Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341

(COM(2018) 354 final — 2018/0179 (COD))

(2019/C 62/15)

Ordfører:

Carlos TRIAS PINTÓ

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 6.7.2018 Europa-Parlamentet, 5.7.2018
Retsgrundlag	Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	174/7/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

De finansielle aktører bidrager til omstillingen af EU's økonomi mod et grønnere og mere robust og cirkulært system ved at integrere ESG-faktorerne (1) i: — rådgivningen af slutinvestorer, idet disse adspørges om deres bæredygtighedspræferencer — sammensætningen eller udvælgelsen af en portefølje af finansielle aktiver — gennemsigtig formidling og pålidelig dokumentation i forbindelse med beslutningstagningen — de forudgående oplysninger i førkontraktlige dokumenter om integrationen af risici og de forventede virkninger — de periodiske rapporter ved at angive det finansielle produkts samlede bæredygtighedsvirkning ved hjælp af relevante bæredygtighedsindikatorer.

1.2.

Målene for bæredygtig udvikling (2) og Parisaftalen om klimaændringer udgør søjlerne i den fælles bæredygtighedsindsats, og Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering (3) vil understøtte denne nye arkitektur.

1.3.

Som udgangspunkt arbejdes der på basis af strengt videnskabelig dokumentation hen imod en definition af, hvilke aktiviteter der er bæredygtige, ved hjælp af en cost-benefit-analysemetode for hele projektets levetid, hvorved de ydre virkninger på miljø, samfund og økonomi værdiansættes.

1.4.

Med udgangspunkt i miljøfaktoren bør de garantier for sociale sikkerhedsforanstaltninger, som der er blevet truffet aftale om på internationalt niveau (4), samt den europæiske søjle for sociale rettigheder (5), respekteres (6). EØSU mener, at sikkerhedsforanstaltningerne også bør omfatte de sociale og ledelsesmæssige faktorer og ikke mindst god forvaltning på skatteområdet (i virksomhederne såvel som i institutionerne).

1.5.

EØSU bifalder handlingsplanens udformning. Denne udtalelse fokuserer på de foranstaltninger, der knytter sig til at dreje kapitalstrømmene hen imod bæredygtige investeringer og derfor i høj grad påvirker de tillidsforpligtelser, som påhviler kapitalmarkedsaktørerne, hvis svageste led — slutinvestoren — vil kunne tilpasse sine investeringsbeslutninger, som træffes på grundlag af oplysninger om bl.a. bæredygtighed, efter sine præferencer. Både det nye forslag til forordning såvel som ændringen af direktivet føjer tyngde, sammenhæng og effektivitet til udviklingen af handlingsplanen.

1.6.

Man taler om, at øjeblikket er inde til at gøre en dyd ud af nødvendigheden, nemlig at styrke »værdiernes Europa« og tage styringen på bæredygtighedsområdet. EØSU holder i den forbindelse stærkt på en udformning af bæredygtige paneuropæiske finansielle produkter — ud fra en overbevisning om, at disse vil bidrage til at give mere og et bedre EU.

1.7.

EØSU støtter Kommissionens forslag om at oprette en platform for bæredygtig finansiering, som er sammensat af eksperter fra såvel den offentlige som den private sektor. EØSU bør være en del heraf.

1.8.

Endelig understreger EØSU behovet for at sikre civilsamfundets og arbejdsmarkedets parters deltagelse i hele processen.

2.   Baggrund

2.1.   Generel ramme: Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst

2.1.1.

På den lange vej mod at fuldføre den finansielle Union har midtvejsevalueringen af kapitalmarkedsunionen fokuseret på at mobilisere de europæiske opsparinger ved at fremme private investeringer i bæredygtige projekter. I handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst, som Kommissionen lancerede den 8. marts 2018, er der fastlagt en intelligent og detaljeret køreplan for at opfylde denne forpligtelse.

2.1.2.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg glæder sig meget over dette initiativ, hvis ti foranstaltninger fastsætter en række sammenhængende og velforbundne foranstaltninger, som bør vedtages før udgangen af 2019.

2.1.3.

Forslaget om ændring af den lovgivningsmæssige ramme, som denne udtalelse handler om, er forbundet med de finansielle aktørers tillidsforpligtelser.

2.1.4.

Det er især knyttet til handlingsplanens foranstaltning 7 om indarbejdelse af bæredygtighed i investeringsporteføljerne og korrekt udbredelse heraf — og derfor også til foranstaltning 4 om rådgivning til slutinvestoren. Det berører desuden delvist foranstaltning 9, eftersom det er en uomgængelig forudsætning, at virksomhederne fremlægger relevante og harmoniserede ikkefinansielle oplysninger.

2.1.5.

EØSU vedtager i forbindelse med denne første sammenhængende runde af handlingsplanens foranstaltninger en udtalelse om klassificeringssystemet (foranstaltning 1) og bæredygtighedsbenchmarks (foranstaltning 5) (7).

2.2.   Institutionelle investorers og kapitalforvalteres forpligtelser med hensyn til bæredygtighed

2.2.1.

Der foreslås en forordning om integration af bæredygtighedshensyn i beslutningstagningsprocessen og offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed samt Kommissionens delegerede retsakter om en sammenhængende tilpasning af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MIFID II-direktivet) og direktivet om forsikringsdistribution (IDD-direktivet) med støtte fra tilsynsmyndighederne.

2.2.2.

Forslaget handler om at sikre, at kapitalforvalterne, de institutionelle investorer, forsikringsselskaberne og investeringsrådgiverne inddrager miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i deres investeringsbeslutninger (foranstaltning 7) og rådgivningsprocesser (foranstaltning 4) som en del af deres forpligtelse til på bedste vis at varetage investorernes eller investeringsmodtagernes interesser.

2.2.3.

Kapitalforvaltere og institutionelle investorer bør fremlægge, hvordan deres investeringer er tilpasset bæredygtighedsmålene, og de bør regelmæssigt ved hjælp af relevante virkningsparametre aflægge rapport om investeringernes ikkefinansielle afkast. Dette indebærer en større gennemsigtighed for slutinvestoren, som vil kunne træffe beslutninger på grundlag af de korrekte oplysninger og ud fra nogle produkter, som er sammenlignelige og fri for grønvask og/eller social hvidvask (socialwashing).

2.2.4.

Den foreslåede forordning skal finde anvendelse på kapitalforvaltere (8), institutionelle investorer (forsikringsvirksomheder, som er omfattet af Solvens II-direktivet, og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, som er omfattet af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP II-direktivet)), forsikringsdistributører, som er omfattet af direktivet om forsikringsdistribution (IDD-direktivet), investeringsrådgivere og forvaltere af individuelle investeringsporteføljer, som er omfattet af MiFID II-direktivet.

2.2.5.

De foreslåede bestemmelser dækker alle udbudte finansielle produkter og de tjenesteydelser (porteføljeforvaltning og -rådgivning), som udbydes af førnævnte virksomheder, uafhængigt af om de investerer i bæredygtighed eller ej.

2.2.6.

Et EU-indeks for lav CO2-effekt eller positiv CO2-effekt bør kun anvendes som referencepunkt for de produkter/tjenesteydelser, hvor der tilstræbes lave CO2-emissioner, mens der for produkter/tjenesteydelser, hvor der tilstræbes miljømæssige og/eller sociale virkninger, bør anvendes andre indekser.

2.2.7.

På denne måde vil investorer i evalueringen af afkastet af deres investeringer på lang sigt tage dækningen af bæredygtighedsrisiciene i betragtning og varetage slutinvestorernes/støttemodtagernes tarv, idet de opfylder de såkaldte »tillidsforpligtelser«.

2.2.8.

På samme måde vil den finansielle sektor spille en uundværlig rolle i tilpasningen af risici, der følger af klimaændringerne og de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige udfordringer, og kan gradvist målrette de private kapitalbevægelser mod bæredygtige investeringer ved at vælge egnede bæredygtige aktiviteter, projekter og virksomheder.

2.2.9.

EU skal styrke de offentlige midler for at tiltrække flere private investeringer. Navnlig foreslås der for den udvidede og styrkede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI 2.0), der trådte i kraft den 31. december 2017, et mål for intelligente klimainvesteringer på 40 %, og støtten vil blive yderligere optrappet i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

I overgangen til en mere bæredygtig og inkluderende økonomi vil en balanceret tilgang til de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige udfordringer og en behørig tilpasning af aktørerne i det finansielle system bidrage til systemisk finansiel stabilitet.

3.2.

EØSU har inden for rammerne af Kommissionens handlingsplan (9) udtalt sig generelt om de institutionelle investorers og kapitalforvalternes tillidsforpligtelser med hensyn til bæredygtighed.

3.3.

EØSU opfordrer nærmere bestemt til at tilpasse de pensionsrelaterede finansielle produkter til den nye klassificering og de nye benchmarks, der på lang sigt vil kunne forbindes med investeringerne under EFSI 2.0 og den fremtidige fond »InvestEU«, som er indeholdt i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

3.4.

På den måde kunne de fremtidige »paneuropæiske personlige pensionsprodukter«(PEPP) blive et forbilledligt bæredygtigt produkt, eftersom der på lang sigt ligger en stor værdi i at etablere en strøm af finansielle ressourcer, som gør det muligt på én og samme tid at imødegå en række af EU's forskellige udfordringer, nemlig at sikre borgernes fremtidige velfærd, samtidig med at der bliver finansieret holdbar, bæredygtig infrastruktur. EØSU mener, at dette bør være standardinvesteringsmuligheden, og at det bør være muligt for PEPP-opsparere at få den investerede kapital tilbage, bl.a. ved hjælp af supplerende institutionel støtte fra EU (10).

3.5.

Udover at mobilisere indenlandsk opsparing er det nødvendigt at tiltrække flere investeringer til Europa. Foruden de incitamenter, der er forbundet med bæredygtige investeringer, viser adskillige undersøgelser, at investorer ønsker adgang til de største kapitalmarkeder, fordi de normalt giver størst investeringsafkast.

3.6.

En kapitalmarkedsintegration bør også indeholde reformer og incitamenter til fremme af bæredygtige, paneuropæiske individuelle og kollektive pensionsordninger, under forudsætning af at der samtidig sikres et solidt offentligt pensionssystem, og den aktuelle base af personer omfattet af en social forsikring udvides. Offentlige pensionsordninger bør tilskyndes til også at foretage bæredygtige investeringer fra deres reservefonde, hvis sådanne findes.

3.7.

Derudover har EØSU fremhævet, at de finansielle formidlingstjenester som en grundlæggende del af deres juridiske forpligtelser bør gå proaktivt i dialog med kunderne og yde dem klar information om de potentielle finansielle risici og fordele ved at medtage ESG-faktorerne. Når det gælder detailinvestorer, skal det sikres, at de fuldt ud har forstået alle fremlagte oplysninger.

3.8.

EØSU støtter derfor også vedtagelsen af MiFID II-direktivet og direktivet om forsikringsdistribution og bakker op om, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) på et senere tidspunkt medtager bæredygtighedspræferencer i retningslinjerne for egnethedsvurderinger. Uden at gå på kompromis med de nævnte direktivers mål for så vidt angår beskyttelse af investorer, bør det navnlig undersøges, hvordan investorernes bæredygtighedspræferencer kan indarbejdes i lovgivningen, således at finansielle rådgivere kan give passende anbefalinger om finansielle produkter, der så vidt muligt lever op til kundernes præferencer og dermed er egnede.

3.9.

Som konklusion bifalder EØSU den sideløbende og sammenhængende revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem, der har til formål at integrere finansielt væsentlige bæredygtighedsrisici (11) i de mikroøkonomiske tilsynsopgaver, og EØSU er enig i, at de nuværende kapital- og likviditetskrav bør overvejes omhyggeligt i forhold til disse nye faktorer.

3.10.

Endelig udtrykker EØSU endnu engang sin dybe beklagelse over, at det end ikke er lykkedes de mest udviklede lande at udligne de kønsbestemte skævheder. I den henseende byder bæredygtig finansiering på en række virkningsfulde løsninger. Investeringer med et kønsperspektiv (gender-lens investing) (12) kan omfatte finansiering af virksomheder med kvindelig ejer, virksomheder med en stærk tradition for at ansætte kvinder eller finansiering til virksomheder, som ved hjælp af deres produkter eller tjenesteydelser forbedrer kvinders og pigers liv.

3.11.

Derudover søger såvel generation Y som kvinderne ifølge Boston Consulting Group i stadig højere grad at afstemme deres finansielle og investeringsmæssige mål med deres værdier — uden at de forventer et mindre udbytte. De søger med andre ord en merværdi ud over det finansielle afkast.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU finder, at artikel 114 i TEUF er denne forordnings rette retsgrundlag, eftersom det drejer sig om at opretholde lige konkurrencevilkår mellem de forskellige finansielle aktører, samtidig med at der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse (over for slutinvestorerne).

4.2.   Forslag til forordning

4.2.1.

EØSU bakker op om at anvende denne forordning til at harmonisere reglerne for institutionelle investorer og kapitalforvaltere i en investeringsproces under hensyntagen til bæredygtighedsfaktorer og -risici samt kravene om gennemsigtighed, der gør det muligt at foretage en objektiv sammenligning mellem bæredygtige finansielle produkter. EØSU understreger også den relevante rolle, som tilsynsmyndighederne spiller i forbindelse med fastlæggelse af de tekniske standarder for processen omkring udarbejdelse og formidling af information, hvortil de bør få sagkyndig teknisk rådgivning.

4.2.2.

EØSU hilser de omfattende definitioner i artikel 2 velkommen og noterer sig med tilfredshed, at de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter anføres sammen, hvilket vil blive afspejlet i udformningen af det nye klassificeringssystem. Denne lovgivningsmæssige tilgang afspejles i litra o) og dermed betragtningen om, at bæredygtige investeringer ikke kun bør baseres på miljømålene i nr. i), der henviser til artikel 2 i forslaget til forordning om det nye klassificeringssystem (13), men også nr. ii) og iii), der omhandler den sociale og ledelsesmæssige dimension. Disse bestemmelser er udformet med henblik på at lette den forpligtelse til at fremlægge oplysninger, som påhviler markedsaktører, der allerede indbefatter sociale og ledelsesmæssige faktorer i deres investeringsporteføljer, og EØSU mener, at de bør fungere som beskyttelsesforanstaltninger for »grøn klassificering«.

4.2.3.

EØSU bakker op om, at alle aktører bør offentliggøre, hvilke finansielt væsentlige bæredygtighedsfaktorer (14) og finansielle risici de tager højde for i deres produktkatalog, på internettet. Dette er dog kun nyttigt, hvis alle investeringskædens aktører så vidt muligt standardiserer og ajourfører oplysningerne samtidig.

4.2.4.

De oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, er yderst vigtige og bør være klare, relevante, objektive og sammenlignelige. Det er vigtigt at definere de specifikke oplysninger for hver produktgruppe, og oplysninger om effektindikatorer og referencebenchmarks angives klart og tydeligt, herunder oplysninger om beregningsmetoden.

4.2.5.

Endelig støtter EØSU bestemmelserne om, at slutinvestorerne skal oplyses om virkningerne af deres investeringer. EØSU opfordrer desuden de europæiske tilsynsmyndigheder om i hver enkelt sag strengt at overvåge, om kravene til hyppighed, ajourføring og fremlæggelse af objektive oplysninger overholdes, og på den måde sikre, at der er overensstemmelse med markedsføringsstrategierne for det enkelte produkt.

4.3.   Forslag til ændring af direktiv (EU) 2016/2341

4.3.1.

EØSU støtter, at alle delegerede retsakter til integration af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter i de direktiver, der finder anvendelse på institutionelle investorer og kapitalforvaltere, baseres på »forsigtighedsprincippet« og derfor bliver en pålidelig og sikker ramme for investeringspolitikkerne, som giver aktørerne lige konkurrencevilkår og sikrer et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

4.3.2.

Af denne grund bakker EØSU op om revisionen af dette direktiv for på den måde at bringe det på linje med de andre direktiver og fonde, som forordningen berører.

4.4.   Delegerede retsakter (MIFID II-direktivet og direktivet om forsikringsdistribution)

4.4.1.

Disse retsakter henviser til handlingsplanens foranstaltning 4 og tilstræber at bringe den i overensstemmelse med foranstaltning 7 i en trinvis indsats for at skabe sammenhæng i lovgivningen. EØSU støtter de planlagte ændringer vedrørende de tidligere delegerede retsakter for at sikre, at slutinvestoren bliver behørigt adspurgt om sine bæredygtighedspræferencer, som klart bør afspejles i rådgiverens anbefalinger.

4.5.

Ud over at støtte de første skridt, som Kommissionen er i færd med at gennemføre i køreplanen for handlingsplanen om finansiering af bæredygtig udvikling, fremsætter EØSU følgende bemærkninger:

4.5.1.

Det er helt afgørende at bruge erfaringerne og de empiriske data, som de finansielle aktører inden for handel med værdipapirer allerede er i besiddelse af, og som følge heraf bør Kommissionen sikre, at markedspraksis tages i betragtning på en ordnet og systematisk måde, da dette er centralt for den nye klassificerings rette udformning.

4.5.2.

Inden for rammerne af de nye procedurer for »bedre lovgivning« er det derfor nødvendigt at skabe et øget samarbejde mellem Kommissionen og de vigtigste interessenter i form af fysiske eller virtuelle møder, ekspertworkshops, nye redskaber, osv. Alt dette uden at tilsidesætte de opgaver, som den tekniske ekspertgruppe inden for bæredygtig finansiering og andre ad hoc-grupper udfører i henhold til Kommissionens delegerede retsakter, samt den nuværende høringsprocedure, hvis rækkevidde endnu er begrænset.

4.5.3.

I bestræbelserne på at fuldføre kapitalmarkedsunionen har det vist sig helt afgørende at stimulere en sammenkædning af offentlige og private ressourcer og derved skabe forskellige veje til omdirigering af kapitalstrømmene og få forskellige kilder til at bidrage til at skabe bæredygtig saminvestering (fonde, partnerskaber, donorer, crowdfunding af egenkapital, m.v.) under anvendelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, og idet man fjerner hindringerne for grænseoverskridende handel og erhverv samt administrative hindringer i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivninger, og harmoniserer beskatningen.

4.5.4.

EØSU mener, at omkostningerne ved at integrere bæredygtighed i kapitalforvalternes porteføljer er overkommelige — også for de mindre aktører, som let selv kan tjene omkostningerne ind igen, da virksomhedens forbedrede ry og anseelse øger omsætningen.

4.5.5.

Foranstaltning 9 i handlingsplanen (styrkelse af oplysningsniveauet og regnskabsreglerne på bæredygtighedsområdet) bør fungere som løftestang for at gøre det lettere for SMV at frembringe oplysninger af høj kvalitet om bæredygtighed og derved øge deres andel af bæredygtig finansiering.

4.5.6.

Den største bekymring går på efterlevelsesforanstaltningerne, som generelt er meget teknokratiske og hæmmende for virksomheder med færre midler. Tilsynsmyndighederne (navnlig ESMA og EIOPA) bør kun kræve relevante oplysninger og på den måde lette udvekslingen af data og dokumentation.

4.5.7.

EØSU bakker op om, at forordningen bør træde i kraft inden for 12 måneder, eftersom forordningen om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (15) trådte i kraft efter blot seks måneder.

4.5.8.

Endelig sætter EØSU spørgsmålstegn ved, om en periode på 60 måneder som den maksimale frist for at revidere anvendelsen af denne forordning ikke er for meget i lyset af erfaringerne med initiativet »bedre lovgivning«.

---

(1)  Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer.

(2)  Målene for bæredygtig udvikling blev udviklet på FN's konference om bæredygtig udvikling i Río de Janeiro i 2012.

(3)  COM(2018) 97 final.

(4)  Navnlig FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, EU's charter om grundlæggende rettigheder og ILO's arbejdsstandarder.

(5)  Se EØSU's udtalelse om Den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10).

(6)  En fælles forpligtelse inden for rammerne af trilogen mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

(7)  EØSU-udtalelse ECO/467 — »Bæredygtig finansiering: klassificering og benchmarks« (se side 103 i denne EUT).

(8)  Omfattet af direktivet om institutter for kollektiv investering i værdipapirer (OICVM), direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde, forordningen om europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og forordningen om fonde for europæiske sociale iværksættere (FESE).

(9)  EØSU's udtalelse ECO/456 — »Finansiering af bæredygtig vækst (meddelelse)« (se side 73 i denne EUT).

(10)  Til det formål vil det være nødvendigt at begrænse den provision, som PEPP-producenter og -mæglere modtager, og udarbejde nogle minimumsstandarder for skattemæssig harmonisering.

(11)  Inden for rammerne af væsentlighedskriterierne analyseres de faktorer, der er mest relevante for virksomheders økonomiske resultater, herunder finansielt væsentlige bæredygtighedsfaktorer.

(12)  Sarah Kaplan & Jackie VanderBurg fra U.S. Trust har beskrevet, hvordan kvinder, som etablerer og udvider virksomheder i hele verden, vurderes at have et kollektivt kreditunderskud på 320 mia. USD.

(13)  COM(2018) 353 final.

(14)  Inden for rammerne af væsentlighedskriterierne analyseres de faktorer, der er mest relevante for virksomheders økonomiske resultater, herunder finansielt væsentlige bæredygtighedsfaktorer.

(15)  Dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer.