Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019H0903(28)

    Kommissionens henstilling af 18. juni 2019 om udkastet til Det Forenede Kongeriges integrerede nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

    C/2019/4428

    EUT C 297 af 3.9.2019, p. 108–111 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.9.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 297/108


    KOMMISSIONENS HENSTILLING

    af 18. juni 2019

    om udkastet til Det Forenede Kongeriges integrerede nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

    (2019/C 297/28)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

    (2)

    Den 20. december 2018 forelagde Det Forenede Kongerige sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

    (3)

    Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det britiske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

    (4)

    Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

    (5)

    Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

    (6)

    Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

    (7)

    For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

    (8)

    Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

    (9)

    Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Det Forenede Kongerige (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Det Forenede Kongerige (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

    (10)

    Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

    (11)

    Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

    (12)

    Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

    (13)

    I den endelige plan bør Det Forenede Kongerige etablere en klarere forbindelse mellem de indenlandske politikker og energiunionens dimensioner og tage hensyn til forbindelsen mellem de planlagte politikker og foranstaltninger inden for dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed, det indre marked, innovation og konkurrenceevne. Eksempler er princippet om »energieffektivitet først«, den virkning, anvendelse af bioenergi har på de registrerede emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, samt hvordan klimaændringerne påvirker energisikkerheden.

    (14)

    Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Planen kunne desuden have gavn af overvejelser om den rolle, den cirkulære økonomi spiller, og henvise til nationale strategier og handlingsplaner og disses fordele og potentielle afvejninger med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner.

    (15)

    Kommissionens henstillinger til Det Forenede Kongerige er underbygget af den vurdering af Det Forenede Kongeriges udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7)

    HENSTILLER HERMED, AT DET FORENEDE KONGERIGE TAGER SKRIDT MOD AT:

    1.

    Yderligere at præcisere og kvantificere virkningerne af de supplerende foranstaltninger og politikker, også uden for bygge- og transportsektoren, når det drejer sig om at nå 2030-målet for en reduktion af drivhusgasemissioner for sektorer uden for EU's emissionshandelssystem på 37 % sammenlignet med 2005. Dette omfatter den tilsvarende forpligtelse under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (8) om, at emissioner fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug ikke må overstige optaget, og kræver anvendelse af de understøttende regnskabsregler.

    2.

    Fremlægge en andel af vedvarende energi på mindst 27 % som landets bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende energi, jf. formlen i bilag II til forordning (EU) 2018/1999. Inkludere en vejledende forløbskurve i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan, som når alle referencepunkterne, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med denne andel, med henblik på behovet for at øge indsatsniveauet og nå målet i fællesskab. Fremlægge detaljerede og kvantificerede politikker og foranstaltninger, der er i overensstemmelse med forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (9) og muliggør en rettidig og omkostningseffektiv opfyldelse af tilsagnet. Hæve ambitionsniveauet i opvarmnings- og kølingssektoren med henblik på at nå det vejledende mål i artikel 23 i direktiv (EU) 2018/2001 og hæve ambitionsniveauet for at nå transportmålet i artikel 25 i samme direktiv. Fremlægge yderligere detaljer om den befordrende ramme for VE-egetforbrug og VE-fællesskaber, jf. artikel 21 og 22 i direktiv (EU) 2018/2001.

    3.

    Fastsætte nationale bidrag, der er væsentligt mere ambitiøse end prognoserne i den model, der er henvist til i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, med henblik på behovet for at øge indsatsniveauet og nå Unionens 2030-mål for energieffektivitet. Foreslå mere ambitiøse politikker og foranstaltninger, der kan give ekstra energibesparelser inden 2030. Angive politikker og foranstaltninger for hele perioden 2021-2030. Fremlægge en konsekvensanalyse for de planlagte politikker og foranstaltninger for energieffektivitet, navnlig hvad angår de forventede energibesparelser, de skal medføre.

    4.

    Præcisere foranstaltninger, der støtter energisikkerhedsmålsætninger vedrørende diversificering og reduktion af energiafhængighed, herunder foranstaltninger, der sikrer fleksibilitet og langvarig forsyning af nukleart brændsel, især med henblik på udvikling af nuklear produktionskapacitet.

    5.

    Fastsætte fremadskuende målsætninger og mål vedrørende markedsintegration, især skitsere en strategi og en tidsplan for fremskridtet hen mod fuldt ud markedsbaserede priser.

    6.

    Præcisere de nationale målsætninger og finansieringsmål inden for forskning, innovation og konkurrenceevne, især for så vidt angår energiunionen, der skal nås mellem 2023 og 2030, så de er nemme at måle, er egnede til formålet og kan støtte gennemførelsen af målene inden for andre dimensioner af den integrerede nationale energi- og klimaplan. Underbygge sådanne målsætninger med specifikke og tilstrækkelige politikker og foranstaltninger, herunder dem, som skal udvikles i samarbejde med andre medlemsstater såsom den europæiske strategiske energiteknologiplan.

    7.

    Bygge på den ramme, som Energisamarbejdet mellem Nordsølandene udgør, med henblik på udveksling af god praksis for støtteordninger for offshorevindenergi og potentielle projekter for at nå energiunionens mål om større energisikkerhed, bæredygtighed og konkurrenceevne. I lyset af Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade Den Europæiske Union bør der fastsættes foranstaltninger, der sikrer fortsat regionalt samarbejde med Irland for så vidt angår nødberedskab for elektricitet og forsyningssikkerhed for gas og olie.

    8.

    Forbedre den analyse af investeringsbehov og -kilder for alle energiunionens dimensioner, herunder passende finansiering på nationalt og regionalt plan samt EU-plan, der allerede er foretaget for visse områder, og supplere den med et generelt overblik over investeringsbehov, -risici og -hindringer.

    9.

    Angive alle energisubsidier, herunder navnlig til fossile brændstoffer, og de trufne foranstaltninger og planer for deres udfasning.

    10.

    Fremlægge luftforureningens konsekvenser i forskellige scenarier og underbyggende oplysninger, hvor synergier og afvejninger tages i betragtning.

    11.

    Præcisere aspekter vedrørende en rimelig og fair omstilling, navnlig ved at vurdere energifattigdommen, fastsætte dertil knyttede målsætninger og beskrive de sociale, beskæftigelsesmæssige og kompetencemæssige virkninger af politikkerne, foranstaltningerne og målsætningerne. Der bør sættes særlig fokus på kul- og kulstofintensive regioner og på, hvordan de vil blive påvirket af energiomstillingen. Inkludere en detaljeret vurdering af energifattigdomsspørgsmålet sammen med eventuelt relaterede målsætninger eller specifikke politikker og foranstalninger, jf. forordning (EU) 2018/1999.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2019.

    På Kommissionens vegne

    Miguel ARIAS CAÑETE

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.

    (2)  SWD(2019) 279.

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

    (4)  SWD(2019) 1027 final.

    (5)  COM(2019) 528 final af 5.6.2019.

    (6)  SWD(2019) 279 final.

    (7)  SWD(2019) 279 final.

    (8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

    (9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).


    Top