This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62020CN0718
Case C-718/20 P: Appeal brought on 28 December 2020 by Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals Co. Ltd against the judgment of the General Court (Sixth Chamber) delivered on 15 October 2020 in Case T-307/18, Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals v Commission
Sag C-718/20 P: Appel iværksat den 28. december 2020 af Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. oktober 2020 i sag T-307/18, Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals mod Kommissionen
Sag C-718/20 P: Appel iværksat den 28. december 2020 af Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. oktober 2020 i sag T-307/18, Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals mod Kommissionen
EUT C 98 af 22.3.2021, p. 7–9
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
22.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 98/7 |
Appel iværksat den 28. december 2020 af Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. oktober 2020 i sag T-307/18, Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals mod Kommissionen
(Sag C-718/20 P)
(2021/C 98/09)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals Co. Ltd (ved dikigoros K. Adamantopoulos og advocaat P. Billiet)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Den appellerede dom ophæves i sin helhed. |
— |
Der gives appellanten medhold i de påstande, denne nedlagde i sit søgsmål for Retten, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/330 (1) annulleres, for så vidt som den vedrører appellanten, i henhold til artikel 61 i statutten for Domstolen. |
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger i denne appelsag og i sagen for Retten i sag T-307/18. |
— |
Subsidiært hjemvises sagen til Retten, således at denne kan træffe afgørelse om alle appellantens anbringender, som begrundet i status i sagen. |
— |
Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes. |
Anbringender og væsentligste argumenter
I henhold til det første anbringende begik Retten en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionen i god tid tilbød appellanten fremlæggelse af alle de vigtigste kendsgerninger og betragtninger i den foreliggende sag. Hvis Kommissionen havde handlet inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til artikel 20, stk. 2 og stk. 4, i forordning (EU) 2016/1036 (2) (»grundforordningen«), ville appellanten have fremsat relevante bemærkninger til Kommissionen, og den derved fremkomne afgørelse om dumping ville have været til fordel for appellanten. Retten foretog ligeledes en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, da den fastslog, at normalværdien af appellantens sømløse rør af rustfrit stål med henblik på foring og boring blev fastsat under henvisning til de varekontrolnumre, der blev indberettet af den indiske producent.
I henhold til det andet anbringende er den appellerede dom behæftet med en retlig fejl, idet Retten fastslog, at lovligheden af EU-retsakter udstedt i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, ikke kan undergives prøvelse i lyset af protokollen om Folkerepublikken Kinas tiltrædelse af WTO. Subsidiært er den appellerede dom behæftet med en retlig fejl, idet Retten ikke anerkendte, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, udgør en undtagelse til den nævnte forordnings artikel 2, stk. 1-6, der specifikt kun gælder for Kinas import til EU i kraft af artikel 15, stk. 1, litra d), i Kinas WTO-tiltrædelsesprotokol, så længe disse bestemmelser er i kraft. Kommissionens anvendelse af Indien som referenceland i appellantens tilfælde var forkert i henhold til såvel EU-retten som WTO-retten. Denne fremgangsmåde førte til Kommissionens konstatering af en meget høj dumpingmargen for appellanten, hvilket ikke ville have været tilfældet, hvis Kommissionen havde anvendt grundforordningens artikel 2, stk. 1-6, over for appellanten i stedet for. Desuden tog Retten i den appellerede doms præmis 154 overhovedet ikke stilling til de unøjagtige oplysninger, som den indiske producent havde meddelt Kommissionen, og det gjorde Retten som følge heraf heller ikke i dommens efterfølgende dele, på trods af, at den i den appellerede doms præmis 150 havde anført det pågældende argument korrekt.
I henhold til det tredje anbringende er Rettens konstateringer behæftet med fejl i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 10 og 11, og artikel 11, stk. 9, som fastsætter en pligt for EU-institutionerne til, i appellantens tilfælde, at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og appellantens eksportpris.
I henhold til det fjerde anbringende er Rettens konstateringer behæftet med retlige fejl og med en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder. Kommissionens metode til fastsættelse af de koefficienter, der finder anvendelse på normalværdien af appellantens type C sømløse rør af rustfrit stål, og til fastsættelse af normalværdien af appellantens sømløse rør af rustfrit stål til forings- og boringsformål, var ukorrekt, og metoden sikrede ikke en rimelig normalværdi for appellanten i henhold til grundforordningens artikel 2, og førte således til åbenbart uforholdsmæssige dumpingmargener for appellanten. Rettens konstateringer ser ligeledes helt bort fra WTO-appelorganets praksis i EC Fasteners.
I henhold til det femte anbringende begik Retten en retlig fejl, da den i konstateringerne om virkningerne af prisunderbuddet for appellantens sømløse rør af rustfrit stål for EU medtog de priser for selskabets sømløse rør af rustfrit stål, der anvendes i toldprocedurer.
(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/330 af 5.3.2018 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT 2018, L 63, s. 15).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).