Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0072

    Sag T-72/21: Sag anlagt den 3. februar 2021 — Bowden og Young mod Europol

    EUT C 98 af 22.3.2021, p. 33–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.3.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 98/33


    Sag anlagt den 3. februar 2021 — Bowden og Young mod Europol

    (Sag T-72/21)

    (2021/C 98/38)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøgere: Ian James Bowden (Den Haag, Nederlandene) og Janey Young (Den Haag) (ved advokat N. de Montigny)

    Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

    Sagsøgernes påstande

    De individuelle afgørelser af 30. marts 2020 om ikke at fravige det krav om nationalitet, der er fastsat i artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (AØA), og følgelig om at bringe sagsøgernes respektive kontrakter til ophør på grundlag af AØA’s artikel 47 med en opsigelsesfrist, der begynder at løbe »efter overgangsperiodens udløb«, dvs. den 31. december 2020 ifølge udtrædelsesaftalen, annulleres.

    Europol tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført seks anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at proceduren og de anvendte kriterier er ulovlige, om retlige fejl og fortolkningsfejl, om manglende gennemsigtighed, klarhed, retssikkerhed, forudsigelighed og om manglende overholdelse af pligten til god forvaltning i forbindelse med vedtagelsen af en procedure for fravigelse.

    2.

    Andet anbringende om en tilsidesættelse af berettigede forventninger, om, at der ikke er blevet foretaget en individuel og detaljeret undersøgelse af sagsakterne, om, at der er blevet truffet vilkårlige afgørelser, om procedurefordrejning og om en tilsidesættelse af begrundelsespligten.

    3.

    Tredje anbringende om en tilsidesættelse af omsorgspligten

    4.

    Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af retten til retten til at blive hørt på en effektiv måde.

    5.

    Femte anbringende om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og om forbuddet mod forskelsbehandling

    6.

    Sjette anbringende om en åbenbar vurderingsfejl.


    Top