Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0230

    Sag C-230/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad voor Vreemdelingenbetwistingen (Belgien) den 9. april 2021 — X, der handler i eget navn og i sin egenskab af legal repræsentant for sine mindreårige børn Y og Z mod Belgische Staat

    EUT C 263 af 5.7.2021, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.7.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 263/7


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad voor Vreemdelingenbetwistingen (Belgien) den 9. april 2021 — X, der handler i eget navn og i sin egenskab af legal repræsentant for sine mindreårige børn Y og Z mod Belgische Staat

    (Sag C-230/21)

    (2021/C 263/10)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Raad voor Vreemdelingenbetwistingen

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: X, der handler i eget navn og i sin egenskab af legal repræsentant for sine mindreårige børn Y og Z

    Sagsøgt: Belgische Staat

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal EU-retten, især artikel 2, litra f), sammenholdt med artikel 10, stk. 3, litra a), i Rådets direktiv 2003/86/EF (1) af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring, fortolkes således, at en »uledsaget mindreårig« flygtning, der opholder sig i en medlemsstat, ifølge den nationale ret skal være »ugift« for at få ret til familiesammenføring med førstegradsslægtninge i lige opstigende linje?

    2)

    Hvis dette spørgsmål besvares bekræftende, kan en mindreårig flygtning, hvis ægteskab indgået i udlandet ikke anerkendes af hensyn til den offentlige orden, da betragtes som en »uledsaget mindreårig« som omhandlet i artikel 2, litra f), og artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/86?


    (1)  EUT 2003, L 251, s. 12.


    Top