Dostop do prava EU
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">Več o preskusnih funkcijah</a>
Izberite preskusne funkcije, ki jih želite preveriti.
EUR-Lex
Dostop do prava EU

Dokument je izvleček s spletišča EUR-Lex.

Nahajate se tu
Če želite poiskati točno besedno zvezo, uporabite narekovaje. Za iskanje izraza in njegovih različic uporabite zvezdico (*) (npr. transp*, 32019R*). Uporabite vprašaj (?) namesto posameznega znaka v iskanem izrazu, če želite poiskati njegove različice (r?d poišče tudi red, rod ...).
Nasveti za iskanje
Želite več možnosti iskanja? Uporabite Napredno iskanje

Dokument 52019IR4829

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Fornyelse af Leipzigcharteret om bæredygtige europæiske byer

COR 2019/04829

EUT C 440 af 18.12.2020, str. 119–124 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 440/119

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Fornyelse af Leipzigcharteret om bæredygtige europæiske byer

(2020/C 440/20)

Ordfører:

Juan ESPADAS CEJAS (ES/PES)

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Fra Amsterdampagten til et fornyet Leipzigcharter

1.

 hæfter sig ved, at det europæiske samarbejde om bymæssige anliggender er meget forskelligartet af natur. På den ene side hænger det nye Leipzigcharter direkte sammen med de nationale bypolitikker og vil kræve bedre politisk koordinering på nationalt, regionalt og lokalt plan. På den anden side har den overnationale dimension af EU's dagsorden for byerne vist sig at være et helt nyt redskab for forvaltning på flere myndighedsniveauer, der er nyttigt, når det gælder om at inddrage byerne i EU's politikker;

2.

 glæder sig over idéen om at forny Leipzigcharteret under det tyske EU-formandskab i andet halvår af 2020 og bifalder den inklusive arbejdsmetode, som den tyske regering har iværksat for at inddrage så mange aktører som muligt;

3.

 minder om, at Bukaresterklæringen, som blev vedtaget af ministrene med ansvar for byanliggender den 14. juni 2019, anerkender behovet for at udvikle en funktionel relation mellem det nye Leipzigcharter, EU's dagsorden for byerne og den territoriale dagsorden for tiden efter 2020;

4.

 opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til at udvise større politisk engagement i EU's dagsorden for byerne og inddrage den i sine aktuelle flagskibsinitiativer som f.eks. den grønne pagt og initiativerne på det digitale område. Den grønne pagts gennemførelsesmekanisme kræver, at man styrker de konkrete foranstaltninger i samarbejde med det lokale niveau ved at kombinere topstyrede metoder med det centrale princip om bundstyring for at nå målene år for år frem til 2050;

5.

 anmoder Kommissionen om at knytte langt tættere bånd mellem EU's fremtidige dagsorden for bedre regulering og EU's dagsorden for byerne med henblik på at sikre, at der bliver taget højde for de anbefalinger, som bypartnerskaberne har fremsat. I den forbindelse bør de territoriale og byrelaterede konsekvensanalyser integreres direkte i høringsmekanismerne i den lovforberedende fase samt i evalueringen af EU's politikker og af den administrative forenkling (REFIT);

6.

 minder om, at det er nødvendigt med en tilpasning af det europæiske semester, så det i højere grad afspejler byernes udfordringer. Sammen med samhørighedspolitikken bliver de landespecifikke henstillinger de vigtigste gennemførelsesredskaber for den grønne pagt. Derfor må de særlige problemer i byområder såsom boliger til overkommelige priser, voksende ulighed og langsigtede investeringer afspejles i forbindelse med koordineringen af de økonomiske politikker i EU, og strategierne for intelligent specialisering, integreret byudvikling og retfærdig omstilling bør harmoniseres på regionalt eller lokalt plan ved hjælp af territoriale redskaber såsom strategier for integrerede territoriale investeringer;

7.

 opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle konceptet »aktiv nærhed« som et yderligere skridt til at styrke dialogen med byerne såvel som med storbyområderne og regionerne og dermed knytte EU's dagsorden for byerne sammen med dagsordenen for bedre regulering. I den forbindelse bør synergierne med Det Europæiske Regionsudvalgs netværk af regionale knudepunkter (RegHubs) styrkes;

8.

 støtter Europa-Parlamentets erklæring om, at vi har at gøre med en klimakrise, og erkender, at opnåelse af kulstofneutralitet kræver en kollektiv indsats og specifikke tiltag på lokalt plan, hvor byerne spiller en central rolle. 75 % af EU's befolkning bor i byer, og omkring 70 % af Europas CO2-emissioner udledes i byerne. Byer er en del af problemet, men det fornyede Leipzigcharter bør anerkende byerne som drivkræfter for forandring og direkte aktører når det gælder gennemførelsen af løsninger på det 21. århundredes globale udfordringer;

9.

 mener, at det nye Leipzigcharter bør ses som en politisk mulighed for at gøre byerne til en reference for den praktiske udformning af de forskellige bypolitikker i alle EU's medlemsstater og dermed bidrage til at styrke det europæiske integrationsprojekts troværdighed over for borgerne i deres nærmiljø. Desuden bør det nye charter også føre til, at man følger op på EU's dagsorden for byerne, som blev lanceret med Amsterdampagten (2016), og begge bør være en del af processen med at gennemføre dagsordenen for 2030 hos de lokale forvaltninger med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling. I den forbindelse står de lokale og regionale myndigheder i EU over for meget forskelligartede problemer og nye globale udfordringer, som kun kan tackles ved hjælp af en integreret tilgang på flere myndighedsniveauer, og støtten fra Den Europæiske Union udgør her en uundværlig merværdi. Derfor bør principperne i Leipzigcharteret indarbejdes i Rådets konklusioner under det tyske EU-formandskab (2. halvår 2020), som vedtages af Rådet (almindelige anliggender) og Det Europæiske Råd. Selve Leipzigcharteret bør godkendes af medlemsstaterne, byerne og Det Europæiske Regionsudvalg.

De europæiske byers forandringspotentiale, når det gælder om at fremskynde 2050-målene

10.

 Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at det er nødvendigt at finde den rette balance mellem de tre foreslåede dimensioner for de europæiske byer: at øge produktiviteten og skabe velstand og beskæftigelse i byerne og deres regioner, at fordele denne velstand mere ligeligt mellem borgerne, samtidig med at miljøet i vores nærområde forbedres, og vi udnytter de muligheder, bylivet byder på;

11.

 mener, det er vigtigt at fremme det arbejde, der allerede er gjort af de forskellige bypartnerskaber, og bygge bro mellem EU's nuværende dagsorden for byerne og det kommende nye Leipzigcharter. Eksempler er det arbejde, der udføres af partnerskaber såsom »Urban Academy on Integration« eller RU's initiativ »Byer og regioner for integration«, som udgør en platform for borgmestre og regionsformænd i EU, der ønsker at fremme bedste praksis;

12.

 minder om, at regionerne og byerne er dem, der tager imod og integrerer migranter og flygtninge i Europa. RU opfordrer derfor til, at det nye europæiske initiativ for byområder, som Kommissionen har foreslået, tilfører tilstrækkelige midler til at understøtte partnerskabet om inklusion af migranter og flygtninge og RU's initiativ »Byer og regioner for integration« og til at gøre en forskel for europæerne i deres byer;

13.

 er af den opfattelse, at hvis det skal lykkes at opfylde målene i Parisaftalen og borgmesterpagten om klimaforandringer, bør et af de vigtigste mål i det nye Leipzigcharter være innovativ mobilitet bestående af en kombination af brug af eldrevne privatbiler i byerne og fremme af en alternativ, multimodal mobilitet med lavt CO2-udslip, som bygger på bæredygtig offentlig transport som cykling og gang, samt politikker for bæredygtig arealanvendelse, der er med til at begrænse byvæksten, og bæredygtig og energirenovering af den europæiske boligmasse;

14.

 opfatter det fortsat som yderst vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne via henholdsvis dagsordenen for byerne og Leipzigcharteret støtter udviklingen af planer for bæredygtig mobilitet med økonomiske incitamenter, hvilket RU opfordrede til helt tilbage i 2010 i sin udtalelse om »handlingsplan for bytrafikken«;

15.

 Det er også væsentligt at overveje det vigtige spørgsmål om energirenovering af boligmassen såvel som det net af kontorer og bygninger, der anvendes af erhvervslivet og industrien;

16.

 gentager sin opfordring til, at der udarbejdes en EU-handlingsplan til fremme af boliger til overkommelige priser i Europa;

17.

 mener, at gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling på byniveau er strategisk afgørende for at forbedre borgernes livskvalitet, hvilket byerne og regionerne bør tage højde for i forbindelse med udformningen af deres politikker. Byerne er det forvaltningsniveau, som er tættest på borgerne, og de gennemfører politikker, som ændrer byernes sociale virkelighed, og er nøgleaktører, når det gælder om at gøre fremskridt med hensyn til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Det gælder ikke mindst mål nr. 11, som omhandler byerne, og mål nr. 17, som tilskynder til alliancer mellem offentlige forvaltninger, den private sektor og civilsamfundet;

18.

 mener, at affaldshåndtering og integreret forvaltning af vandets kredsløb, forvaltning af emissioner og spildevandsudledning, reduktion af forbruget og forbedring af energiudnyttelsen sammen med produktion af ren og kulstoffri energi, håndtering af virkningerne af ekstreme vejrfænomener samt udvikling af grønne korridorer og fremme af biodiversiteten er vigtige brikker, hvis man ønsker at forbedre den bæredygtige udvikling i byområder. Den lokale forvaltning bør fremme den cirkulære økonomi med henblik på at ændre vores produktionsmodel og skabe nye grønne job ved at støtte paradigmeskiftet i retning af fremtidens by. Dette paradigmeskifte vil ikke være muligt uden uddannelsesprogrammer på lokalt og regionalt niveau, der skal tilpasse arbejdspladserne til den grønne omstilling;

19.

 mener, at det for at afhjælpe nogle af de forstyrrelser og virkninger, der er en følge af de globale forandringer, er afgørende at fremme biodiversiteten og atter bringe naturen ind i byerne via grøn infrastruktur og naturbaserede løsninger og dermed øge den økologiske konnektivitet og den landskabsmæssige kvalitet, både i selve byerne og i deres nærområder;

20.

 understreger vigtigheden af at fremme inklusive byer, som har opmærksomhed på kampen mod social ulighed, den digitale kløft, den nuværende aldring af den europæiske befolkning og de demografiske forandringer såvel som affolkningen af visse områder. Denne inklusive dimension bør også omfatte foranstaltninger, som er beregnet på at forbedre adgangen til boliger til en overkommelig pris, sikre universel adgang og bekæmpe energifattigdom, sikre en ordentlig integration af indvandrere i værtsbefolkningen og skabe en bedre balance mellem den enkeltes og navnlig unges mobilitet mellem medlemsstaterne og skabelsen af muligheder for faglig udvikling i lande med en lavere indkomst pr. indbygger. Desuden bør der sikres adgang til et sundheds- og plejesystem og en garantiordning for fødevareforsyningen, som omfatter basal vandforsyning og kloakering for hele befolkningen, under hensyntagen til den enkeltes eller specifikke gruppers mulighed for af afholde de dermed forbundne udgifter.

Grundlæggende principper for det nye Leipzigcharter

21.

 Det Europæiske Regionsudvalg er enigt i følgende arbejdsprincipper for det nye Leipzigcharter: integreret tilgang, stedbaseret tilgang, flerniveaustyring og deltagelse og fælles skabelse. Disse principper hænger sammen med de principper, som ligger til grund for EU's samhørighedspolitik;

22.

 påpeger, at det er afgørende, at det fremtidige Leipzigcharter kommer til at være kendt af byer og kommuner i hele Den Europæiske Union, og at dets principper kommer til at definere den generelle ramme for de nationale, regionale og lokale strategier for byerne samt de tilsvarende initiativer på EU-niveau, ikke mindst nye initiativer, som måtte blive finansieret over den grønne pagt;

23.

 støtter forslaget om at handle på lokalt niveau, da dette kan vise sig at være den bedst egnede strategi til at imødegå de globale udfordringer, idet udvalget respekterer, at der er behov for fleksibilitet med hensyn til at justere dagsordenen for byers mål til de faktiske forhold i de enkelte områder. De enkelte forvaltningsniveauer bør imidlertid påtage sig deres del af ansvaret for udfordringerne i byerne (luftkvalitet, boliger, digitalisering, finansieringsinstrumenter) i fuld respekt for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

24.

 er enigt i, at de funktionelle byområder og storbyområder i det nye Leipzigcharter bør anerkendes som områder, der bidrager til gennemførelsen af en integreret territorial tilgang og realiseringen af en afbalanceret territorial udvikling i tråd med EU's strategier. Udvalget anbefaler ligeledes at anerkende såvel funktionelle byområder som storbyområder med egne institutionelle rammer og byområder, der med udgangspunkt i samhørighedspolitikken har fremmet et dynamisk arbejdsmarked på storbyniveau, hvilket RU omtalte i sin udtalelse fra 2019 om »Storbyregionernes udfordringer og deres position i den fremtidige samhørighedspolitik efter 2020«;

25.

 er ligeledes enigt i princippet om deltagelse og medskabelse og opfordrer til, at der i det nye Leipzigcharter tages højde for de forskellige former for bysamfund under hensyntagen til den kulturelle og administrative kontekst samt kompetencefordelingen i de enkelte medlemsstater. Endvidere er det vigtigt, at det nye Leipzigcharter garanterer, at borgerne kan deltage i udformningen og evalueringen af de bypolitikker, der berører dem, også de borgere, som bor i oplandet til by- og storbyområder.

Bedre muligheder for byerne til at tackle de globale udfordringer

26.

 Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at verden i 2020 er blevet hårdt ramt af den globale covid-19-pandemi. Byerne og regionerne har været nødt til at dæmme op for sundhedskrisen, som har udviklet sig til en social og økonomisk krise. Derfor skal byer og regioner stå i centrum for forvaltningen af genopretningsfonden og modtage større økonomisk støtte for fortsat at kunne løse problemerne som følge af pandemien;

27.

 opfordrer til, at der i forbindelse med det nye Leipzigcharter foreslås en ambitiøs og konkret køreplan, som sætter byerne i stand til at gennemføre det, og at man udnytter de lokale dagsordener for byerne inden for rammerne af målene for bæredygtig udvikling, navnlig for så vidt angår EFRU-reserven på 6 % til integreret bæredygtig byudvikling. investeringsfonde finansiere »lokaliseringen af målene for bæredygtig udvikling«, som gennemføres af byer og regionale forvaltninger, navnlig i form af politikker for bæredygtig mobilitet og offentlig transport, bygningsrenovering for at komme energifattigdommen til livs, sikring af universel adgang, en indsats for at gøre op med, at nogle mennesker befinder sig i en udsat situation, og fremme af social inklusion i ugunstigt stillede områder i alle byer. De lokale myndigheder bør have mulighed for at forvalte de midler, der tildeles stater og regioner, hurtigere og mere direkte. En forudsætning for at nå dette mål er en styrkelse af uddannelsesindsatsen i samarbejde med den akademiske verden og erhvervslivet;

28.

 opfordrer Kommissionen til med henblik på at overvåge de mange investeringer og resultater i forbindelse med nationale, regionale og lokale dagsordener for byerne at udvikle en ny fælles referenceramme med fælles terminologi, indikatorer og metodologi, som muliggør koordinering mellem forvaltninger, gensidig læring og en komparativ evaluering mellem forskellige områder samt inddragelse af byerne i udarbejdelsen af de budgetter, som er beregnet på deres udvikling;

29.

 opfordrer Kommissionen til at tage højde for, at de overordnede politikker for social og miljømæssig omstilling, som den grønne pagt tilskynder til, er en prioritet og bør gennemføres gennem konkrete foranstaltninger i byer og regionalt og lokalt, og at de dermed forbundne investeringer derfor ikke bør tælle i medlemsstaternes offentlige underskud, og at de heller ikke bør underlægges begrænsninger med hensyn til loftet for de udgifter, som medlemsstaterne har pålagt de lokale myndigheder inden for rammerne af de nuværende programmer for budgetstabilitet og -underskud;

30.

 bifalder, at det i det nye charter anerkendes, at den fysiske byplanlægning er af afgørende betydning for den bæredygtige byudvikling, og især er udvalget glad for, at der er fokus på at begrænse arealinddragelsen, blande funktionerne for nye produktionsformer, diversificering af produktionen og nye leveformer, skaffe boliger til overkommelige priser og udnytte politikker for anvendelsen af offentlige arealer;

31.

 mener, at den digitale omstilling bør føre til en bedre »digital samhørighed« i Europa, både når det gælder borgerne og regionerne. Det er nødvendigt at ændre perspektiv fra et teknisk fokuseret perspektiv til et perspektiv, der i højere grad er centreret om borgerne, sådan som det fremgår af erklæringen »JOIN, BOOST, SUSTAIN: join forces to boost sustainable digital transformation in cities and communities in the EU«. Det er nødvendigt at bevæge sig i retning af en mere helhedsorienteret tilgang til den digitale by, hvor digital innovation er et middel (og ikke et mål), der drives af den offentlige sektors iværksætterånd og af private virksomheder, som tilbyder løsninger, der er tilpasset den eksisterende og nye teknologi. Selv om digitaliseringen rummer gode muligheder for byerne og byernes borgere, er der et behov for at hjælpe byerne med at blive bedre til at foregribe og tackle de negative bivirkninger af digitaliseringen;

32.

 foreslår, at det fornyede Leipzigcharter anerkender behovet for, at der inden for rammerne af de intelligente specialiseringsstrategier, der er udarbejdet på regionalt niveau under samhørighedspolitikken, udvikles intelligente specialiseringsprocesser på lokalt plan og integrerede dagsordener for økonomisk og territorial omstilling, der gør det muligt at udvikle intelligente byer og landsbyer;

33.

 mener, at byerne, herunder små og mellemstore byer, er centrale aktører i håndteringen af de store europæiske sociale og miljømæssige udfordringer (sundhed, fødevarer, energi, transport, klimaforandringer, biodiversitet, inklusion og sikkerhed). Det er imidlertid vigtigt at modernisere den lokale offentlige sektors rolle i den økonomiske udvikling. Udgangspunktet bør være en tilgang til fremme af iværksætterånd, som styrker denne sektors rolle i lyset af den nye globale styring og de dermed forbundne udfordringer;

34.

 glæder sig i den forbindelse over, at det nye støtteprogram for strukturreformer hører under kommissæren med ansvar for regionalpolitik. Dette burde nemlig gøre det muligt at sikre, at støtteprogrammet for strukturreformer og det tilhørende budgetforslag for 2021-2027 bliver det vigtigste middel til at forbedre den institutionelle kapacitet og de strukturelle reformer af byerne med hensyn til alle de elementer, der ikke er støtteberettigede under strukturfondene;

35.

 påpeger, at en stor del af merværdien i EU's dagsorden for byerne ligger i dens støtte til udveksling af viden om byrelaterede spørgsmål mellem europæiske, nationale, regionale og lokale institutioner, hvilket opfattes som en mekanisme til udveksling af bedste praksis;

36.

 mener endvidere, at det er nødvendigt, at det nye Leipzigcharter inkluderer mekanismer og metoder for bæredygtig byudvikling inden for EU, som allerede findes, men som fungerer uafhængigt af hinanden, herunder f.eks. det europæiske initiativ om intelligente byer, borgmesterpagten for klima og energi og referencerammen for bæredygtige byer.

En styrket EU-dagsorden for byerne til støtte for det nye Leipzigcharter

37.

 Det Europæiske Regionsudvalg minder om de tre søjler i EU's dagsorden for byerne (bedre lovgivning, bedre finansiering og bedre viden), der blev fastlagt i Amsterdampagten. Hovedformålet er at fremme gennemførelsen af disse søjler. Det er også nødvendigt at udvikle de forskellige interessenters rolle;

38.

 understreger behovet for at styrke forbindelserne mellem land og by og for, at alle byområder ses i sammenhæng med deres opland, bl.a. deres funktionelle (ofte landlige) områder, med henblik på en mere helhedsorienteret og integreret tilgang og for at sikre udviklingsmuligheder for alle indbyggere i by- og storbyområderne;

39.

 mener, at det nye Leipzigcharter bør anerkende de bestræbelser, som er gjort af alle byer og lokale myndigheder, der er involverede i de 14 tematiske bypartnerskaber. Desuden bør det hilses velkommen, at nogle partnerskaber, f.eks. om migration og flygtninge og mobilitet i byerne, ønsker at fortsætte arbejdet efter den treårige periode, hvilket bør opfattes som et klart tegn på, at EU's dagsorden for byerne har været en succes. Der bør dog sikres de nødvendige ressourcer til samt gennemslagskraft og sammenhæng i fremtidige foranstaltninger;

40.

 fremsætter en række konkrete anbefalinger med henblik på at overvinde disse udfordringer og forbedre den praktiske gennemførelse af dagsordenen for byerne:

—

sammensætningen af de fremtidige partnerskaber skal ske på en fuldstændig gennemsigtig måde med inddragelse af byerne og i forhold til byernes størrelse, sådan som det fremgår af det nye Leipzigcharter. Foranstaltningerne bør desuden grupperes omkring de tre søjler: bedre lovgivning, bedre finansiering og bedre viden

—

den aktuelle liste over horisontale temaer er stadig gyldig og kan udvikles gennem pilotaktioner, som et medlem fra hvert partnerskab inddrages i, idet man søger at skabe en balance mellem EU-institutionerne og de nationale, regionale og lokale myndigheder. Det er i den forbindelse vigtigt, at Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne inddrages tættere i de tematiske partnerskaber, navnlig når der lanceres et nyt partnerskab. Dette vil styrke den hårdt tiltrængte følelse af medejerskab hos Kommissionen og medlemsstaterne

—

det er nødvendigt at styrke synergierne mellem de fremtidige partnerskabers forskellige aktioner med henblik på at undgå silotænkning og koordinere gennemførelsen af foranstaltningerne

—

en idé til at styrke den politiske støtte på lokalt niveau kunne være at iværksætte et topmøde for de lokale myndigheder, som er involveret i dagsordenen for byerne, så de kunne fungere som ambassadører og få en stemme i den politiske debat med Kommissionen og medlemsstaterne

—

Kommissionen burde inden for rammerne af søjlen »bedre lovgivning« forpligte sig til at overveje anbefalingerne fra bypartnerskaberne. I den forbindelse kunne partnerskaberne arrangere workshopper, hvor fagfolk kigger nærmere på specifikke ændringer af EU's direktiver, forordninger og politikker. Resultaterne af partnerskaberne bør regelmæssigt fremlægges og drøftes i Europa-Parlamentet og Rådet, så de i højere grad kan indgå i EU's lovgivning

—

RU mener, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og det europæiske initiativ for byområder, som Kommissionen har foreslået inden for den kommende EFRU-forordning, bør sikre en stabil finansiering til dækning af driftsomkostningerne for de byer, som deltager i EU's dagsorden for byerne

—

Eurostat bør i højere grad deltage i arbejdet i partnerskaberne, hvilket kan fremme en debat om tilgængelige kvalitative data på regionalt og lokalt plan og i de funktionelle byområder samt om produktionen af kvalitative data

—

Dagsordenen for byerne og partnerskaberne bør også integreres bedre med det arbejde, der udføres i Det Fælles Forskningscenter og dets videncenter om regionalpolitikker i Sevilla i form af f.eks. rapporten om »Byernes fremtid« og Urban Data Platform Plus

—

med tanke på programmeringsperioden efter 2020 og i en bredere sammenhæng end blot strukturfondene kunne Kommissionen også overveje muligheden af at udvikle et finansielt program for pilotaktioner til udvikling af forslag, der er opstået inden for rammerne af bypartnerskaberne

—

Kommissionen bør iværksætte en kommunikationskampagne til at formidle resultaterne af EU's dagsorden for byerne, herunder en bedre formidling af partnerskabernes resultater på det særlige websted Futurium. Den bør også investere i videnproduktion, udbredelse af bedste praksis, vejledninger, redskaber og køreplaner inden for rammerne af EU's dagsorden for byerne.

Opfølgning på gennemførelsen af det nye Leipzigcharter

41.

 Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer det tyske EU-formandskab til officielt at anerkende den rolle, som RU spiller i det nye Leipzigcharter i overensstemmelse med Amsterdampagten, hvori Regionsudvalget som rådgivende organ i EU og formel repræsentant for EU's regioner og kommuner opfordredes til at bidrage til den videre udvikling af EU's dagsorden for byerne;

42.

 foreslår, at medlemsstaterne — eller de forvaltningsniveauer, der har ansvaret for bypolitikken, hvis denne kompetence ikke udøves på nationalt niveau — hvert tredje år udarbejder beretninger om, hvordan de har integreret Leipzigcharteret i deres nationale og regionale bypolitikker i samarbejde med Kommissionen, og at de i den forbindelse redegør for, hvordan EU's politikker og økonomiske midler, navnlig samhørighedspolitikken, har bedraget til at gennemføre principperne og målene i Leipzigcharteret;

43.

 minder om, at det er vigtigt, at Kommissionen fortsat spiller en fremtrædende rolle i koordineringen og gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne og Leipzigcharteret. I den henseende er det værd at minde om forslaget om at udnævne næstformanden med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn til koordinator for dagsordenen for byerne, hvilket vil sikre en tæt forbindelse til dagsordenen for bedre regulering. En sådan koordinering ville også modvirke det fragmenterede syn på byer og den bymæssige dimension af politikker, der skyldes de enkelte generaldirektoraters fokus på deres eget ekspertiseområde;

44.

 anmoder om, at Rådet (almindelige anliggender) vedtager bindende konklusioner med henblik på at sikre, at Leipzigcharteret så vidt muligt bliver en bindende tekst for EU, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder efter vedtagelsen af det nye Leipzigcharter på det uformelle rådsmøde for ministre for byudvikling den 30. november 2020. Dette bør kombineres med en opfordring til fremtidige rådsformandskaber om at fortsætte drøftelserne om dagsordenen for byerne i deres respektive arbejdsprogrammer.

Bruxelles, den 14. oktober 2020.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

Na vrh