Meddelelse fra Kommissionen

om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen foreslår Den Europæiske Unions Domstol i traktatbrudssøgsmål

(2020/C 301/01)

I.   Indledning

Kommissionen fastsatte i sin meddelelse fra 2005 om gennemførelse af EF-traktatens artikel 228 (1) (nu artikel 260, stk. 1 og 2, i TEUF) det grundlag, ud fra hvilket Kommissionen beregner størrelsen af de økonomiske sanktioner (enten som faste beløb eller tvangsbøder), som den begærer en medlemsstat pålagt, når den indbringer en sag for Domstolen i henhold til artikel 260, stk. 2, i TEUF inden for rammerne af et traktatbrudssøgsmål.

I en efterfølgende meddelelse fra 2010 (2) om ajourføring af de data, der anvendes til denne beregning, fastsatte Kommissionen, at disse makroøkonomiske data skal revideres hvert år for at tage hensyn til udviklingen i inflationen og bruttonationalproduktet (BNP).

I Kommissionens meddelelse fra 2011 om gennemførelse af artikel 260, stk. 3, i TEUF (3) og Kommissionens meddelelse fra 2017 »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse« (4) fremhæves det, at den samme metode, som er fastlagt i meddelelsen fra 2005, skal anvendes til beregning af de økonomiske sanktioner, som Kommissionen anmoder EU-Domstolen om at anvende i henhold til artikel 260, stk. 3, i TEUF.

Ajourføringen i denne meddelelse (5) er baseret på udviklingen i inflationen og BNP i hver medlemsstat og i Det Forenede Kongerige (6), idet deres betalingskapacitet afspejles. Den relevante inflationstakt og de relevante BNP-statistikker, der skal anvendes, er dem, der er blevet fastlagt to år før ajourføringen (»t-2-reglen«), dvs. 2018, da to år er den minimumsperiode, der er nødvendig for at indsamle relativt stabile makroøkonomiske data. Hertil kommer, at en anden faktor for dette års ajourføring er den revision af nationalregnskaberne (7), som 17 medlemsstater og Det Forenede Kongerige har foretaget i andet halvår af 2019 for at indarbejde nye datakilder og ændringer i den internationale statistiske metode.

I henhold til artikel 127 og 131 i udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige (8) opretholdes den tidligere status quo over for Det Forenede Kongerige i overgangsperioden for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af EU-retten. Kommissionen kan indlede nye og forfølge igangværende traktatbrudsprocedurer mod Det Forenede Kongerige. De ajourføringer, der præsenteres i denne meddelelse, omfatter derfor ajourføringer af Det Forenede Kongeriges data.

Som allerede anført i meddelelsen fra februar 2019 vil Kommissionen genberegne tallene ved overgangsperiodens udløb.

II.   Elementer i ajourføringen

Følgende økonomiske kriterier skal revideres:

III.   Ajourføringer

Kommissionen vil anvende følgende ajourførte tal til at beregne størrelsen af de økonomiske sanktioner (faste beløb eller tvangsbøder), når den indbringer sager for Domstolen i henhold til artikel 260, stk. 2 og 3, i TEUF:

Kommissionen vil anvende de ajourførte tal i forbindelse med afgørelser, som den træffer om at indbringe en sag for Domstolen i henhold til artikel 260 i TEUF fra datoen for vedtagelsen af denne meddelelse.

(1)  SEK(2005) 1658 (EUT C 126 af 7.6.2007, s. 15).

(2)  SEK(2010) 923/3. Meddelelsen er blevet ajourført i 2011 (SEK(2011) 1024 endelig), i 2012 (C(2012) 6106 final), i 2013 (C(2013) 8101 final), i 2014 (C(2014) 6767 final), i 2015 (C(2015) 5511 final), i 2016 (C(2016) 5091 final), i 2017 (C(2017) 8720 final) og i 2018 (C(2018) 5851 final) i forbindelse med den årlige tilpasning af økonomiske data.

(3)  EUT C 12 af 15.1.2011, s. 1.

(4)  EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10.

(5)  BNP-dataene for dette års ajourføring blev udtrukket den 11. juni 2020.

(6)  Jf. de generelle regler, som er fastsat i meddelelserne fra 2005 og 2010.

(7)  https://ec.europa.eu/eurostat/documents/737960/9861115/Benchmark_revisions_2019.pdf.

(8)  Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1).

(9)  Den ensartede grundsats for daglige tvangsbøder defineres som det faste grundbeløb, som visse multiplikatorvægte anvendes på. Det drejer sig om de koefficienter, der udtrykker traktatbruddets alvorlighed og varighed, og den særlige »n«-faktor for den enkelte medlemsstat.

(10)  Grundsatsen skal anvendes ved beregningen af det faste beløb. For så vidt angår artikel 260, stk. 2, i TEUF fremkommer det faste beløb ved at multiplicere et dagligt beløb (der fremkommer ved at multiplicere den ensartede grundsats for faste beløb med koefficienten for tilsidesættelsens grovhed, og resultatet af denne beregning multipliceres med den særlige »n«-faktor) med det antal dage, som traktatbruddet er fortsat efter den første dom, indtil den dag, hvor traktatbruddet ophører, eller der afsiges dom i henhold til artikel 260, stk. 2, i TEUF. For så vidt angår artikel 260, stk. 3, i TEUF og som omhandlet i punkt 28 i Kommissionens meddelelse med titlen »Gennemførelse af traktatens artikel 260, stk. 3« (SEK(2010) 1371 final) (EUT C 12 af 15.1.2011, s. 1) fremkommer det faste beløb ved at multiplicere et dagligt beløb (der fremkommer ved at multiplicere den ensartede grundsats for faste beløb med koefficienten for tilsidesættelsens grovhed, og resultatet af denne beregning multipliceres med den særlige »n«-faktor) med det antal dage, der er hengået fra dagen efter, at fristen for at gennemføre direktivet udløb, indtil den dag, hvor traktatbruddet ophører, eller der afsiges dom i henhold til artikel 258 og artikel 260, stk. 3, i TEUF. Det faste beløb, der beregnes på grundlag af det daglige beløb, bør finde anvendelse, når resultatet af ovennævnte beregning overstiger det faste minimumsbeløb.

(11)  De faste minimumsbeløb fastsættes for hver enkelt medlemsstat og Det Forenede Kongerige efter den særlige »n«-faktor. Kommissionen vil foreslå Domstolen at anvende de faste minimumsbeløb, når det sammenlagte faste daglige beløb ikke overstiger de faste minimumsbeløb.