Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027

(COM(2018) 434 final — 2018/0227 (COD))

(2019/C 62/46)

Ordfører:	Norbert KLUGE
Medordfører:	Ulrich SAMM

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.6.2018 Rådet, 25.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 172, artikel 173, stk. 3, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets henvisning	19.6.2018
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	4.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	212/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over, at Kommissionen har fremlagt programmet for et digitalt Europa. Det understreger hensigten om at gøre Europa til en fremtrædende aktør inden for digitalisering og styrke kontinentets økonomiske gennemslagskraft i den globale konkurrence. Programmet for et digitalt Europa har til formål at skabe forudsætningerne for et digitalt indre marked og udforme den digitale omstilling på en positiv måde, der er til gavn for alle borgere i Europa. Dette program har potentiale til at blive en reel succes, men kun hvis de hidtil ubekendte detaljer i programmet udformes på den rigtige måde.

1.2.

Forskere er blandt drivkræfterne bag den samfundsmæssige og økonomiske udvikling. Kompetencer og færdigheder er en forudsætning for et højt forskningsniveau og en effektiv gennemførelse af programmet. De udgør dermed succeskriterierne for programmet. EØSU bemærker, at programmet derfor prioriterer støtte til forskning og udvikling højt.

1.3.

For at sikre, at forsknings- og udviklingsresultater tjener alle EU's borgere og udbredes, ønsker EØSU at styrke dialogen mellem forskningen, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer. Komplekse sammenhænge skal formidles på en måde, som gør dem tilgængelige og forståelige for ikke-fagfolk. EØSU foreslår desuden, at programmet knyttes til principperne for forskningsstøtte gennem Horisont 2020 (Horisont Europa), som bl.a. er baseret på overholdelse af det europæiske charter for forskere og principperne »Responsible Research and Innovation« samt »Open Science«.

1.4.

EØSU er tilfreds med, at fremme af IT-færdigheder indtager en central plads i programmet. IT-færdigheder og kvalifikationer er en forudsætning for, at de fire andre specifikke mål kan opfyldes. Det er beklageligt, at budgettet for dette specifikke mål er mindre end budgettet for de øvrige specifikke mål. EØSU støtter derfor Europa-Parlamentets forslag om at forhøje budgettet fra 700 mio. EUR (7,6 % af det samlede budget) til 830 mio. EUR (9 % af det samlede budget). EØSU understreger imidlertid også, at det især er medlemsstaterne og deres nationale budgetter, der har ansvaret for uddannelsesområdet. EØSU konstaterer, at budgetterne til fremme af IT-færdigheder varierer betydeligt i EU's medlemsstater. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at henlede medlemsstaternes opmærksomhed på deres eget store ansvar for at sikre, at alle borgere i samme omfang kan drage fordel af digitaliseringen.

1.5.

Set i lyset af den globale konkurrence anerkender EØSU nødvendigheden af at uddanne og tiltrække en højt kvalificeret talentmasse for at gøre Europa mere attraktiv som arbejdsplads for denne gruppe. EØSU understreger imidlertid også, at programmet ikke alene må fokusere på den særlige indsats for at tiltrække højtkvalificerede personer med avancerede IT-færdigheder og kapaciteter. Inddragelsen af virksomheder, arbejdstagere og forbrugere i gennemførelsen og anvendelsen af både grundlæggende og avancerede digitale teknologier bør fremmes. Dette har afgørende betydning for antallet og kvaliteten af arbejdspladser og for Europas konkurrenceevne. EØSU konstaterer, at der endnu i dag er mange virksomheder, arbejdstagere og borgere, som ikke råder over grundlæggende teknisk udstyr og kvalifikationer. EØSU henviser i den forbindelse til Det Europæiske Råds konklusioner af 19. oktober 2017, hvor det vedrørende investeringer i IT-færdigheder konstateres, at »der er behov for at investere i digitale færdigheder for at styrke og kvalificere alle europæere« (1).

1.6.

Programmet for et digitalt Europa vil blive en succes på dette område, hvis det fungerer som »leder« og tager højde for andre EU-finansierede programmer, der har samme mål for øje. Midler fra f.eks. ESF+ skal inddrages i finansieringen af de nødvendige foranstaltninger.

1.7.

EØSU opfordrer til, at arbejdsmarkedsparter og civilsamfundet altid inddrages i etableringen af de digitale innovationsknudepunkter. De bør have adgang til de digitale innovationsknudepunkter. Som ikke-statslige organisationer kan de i højere grad synliggøre innovationsknudepunkternes arbejde og forbedre opbakningen til disse. EØSU ønsker fra starten at undgå, at der sker en social skævvridning ved gennemførelsen af programmet. Da digitaliseringen berører alle livsområder og mennesker, er det helt nødvendigt, at alle borgere i EU kan få gavn af den. EØSU lægger derfor vægt på, at programmet udformes således, at hele det europæiske samfund har mulighed for at udnytte et digitalt Europas fordele og muligheder. Digitaliseringen i Europa skal være inklusiv. Mennesker må ikke udelukkes fra at nyde godt af de digitale fremskridt på grund af faktorer som køn, social status, lavt uddannelsesniveau, kvalifikationer, IT-færdigheder, oprindelse, alder eller handicap. Det »digitale afkast« skal fordeles retfærdigt ved hjælp af politiske tiltag. Det må ikke blot resultere i fordele for nogle få interessegrupper. Foranstaltninger til gennemførelse af programmet skal tage hensyn til princippet om, at det i EU er det enkelte individ, der har og fortsat vil have ejerskabet over sine personoplysninger.

1.8.

EØSU ønsker, at programmet i højere grad tager højde for de samfundsmæssige forhold. Der må tages hensyn til konsekvenserne for arbejdsmarkedet samt digitaliseringens forskellige indvirkning på regionerne. Derfor betragter EØSU det som et væsentligt succeskriterium for programmet, at digitaliseringen sikrer økonomisk deltagelse og arbejdspladser, og at dette sker i alle europæiske regioner.

1.9.

EØSU ønsker, at EU opfattes som en global aktør, der formidler viden, og som kan klare sig i den internationale konkurrence med Kina og USA. Dette betyder, at virksomheder og arbejdstagere må have tillid til teknologien. Programmet for et digitalt Europa kan især skabe merværdi de steder, hvor de enkelte stater ikke kan udrette så meget alene. Dette gælder især for temaet cyberkriminalitet, hvor der kan udvikles fælles metoder og strategier mod cyberangreb fra lande uden for Europa. Dette omfatter bl.a. opbygning af en uafhængig europæisk mikrochipindustri.

1.10.

EØSU påpeger, at alle aktiviteter i tilknytning til programmet skal følge etiske principper. Desuden minder EØSU om sin opfordring til at holde fast i princippet om »human-in-command«, navnlig i forbindelse med den videre udvikling og anvendelse af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet. På grundlag af disse etiske principper er det strengt nødvendigt med yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger (f.eks. vedrørende ansvarsfordeling, databeskyttelse, beskyttelse af arbejdstagerne og forbrugerbeskyttelse). I sidste ende vil den yderligere digitalisering af vores samfund kun blive en succes, hvis der udover lovgivning sker en kulturel udvikling, der skærper bevidstheden om fordele og risici ved den digitale udvikling.

2.   Baggrund — Programmet for et digitalt Europa

2.1.

Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027: Inden for denne finansielle ramme fremsatte Kommissionen den 6. juni 2018 forslaget til forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027.

2.2.

Med programmet for et digitalt Europa ønsker Kommissionen at give strategien for det digitale indre marked en solid finansiel ramme og bygge bro over investeringskløften. Til dette formål har den afsat et samlet budget på 9,2 mia. EUR. Programmets generelle mål er at støtte den digitale omstilling i industrien. Fordelene ved den digitale omstilling skal øges, og alle europæiske borgere, offentlige forvaltninger og virksomheder i EU skal have glæde af den.

2.3.

Programmet for et digitalt Europa omfatter fem specifikke mål: 1) højtydende databehandling, 2) kunstig intelligens, 3) cybersikkerhed og tillid, 4) højtudviklede IT-færdigheder samt 5) udbredelse af brugen af den digitale teknik på tværs af økonomien og samfundet. Derudover beskæftiger programmet sig også med digitalisering inden for industrien.

2.4.

Inden for det første specifikke mål »højtydende databehandling« skal der ved hjælp af såkaldte »supercomputere« skabes kapacitet til at behandle de stadig større mængder data. Med 2,7 mia. EUR skal programmet styrke EU's kapacitet inden for højtydende databehandling og sørge for, at den anvendes intensivt til at bekæmpe klimaændringerne og forbedre sundhedssystemerne og sikkerheden.

2.5.

De 2,5 mia. EUR, der er afsat til det specifikke mål om kunstig intelligens, vil Kommissionen anvende til at opbygge og styrke EU's kapacitet på dette område. Dette omfatter bl.a. opbygning, sikker adgang til og lagring af store dataposter og algoritmer. Desuden skal de eksisterende test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens i medlemsstaterne styrkes, og samarbejdet mellem institutionerne fremmes. De teknologiske fremskridt skal anvendes af virksomheder og offentlige institutioner.

2.6.

Inden for det specifikke mål »cybersikkerhed og tillid« skal det med 2 mia. EUR sikres, at EU råder over den teknologiske og industrielle kapacitet til at sikre sin økonomi, sit samfund og sit demokrati. Investeringerne tjener bl.a. til sammen med medlemsstaterne at indkøbe avanceret cybersikkerhedsudstyr og værktøjer, at indføre de nyeste cybersikkerhedsløsninger inden for alle områder af økonomien, at udnytte den eksisterende europæiske viden optimalt samt at styrke medlemsstaternes og erhvervslivets kapacitet på dette område.

2.7.

For at udnytte investeringerne i de digitale teknologier kræves der et kvalificeret samfund og kvalificerede medarbejdere. Med 700 mio. EUR vil Kommissionen inden for det fjerde specifikke mål fremme avancerede IT-færdigheder, navnlig inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens, distributed ledger-teknologi (f.eks. blockchain) samt cybersikkerhed. Der skal udformes og gennemføres langsigtede uddannelser og kurser for studerende, IT-fagfolk og arbejdstagere. Der er også behov for at fremme kortsigtede uddannelser og kurser samt uddannelse på arbejdspladsen. Formidlingen af færdighederne skal navnlig gennemføres på digitale innovationsknudepunkter.

2.8.

Den offentlige forvaltning og tjenesteydelser på områder af offentlig interesse skal fremmes gennem det femte specifikke mål. 1,3 mia. EUR er afsat til bl.a. at sikre, at der kan indføres og anvendes moderne digitale teknologier i den offentlige sektor og på områder som sundhed og pleje, uddannelse, trafik samt den kulturelle og kreative branche. Desuden skal der gives støtte til at indføre digitale teknologier i offentlige forvaltninger samt i industrien, navnlig i små og mellemstore virksomheder.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Digitaliseringen og den omstilling, som de teknologiske fremskridt medfører i arbejdslivet og generelt, er allestedsnærværende. Der er næppe noget område af livet, som ikke allerede er berørt.

3.2.

EØSU hilser Kommissionens udarbejdelse af programmet for et digitalt Europa velkommen, da det viser, hvor stor vægt Kommissionen tillægger dette emne. Denne prioritering kan skabe en klar europæisk merværdi ved at fremme moderne og avancerede teknologier, der bidrager til at imødegå de største udfordringer i vores moderne samfund, og som kan have en gavnlig indvirkning på beskæftigelse, konkurrenceevne og borgernes generelle levevilkår. Dette bekræftes af, at Kommissionen i meddelelsen om den flerårige finansielle ramme fremlægger en plan om at fordoble investeringerne på det digitale område (2). EØSU understreger, at det også er nødvendigt at foretage sociale investeringer i forbindelse med den digitale omstilling, så hele samfundet kan få gavn af denne. Det understreges, at det altid er mennesket, som skal have kontrollen over maskinen (»human-in-command«), navnlig inden for kunstig intelligens.

3.3.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen med programmet for et digitalt Europa støtter indførelse og optimal udnyttelse af digital kapacitet. EØSU er enig med Kommissionen i, at IT-færdigheder udgør grundlaget for innovation på områder af almen interesse og i økonomien. For at opnå en positiv digital omstilling i EU er det nødvendigt at råde over de førende digitale teknologier samt de relevante færdigheder. EØSU anser det afsatte budget for at være betydeligt, men det kan ikke sammenlignes med budgetterne hos konkurrenterne USA og Kina. EØSU er imidlertid overbevist om, at de opstillede mål kan opfyldes med dette budget, men minder om, at der er behov for en betydelig forøgelse af investeringerne i EU's medlemsstater for at holde Europa på verdensklasseniveau.

3.4.

For EØSU er det vigtigt, at der gøres alt for at sikre, at hele det europæiske samfund kan få del i den teknologiske udvikling. Programmet for et digitalt Europa bør have som målsætning at sørge for en retfærdig fordeling blandt hele den europæiske befolkning af det digitale afkast, der vil opstå i de kommende år og årtier på forskellige områder. Dette gælder f.eks. dataejerskab. Da digitaliseringen berører alle livsområder og mennesker, er det helt nødvendigt, at alle får gavn af den. Det bliver kun muligt at få fuldt økonomisk og socialt udbytte af digitaliseringen, hvis Europa kan tilvejebringe højkapacitetsnet i by- og landområder til alle dele af samfundet. Der er behov for offentlige investeringer, fordi markedet ikke selv vil dække alle fjerntliggende områder og garantere et minimum af digital adgang til sårbare medlemmer af samfundet.

3.5.

For EØSU er det vigtigt, at en samlet og koordineret fremgangsmåde i EU kan skabe en merværdi, som de enkelte stater ikke ville kunne opnå alene. Dette omfatter navnlig opbygning af en uafhængig europæisk mikrochipindustri gennem støtteprogrammet for højtydende databehandling (3), fælles udvikling af metoder og strategier mod cyberangreb udefra (4), indførelse af normer for det digitale indre marked, en konsekvent anvendelse af den europæiske databeskyttelsesgrundforordning og den videre udvikling af denne navnlig for så vidt angår kunstig intelligens (5) og selvkørende biler (6). Det kan på sigt vise sig at blive en konkurrencefordel at anvende europæiske værdier (databeskyttelse, beskyttelsen af privatlivets fred, social sikring, bæredygtighed) i udviklingen af kunstig intelligens, navnlig når der er opstået større bevidsthed om tredjeparters metoder til at anvende data (USA) og AI-systemers overvågningspotentiale (Kina).

3.6.

EØSU anser det for positivt, at der i programmet for et digitalt Europa flere steder fokuseres på digitaliseringen i industrien. Der er ikke tvivl om, at den digitale omstilling kun kan lykkes, hvis alle virksomheder og deres arbejdstagere har fordel af den. Man kunne derfor ønske, at dette aspekt var integreret bedre i programmet, således at fremskridtene kunne registreres, f.eks. ved hjælp af indikatorer for digitaliseringen i forskellige virksomhedsstørrelser.

3.7.

For at styrke den teknologiske og digitale kapacitet vil en stor del af budgettet gå til forskningsprojekter og innovationsprogrammer. EØSU understreger, at det er nødvendigt, at programmet knyttes tæt til principperne for forskningsstøtte gennem Horisont 2020 (Horisont Europa), som er baseret på overholdelse af det europæiske charter for forskere (7) og principperne »Responsible Research and Innovation« (8) samt »Open Science« (9). Kun ved at knytte aktiviteterne til disse principper kan det sikres, at forskningen stilles i menneskehedens tjeneste. Forskningsresultaterne skal gøres forståelige for ikke-fagfolk samt udbredes blandt og anvendes af disse. Kort sagt skal forskningen være relevant for samfundet.

3.8.

For at sikre, at forskningen er relevant for det europæiske samfund som helhed, bør der afholdes regelmæssige dialogmøder. I disse fora kan forskerne diskutere indbyrdes og med samfundet i bredere forstand og inspirere hinanden.

3.9.

I den henseende er det glædeligt, at programmet har som mål at inddrage de offentlige forvaltninger og virksomhederne i udviklingen. EØSU er fortaler for en dialog mellem de forskellige aktører. EØSU opfordrer Kommissionen til at gennemføre denne dialog på tværs af alle regioner, sektorer og virksomhedsstørrelser. Brugen af avancerede teknologier i virksomheder, navnlig SMV'er, kan fremmes ved hjælp af partnerskaber og gode rammevilkår for industrien. Desuden ønsker EØSU, at partnerskabsprincippet overholdes, og at arbejdsmarkedets parter samt civilsamfundets organisationer inddrages i gennemførelsen af programmet for et digitalt Europa. Den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter støtter gennemførelsen af programmet for et digitalt Europa for arbejdstagerne.

3.10.

Set i lyset af den globale konkurrence anerkender EØSU nødvendigheden af at uddanne og tiltrække en højt kvalificeret talentmasse for at gøre Europa mere attraktiv som arbejdsplads for denne gruppe. EØSU understreger imidlertid også, at fokus i programmet for et digitalt Europa ikke alene må ligge på højtkvalificerede og digitalt avancerede arbejdstagere. Netop fordi programmet for et digitalt Europa har til formål at skabe forudsætningerne for det digitale indre marked og udforme den digitale omstilling på en positiv måde, er det vigtigt, at alle borgere og alle arbejdstagere i EU får gavn af dette stærke støtteprogram. Hvis dette ikke lykkes, er der en risiko for, at den sociale kløft i Europa bliver større. Som EØSU har beskrevet i andre udtalelser, er den vigtigste metode til at realisere det digitale indre marked at få afhjulpet manglen på kvalifikationer, også når det gælder IT-færdigheder (10). Kommissionen henviser i sit program til støtteprogrammer som ESF+ og EFRU til formidling af grundlæggende IT-viden. Da strukturerne i disse programmer ikke giver mulighed for støtte i hele Europa, bør programmet for et digitalt Europa imidlertid også dække forskellige kvalifikationsniveauer. Hvis midlerne i dette program ikke er tilstrækkelige til at sikre, at digitaliseringens fordele når ud til alle borgere, skal de nødvendige midler findes hos andre programmer som ESF+. Programmet for et digitalt Europa bør fungere som leder på området og tage højde for de øvrige programmer, så målene kan opfyldes. Ellers vil det i sidste ende kun være et mindretal, der kan få gavn af de forskellige EU-støtteprogrammer.

3.11.

I den forbindelse understreger EØSU målsætningen om et inkluderende samfund, der fremmer lige muligheder for alle. Den digitale omstilling må ikke resultere i, at mennesker forfordeles på grund af faktorer som køn, social status, uddannelse, kvalifikationer, IT-færdigheder, oprindelse, alder eller handicap.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU støtter Kommissionens mål om at fremme en lettere adgang til digitale kapaciteter og teknologier for virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder. Imidlertid overser man med programmets fokus på avancerede teknologier, at mange arbejdstagere samt virksomheder i dag først har brug for hjælp til digitaliseringens grundlæggende trin. EØSU understreger, at det er afgørende for konkurrenceevnen og arbejdspladserne i Europa med en omfattende støtte til virksomhederne, så de kan indføre såvel grundlæggende som avancerede digitale teknologier. EØSU tilskynder til, at den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter også kommer til at spille en rolle for så vidt angår investeringer fra programmet.

4.2.

EØSU bifalder det særlige fokus på cybersikkerhed og tillid i programmet. Cybersikkerhed er relevant for både udviklingen af vores demokratier, og den måde de fungerer på. Det er afgørende for programmets succes, at virksomheder og arbejdstagere har tillid til cybersikkerheden.

4.3.

Programmet bør så vidt muligt tage højde for de samfundsmæssige forhold. Der bør tages hensyn til konsekvenserne for arbejdsmarkedet samt digitaliseringens forskellige indvirkning på de enkelte regioner. EØSU anser det derfor for vigtigt, at man ved gennemførelsen af programmet er opmærksom på de muligheder for økonomisk deltagelse og jobskabelse, der opstår med digitaliseringen. Desuden er det yderst vigtigt at fremme disse muligheder i de europæiske regioner. Dette kan bl.a. ske gennem det planlagte samarbejde med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. Der bør finde en regelmæssig dialog sted mellem programmet for et digitalt Europa, EFRU og Samhørighedsfonden. Desuden bør de innovationsknudepunkter, der etableres lokalt i regionerne, have som mål at fremme den regionale udvikling.

4.4.

Det fjerde specifikke mål (»højtudviklede IT-færdigheder«) samt digitaliseringen af industrien skal navnlig gennemføres gennem innovationsknudepunkter. De skal fungere som adgangspunkter til de nyeste digitale kapaciteter. EØSU bemærker med glæde, at gennemførelsen af programmet er gennemtænkt. EØSU støtter målet om at oprette mindst et digitalt innovationsknudepunkt pr. medlemsstat og tilbyde flere knudepunkter i medlemsstaterne i EU's yderste periferi. Udvalget går ind for, at innovationsknudepunkterne samarbejder. EØSU er kritisk over for den store administrative indsats, der er forbundet med etableringen af innovationsknudepunkterne. I den forbindelse kunne grænseoverskridende konsortier være nyttige. Desuden bør det være en betingelse, at arbejdsmarkedets parter samt civilsamfundet inddrages i de digitale innovationsknudepunkter. Med denne inddragelse kan knudepunkternes arbejde tilpasses til de lokale virksomheder, arbejdstagere og øvrige brugere af teknologierne, og brede dele af befolkningen kan få adgang til knudepunkternes ressourcer.

4.5.

Det specifikke mål om at fremme højtudviklede IT-færdigheder er et centralt element for at kunne opfylde de fire første specifikke mål. Derfor er det beklageligt, at budgettet til dette specifikke mål er mindre end budgettet til de øvrige specifikke mål. EØSU støtter Europa-Parlamentets forslag om at forøge budgettet fra 700 mio. EUR (7,6 % af det samlede budget) til 830 mio. EUR (9 % af det samlede budget) (11). EØSU understreger imidlertid også, at det især er medlemsstaterne og deres nationale budgetter, der har ansvaret for uddannelsesområdet. EØSU er i tvivl om, hvorvidt Kommissionen vil være i stand til at anvende alle nødvendige midler til at overbevise medlemsstaterne om den absolutte nødvendighed af digital uddannelse til alle befolkningsgrupper lige fra grundskolen. Budgetterne til dette arbejde varierer meget medlemsstaterne imellem. For at sikre, at ingen udelukkes fra at deltage i efter- og videreuddannelsesprogrammer som følge af for lave nationale budgetter, bør EU overvåge gennemførelsen af denne prioritet nøje og formidle konklusionerne til offentligheden.

4.6.

EØSU konstaterer i tråd med Europa-Parlamentet (12), at alle aktiviteter under programmet skal gennemføres ud fra etiske retningslinjer. Navnlig med hensyn til arbejdet inden for kunstig intelligens er det vigtigt at følge de allerede eksisterende og fremtidige principper (13). I den henseende henleder EØSU opmærksomheden på sin opfordring til efterlevelse af princippet om »human-in-command«, som bør være et vejledende princip for den kommende udvikling. På grundlag af disse etiske principper er det strengt nødvendigt med yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger (f.eks. vedrørende ansvarsfordeling, databeskyttelse og forbrugerbeskyttelse). I sidste ende vil den yderligere digitalisering af vores samfund kun blive en succes, hvis der udover lovgivning sker en tilsvarende kulturel udvikling, der skærper bevidstheden om fordele og risici.

4.7.

EØSU ønsker, at der inden for det specifikke mål »kunstig intelligens« — foruden at styrke kapaciteten og adgangen til denne — fokuseres stærkere på spørgsmålet om juridisk ansvar ved anvendelse af kunstig intelligens og automatiserede systemer. Det er positivt at se, at databaser også skal gøres frit tilgængelige for små og mellemstore virksomheder. Den offentlige sektor bør også have adgang. Derudover skal virksomhederne forberedes på dette arbejde, og der er behov for klare juridiske retningslinjer for, hvem der har ansvaret i forbindelse med uheld og lignende. Beskyttelsen af arbejdstagere og borgere er lige så vigtig som økonomisk vækst.

---

(1)  EUCO 14/17 — Møde i Det Europæiske Råd (19.10.2017) — konklusioner.

(2)  COM(2018) 98 final.

(3)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 89.

(4)  EUT C 227 af 28.6.2018, s. 86.

(5)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 1, INT/851 om kunstig intelligens for Europa (EUT C 440 af 6.12.2018, s. 183) og TEN/664 om initiativ vedrørende udfordringerne for onlineplatforme forbundet med spredning af desinformation (EUT C 440 af 6.12.2018, s. 51).

(6)  TEN/673 om Opkoblet og automatiseret mobilitet (se side 274 i denne EUT) og INT/846 om tillid, privatlivets fred og sikkerhed for forbrugere og virksomheder på tingenes internet (EUT C 440 af 6.12.2018, s. 8).

(7)  https://euraxess.ec.europa.eu/jobs/charter.

(8)  https://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en/h2020-section/science-and-society.

(9)  https://ec.europa.eu/research/openscience/.

(10)  EUT C 71 af 24.2.2016, s. 65.

(11)  Udkast til betænkning 2018/0227 (COD).

(12)  Udkast til betænkning 2018/0227 (COD).

(13)  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/high-level-expert-group-artificial-intelligence.