1)

Kan omtalen af messer og forlystelsesparker i bilag III, kategori nr. 7, jf. artikel 98, stk. 2, i direktiv 2006/112 (1) i henhold til en differentieret beskatning anføres som begrundelse for en beskatning af en aktivitetspark med standardmomssatsen, selvom betegnelsen »forlystelsespark« omfatter både lokalt baserede og mobile markedsvirksomheder?

2)

Kan EU-Domstolens praksis, ifølge hvilken den kontekst, som leveringen af forskellige ydelser må ses i, kan føre til, at disse ydelser ikke er sammenlignelige, anvendes på ydelser, som leveres af henholdsvis omrejsende markedsfolk og lokalt baserede markedsvirksomheder i form af aktivitetsparker?

3)

Såfremt svaret på det andet spørgsmål er benægtende:

Er »den gennemsnitlige forbrugers synspunkt«, som ifølge EU-Domstolens praksis udgør et væsentligt element i princippet om afgiftsneutralitet, et »intellektuelt perspektiv«, som ikke kan godtgøres med en bevisoptagelse i form af en sagkyndig udtalelse?