—

Kommissionens forordning (EU) 2019/2021 af 1. oktober 2019 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af elektroniske skærme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 642/2009 annulleres, for så vidt som den forbyder halogenerede flammehæmmere.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af den anfægtede forordning tilsidesatte artikel 1, stk. 4, og artikel 15, stk. 2, litra c), nr. i), i direktivet om miljøvenligt design (1), handlede ultra vires og overskred sine beføjelser samt hindrede den effektive virkning af andre EU-retlige foranstaltninger.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte sagsøgerens ret til forsvar, idet den med den anfægtede forordning forbød halogenerede flammehæmmere til brug i elektroniske skærme.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn og undlod at tage hensyn til alle oplysninger, tilsidesatte artikel 15, stk. 1, i direktivet om miljøvenligt design og tilsidesatte sin forpligtelse til at foretage en passende konsekvensanalyse, da den i henhold til den anfægtede forordning forbød halogenerede flammehæmmere.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at den anfægtede forordning er i strid med retssikkerhedsprincippet, for så vidt som sagsøgeren befinder sig i en situation med en uacceptabel retlig usikkerhed.

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at den anfægtede forordning er i strid med proportionalitetsprincippet, for så vidt som forbuddet mod halogenerede flammehæmmere overskrider grænserne for, hvad der er passende, ikke var nødvendigt for at nå de forfulgte mål og ikke er den mindst bebyrdende foranstaltning, som Kommissionen kunne have anvendt.

6.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at den anfægtede forordning er i strid med ligebehandlingsprincippet, for så vidt som forbuddet mod halogenerede flammehæmmere udgør forskelsbehandling i forhold til andre produktkategorier og i forhold til andre stoffer.

7.

Med det syende anbringende gøres det gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af den anfægtede forordning tilsidesatte artikel 15, stk. 1, i direktivet om miljøvenligt design og artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 og 8 i afgørelse 1999/468/EF (2) og handlede ultra vires.