Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CN0264

    Sag C-264/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 21. februar 2019 — Constantin Film Verleih GmbH mod YouTube LLC og Google Inc.

    EUT C 230 af 8.7.2019, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.7.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 230/19


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 21. februar 2019 — Constantin Film Verleih GmbH mod YouTube LLC og Google Inc.

    (Sag C-264/19)

    (2019/C 230/23)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bundesgerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Constantin Film Verleih GmbH

    Sagsøgte: YouTube LLC og Google Inc.

    Præjudicielle spørgsmål

    1.

    Omfatter den adresse på producenter, fremstillere, distributører, leverandører og andre tidligere indehavere af varer eller tjenesteydelser samt på engros- og detailhandelsled, der er anført i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF, og som de i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF (1) nævnte oplysninger i givet fald omfatter, også

    a)

    e-mailadresserne på brugerne af tjenesteydelserne og/eller

    b)

    telefonnumrene på brugerne af tjenesteydelserne og/eller

    c)

    de IP-adresser, som brugerne af tjenesteydelserne har anvendt til at uploade de rettighedskrænkende filer samt det nøjagtige tidspunkt for denne uploading?

    2.

    Såfremt spørgsmål 1, litra c), besvares bekræftende:

    Omfatter de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF, også den IP-adresse, som brugeren, der forudgående har krænket rettigheder ved at uploade filer, senest har anvendt til at få adgang til sin Google-/YouTube-brugerkonto, samt det nøjagtige tidspunkt for adgangen, uanset om der ved denne seneste adgang blev begået rettighedskrænkelser?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT 2004, L 157, s. 45).


    Top