejdet skal udføres hurtigt. Tilberedningen af »Vänerlöjrom« påbegyndes, så snart fangsten er landet. Da en hurtig tilberedningsproces er nødvendig for at bevare rognens kvalitet, tilberedes produktet i umiddelbar nærhed af søen (højst 5 km fra vandlinjen ved normal vandstand).

Med henblik på at tilberede »Vänerlöjrom« presses rognen af fisken manuelt og renses derefter for blod, hinder og ubrugelige æg ved omrøring. Hos en kønsmoden hunheltling kan rognen udgøre 5-10 % af kropsvægten (ca. 30 gram). Rognen presses ud af den ægbærende fisk af fingernemme og meget erfarne medarbejdere. Under processen kontrolleres råvarens renhed og kvalitet ved visuel kontrol.

Efter omrøringen skylles rognen straks i rent koldt vand tre til fem gange. Eventuelle resterende urenheder fjernes, og rognen opsamles i filterduge, der hænges op, så vandet kan løbe fra. For at rognen ikke skal miste sin farve eller svulme op til bristepunktet, skal tidsrummet mellem grovskylningen og filtreringen være så kort som muligt (ca. 10 minutter).

Efter filtreringen tørres rognen i et kølerum ved 3-6 °C i ca. 48 timer. Tørringsprocessen reducerer vægten med ca. 8-10 %. Den tørrede rogn saltes med ikkejoderet salt (NaCl).

Det færdige produkts egenskaber vurderes gennem prøveudtagning og blindprøve i fangstperioden. Vurderingerne foretages af uafhængige eksperter. Kun rogn, der opfylder specifikationerne, emballeres og markedsføres som »Vänerlöjrom«.

»Vänerlöjrom« er nært knyttet til lokalområdet. Hvert år tiltrækker forskellige arrangementer i tilknytning til Vänern og fiskeri efter rogn, herunder »Heltlingrogndagen«, et stort antal besøgende.

Produktets egenart

»Vänerlöjrom« fremstilles af rogn fra Vänern-heltling, en ferskvandsfisk, der har været genetisk adskilt fra heltlingen i Den Botniske Bugt i 8 000-9 000 år.

»Vänerlöjrom« er et naturligt produkt uden andre tilsætningsstoffer end kogsalt (NaCl). Dette adskiller den fra de fleste andre fiskerognsprodukter på markedet.

»Vänerlöjrom« får sine særlige egenskaber fra mineraler og næringsstoffer i Vänern. Æggene er noget mindre end æg fra heltling i Den Botniske Bugt. Rognen har en blegere farve med en klar orange tone.

»Vänerlöjrom« har en afbalanceret saltningsgrad, der gør det muligt at få rognens milde, afrundede smag frem.

Æggenes ringe størrelse betyder, at »Vänerlöjrom« føles mindre »kornet«, hvilket kombineret med en afbalanceret saltningsgrad og en naturlig elegant smag bidrager til en behagelig spiseoplevelse.

»Vänerlöjrom« er et veldrænet produkt (tørret), der frigiver mindre vand end andre lignende produkter på markedet.

Årsagssammenhæng

Vänern er et meget specielt miljø. Søen blev adskilt fra Østersøen for ca. 10 000 år siden. Dens økosystem har siden udviklet sig uden kontakt med Østersøen, hvilket betyder, at dens bestand af heltling i dag er genetisk forskellig fra den population, der lever i Østersøen. Vänern har også en population af dyreplankton, der har overlevet siden istiden.

Vandet i Vänern kommer fra en række store og små vandløb, der hovedsagelig løber gennem træbevoksede morænelandskaber og gennem mere humusrige moser og søer. Søen er forholdsvis næringsfattig, så tilførslen af næringsrigt vand efter kraftig nedbør stimulerer væksten af plankton, som igen giver føde til søens unikke population af heltling, kendt som Vänern-heltling.

Vandkvaliteten i Vänern og den omstændighed, at fødekilderne udelukkende består af ferskvandsorganismer, bidrager til den særlige karakter, som Vänern-heltlingens rogn har. Æggene er noget mindre end æggene hos heltling fra Den Botniske Bugt og har også en karakteristisk orange farve.

Med henblik på fremstilling af »Vänerlöjrom« skal heltlingen fanges på det rette stadium af gydeperioden for at sikre, at råvaren er af den højeste kvalitet. På grund af Vänerns størrelse påvirkes forholdene i søen let af vejr- og vindforhold. I løbet af gydesæsonen om efteråret kan forholdene blive meget vanskelige, hvilket er noget, fiskerne skal tage højde for. Vänern-heltlingens gydeadfærd påvirkes af vandtemperaturen, vandstrømmene og søbundens topografi. For at fange de ægbærende hunner på det rette stadium af den periode, hvor de er med rogn, skal fiskeren have kendskab til heltlingens adfærd og på grundlag af sin erfaring kunne forudsige, hvor heltlingen vil gyde under de fremherskende vejrforhold.

Når den ægbærende heltling er fanget, skal rognens kvalitet opretholdes under tilberedningsprocessen for at opnå den særlige karakter, der kendetegner »Vänerlöjrom«. Tilberedningen foretages manuelt af personer, der har lang erfaring med og sans for det håndværk, der kræves for at fremstille heltlingrogn af høj kvalitet, og som behersker den særlige teknik, der kræves for at presse rognen fra fisken med håndkraft.

De særlige kendetegn, der definerer »Vänerlöjrom«, skyldes udelukkende de naturlige forhold i det geografiske område og befolkningens evne til at anvende og håndtere den råvare, der er resultatet af de naturlige forhold.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

https://www.livsmedelsverket.se/globalassets/produktion-handel-kontroll/livsmedelsinformation-markning-halsopastaenden/skyddade-beteckningar/produktspecifikation-vanerlojrom_2020_05_11-002.pdf

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.