EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0778

Sag C-778/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 11. december 2018 — Association française des usagers de banques mod Ministre de l’Économie et des Finances

EUT C 54 af 11.2.2019, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 11. december 2018 — Association française des usagers de banques mod Ministre de l’Économie et des Finances

(Sag C-778/18)

(2019/C 54/18)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Association française des usagers de banques

Sagsøgt: Ministre de l’Économie et des Finances

Præjudicielle spørgsmål

Tillader bestemmelserne i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 (1) om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, navnlig henset til det i disse bestemmelser angivne formål med den betalings- eller opsparingskonto, som de giver mulighed for at oprette eller opretholde, eller bestemmelserne i artikel 12, stk. 3, dels at en kreditgiver, til gengæld for en individualiseret fordel, pålægger en låntager at lade sin samlede lønindkomst eller tilsvarende indtægter indbetale til en betalingskonto hos kreditgiveren i en periode, som er fastsat i låneaftalen, uanset lånets størrelse, forfaldsdato og løbetid, dels at den således fastsatte periode kan være op til ti år eller svare til kreditaftalens løbetid, hvis denne er kortere?

Er artikel 45 i direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 (2), som var gældende på det relevante tidspunkt (nu artikel 55 i direktiv (EU) 2015/2366 af 25.11.2015 (3)) og artikel 9-14 i direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 (4) vedrørende fremme af bankmobilitet og gebyrer for lukning af en betalingskonto til hinder for, at lukning af en konto, som låntageren har oprettet hos kreditgiveren for at indbetale sine indtægter til denne til gengæld for en individualiseret fordel i forbindelse med en kreditaftale, medfører, at denne fordel fortabes, hvis lukningen sker før udløbet af den periode, som er fastsat i aftalen, herunder mere end et år efter oprettelsen af kontoen, og er de samme bestemmelser desuden til hinder for, at varigheden af denne periode er op til ti år eller svarer til hele lånets løbetid?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4.2.2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60, s. 34).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.11.2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25.11.2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337, s. 35)

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23.7.2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (EUT L 257, s. 214).


Top