—

Rådets gennemførelsesafgørelse 2020/1117 af 27. juli 2020 om udpegelse af de europæiske anklagere ved Den Europæiske Anklagemyndighed annulleres, for så vidt som José Eduardo Moreira Alves d’Oliveira Guerra, der var indstillet af Portugal, herved blev udpeget til europæisk anklager ved Den Europæiske Anklagemyndighed som midlertidigt ansat i lønklasse AD 13 for en treårig periode, der ikke kan forlænges, fra den 29. juli 2020.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af reglerne om udpegelse af de europæiske anklagere, som sikrer princippet om Den Europæiske Anklagemyndigheds uafhængighed. Sagsøgeren har gjort gældende, at den portugisiske regerings indsigelse, ved skrivelse sendt til Rådet for Den Europæiske Union den 29. november 2019, mod den klassificering, som det i artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 omhandlede udvælgelsespanel foretog af de kandidater, som samme regering havde indstillet, med angivelse af en anden foretrukken kandidat, og Rådets godkendelse heraf rejser tvivl om strukturen af proceduren for udpegelse af de europæiske anklagere, som har til formål at sikre Den Europæiske Anklagemyndigheds og de europæiske anklageres uafhængighed. De europæiske anklageres legitimitet afledes fra de EU-institutioner, der er involveret i udpegelsesproceduren, navnlig Rådet for Den Europæiske Union, men også Europa-Parlamentet, og ikke fra de nationale regeringers deltagelse. Den nævnte skrivelse fra den portugisiske regering og Rådets godkendelse heraf rejser alvorlig tvivl om Den Europæiske Anklagemyndigheds og de europæiske anklageres uafhængighed og dermed om deres troværdighed.

2.

Andet anbringende vedrørende en åbenbar fejl i forbindelse med forudsætningerne for beslutningen. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at skrivelsen af 29. november 2019 fra den portugisiske regering til Rådet indeholdt to alvorlige fejl, som regeringen desuden selv har anerkendt. Disse fejl bestod i, at den portugisiske regerings foretrukne kandidat seks gange blev nævnt som »vicestatsadvokat José Guerra«, og i oplysningen om, at denne person udøvede funktioner vedrørende efterforskning og tiltalerejsning i en vigtig sag om strafbare handlinger til skade for Den Europæiske Unions finansielle interesser. Imidlertid hverken var eller er den person, som blev indstillet ved den anfægtede akt, vicestatsadvokat, og den pågældende arbejdede heller ikke med den nævnte sag i efterforskningsfasen. Rådet har ganske vist afvist, at disse to fejl var relevante for dets afgørelse, men det har aldrig henvist til disse fejl eller rettet dem, selv om det har anerkendt de andre argumenter, som den portugisiske regering fremførte i skrivelsen. I realiteten berørte Rådet først spørgsmålet om fejlene, da omstændighederne blev offentligt kendte, hvilket i øvrigt rejste betydelig offentlig forargelse, både i Portugal og Europa.

3.

Tredje anbringende vedrørende magtfordrejning. Sagsøgeren har gjort gældende, at formålet med at tildele Rådet for Den Europæiske Union beføjelser vedrørende proceduren for udvælgelse og udpegelse af europæiske anklagere var at sikre organets uafhængighed og udpege de bedst kvalificerede nationale kandidater, hvis uafhængighed med hensyn til hvervet som europæisk anklager er uomtvistelig. Den portugisiske regerings tiltag og Rådets handlemåde tog sigte på et andet mål, eller fik i hvert fald et andet resultat, end det påberåbte. Udvælgelsen og den senere udpegelse ved den anfægtede akt af den portugisiske offentlige anklager bidrager ikke nødvendigvis til udpegelse af de bedst kvalificerede nationale kandidater, hvis uafhængighed med hensyn til hvervet som europæisk anklager er uomtvistelig, hvilket er til skade for de nævnte forordningers og afgørelsers formål og for de udpegede anklageres legitimitet og selve organets troværdighed.