52018AE2470

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018AE2470 - EN

Document 52018AE2470

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik (COM(2018) 268), om forslag til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet (COM(2018) 270 — 2018/0126 (NLE)), om forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (COM(2018) 271— 2018/0127 (NLE)) og om forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring (COM(2018) 272 — 2018/0128 (NLE))

EESC 2018/02470

EUT C 62 af 15.2.2019, p. 136–141 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

15.2.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/136

(COM(2018) 268)

om forslag til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet

(COM(2018) 270 — 2018/0126 (NLE))

om forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

(COM(2018) 271— 2018/0127 (NLE))

og om forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

(COM(2018) 272 — 2018/0128 (NLE))

(2019/C 62/23)

Ordfører:

Tatjana BABRAUSKIENĖ

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 18.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	26.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	117/0/2

1. Konklusioner og anbefalinger

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg:

1.1.

glæder sig over initiativet som et næste skridt mod gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at sikre retten til lige adgang til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet. Dette er afgørende for yderligere og tættere samarbejde mellem medlemsstaterne, hvis nationale kompetence inden for uddannelse og livslang læring samtidig sikres;

1.2.

mener, at det nye initiativ bør indgå som et led i en langsigtet vision for EU's politikker for uddannelse og livslang læring inden for rammerne af EU2020-strategien og ET 2020-strategirammen og som forberedelse til de kommende EU-strategier. Visionerne og strategierne for erhvervsuddannelse og voksenuddannelse vil således blive taget i betragtning;

1.3.

understreger, at uddannelse først og fremmest bør fokusere på holistisk læring, demokratisk medborgerskab og fælles europæiske værdier for at sikre fred, sikkerhed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet, solidaritet og gensidig respekt, åbne markeder, bæredygtig vækst samt social inklusion og retfærdighed, alt imens man respekterer og beriger den kulturelle mangfoldighed og fremmer en følelse af at høre sammen;

1.4.

påpeger, at uddannelse og livslang læring har til formål at støtte unge og voksne og forberede dem på at blive ansvarlige demokratiske borgere, som er egnet til fair beskæftigelse og produktive job af høj kvalitet samt udstyret med passende færdigheder;

1.5.

mener, at det europæiske uddannelsesområde bør være inkluderende for alle og opfordrer derfor regeringerne til at træffe foranstaltninger til at opnå reel inklusivitet inden for formel og ikkeformel læring samt fremme uformel læring og tillægge denne større værdi;

1.6.

henleder regeringernes opmærksomhed på de forskelle, der stadig findes med hensyn til lige adgang til uddannelse af høj kvalitet for børn med en ugunstig socioøkonomisk baggrund, navnlig minoritetsgrupper, migranter, børn med handicap og børn, der bor i landområderne i Europas forskellige regioner. Det er af afgørende betydning, at det europæiske uddannelsesområde aktivt støtter integrationen af migranter og flygtninge på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet, med særligt fokus på validering og anerkendelse af deres uddannelse og arbejdserfaring;

1.7.

er af den opfattelse, at det for at nå dette initiativs mål er nødvendigt at foretage nationale bæredygtige investeringer på uddannelsesområdet på mere end 5 % af BNP i hver enkelt medlemsstat samt tilvejebringe støtte fra tilgængelige EU-finansieringsinstrumenter, herunder Erasmus+-programmet og processen med det europæiske semester;

1.8.

mener, at sprogindlæring og validering af ikkeformelt og uformelt opnåede sprogfærdigheder bør støttes som led i den europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring ved hjælp af holdbare offentlige finanser. Sprogindlæringen bør være målrettet mod alle, både unge og voksne, og støtte dem, der har behov for det, alt imens den fremmes som en del af familielæringen og forbedres som en del af den formelle og den ikkeformelle læring;

1.9.

støtter forslagets opfordring til større investeringer i faglig grund- og videreuddannelse af sproglærere for at afhjælpe manglen på kvalificerede sproglærere;

1.10.

glæder sig over, at forslaget tager sigte på yderligere at opfordre regeringerne til at forbedre adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning. Der er da også behov for en yderligere indsats for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, at alle børn og familier har ret til økonomisk tilgængelig undervisning og børnepasning af høj kvalitet, og at der tages højde for den vigtige rolle, som familielæringen spiller, idet den hjælper forældrene med at føle sig til rette i deres rolle og bidrager til voksenlæring;

1.11.

støtter forslaget om, at førskoleundervisnings- og børnepasningspersonale skal have gunstige arbejdsvilkår, og at deres professionalisering skal styrkes. Udvalget opfordrer indtrængende til at sikre lærerfagets tiltrækningskraft og ligestilling mellem kønnene inden for dette erhverv;

1.12.

erkender vigtigheden af grænseoverskridende anerkendelse af læringsophold i alle former for gymnasiale og videregående uddannelser samt kvalifikationer på gymnasialt niveau, der er opnået i forbindelse med almen uddannelse og erhvervsuddannelse, som giver adgang til videregående uddannelse i hjemlandet. Læringsmobilitet er afgørende for aktiv deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet og bør fremmes ved hjælp af programmer og kvalifikationer samt være baseret på veludviklede kvalitetssikringssystemer;

1.13.

påpeger, at de europæiske redskaber, instrumenter og principper for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse bør supplere og støtte hinanden (EQF, ECVET, EQAVET, EQAR osv.), mens princippet om læringsresultater bør gennemføres fuldstændigt i Europa, således at der opnås automatisk anerkendelse af læringsmobilitet i Europa;

1.14.

understreger, at initiativet også bør have fokus på anerkendelse af formel, ikkeformel og uformel læring i udlandet og anerkende den rolle, som de interesserede parter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet spiller i forbindelse med anerkendelse af læringsresultater samt vejledningspersonalets rolle med hensyn til at støtte processen. Udvalget opfordrer EQF-rådgivningsgruppen og Cedefop til at forbedre den europæiske fortegnelse over validering af ikkeformel og uformel læring (VNFIL) og de europæiske retningslinjer for VNFIL som kvalitetsstandarder for regeringerne, arbejdsmarkedets parter og de interesserede parter med det formål at forbedre valideringsprocesserne;

1.15.

understreger, at opnåelsen af inkluderende undervisning af høj kvalitet inden for førskoleundervisning og børnepasning, forbedring af sprogindlæring og gensidig anerkendelse af gymnasiale eksamensbeviser bør drøftes på alle niveauer af regeringer, arbejdsgivere og fagforeninger i en effektiv social dialog sammen med andre interesserede parter.

2. Politisk baggrund

2.1.

Det primære ansvar for uddannelses- og kulturpolitikkerne ligger hos medlemsstaterne. Den Europæiske Union har dog spillet en vigtig supplerende rolle i årenes løb, sådan som det er fastsat i artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er i alle medlemsstaters fælles interesse at udnytte potentialet i uddannelse og kultur fuldt ud som drivkraft for beskæftigelse, økonomisk vækst, social retfærdighed og aktivt medborgerskab og opleve europæisk identitet i al dens mangfoldighed.

2.2.

På det sociale topmøde i Göteborg i november 2017 bekendtgjorde man den europæiske søjle for sociale rettigheder, som stadfæster retten til lige adgang til uddannelse og livslang læring med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse COM(2017) 673. Dette resulterede i Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017, hvor medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen blev opfordret til at videreføre den dagsorden, der blev drøftet i Göteborg.

2.3.

Den såkaldte første pakke om det europæiske uddannelsesområde blev foreslået i Rådets henstilling COM(2018) 23 (vedtaget den 22. maj 2018) og bygger på uddannelsesministrenes Pariserklæring om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse fra 2015. Den blev bebudet i Kommissionens meddelelse COM(2016) 379 af 14. juni 2016.

2.4.

Den 22. maj offentliggjorde Kommissionen den anden uddannelsespakke, som indeholdt yderligere forslag til indførelse af et europæisk uddannelsesområde inden 2025.

2.5.

Denne udtalelse fra EØSU dækker den anden uddannelsespakke, hvor der er fokus på de yderligere udfordringer, som skal tackles for at opnå et inkluderende europæisk uddannelsesområde af høj kvalitet, såsom sprogindlæring, automatisk gensidig anerkendelse af uddannelser på gymnasialt niveau og førskoleundervisning af høj kvalitet.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU mener, at oprettelsen af det europæiske uddannelsesområde med henblik på et yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne, samtidig med at man sikrer deres nationale kompetence med hensyn til uddannelse og livslang læring, er en vigtig strategi, når det gælder om at reagere på og fremme den sociale, økonomiske, demografiske, miljømæssige og teknologiske udvikling for at opnå en konkurrencedygtig integration af Europa som en økonomisk supermagt på verdensplan, alt imens man sikrer en stærk social dimension.

3.2.

Initiativet er et glimrende næste skridt mod gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder for at sikre retten til lige adgang til inkluderende almen uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet hele livet (1), idet der tages udgangspunkt i Kommissionens meddelelse COM(2017) 673 om det europæiske uddannelsesområde.

3.3.

EØSU understreger, at det er vores fælles mål, at der inden for uddannelse er fokus på holistisk uddannelse og livslang læring, idet der lægges særlig vægt på demokratisk medborgerskab, fælles europæiske værdier og europæisk identitet for at sikre fred, sikkerhed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet, solidaritet, gensidig respekt, bæredygtig vækst, social inklusion og retfærdighed, alt imens man respekterer og beriger den kulturelle mangfoldighed og fremmer følelsen af et tilhørsforhold til EU.

3.4.

Det skal understreges, at uddannelse og livslang læring spiller en afgørende rolle, når det gælder om at forberede unge mennesker og voksne til at være demokratiske borgere, som er beskæftiget med rimelige arbejdsvilkår i job af høj kvalitet. Det europæiske uddannelsesområde skal dog også være inkluderende over for alle, idet der lægges særlig vægt på ligestilling mellem kønnene, og regeringerne skal opfordres til at træffe foranstaltninger for at opnå reel inklusivitet inden for formel, uformel og ikkeformel læring, samtidig med at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) respekteres.

3.5.

EØSU minder i den forbindelse om sin udtalelse (2) og er af den opfattelse, at man på det europæiske uddannelsesområde også bør vise regeringerne, hvordan de kan yde aktiv støtte til integration af migranter og flygtninge på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet, med særligt fokus på validering og anerkendelse af deres uddannelse og arbejdserfaring.

3.6.

Det tager tid at gennemføre reformer og foretage justeringer af uddannelsessystemerne. EØSU ønsker, at det nye initiativ kommer til at indgå som et led i en langsigtet vision for EU's politikker for uddannelse og livslang læring, med titlen »Europæisk område for livslang læring 2025«, inden for rammerne af EU2020-strategien og ET2020-strategirammen samt som forberedelse til de kommende EU-strategier.

3.7.

For at opnå inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, forbedring af sprogindlæring og gensidig anerkendelse af gymnasiale eksamensbeviser, bør disse initiativer drøftes på alle niveauer af regeringer, arbejdsgivere og fagforeninger i en effektiv social dialog sammen med andre interesserede parter, herunder især lærere og andre undervisere, forældre, vejledningspersonale og studerende, men også samfundsorganer og civilsamfundsorganisationer.

3.8.

EØSU anerkender initiativet med »Europauniversiteterne«, som er en bottom-up-proces, der motiverer universiteterne til at etablere netværk med henblik på at oprette fælles grader, øge de studerendes mobilitet og lette sprogindlæringen. EØSU minder om sin udtalelse (3) og opfordrer til inklusion og diversitet under oprettelsen af netværk af undervisere, forskningspersonale og studerende, og til, at alle universiteter i Bolognaprocessen får mulighed for at oprette netværk.

3.9.

Selv om EØSU overvejer forslaget om et europæisk studiekort, opfordrer udvalget til, at dette initiativ baseres på det velfungerende studiekortsystem og opdaterer de allerede eksisterende studiekort. EØSU minder om sin udtalelse (4) og gentager, at merværdien ved alle nye kort skal fremgå klart, og at de nye kort skal supplere de allerede eksisterende.

3.10.

For at nå det europæiske uddannelsesområdes mål er det nødvendigt at foretage bæredygtige nationale uddannelsesinvesteringer på mere end 5 % af BNP i hver enkelt medlemsstat og tilvejebringe støtte fra EU-finansieringsinstrumenterne under den næste FFR, navnlig Erasmus+-programmet og EFSI. Det er EØSU's ønske, at der i det kommende Erasmus+-program og den kommende ungdomsstrategi medtages holistisk og inkluderende uddannelse og livslang læring blandt prioriteringerne. EØSU glæder sig over det europæiske semesters rolle med hensyn til at støtte strukturreformer, som skal forbedre uddannelsespolitikken i tråd med dette initiativ.

3.11. Forbedring af sprogundervisning og sprogindlæring

3.11.1.

Efter EØSU's mening er dette initiativ vigtigt, da elevernes sprogkundskaber ved den obligatoriske skolegangs afslutning generelt er begrænsede, og der er meget store forskelle mellem medlemsstaterne (5). Med den øgede mobilitet internt i Europa og det hidtil usete antal skolebørn fra tredjelande, der taler andre sprog, er vi nødt til at genoverveje de udfordringer og muligheder, som ligger foran os, for at gøre flersprogethed til et sandt aktiv i EU. Sprogene bør have samme værdi, og derfor bør indlæringen af EU-sprog og ikke-EU-sprog støttes.

3.11.2.

Skolerne har brug for støtte til at indføre et flersproget læringsmiljø, hvor der skabes den rette balance mellem indlæring af fremmedsprog og et højt niveau af læse-, skrive- og kommunikationsfærdigheder på modersmål(ene). Integreret indholds- og sprogindlæring kan fremme mobilitet og integration. Det er vigtigt med en mere effektiv anvendelse af digitale værktøjer og onlineværktøjer til sprogindlæring. Dette kræver, at man sikrer værktøjernes kvalitet og certificering samt adgang, støtte og prismæssig overkommelighed for alle, idet der tages hensyn til, at nogle kan have brug for støtte for at få råd til, vælge og bruge passende værktøjer til deres fordel.

3.11.3.

EØSU glæder sig over, at der lægges vægt på sprogindlæring set ud fra et perspektiv om at styrke gensidig forståelse, mobilitet og dermed også unionsborgerskabet. 64 mio. lavtuddannede voksne har behov for at forbedre deres grundlæggende færdigheder, herunder deres sprogfærdigheder (6), for at være aktive europæiske borgere, fastholde deres job og forbedre deres beskæftigelsesudsigter. At lære sprog giver den enkelte personlige og faglige muligheder, og det fremmer kulturel bevidsthed, gensidig forståelse og social samhørighed i samfundet. Arbejdstagere med sproglige og interkulturelle færdigheder hjælper virksomhederne med at få succes og vokse på de globale markeder.

3.11.4.

Sprogindlæringen bør være målrettet mod alle og støtte dem, der har behov for det, alt imens den forbedres som en del af formel, ikkeformel og uformel læring, og den bør gennemføres som en del af den europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring og støttes med holdbare offentlige finanser.

3.11.5.

I retningslinjerne for beskæftigelsen 2018 (7) foreslås det, at mobiliteten blandt arbejdstagere og studerende/lærlinge bør fremmes ud fra en målsætning om at forbedre færdigheder, der øger beskæftigelsesegnetheden, og om fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked. Manglende sprogfærdigheder kan betragtes som en væsentlig hindring for mobiliteten. EØSU understreger, at forslaget ikke blot bør være rettet mod elever i den obligatoriske skolegang, og lægger vægt på sprogindlæring for alle, lige fra en ung alder til efter pensionsalderen, med særligt fokus på grundlæggende erhvervsuddannelse og erhvervsrettet efteruddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse.

3.11.6.

I sprogindlæringspolitikken bør der være fokus på »learning by doing« ved hjælp af udveksling af studerende, frivillige aktiviteter og andre aktiviteter såsom det europæiske solidaritetskorps, som støttes gennem de nuværende og fremtidige Erasmus+-programmer.

3.11.7.

Manglen på kvalificerede sproglærere er et alvorligt problem, og EØSU bifalder forslagets opfordring til større investeringer i faglig grund- og videreuddannelse af sproglærere for at opfylde EU-landenes krav om faglige kvalifikationer.

3.12. Førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

3.12.1.

ET 2020-strategiens benchmark om deltagelse af 95 % af alle børn fra fire år til den skolepligtige alder i førskoleundervisning og børnepasning er næsten nået. Imidlertid har 17 mio. ud af mere end 32 mio. børn under den skolepligtige alder i EU stadig ikke adgang til førskoleundervisning og pasningsordninger. Der eksisterer i øvrigt stadig forskelle med hensyn til lige adgang for børn med en ugunstig socioøkonomisk baggrund, navnlig når det gælder minoritetsgrupper, migranter, børn med handicap og børn, der bor i landområderne i Europas forskellige regioner.

3.12.2.

EØSU glæder sig over, at forslaget tager sigte på yderligere at opfordre regeringerne til at forbedre adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning. Det er nødvendigt med en yderligere indsats for at sikre, at alle børn og familier har ret til økonomisk tilgængelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet. Tjenesteydelser af høj kvalitet spiller en afgørende rolle med hensyn til at forbedre uddannelsesresultaterne, herunder udvikling af sociale kompetencer. Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet fører til bedre opnåelse af grundlæggende færdigheder og forebygger i høj grad tidligt skolefrafald.

3.12.3.

Kommissionen understreger, at forslaget i væsentlig grad er i overensstemmelse med andre EU-politikker. EØSU værdsætter navnlig tilknytningen til forslaget til direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (8), hvor behovet for formelle pasningsfaciliteter af høj kvalitet i hele Europa anerkendes. EØSU har støttet denne gensidige forbindelse i mange af sine udtalelser for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og mindske uretmæssige lønforskelle samt tage højde for den vigtige rolle, som familielæringen spiller, idet den hjælper forældrene med at føle sig til rette i deres rolle og bidrager til voksenlæring.

3.12.4.

Førskoleundervisnings- og børnepasningspersonale bør støttes, så deres professionalisering styrkes, og de udvikler gunstige arbejdsvilkår. Grunduddannelse og faglig videreuddannelse af undervisningspersonalet inden for førskoleundervisning og børnepasning bør være af høj kvalitet og samtidig opfylde undervisernes og børnenes behov, f.eks. sikring af inklusion og undervisning i demokratiske værdier.

3.12.5.

I henhold til OECD (2015) (9) er der en udtalt skæv kønsfordeling inden for lærerfaget, idet 7 ud af 10 lærere er kvinder. I OECD-landene (2015) er 97 % af lærerne på førskoleniveau og 83 % af lærerne på grundskoleniveau kvinder, mens kun 43 % af lærerne på videregående uddannelser er kvinder. En skæv kønsfordeling blandt personalet og tiltrækning af flere mandlige lærere for at sikre mandlige rollemodeller for børn i forbindelse med førskoleundervisning og børnepasning er emner, som stadig kræver omgående handling, og den skæve kønsfordeling er forbundet med eksisterende status, løn og arbejdsvilkår for lærerne i denne sektor.

3.13. Automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og læringsophold i udlandet

3.13.1.

EØSU glæder sig over, at initiativet har til formål at sikre, at alle studerende, lærlinge og elever, der har gennemført et læringsophold i udlandet — uanset om det er for at opnå en kvalifikation eller i forbindelse med læringsmobilitet — automatisk får opholdet anerkendt med henblik på videre studier. Læringsmobiliteten fremmer kompetencer og erfaringer, der er nødvendige for aktiv deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet og bør forbedres ved at fremme tilliden til studieprogrammer og kvalifikationer.

3.13.2.

Med henblik på at undgå gentagelse af fulde skoleår/-perioder understreger EØSU vigtigheden af grænseoverskridende anerkendelse af læringsophold i gymnasiale og videregående uddannelser samt kvalifikationer på gymnasialt niveau, der giver adgang til videregående uddannelse i hjemlandet.

3.13.3.

EØSU understreger, at initiativet også bør have fokus på anerkendelse af formel, ikkeformel og uformel læring i udlandet samt anerkendelse af den rolle, som interesserede parter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet spiller med hensyn til merit for studie- og læringsresultater (10). EØSU minder i den forbindelse om den vigtige rolle, som Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring og en yderligere forbedring af de nationale valideringssystemer spiller. EØSU opfordrer EQF-rådgivningsgruppen og Cedefop til at forbedre den europæiske oversigt over validering af ikkeformel og uformel læring (VNFIL) (11) og til at forbedre de europæiske retningslinjer for VNFIL (12) som kvalitetsstandarder for regeringerne, arbejdsmarkedets parter og de interesserede parter med det formål at forbedre valideringsprocesserne. Der bør lægges særlig vægt på at forstå de nødvendige betingelser, synergier og fordele ved at forbedre koordinationen mellem VNFIL og vejlednings- og rådgivningstjenesterne (13).

3.13.4.

Muligheden for at skifte mellem uddannelsessektorer og tilliden mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse er stadig en udfordring, ikke bare på tværs af, men også internt i landene. Akademisk uddannelse og erhvervsuddannelse bør tillægges samme værdi. Europæiske redskaber og instrumenter samt principper for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse bør støtte hinanden (EQF, ECVET, EQAVET, EQAR osv.), mens princippet om læringsresultater bør gennemføres fuldstændigt, således at der opnås automatisk anerkendelse af læringsmobilitet i Europa.

Bruxelles, den 18. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 173 af 31.5.2017, s. 1.

(2) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 19.

(3) EUT C 71 af 24.2.2016, s. 11.

(4) EUT C 132 af 3.5.2011, s. 55.

(5) Eurydice: Key Data on Teaching Languages at School in Europe — 2017 Edition.

(6) Cedefop (2017). Investing in skills pays off: the economic and social cost of low-skilled adults in the EU. (Det kan betale sig at investere i færdigheder: økonomiske og sociale omkostninger ved lavt kvalificerede voksne). Luxembourg: Publikationskontoret. Cedefop-undersøgelsesdokument nr. 60.

(7) https://ec.europa.eu/info/publications/2018-european-semester-employment-guidelines_en.

(8) COM(2017) 253 final — 2017/085 (COD).

(9) OECD: Education at a Glance, 2017.

(10) EUT C 13 af 15.1.2016, s. 49.

(11) http://www.cedefop.europa.eu/da/events-and-projects/projects/validation-non-formal-and-informal-learning/european-inventory.

(12) http://www.cedefop.europa.eu/da/publications-and-resources/publications/3073.

(13) Cedefop (kommende undersøgelse), »Validation of non-formal and informal learning and career guidance« (Validering af ikkeformel og uformel læring og karrierevejledning).

Top