This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52020AG0001(02)
Statement of the Council’s reasons: Position (EU) No 1/2020 of the Council at first reading in a view to adoption of a Regulation of the European Parliament and of the Council on the labelling of tyres with respect to fuel efficiency and other parameters, amending Regulation (EU) 2017/1369 and repealing Regulation (EC) No 1222/2009
Rådets begrundelse: Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 1/2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009
Rådets begrundelse: Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 1/2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009
EUT C 105 af 31.3.2020, p. 36–38
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
31.3.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 105/36 |
Rådets begrundelse: Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 1/2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009
(2020/C 105/02)
I. INDLEDNING
1. |
Kommissionen vedtog ovennævnte forslag den 17. maj 2018 som led i den bredere pakke af foranstaltninger vedrørende lavemissionsmobilitet. |
2. |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget blev hørt, og kun førstnævnte afgav udtalelse den 17. oktober 2018. |
3. |
I forlængelse af drøftelserne i Energigruppen nåede Rådet frem til en generel indstilling den 4. marts 2019 (1). |
4. |
Europa-Parlamentet fastlagde sin førstebehandlingsholdning den 26. marts 2019 (2). Denne holdning blev efterfølgende bekræftet af det nyvalgte Europa-Parlament. |
5. |
Forhandlingerne mellem de to medlovgivere blev indledt den 10. oktober 2019. Den anden og sidste uformelle trilog om ovennævnte forslag blev afholdt den 13. november 2019, og der blev indgået en foreløbig aftale med Europa-Parlamentet. |
6. |
De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) foretog den 22. november 2019 sin analyse af den foreløbige kompromistekst med henblik på enighed (3). |
7. |
Den 4. december 2019 sendte formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE) en skrivelse (4) til formanden for De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling), hvori det blev angivet, at han ville henstille til plenarforsamlingen, at den vedtager Rådets holdning uden ændringer ved Parlamentets andenbehandling med forbehold af jurist-lingvist-gennemgangen, hvis Rådet vedtager sin førstebehandlingsholdning i overensstemmelse med teksten i bilaget til skrivelsen. |
8. |
Den 16. december 2019 bekræftede Rådet ovennævnte politiske enighed (5) med henblik på vedtagelse af en førstebehandlingsholdning. |
9. |
Den 25. februar 2020 vedtog Rådet sin førstebehandlingsholdning til forslaget, jf. dok. 14649/19. |
II. FORMÅL
Dette forslag ophæver forordning (EF) nr. 1222/2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (6) og har til formål at tydeliggøre og udvide anvendelsesområdet for det nuværende regelsæt først og fremmest gennem:
— |
udvidelse af kravene om visning af mærket til at omfatte C3-dæk |
— |
ajourføring af dækmærket med mulighed for revision af det og forbedring af dets synlighed for forbrugerne |
— |
fastlæggelse af krav på lige fod med andre situationer i forbindelse med internet- og fjernsalg, hvor forbrugerne ikke ser de fysiske dæk |
— |
krav om, at oplysninger om dæks ydeevne i sne- og isglat føre tilføjes på mærket |
— |
overvejelse af muligheden for at tilføje levetid og slidstyrke som parametre på mærket, så snart der findes passende prøvningsmetoder |
— |
tilføjelse af regummierede dæk, så snart der er udviklet en passende prøvningsmetode til måling af disse dæks ydeevne |
— |
mulighed for revision af klasser for dæks ydeevne gennem delegerede retsakter |
— |
indførelse af en forpligtelse til at registrere dæk i en ad hoc-database. |
III. ANALYSE AF RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING
A. Generelt
Den kompromistekst, der blev bekræftet af Rådet den 16. december 2019, afspejler fuldt ud enigheden mellem medlovgiverne. Den bevarer de fleste af målene i Kommissionens forslag og inddrager samtidig de vigtigste ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen.
Europa-Parlamentet vedtog navnlig mere end 50 ændringer ved førstebehandlingen. Under drøftelserne i Energigruppen analyserede Rådet de nævnte ændringer flere gange.
Siden begyndelsen syntes de to medlovgiveres holdninger til mange bestemmelser ikke at afvige betydeligt fra hinanden. Rådet accepterede af den grund i det mindste delvist de fleste af Europa-Parlamentets ændringer, nogle rent indholdsmæssigt, mens andre var med uændret ordlyd. I forhandlingsfasen trak Europa-Parlamentet nogle af ændringerne tilbage eller slettede dem.
B. Vigtigste spørgsmål
Ændringerne til Kommissionens forslag overholder generelt de overordnede mål med hensyn til at:
— |
give forbrugerne flere oplysninger om brændstofeffektivitet, sikkerhed og støj, når de køber dæk |
— |
forbedre mærkets nøjagtighed og samtidig give relevante og sammenlignelige oplysninger og |
— |
maksimere mærkets bidrag til dekarboniseringen af transportsektoren. |
Samtidig lod medlovgiverne til at have fundet den rette balance mellem ambitionen i forbindelse med ovennævnte mål og behovet for at sikre, at regelsættet er let at anvende i sektoren og/eller af myndighederne uden at pålægge uberettigede administrative byrder.
De vigtigste ændringer i forhold til det oprindelige forslag fra Kommissionen kan mere specifikt opføres som følger:
a) |
Artikel 2 blev ændret for at præcisere, at regummierede dæk som alle andre C1-, C2- og C3-dæk er omfattet af den nye forordnings anvendelsesområde. |
b) |
Listen over definitioner i artikel 3 blev udvidet, idet nogle nye definitioner er blevet tilføjet (f.eks. »dæktypeidentifikation«), og andre er blevet tydeliggjort eller yderligere præciseret (f.eks. »parameter«). |
c) |
Dækleverandørernes og/eller dækdistributørernes forpligtelser som defineret i artikel 4 og 6 blev yderligere tydeliggjort: 1) for så vidt angår leverandørers og distributørers mulighed for i forbindelse med visuelle dækreklamer på internettet at gøre dækmærket tilgængeligt i et indlejret billede og 2) over for typegodkendelses- og markedsovervågningsmyndighederne. Der blev desuden tilføjet yderligere præciseringer med hensyn til de to sidstnævntes rolle, og disse myndigheders mulighed (ikke forpligtelse) for yderligere at kontrollere mærket blev ligeledes indført. |
d) |
Samtlige datoer i artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 11, stk. 5, artikel 17 og 18 om dækleverandørernes forpligtelser med hensyn til produktdatabasen, medlemsstaternes forpligtelser over for Kommissionen, ophævelse af det nuværende regelsæt samt ikrafttræden blev forlænget. |
e) |
Artikel 8 blev tilføjet for at sikre overensstemmelse med artikel 14 i direktivet om e-handel for så vidt angår hostingtjenesteydernes forpligtelser med henblik på at tillade salg af dæk gennem sit websted. |
f) |
Artikel 12, stk. 4, blev indført for at tydeliggøre, at markedsovervågningsmyndighederne i tilfælde af leverandørens manglende overholdelse af dette nye regelsæt eller af de relevante delegerede retsakter vedtaget i medfør heraf kan pålægge leverandøren at dække omkostningerne til dokumentkontrol og fysisk produktprøvning. |
g) |
Artikel 13 blev ændret for at forhindre en nyskalering af brændstofeffektivitets- og vådgrebsklasser samt klasser vedrørende rullestøj afgivet til omgivelserne gennem delegerede retsakter. På den anden side tillægges Kommissionen nu beføjelser til at vedtage delegerede retsakter som følger: 1) senest to år efter den nye forordnings ikrafttræden med henblik på at supplere den ved at fastsætte oplysningskrav for regummierede dæk, forudsat at der findes en passende prøvningsmetode, og 2) med henblik på at medtage parametre eller oplysningskrav for dæks slidstyrke og levetid, så snart der findes pålidelige, nøjagtige og reproducerbare prøvningsmetoder til måling af dæks slidstyrke og levetid, som kan anvendes af europæiske eller internationale standardiseringsorganisationer, og forudsat at to betingelser er opfyldt (dvs. Kommissionen har gennemført en grundig konsekvensanalyse, og Kommissionen har gennemført en passende høring af de relevante interessenter). |
h) |
Nyskaleringen af brændstofeffektivitets- og vådgrebsklasser samt klasser vedrørende rullestøj afgivet til omgivelserne blev ikke godkendt som foreslået af Kommissionen i bilag I. Medlovgiverne foretog dog derefter en oprydning af de tomme kasser vedrørende brændstofeffektivitet og vådgreb. |
i) |
I bilag I og II blev der indsat nye piktogrammer og et nyt udseende for mærket. |
j) |
Bilag III til Kommissionens forslag udgik. |
k) |
I bilag IV indførte medlovgiverne en ny bestemmelse, som gør det muligt for leverandører og distributører, hvis det er relevant, at tydeliggøre, at isdæk er særligt fremstillet til vejbelægninger, der er dækket af is og kompakt sne, og kun bør anvendes under meget hårde klimatiske forhold, og at brug af isdæk under mindre hårde klimatiske forhold kan resultere i en suboptimal ydeevne, navnlig med hensyn til vådgreb, styring og slid. |
l) |
Bilag VII blev tilføjet for at præcisere, hvilke oplysninger der skal indføres i produktdatabasens offentlige del og overholdelsesdel. |
IV. KONKLUSION
Rådets holdning understreger det vigtigste mål i Kommissionens forslag og afspejler til fulde det kompromis, der blev opnået enighed om under de uformelle forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet med støtte fra Kommissionen.
Dette kompromis blev bekræftet ved skrivelse af 4. december 2019 fra formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE) til formandskabet. Det blev efterfølgende godkendt af Rådet på samlingen den 16. december 2019 gennem bekræftelse af den politiske enighed med henblik på vedtagelse af en førstebehandlingsholdning.
(1) Ref.: dok. 6695/19.
(2) Dok. T8-0230/2019.
(3) Ref.: dok. 14152/19 og 14152/19 COR 1.
(4) Ref.: D (2019) 43576.
(5) Ref.: bilag til dok. 14640/19.