(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 28. december 2018 forelagde Estland sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det estiske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Estland (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Estland (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

I den endelige plan bør Estland tage hensyn til forbindelsen mellem de planlagte politikker og foranstaltninger, navnlig ved at vurdere de virkninger, princippet om »energieffektivitet først« har på dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked. Det bidrag, som energieffektivitet yder til at mindske afhængigheden af energiimport og afbøde de konsekvenser, der er ved at reducere den olieskiferbaserede elproduktion, er i den forbindelse vigtige elementer, også med henblik på at integrere en stigende andel af energi fra vedvarende energikilder og sikre det fremtidige elsystems tilstrækkelighed. De risici, som klimaændringerne udgør for energiforsyningen, er en anden relevant overvejelse. Estland bør lægge særlig vægt på at redegøre for status for gennemførelsen og virkningerne af politikkerne og foranstaltningerne og på at fremlægge prognoser for drivhusgasemissioner fordelt på sektorer (emissionshandelssystemet, indsatsfordelingssektorer og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug). På samme måde skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden samt de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Den vil desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Estland er underbygget af den vurdering af Estlands udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.