Rådets begrundelse: Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 8/2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088

(2020/C 184/02)

I.   INDLEDNING

Den 8. marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst med en ambitiøs og omfattende strategi for bæredygtig finansiering. Et af hovedmålene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå bæredygtig og inklusiv vækst.

I denne forbindelse forelagde Kommissionen den 24. maj 2018 Rådet en pakke af lovgivningsforslag:

Oplysningsforordningen og benchmarkforordningen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende som henholdsvis forordning (EU) 2019/2088 (1) og (EU) 2019/2089 (2).

Europa-Parlamentet fastlagde sin førstebehandlingsholdning til klassificeringsforordningen på plenarmødet den 28. marts 2019.

Gruppen vedrørende Finansielle Tjenesteydelser behandlede den foreslåede klassificeringsforordning på en række møder under forskellige formandskaber.

De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling) nåede den 25. september 2019 til enighed om det oprindelige forhandlingsmandat. Dette mandat blev revideret den 16. december 2019.

Den 16. december 2019 blev der indgået et endeligt kompromis med Europa-Parlamentet, hvilket gjorde det muligt at afslutte forhandlingerne.

Den 23. januar 2020 godkendte Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) og Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) resultatet af trepartsforhandlingerne. Den 24. januar 2020 sendte formændene for disse udvalg en skrivelse til formandskabet, hvori de tilkendegav, at de vil henstille til plenarforsamlingen, at den accepterer Rådets holdning ved Parlamentets andenbehandling med forbehold af jurist-lingvist-gennemgangen.

Den 18. februar 2020 nåede Rådet til politisk enighed om den reviderede tekst.

Under hensyn til ovenstående enighed og efter den juridiske og sproglige gennemgang vedtog Rådet sin førstebehandlingsholdning den 15. april 2020 efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

II.   FORMÅL

Et af målene i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå bæredygtig og inklusiv vækst. Vedtagelse af klassificeringsforordningen, som vil oprette et fælles klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter, er den vigtigste og mest presserende foranstaltning i denne henseende. Klare retningslinjer om, hvilke aktiviteter der kvalificeres som bidragende til at nå miljømål, vil hjælpe med at informere investorer om de investeringer, som finansierer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, bør harmoniseres på EU-plan for at fjerne hindringerne for det indre markeds funktion med hensyn til at rejse kapital til bæredygtighedsprojekter og for at undgå, at fremtidige hindringer for sådanne projekter opstår. Med en sådan harmonisering vil erhvervsdrivende få lettere ved at rejse kapital på tværs af grænserne til deres miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, da deres økonomiske aktiviteter kan sammenlignes på grundlag af ensartede kriterier, således at de kan udvælges som underliggende aktiver for miljømæssigt bæredygtige investeringer. En sådan harmonisering vil derfor lette grænseoverskridende investeringer i Unionen.

Med henblik på at bestemme en given økonomisk aktivitets miljømæssige bæredygtighed fastlægges der ved klassificeringsforordningen en udtømmende liste over følgende seks miljømål: modvirkning af klimaændringer tilpasning til klimaændringer bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer omstilling til en cirkulær økonomi forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

For hvert miljømål vil Kommissionen ved delegerede retsakter fastlægge ensartede, tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om økonomiske aktiviteter bidrager væsentligt til det pågældende mål. Et af de centrale elementer i de ensartede kriterier er også at undgå, at miljømålene skades væsentligt, for at undgå, at investeringer kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige, i tilfælde hvor de økonomiske aktiviteter, der investeres i, væsentligt skader miljøet i et omfang, der overstiger deres bidrag til et miljømål. Overholdelse af minimumsgarantier er desuden en yderligere betingelse for, at økonomiske aktiviteter kan kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige.

III.   ANALYSE AF RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING

a)   Materielt anvendelsesområde

Rådets tekst bevarer klassificeringsforordningens fokus på at definere miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, der har en betydelig indvirkning på miljømæssig bæredygtighed, og imødekommer således det mest presserende behov for på EU-niveau at definere, hvilke aktiviteter der skal anses for grønne. Derudover opfordrer Rådets tekst Kommissionen til senest den 31. december 2021 at offentliggøre en rapport med en beskrivelse af de bestemmelser, der er nødvendige for at udvide anvendelsesområdet, således at det omfatter miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der ikke har en betydelig indvirkning på miljømæssig bæredygtighed, økonomiske aktiviteter, der er til væsentlig skade for miljømæssig bæredygtighed, samt andre bæredygtighedsmål såsom sociale mål.

For at øge gennemsigtigheden og sikre, at finansielle markedsdeltagere tilvejebringer et objektivt sammenligningsgrundlag for slutinvestorer om den andel af investeringer, der finansierer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, supplerer klassificeringsforordningen desuden reglerne om gennemsigtighed i oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, og i periodiske rapporter som fastsat i oplysningsforordningen, og som ikke kun vedrører finansielle produkter, der overholder klassificeringen, men også andre finansielle produkter, herunder et krav om, at de oplysninger, der skal offentliggøres, ledsages af faktuelle redegørelser.

b)   Personelt anvendelsesområde

Ifølge Rådets holdning skal store selskaber, der er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre ikkefinansielle oplysninger i henhold til artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, i deres ikkefinansielle redegørelse eller konsoliderede ikkefinansielle redegørelse rapportere om visse klimarelaterede nøgleresultatindikatorer baseret på den ramme, der fastsættes ved klassificeringsforordningen. Dette udgør nyttige oplysninger for investorer, som er interesserede i selskaber, hvis produkter og tjenesteydelser bidrager væsentlig til et af de miljømål, der er fastsat i klassificeringsforordningen.

c)   Forvaltning

I betragtning af de specifikke tekniske oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere miljøindvirkningen af en økonomisk aktivitet, og den hurtige udvikling inden for både videnskab og teknologi vil Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med principperne og procedurerne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning fastsætte og regelmæssigt tilpasse tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter ved at inddrage medlemsstatsekspertgruppen vedrørende bæredygtig finansiering og platformen for bæredygtig finansiering. Kommissionen vil oprette platformen med inddragelse af en bred vifte af eksperter fra både den offentlige og den private sektor samt civilsamfundet.

d)   Klimaneutralitet

I Rådets tekst fastsættes der tydelige krav til tekniske screeningskriterier, som Kommissionen skal overholde, når den udarbejder disse kriterier ved delegerede retsakter. Disse krav anerkender blandt andet princippet om teknologineutralitet ved fastsættelsen af tekniske screeningskriterier og sørger for, at tekniske screeningskriterier vil sikre, at elproduktionsaktiviteter, der anvender faste fossile brændstoffer, ikke kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. I Rådets tekst fastsættes der endvidere rav i forbindelse med omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter.

e)   Gennemførelsesfrister

Rådets tekst fastsætter, at Kommissionen skal prioritere delegerede retsakter, der forfølger klimarelaterede mål, ved at vedtage dem senest den 31. december 2020 med henblik på at sikre, at de finder anvendelse fra den 1. januar 2022. Vedtagelsen af delegerede retsakter, der forfølger de øvrige mål i klassificeringsforordningen, forventes at ske senest den 31. december 2021 med henblik på at sikre, at de finder anvendelse fra den 1. januar 2023.

Europa-Parlamentet kunne acceptere disse ændringer.

IV.   KONKLUSION

Rådets førstebehandlingsholdning afspejler det kompromis, som der blev opnået enighed om i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet med støtte fra Kommissionen.

Rådet mener, at dets førstebehandlingsholdning udgør en afbalanceret pakke, og at klassificeringsforordningen, når den er vedtaget, vil spille en central rolle med hensyn til at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå bæredygtig og inklusiv vækst, og at den derfor udgør et vigtigt skridt hen imod det overordnede mål om at opnå en klimaneutral Europæisk Union senest i 2050.

(1)  EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1.

(2)  EUT L 317 af 9.12.2019, s. 17.