This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62019CN0167
Case C-167/19 P: Appeal brought on 22 February 2019 by the European Commission against the judgment of the General Court (Fourth Chamber) of 12 December 2018 in Case T-683/15, Freistaat Bayern v European Commission
Sag C-167/19 P: Appel iværksat den 22. februar 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-683/15, Freistaat Bayern mod Europa-Kommissionen
Sag C-167/19 P: Appel iværksat den 22. februar 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-683/15, Freistaat Bayern mod Europa-Kommissionen
EUT C 131 af 8.4.2019, p. 35–36
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
8.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 131/35 |
Appel iværksat den 22. februar 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-683/15, Freistaat Bayern mod Europa-Kommissionen
(Sag C-167/19 P)
(2019/C 131/40)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann, T. Maxian Rusche og P. Němečková, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Freistaat Bayern
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den appellerede dom ophæves. |
|
— |
Det fastslås, at det første anbringende i stævningen for Retten er ugrundet. |
|
— |
Sagen hjemvises til Retten med henblik på behandling af de øvrige anbringender. |
|
— |
Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans og i forbindelse med appelsagen, eller subsidiært for det tilfælde, at sagens hjemvises til Retten, udsættes afgørelsen med hensyn til sagsomkostningerne i første instans og i forbindelse med appelsagen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Første anbringende:
Retten tilsidesatte i den appellerede doms præmis 60-67 artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 (1) og fortolkede og anvendte Unionens retsinstansers praksis vedrørende disse bestemmelser retligt urigtigt ved fastlæggelsen af de krav, der skal stilles til indholdet af åbningsskrivelsen: Finansieringskilden ved støtte skal kun undtagelsesvis og i særlige tilfælde angives i åbningsskrivelsen.
Andet anbringende:
Retten fortolkede i den appellerede doms præmis 53-58 og 62 åbningsskrivelsen urigtigt og begik derved en begrundelsesfejl og undlod at tage stilling til Kommissionens argumenter. I realiteten omfatter åbningsskrivelsen finansieringsmåden ved budgetmidler.
Tredje anbringende:
Retten fortolkede i den appellerede doms præmis 70 og 71 artikel 263, stk. 2, TEUF og Unionens retsinstansers praksis vedrørende denne bestemmelse retligt urigtigt, idet Retten lagde til grund, at tredjeparters rettigheder med hensyn til deltagelse udgør væsentlige formforskrifter som omhandlet i artikel 263, stk. 2, TEUF.
Fjerde anbringende:
Retten fortolkede i den appellerede doms præmis 72-75 rettighederne med hensyn til deltagelse i artikel 108, stk. 2 og 3, TEUF og artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 og Unionens retsinstansers praksis vedrørende tilsidesættelse af rettighederne med hensyn til deltagelse retligt urigtigt, idet den fastslog, at et udsagn fra en af de deltagende vedrørende spørgsmålet, om budgetmidler udgør statsmidler, kunne have ændret sagens afgørelse. I denne forbindelse fortolkede Retten ligeledes begrebet statsmidler i artikel 107, stk. 1, TEUF og begrebet eksisterende støtte i artikel 108, stk. 1, TEUF urigtigt samt fordrejede de faktiske omstændigheder, der er fastslået i den omtvistede afgørelse og forelagt for Retten, ligesom Retten undlod at tage stilling til argumenter, som Kommissionen fremførte for den.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT 1999, L 83, s. 1).