1)

Er bestemmelserne i artikel 2 og 272 i Rådets direktiv 2006/112 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), i artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 325 TEUF under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som samlet giver mulighed for at træffe følgende foranstaltninger:

2)

Er det under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede også med henblik på at sikre formålet om inddrivelse af gæld til staten og om bekæmpelse af afgiftssvig, foreneligt med principperne i EU-retten generelt og med ne bis in idem-princippet i særdeleshed, at de statslige myndigheder ikke i skattemæssig henseende tager hensyn til en betaling, der er blevet foretaget, inden de administrative og strafferetlige sanktioner blev endelige, når betalingen delvist dækker det afgiftsmæssige tab, som er blevet lagt den skattepligtige til last?

3)

Skal EU-retten i lyset af besvarelserne af første og andet spørgsmål ovenfor, fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der ikke sidestiller […] det tilfælde, hvori den afgiftspligtige under de indledende undersøgelser har erstattet den skade, der følger af et strafbart forhold, for at opnå en nedsættelse med op til halvdelen af straffen, når der ikke foreligger en afgiftsfordring, der hidrører fra de myndigheder, som har kompetence til at udstede den, eller en endelig strafferetlig dom, men hvor skattemyndighederne i forbindelse med afgiftskontrollen i forhold til den afgiftspligtige har fastsat accessoriske afgiftsforpligtelser såvel for perioden som for det beløb, som de statslige myndigheder allerede har fået stillet til rådighed, og afgiften er blevet opkrævet uden grundlag på tidspunktet for betalingen og indtil tidspunktet for fastsættelsen af afgiftsbyrden på grundlag af en afgiftsfordring eller en endelig strafferetlig dom, med opkrævning af en afgift i strid med EU-retten?