—

Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

—

annulleres de anfægtede afgørelser,

—

tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og af begrundelsespligten. Sagsøgeren gør i denne forbindelse navnlig gældende, at den pågældende er blevet behandlet uretfærdigt af Kommissionen, der har tilsidesat forpligtelsen til at udvise tilstrækkelig omhu og omsorgspligten. Ifølge sagsøgeren burde Kommissionen have orienteret sig om udfaldet af straffesagen, der blev afsluttet med henlæggelse, og have informeret disciplinærrådet herom, således at det kunne tage hensyn hertil i sin afgørelse.

2.

Andet anbringende om, at de forberedende retsakter til den anfægtede afgørelse, er retsstridige, og om, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtig skøn. Sagsøgeren er navnlig af den opfattelse, at den omstændighed, at de to forberedende retsakter til den anfægtede afgørelse er retsstridige, medfører, at den sidstnævnte afgørelse er retsstridig.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 10 i bilag X til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union henset til, dels at ikke alle omstændigheder i sagsøgerens sagsmappe blev undersøgt, dels at de kriterier, som blev gjort gældende ved fastlæggelsen af sanktionen, har været genstand for en fejlagtig vurdering eller en urimelig afvejning.