52018IP0018

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018IP0018 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52018IP0018

Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2018 om gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne (2017/2039(INI))

EUT C 458 af 19.12.2018, p. 57–69 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

19.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 458/57

P8_TA(2018)0018

Gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne

Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2018 om gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne (2017/2039(INI))

(2018/C 458/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/779 af 20. maj 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 1304/2013 for så vidt angår et yderligere første forfinansieringsbeløb, der udbetales til operationelle programmer støttet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (2),

—	der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (3),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen »Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år« (COM(2016)0646),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2015 af marts 2015 med titlen »EU's ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude«,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 af marts 2017 med titlen »Ungdomsarbejdsløshed — har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet«,

—	der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet (4),

—	der henviser til den dybtgående analyse fra Temaafdeling for Budgetanliggender af 3. februar 2016 med titlen »Vurdering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet«,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 10. juni 2016 til Rådets henstilling om oprettelsen af en færdighedsgaranti (COM(2016)0382),

—	der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om initiativet Muligheder for Unge (5),

—	der henviser til Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold,

—	der henviser til den europæiske socialpagt, tillægsprotokollen hertil og den reviderede version heraf, som trådte i kraft den 1. juli 1999,

—	der henviser til 2030-målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne), navnlig SDG 8 at fremme vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle, som blev vedtaget af FN i 2015, og som gælder for hele verden, herunder EU,

—

der henviser til rapport af 22. juni 2015 udarbejdet af Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz om fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union (»de fem formænds rapport«), Kommissionens debatoplæg af 26. april 2017 om Europas sociale dimension og af 31. maj 2017 om uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union, og Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 om oprettelse af en europæisk søjle for sociale rettigheder (COM(2017)0250) og Kommissionens henstilling (EU) 2017/761 af 26. april 2017 om den europæiske søjle for sociale rettigheder (6),

—

der henviser til det arbejde og den forskning, der er gjort i Eurofound, Cedefop, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Europæiske Unions Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI), Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa (BusinessEurope), Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder (UEAPME), De Offentlige Arbejdsgiveres Europæiske Organisation (CEEP), Eurocities og Det Europæiske Ungdomsforum,

—

der henviser til kommissionsformand Junckers tale om Unionens tilstand den 13. september 2017, køreplanen for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk union (udkast til Kommissionens arbejdsprogram 2018) og hensigtserklæringen fra Kommissionen til Parlamentets formand Antonio Tajani og Estlands statsminister Jüri Ratas af 13. september 2017,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0406/2017),

der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise har medført, at ungdomsarbejdsløsheden steg fra 15 % i 2008 op toppede med 24 % i begyndelsen af 2013, og at dette gennemsnit dækker over store forskelle medlemsstaterne og regionerne imellem; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i 2013 holdt sig på tæt på 10 % i Tyskland, Østrig og Nederlandene, mens den toppede med tæt på eller et stykke over 40 % i Italien, Spanien, Kroatien og Grækenland;

B.	der henviser til, at foranstaltninger til reduktion af de offentlige udgifter har haft en direkte negativ konsekvens, navnlig for unge på grund af nedskæringer inden for almen og faglig undervisning, jobskabelse og støtteforanstaltninger;

C.	der henviser til, at der er udviklet politikker, der påvirker de unge, uden at de berørte personer og deres repræsentanter er blevet inddraget;

der henviser til, at lange perioder med ungdomsarbejdsløshed medfører en risiko for at unge marginaliseres og ekskluderes fra samfundet, får dem til at føle sig isoleret, og kan have »skæmmende konsekvenser«, som indebærer, at der er større sandsynlighed for, at de bliver arbejdsløse igen, får lavere indtjeningsmuligheder og ringere karriereudsigter i løbet af deres arbejdsliv; der henviser til, at tilsidesættelse af de unge repræsenterer et tab af offentlige og private investeringer, idet den fører til udbredt jobusikkerhed og forringelse af færdigheder, eftersom den menneskelige kapital ikke udnyttes, og de tabes på gulvet;

der henviser til, at en ud af tre europæiske medarbejdere i 2012 var enten over- eller underkvalificeret til sit arbejde (7); og at unge medarbejdere typisk har større sandsynlighed for at være formelt overkvalificerede, ligesom de også har større sandsynlighed end ældre arbejdstagere for at få et arbejde, der ikke til fulde modsvarer deres færdigheder;

F.	der henviser til, at unge arbejdstagere i særlig høj grad risikerer at opleve usikkerhed i ansættelsen; der henviser til, at sandsynligheden for at ende i beskæftigelse med forskelligartede ulemper er dobbelt så stor for arbejdstagere på under 25 år som for arbejdstagere på 50 år eller derover (8);

der henviser til, at en vellykket overgang fra skole til arbejde og fra inaktivitet til arbejde og det første rigtige job styrker og motiverer de unge, hjælper dem med at udvikle deres personlige og faglige færdigheder, således at de kan blive selvstændige og selvsikre borgere og få en god start på deres karriere deres karriere;

der henviser til at ungdomsarbejdsløsheden i EU-28, efter at have toppet med 24 % i 2013, har været støt faldende siden og i 2017 nåede ned under 17 %; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj, og at der kun er få medlemsstater (Østrig, Den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Malta, Ungarn og Tyskland), der har en ungdomsarbejdsløshed på under 11 %, og at der er store forskelle mellem medlemsstaterne;

der henviser til, at en analyse af kønsfordelingen inden for fuldtids- og deltidsarbejde i hele Europa afslører, at de kønsbestemte forskelle har været vedvarende mellem 2007 og 2017, idet mændene fortsat udgør ca. 60 % af de 15-24-årige i fuldtidsbeskæftigelse, mens de konstant har udgjort omkring 40 % af samme aldersgruppe i deltidsbeskæftigelse;

J.	der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden som et statistisk faktum beklageligvis generelt ligger dobbelt så højt som den samlede gennemsnitlige arbejdsløshed, både i perioder med økonomisk vækst og under lavkonjunkturer;

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien

der henviser til, at Rådet den 22. april 2013 ved en henstilling fra Rådet oprettede ungdomsgarantien, hvorved medlemsstaterne forpligter sig til at tilbyde unge et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem;

der henviser til, at mange medlemsstater ikke har haft nogen overvældende succes med den regulering og de muligheder, der hidtil har været tilgængelige i kampen mod ungdomsarbejdsløsheden, hvorfor de bør lægge større vægt på en effektiv anvendelse af de midler og værktøjer, der er til rådighed via Den Europæiske Socialfond (ESF);

der henviser til, at Rådet i februar 2013 indvilgede i at oprette ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der blev lanceret som EU's vigtigste budgetinstrument — der er forbundet med ESF — til at hjælpe regioner i medlemsstaterne, der har særlig høj ungdomsarbejdsløshed, især ved at indføre ungdomsgarantiordninger;

N.	der henviser til, at ungdomsgarantien udgør en forpligtelse for hele EU, mens ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er målrettet mod de medlemsstater og regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden er på over 25 %, og at i alt 20 medlemsstater er enten helt eller delvis støtteberettigede;

der henviser til, at en hurtig mobilisering af midler blev forsøgt opnået ved at fremrykke ungdomsbeskæftigelsesinitiativets budget for 2014 og 2015 for at give de foranstaltninger, der finansieres herunder, størst mulig virkning, men at selve fremrykningen fejlede som foranstaltning grundet forsinkelser i gennemførelsen på nationalt og regionalt plan; der henviser til, at forfinansieringssatsen i 2015 blev hævet under visse betingelser fra 1 % til 30 %, og at et flertal af de støtteberettigede medlemsstater brugte denne foranstaltning med succes;

der henviser til, at en af de vigtigste ambitioner for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien er at nå ud til de unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'erne), der har den største risiko for eksklusion, idet der dog tages hensyn til, at udtrykket »NEET« dækker over forskellige undergrupper af unge med forskellige behov;

der henviser til, at ungdomsgarantien er udformet med henblik på at opnå en bæredygtig integration af NEET'er på arbejdsmarkedet ved at tilbyde en individualiseret tilgang, som fører til et kvalitetstilbud og øger de unges beskæftigelsesegnethed, men i en bredere sammenhæng støtter unge i deres overgang mellem skole og arbejde og bidrager til at gøre noget ved mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der er behov for passende opsøgende strategier fra medlemsstaternes side i denne henseende;

der henviser til, at Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i 2015 anslog, at gennemførelsen af ungdomsgarantien i hele EU-28 ville koste 45 mia. EUR; der henviser til, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for programmeringsperioden 2014-2020 blev udstyret med et beskedent budget på 6,4 mia. EUR og havde til formål at supplere national finansiering og ikke erstatte den;

der henviser til, at Kommissionen foreslog, at budgettet for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet forhøjedes med 1 mia. EUR, som skulle matches af 1 mia. EUR i ESF-forpligtelser inden for rammerne af revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2017-2020; der henviser til, at tallet efter en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet blev forhøjet til 1,2 mia. EUR; der henviser til, at Parlamentet den 5. september 2017 vedtog forslag til ændringsbudget nr. 3/2017 med henblik på at tilvejebringe yderligere 500 mio. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2017, finansieret gennem den samlede margen for forpligtelser, samtidig med at det også beklagede forsinkelsen i budgetproceduren for 2017 på grund af Rådets blokering og sene godkendelse af midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme;

der henviser til, at Revisionsretten i sin første særberetning om ungdomsgarantien udtrykte bekymring over den utilstrækkelige finansiering til initiativet (både EU's og medlemsstaternes), definitionen af et kvalitetstilbud, manglen på en strategi med tydelige milepæle og mål samt overvågning og indberetning af resultaterne; der henviser til, at den også udtrykte bekymring over den manglende succes med anvendelsen af partnerskabsordningen, jf. Rådets henstilling af 22. april 2013, i udviklingen af ungdomsgarantien;

der henviser til, at der kræves virkelig effektive mekanismer til at drøfte og løse vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger, ligesom der kræves et stærkt engagement fra medlemsstaternes side i at gennemføre ungdomsgarantien i fuldt omfang, idet der tages særligt hensyn til lokale forhold og muliggøres opkvalificering samt opbygges passende, fleksible evalueringsstrukturer;

der henviser til, at der i Revisionsrettens særberetning om ungdomsgarantien udpegedes nogle fælles kriterier for, hvad der udgør et »kvalitetstilbud«, og at Slovakiet gjorde sin definition retligt bindende, herunder bestemmelser om minimumsarbejdstid og varighed af beskæftigelsen, efter at støtten fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ophører, og under hensyntagen til modtagerens sundhedsstatus;

der henviser til, at Revisionsretten i sin nyligt offentliggjorte anden særberetning om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien, som blev gennemført på basis af en stikprøve fra syv medlemsstater, gav udtryk for bekymring over, at det var svært at få adgang til fuldstændige data, og at der var gjort begrænsede fremskridt med hensyn til gennemførelsen af ungdomsgarantien, hvilket havde medført, at resultaterne ikke levede op til de oprindelige forventninger; der henviser til, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien stadig er et af de mest innovative og ambitiøse politiske svar på ungdomsarbejdsløsheden i kølvandet på den økonomiske krise, og at de derfor bør have fortsat økonomisk og politisk støtte fra EU-institutioner samt nationale og regionale institutioner til deres gennemførelse i de kommende år;

der henviser til, at omkostningseffektiviteten af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og det endelige mål for ungdomsgarantien om at få unge i varig beskæftigelse kun kan opnås, hvis operationerne overvåges ordentligt på grundlag af troværdige og sammenlignelige data, hvis programmerne er resultatorienterede, og hvis der foretages justeringer i tilfælde, hvor der opdages ineffektive og omkostningsintensive foranstaltninger;

Y.	der henviser til, at der er behov for en større indsats fra medlemsstaternes side for så vidt angår at støtte og målrette indsatsen mod de unge, som er længst væk eller helt adskilt fra arbejdsmarkedet, såsom unge med handicap;

Z.	der henviser til, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien er tiltænke en central rolle i opnåelsen af de centrale principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

AA.

der henviser til, at formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, i sin tale om Unionens tilstand i 2017 ikke omtalte ungdomsarbejdsløshedssituationen i Europa, som fortsat er alarmerende; der henviser til, at hensigtserklæringen, der ledsagede talen om Unionens tilstand i 2017, anerkendte ungdomsgarantiens rolle i at medvirke til at skabe arbejdspladser i EU; der henviser til, at navnlig kampen modarbejdsløshed og ungdomsarbejdsløshed fortsat bør være en prioritet for EU's indsats;

AB.

der henviser til, at det er blevet rapporteret, at unge mennesker har oplevet forsinkelser i betalingen fra foranstaltninger, der er finansieret under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, ofte forårsaget af forsinket oprettelse af forvaltningsmyndigheder eller utilstrækkelig administrativ kapacitet hos nationale eller regionale myndigheder;

AC.	der henviser til, at foranstaltninger under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien såsom praktikophold eller lærlingeuddannelser bør hjælpe med at lette overgangen til arbejdsmarkedet og aldrig bør være en erstatning for rigtige ansættelseskontrakter;

AD.

der henviser til, at ulovlig beskæftigelse blandt unge kvinder i landdistrikterne eller undladelse af at registrere sig som arbejdsløs gør statistiske data upræcise og skaber forskelle i deres pensioner; der henviser til, at denne praksis har en negativ indvirkning på samfundet som helhed og navnlig på kvinders velfærd, andre former for socialsikring og muligheder for karriereskift eller fremtidige beskæftigelsesmuligheder;

AE.	der henviser til, at 16 mio. NEET'er har kommet ind under ungdomsgarantiordninger, og at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har givet direkte støtte til over 1,6 mio. unge i EU;

AF.	der henviser til, at medlemsstaterne under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har vedtaget mere end 132 arbejdsmarkedsforanstaltninger målrettet mod unge;

AG.

der henviser til, at der er indgået forpligtelser for 75 % af det samlede budget for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og at medlemsstaterne allerede har investeret de 19 %, hvilket gør ungdomsbeskæftigelsesinitiativets budgetgennemførelsesgrad til den højeste blandt de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene);

AH.

der henviser til, at adskillige rapporter om gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet viser, at de disponible ressourcer — på trods af bekymringer over tilstrækkeligheden af finansieringen og skøn over de samlede nødvendige investeringer — bliver brugt effektivt til at imødekomme regional efterspørgsel, idet de bliver rettet mod specifikke regioner og grupper af støttemodtagere;

AI.

der henviser til, at Kommissionen siden indførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i 1997 har støttet en række foranstaltninger, der skal forbedre de unges beskæftigelses- og uddannelsesperspektiver (9); der henviser til, at EU’s indsats siden krisen særligt har haft fokus på ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

AJ.

der henviser til, at ungdomsgarantien finansieres gennem ESF, de nationale budgetter og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, mens ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan finansiere direkte tilvejebringelse af job, lærlingeuddannelser, praktikophold eller fortsat uddannelse for målgruppen for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i de støtteberettigede regioner; der henviser til, at der ikke er nogen på forhånd fastsat varighed af interventioner under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, mens ungdomsgarantien kræver, at der skal fremsættes et tilbud inden for fire måneder;

AK.	der henviser til, at ungdomsgarantien har afstedkommet strukturreformer i de forskellige medlemsstater, navnlig for at styrke tilpasningen af uddannelses- og erhvervsuddannelsesmodeller til arbejdsmarkedet med henblik på at opfylde dens mål;

AL.	der henviser til, at eksterne faktorer såsom den specifikke økonomiske situation eller produktionsmodellen i den enkelte region har indflydelse på opfyldelsen af de mål, der er fastsat i ungdomsgarantien;

Indledning

mener, at ungdomsgarantien skal være et første skridt i retning af unges beskæftigelsesmæssige behov; minder om, at arbejdsgivere er forpligtede til at deltage i processen med at skaffe unge tilgængelige erhvervsuddannelsesprogrammer, job på begyndelsesniveau og praktikophold af høj kvalitet;

understreger, at det kvalitative aspekt af anstændigt arbejde til unge aldrig må bringes i fare; understreger, at de grundlæggende arbejdsstandarder og andre standarder vedrørende jobkvalitet, f.eks. arbejdstid, mindsteløn, social sikring samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, skal være centrale overvejelser i de bestræbelser, der gøres;

bemærker de betydelige forskelle i de økonomiske resultater både med hensyn til økonomisk vækst og øget beskæftigelse i EU-28, som kræver en beslutsom politisk reaktion; anerkender, at visse medlemsstater er bagud med gennemførelsen af de nødvendige strukturreformer; bemærker, at det er sunde økonomiske politiker samt beskæftigelses- og investeringspolitikker, som i sidste ende er medlemsstaternes ansvar, der skaber arbejdspladser; er bekymret for de langsigtede effekter på den økonomiske udvikling for regioner, der oplever en hjerneflugt af højtuddannede;

minder om, at medlemsstaterne i henhold til gennemførelsesbestemmelserne for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet skal vælge mellem forskellige metoder til implementering af programmet (som et selvstændigt program, som en prioritet inden for et eksisterende operationelt program eller som del af flere forskellige prioriteter); påpeger, at der i betragtning af de forskellige gennemførelsesmuligheder og på grundlag af de opnåede resultater er behov for en udveksling af bedste praksis med henblik på at tage den i betragtning under programmets fremtidige faser;

bemærker med bekymring, at det i Revisionsrettens særberetning nr. 5/2017 understreges, at der er en risiko for, at EU-midler simpelthen erstatter national finansiering snarere end at skabe merværdi; minder om, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i overensstemmelse med princippet om additionalitet sigter mod at supplere den nationale finansiering og ikke erstatte medlemsstaternes egne politikker og egen finansiering til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed; understreger, at budgettet for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke har og aldrig har haft til formål alene at bære ambitionen om at give alle unge et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem;

understreger behovet for, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet især bliver en drivkraft for politisk reform og for bedre koordinering på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, navnlig i medlemsstater med en høj ungdomsarbejdsløshed, med henblik på at sikre, at disse medlemsstater indfører en integreret, omfattende og langsigtet tilgang til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, der forbedrer de unges beskæftigelsesegnethed, giver dem bedre fremtidsmuligheder og fører til varig beskæftigelse, i stedet for at have en række adskilte (eksisterende) politikker; anser ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien for at være effektive instrumenter i kampen mod social udstødelse af de grupper af unge, der er mest marginaliserede; mener, at det er vigtigt at arbejde for at nå målsætningerne i Europa 2020-strategien om beskæftigelse, skolefrafaldsprocent er og social udstødelse;

minder om, at der i tråd med Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti blev fastsat seks retningslinjer, som programmerne under ungdomsgarantien skulle baseres på: opbygning af partnerskabsbaserede tilgange, tidlig indgriben og aktivering, støtteforanstaltninger, der muliggør integration på arbejdsmarkedet, brug af EU's fonde, vurdering og løbende forbedring af ordningen og en hurtig gennemførelse; gør opmærksom på, at meget få medlemsstater ifølge vurderingsrapporterne har indsendt data om og fuldstændige vurderinger af disse aspekter;

understreger, at der bør investeres mere i både den indenlandske mobilitet og i den grænseoverskridende mobilitet for at sænke arbejdsløshedsprocenten blandt unge og rette op på manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder; opfordrer til, at udbuddet af arbejde og færdigheder afstemmes bedre efter hinanden ved at lette mobiliteten mellem regioner (herunder grænseregioner); anerkender, at medlemsstaterne skal lægge særlig vægt på at sikre en bedre sammenhæng mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkederne i grænseområder, f.eks. ved at fremme uddannelse i nabolandes sprog;

minder om, at den høje ungdomsarbejdsløshed er forårsaget af: effekterne af den globale, økonomiske krise på arbejdsmarkedet, elever, der forlader skolen for tidligt uden tilstrækkelige kvalifikationer, manglen på relevante færdigheder og manglende erhvervserfaring, den stigende forekomst af usikre former for korttidsansættelser efterfulgt af perioder med arbejdsløshed, begrænsede muligheder for efteruddannelse og utilstrækkelige eller mangelfulde programmer for et aktivt arbejdsmarked;

10.

indtager det synspunkt, at overvågningen af ungdomsgarantien skal understøttes af pålidelige data; mener, at de overvågningsdata og -resultater, der er tilgængelig i øjeblikket, er utilstrækkelige til at foretage en overordnet vurdering af gennemførelsen og resultaterne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som EU's vigtigste finansieringsredskab for ungdomsgarantiordninger, navnlig på grund af de indledende forsinkelser i medlemsstaternes oprettelse af operationelle programmer og det faktum, at de stadig er på et forholdsmæssigt tidligt stade af deres gennemførelse; insisterer på behovet for at opretholde ungdomsbeskæftigelse som en at prioriteterne for EU's indsats; er imidlertid bekymret over konklusionerne i Revisionsrettens nylige rapport om virkningen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien som EU-politikker, der tager sigte på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, idet der dog tages hensyn til dens begrænsede territoriale og tidsmæssige anvendelse;

11.

mener, at en strategi, der skal fremme ungdomsbeskæftigelsen, for reelt at være effektiv bør sikre rundbordssamtaler med deltagelse af berørte aktører under hensyntagen til den territoriale kontekst, hvori den skal anvendes, og sikre målrettet uddannelse, der kan sikre virksomhedernes behov og forene dem med de unges ønsker og færdigheder; understreger, at den samme strategi skal sikre kvalitetsuddannelse og fuldstændig gennemsigtighed i fordelingen af midler til uddannelseskontorer, bl.a. gennem nøje overvågning af deres anvendelse;

12.

beklager, at medlemsstaterne kun har valgt at forpligte sig gennem det ikke-bindende instrument i Rådets henstilling; påpeger, at målsætningen for ungdomsgarantien er langt fra at være opnået i mange medlemsstater;

Opsøgning af de mest udstødte unge

13.

bemærker risikoen for, at unge med handicap hverken er omfattet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet eller ungdomsgarantien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilpasse deres operationelle programmer for at sikre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativets og ungdomsgarantiens foranstaltninger rent faktisk er tilgængelige for alle personer med handicap, idet der skabes lige adgang for unge med handicap og den enkeltes behov imødekommes;

14.

understreger, at det for at nå ud til NEET'er er nødvendigt med en stærk og vedholdende indsats fra de nationale myndigheders side og et tværsektorielt samarbejde, eftersom NEET'erne er en heterogen gruppe med forskellige behov og færdigheder; understreger derfor behovet for nøjagtige og omfattende data om hele NEET-gruppen med det formål at registrere dem og nå mere effektivt ud til dem, da flere disaggregerede data på regionsbasis kan afdække, hvilke grupper der skal sigtes mod, og hvordan beskæftigelsesinitiativer kan skræddersys bedre til modtagerne;

15.

mener ikke, at ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er en erstatning for brugen af makroøkonomiske instrumenter og andre politikker til fremme af ungdomsbeskæftigelse; tilføjer, at det ved vurdering af implementeringen og virkningen af ungdomsgarantien er det vigtigt at huske på de forskellige makroøkonomiske klimaer og budgetsituationer i medlemsstaterne; mener, at der bør lægges et langsigtet reformprogram for ungdomsgarantien, hvis varigheden heraf skal forlænges; understreger det klare behov for mere effektiv koordinering mellem de forskellige medlemsstater;

16.

støtter udviklingen af kvikskranker, der kan sikre, at alle tjenester og al vejledning er lettilgængelige, til rådighed og gratis for unge på ét sted;

17.

er bekymret over de første iagttagelser, som viser, at der bør foretages forbedringer i forbindelse med registreringen af og kontakten til alle NEET'er, navnlig de inaktive NEET'er og dem, der er vanskelige at få tilbage på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende og målrettede opsøgende strategier for at nå ud til alle NEET'er og at anlægge en integreret tilgang til at stille mere individualiseret bistand og individualiserede tjenesteydelser til rådighed for at støtte unge, der står over for flere forskellige hindringer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på behovene hos sårbare NEET'er og at gøre op med fordomsfulde og negative holdninger til dem;

18.

understreger behovet for at skræddersy foranstaltninger til de lokale behov for at forøge deres virkning; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre særlige foranstaltninger til beskæftigelse af unge i landdistrikterne;

19.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at forbedre informationen om eksisterende støtteprogrammer, der er til rådighed for unge, især for de grupper, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, gennem oplysningskampagner, der anvender både traditionelle og moderne mediekanaler såsom de sociale netværk;

Sikring af kvalitetstilbud under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

20.

anerkender opfordringen til at definere, hvad et »kvalitetstilbud« inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør være; fremhæver behovet for at udarbejde en omfattende fælles vedtaget definition, som kan tage hensyn til det arbejde, der er blevet udført i EMCO-udvalget i samarbejde med Kommissionen, ILO og de relevante interessenter; påpeger, at et kvalitetstilbud er en mangefacetteret foranstaltning, der fører til varig og godt afstemt integration på arbejdsmarkedet for deltagerne opnået gennem udvikling af færdigheder, og at det bør svare til deltagernes kvalifikationsniveau og profil og tage hensyn til efterspørgslen efter arbejdskraft; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at deltagerne er omfattet af den relevante sociale beskyttelse og reglerne om arbejdsvilkår og kompensationsniveauer; henleder opmærksomheden på de kvalitetsstandarder, der er nævnt i vejledning om evaluering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som Kommissionen offentliggjorde i 2015, og hvori kendetegn ved beskæftigelsestilbud, deres relevans i forhold til deltagerens behov, de arbejdsmarkedsresultater, der produceres af tilbuddene og den andel af tilbud, der ikke bliver accepteret, eller som opgives før tiden, fastsættes som pålidelige indikatorer for vurderingen af kvaliteten af beskæftigelsen;

21.

minder om, at ILO definerer »anstændigt arbejde« som arbejde, der er produktivt og giver en rimelig indkomst, sikkerhed på arbejdspladsen og social beskyttelse for familier, bedre udsigter til personlig udvikling og social integration, frihed for mennesker til at give udtryk for deres bekymringer, organisere sig og deltage i beslutninger, der har indflydelse på deres liv, samt lige muligheder for og lige behandling af alle kvinder og mænd, og at denne minimumsstandard fortsat ikke opfyldes for unge i beskæftigelse;

22.

er af den opfattelse, at unge ligeledes bør inddrages i overvågningen af kvaliteten af tilbuddene;

23.

understreger, at en kvalitetskontrakt for praktikophold skal overholde en kvalitetsramme, der yder følgende garantier: et praktikophold skal reguleres af en skriftlig kontrakt, som skal indeholde tydelig information om parternes rettigheder og pligter, angivne konkrete målsætninger og skitsere en kvalitetsoplæring; der skal tildeles en mentor eller overordnet, som kan vurdere elevens præstationer ved afslutningen af praktikopholdet; praktikopholdet skal have en konkret varighed, og der skal sættes grænser for et praktikopholds varighed hos samme arbejdsgiver, og kontrakten bør have klare bestemmelser om dækning i det sociale sikkerhedsnet og aflønning;

24.

tilskynder medlemsstaterne til gradvist at ajourføre og revidere deres operationelle programmer for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og ungdomsorganisationer med henblik på at finjustere deres indsats på grundlag af de unges og arbejdsmarkedets faktiske behov;

25.

understreger, at det kun kan lade sig gøre at fastslå, om budgettet for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er anvendt fornuftigt, og om det endelige mål for ungdomsgarantien om at hjælpe unge arbejdsløse i varig beskæftigelse nås, hvis operationerne overvåges nøje og på gennemsigtig vis på grundlag af pålidelige og sammenlignelige data, og såfremt der gribes ind over for medlemsstater, der ikke har gjort nogen fremskridt, på en mere ambitiøs måde; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at forbedre overvågningen, rapporteringen og kvaliteten af dataene og sikre, at der indsamles pålidelige og sammenlignelige data og tal om den nuværende gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som stilles til rådighed rettidigt og oftere end krævet i henhold til deres årlige rapporteringspligt, jf. artikel 19, stk. 2, i ESF-forordningen; opfordrer Kommissionen til at revidere sine retningslinjer for dataindsamling i overensstemmelse med Revisionsrettens henstillinger for at begrænse risikoen for en overvurdering af resultaterne;

26.

noterer sig forslagene til og forskellige typer af programmer, som medlemsstaterne har udarbejdet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; mener, at den nationale regulering i visse medlemsstater har været svævende i sine målsætninger og tilgange, uklar i sin ordlyd og har budt på en begrænset række muligheder for at fremme beskæftigelsen; indtager det synspunkt, at den betydelige skønsmargen og manglen på klare tilsynsmekanismer lejlighedsvis har medført, at jobs er blevet erstattet af tilbud under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

27.

er bekymret over forlydender om uhensigtsmæssig brug af foranstaltninger, der er finansieret af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder forsinkede betalinger til unge eller misbrug af praktikpladser, f.eks. overdrevne brug heraf; udtrykker sin vilje til at bekæmpe denne praksis; har den holdning, at en eventuel gentagen anvendelse af ungdomsgarantien ikke må stride mod tanken om arbejdsmarkedsaktivering og målet om mere permanent integration på arbejdsmarkedet;

28.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udpege, udveksle og udbrede bedste praksis, der tager sigte på at lære af hinandens politikker og bidrager til udformning og gennemførelse af evidensbaserede politikker; understreger, at forandringer på arbejdsmarkedet og digitaliseringen af økonomien kræver en ny tilgang til ungdomsbeskæftigelsespolitikker; påpeger, at man inden for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet skal arbejde på at anvende effektive redskaber til at reducere ungdomsarbejdsløsheden og ikke bør genbruge ineffektive beskæftigelsespolitikker;

29.

gentager, at Rådets henstilling om oprettelse af en ungdomsgaranti anser partnerskabsbaserede tilgange for at være en afgørende nøgle til gennemførelse af ungdomsgarantiordninger og nå ud til NEET'er; opfordrer medlemsstaterne til at stræbe efter en partnerskabstilgang ved aktivt at udpege og inddrage de relevante aktører og i højere grad fremme ungdomsgarantiprogrammet blandt virksomheder, navnlig SMV'er og små, familiedrevne virksomheder; understreger, at erfaringer fra medlemsstater, der allerede havde vedtaget programmer, der mindede om ungdomsgarantien, inden denne blev indført, viser, at en vellykket aktørbaseret tilgang er afgørende for en vellykket gennemførelse;

30.

understreger den vigtige rolle, som ungdomsorganisationer spiller som mellemled mellem de unge og de offentlige arbejdsformidlinger; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med ungdomsorganisationer på nationalt, regionalt og lokalt plan, når de kommunikerer, planlægger, gennemfører og evaluerer ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

31.

understreger betydningen af moderne offentlige arbejdsformidlinger med kvalificeret personale, der kan levere skræddersyede tjenester til NEET'er; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet at sikre en bedre samordning af deres offentlige arbejdsformidlinger på EU-plan inden for rammerne af netværket af offentlige arbejdsformidlinger; tilskynder til udviklingen af yderligere synergier mellem offentlige og private arbejdsgivere, virksomheder og uddannelsessystemer; tilskynder til udbredt anvendelse af e-forvaltning for at mindske bureaukratiet;

32.

opfordrer Kommissionen til at give et landespecifikt skøn over de årlige omkostninger for hver medlemsstat til den effektive gennemførelse af ungdomsgarantien, under hensyntagen til ILO's skøn;

33.

understreger, at det er afgørende at øge antallet af elevpladser under ungdomsgarantien, da de indtil videre tegner sig for blot 4,1 % af de antagne tilbud;

Afsluttende bemærkninger

34.

fremhæver behovet for en strategi, der har til formål at udvikle ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fra et krisestyringsinstrument til et mere permanent EU-finansieringsinstrument til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i perioden efter 2020, samtidig med at der sikres en hurtig og ukompliceret anvendelse af midler, og som indfører et krav om samfinansiering for at understrege, at dette primært er medlemsstaternes ansvarsområde; bemærker, at der i forbindelse med forlængelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør tages hensyn til Revisionsrettens bemærkninger; understreger, at programmets overordnede mål er en bæredygtig integration af unge på arbejdsmarkedet; fremhæver behovet for at opstille klare, målbare mål; understreger, at disse elementer bør drøftes inden for rammerne af den næste FFR for at sikre kontinuitet, omkostningseffektivitet og merværdi;

35.

gentager sin støtte til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; understreger, at yderligere bestræbelser og vedvarende politiske og finansielle forpligtelser til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed er absolut nødvendige; minder navnlig om, at det er vigtigt at sikre en finansiering på mindst 700 mio. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i perioden 2018-2020, som aftalt i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR; opfordrer også til tildeling af tilstrækkelige betalingsbevillinger for at sikre en korrekt og rettidig gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

36.

understreger behovet for at forbedre kvaliteten af tilbuddene under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien og opfordrer til en fremtidig debat om den aldersgruppe, der er berettiget til støtte;

37.

er af den opfattelse, at det for at få kvalitetsrammen for ungdomsbeskæftigelse op at køre er nødvendigt med fremskridt med hensyn til vedtagelse af en henstilling med retsgrundlag i artikel 292 og 153 i TEUF, og at der bør træffes en række informationsforanstaltninger såsom oprettelsen af en let tilgængelig hjemmeside, der opdateres med relevante oplysninger om reglerne for praktikpladser i hver medlemsstat;

38.

erkender, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er et finansieringsinstrument, som har til formål at supplere medlemsstaternes initiativer til bekæmpelse af en høj ungdomsarbejdsløshed, og at der bør gøres en større indsats fra medlemsstaternes side for at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet med henblik på at sikre en bæredygtig integration af de unge på arbejdsmarkedet; glæder sig over de foranstaltninger og politikker, der bidrager til at løse det eksisterende mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder; erkender, at udnyttelsen af færdigheder fortsat er en udfordring i hele Europa, og mener derfor, at det er nødvendigt at sørge for, at de færdigheder, der efterspørges, og dem, der udbydes, passer bedre sammen;

39.

mener, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien er afgørende for en effektiv gennemførelse af de vigtigste principper for den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig nr. 1 om almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, nr. 4 om aktiv beskæftigelsesstøtte, nr. 5 om sikker og fleksibel beskæftigelse, nr. 6 om lønninger, nr. 8 om social dialog og inddragelse af arbejdstagerne, nr. 10 om et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse, nr. 12 om social beskyttelse, nr. 13 om arbejdsløshedsunderstøttelse og nr. 14 om minimumsindkomst;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke deres fælles indsats med ILO for at levere skræddersyede oplysninger og opbygge national kapacitet til udformning og vurdering af ungdomsgarantiordninger med hensyn til følgende aspekter: sikre en komplet og bæredygtig implementering af initiativet, forbedre dets evne til at nå ud til uregistrerede NEET'er og unge med et lavt kvalifikationsniveau, opbygge kapacitet og forbedre kvaliteten af tilbuddene;

41.

bemærker, at antallet af unge, der har gennemført et program under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ved udgangen af 2015 er anslået til 203 000 — dog afventes Kommissionens offentliggørelse af de endelige tal fra medlemsstaterne — hvilket udgør 4 % af deltagerne; udtrykker bekymring over det høje antal deltagere i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som ikke formår at gennemføre programmet i visse medlemsstater; mener, at det er vigtigt at styrke incitamenterne, så man sikrer, at unge finder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet brugbart;

42.

minder om, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør yde finansiel støtte til foranstaltninger til fremme af integrationen af NEET'er på arbejdsmarkedet, herunder lønnede praktikophold og lærlingeuddannelser, men at disse ikke bør blive en erstatning for faktisk lønnet beskæftigelse;

43.

foreslår, at der oprettes en EU-hotline mod krænkelse af unges rettigheder, så unge kan rapportere direkte til Kommissionen om eventuelle negative erfaringer med deres deltagelse i foranstaltninger under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien, hvorved det bliver muligt at indsamle oplysninger og undersøge påstande om misbrug i forbindelse med gennemførelsen af EU-finansierede politikker;

44.

glæder sig over henvisningen i den hensigtserklæring, der er knyttet til kommissionsformand Junckers tale om Unionens tilstand i 2017, til et forslag om oprettelse af en europæisk arbejdstilsynsmyndighed for at styrke samarbejdet mellem arbejdsmarkedsmyndigheder på alle niveauer og bedre håndtere grænseoverskridende situationer samt yderligere initiativer til at støtte en retfærdig mobilitet;

45.

anerkender, at det er lykkedes for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og navnlig sikre balance mellem kønnene med det resultat, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har nået omkring 48 % af mændene og 52 % af kvinderne;

46.

opfordrer i sammenhæng med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til fuld gennemførelse af både direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og direktiv 2010/41/EU om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv;

47.

finder det nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne indfører positive foranstaltninger, der sikrer, at unge kvinder og piger modtager tilbud om beskæftigelse af høj kvalitet og ikke ansættes eller fanges i usikre, underbetalte og midlertidige jobs med begrænsede eller ingen arbejdstagerrettigheder;

48.

opfordrer medlemsstaterne til at indsamle kønsopdelte statistiske oplysninger, så Kommissionen kan iværksætte en konsekvensanalyse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og dets indflydelse på balancen mellem kønnene for at give mulighed for en grundig evaluering og analyse af dets gennemførelse;

49.

opfordrer medlemsstaterne til at finde metoder til at støtte unge kvinders genindtræden på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller erhvervsuddannelse ved at sikre ligestilling i adgangen til beskæftigelse, karrierefremskridt, foreningen af arbejde og privatliv, adgangen til børnepasning og pasning af voksne og ved at fremme lige løn til kvinder og mænd for samme arbejde eller arbejde af samme værdi;

50.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at yde en større indsats for at forbedre foranstaltningerne inden for uddannelsessystemerne med henblik på at hjælpe unge i risikogruppen med at forblive beskyttede;

51.

bemærker med bekymring, at det i de seneste vurderingsrapporter (10) understreges, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i den første gennemførelsesfase udviste en tendens til at fokusere mest på højtuddannede NEET'er snarere end unge, som er ufaglærte, inaktive og ikke er registreret hos de offentlige arbejdsformidlinger;

52.

opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe denne væsentlige mangel i gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ved bl.a. at udvikle specifikke opfølgende foranstaltninger med henblik på at gennemføre mere evidensbaserede, effektive og vedvarende ungdomspolitikker;

53.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres lovgivning giver alle unge inden for den fastlagte aldersgruppe mulighed for at registrere sig og deltage effektivt i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (11);

54.

henleder opmærksomheden på de manglende regler for praktiktilbud på det frie marked for så vidt angår gennemsigtighed i ansættelsen, varighed og anerkendelse og påpeger, at kun få medlemsstater har opstillet minimumskvalitetskriterier, herunder med henblik på overvågning af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

55.

anerkender, at EU-budgettets investeringer gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har haft en virkning og har fremskyndet udvidelsen af arbejdsmarkedet for unge; mener, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har en klar merværdi for EU, da mange beskæftigelsesprogrammer for unge ikke kunne være blevet gennemført uden hjælp fra EU;

56.

bemærker, at den oprindelige finansielle tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i FFR 2014-2020 var på 6,4 mia. EUR, hvoraf 3,2 mia. EUR stammede fra en særlig budgetpost og blev modsvaret af et tilsvarende beløb fra ESF;

57.

understreger, at en yderligere tildeling på 1,2 mia. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR blev politisk godkendt for perioden 2017-2020 og skal modsvares af det samme beløb fra ESF; understreger imidlertid, at den endelige tildeling til programmet vil blive fastlagt i de kommende årlige budgetprocedurer;

58.

glæder sig over, at resultatet af forliget om EU's budget for 2018 på kraftig opfordring fra Parlamentet blev at øge den oprindeligt foreslåede specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med 116,7 mio. EUR i nye bevillinger, således at det samlede beløb udgør 350 mio. EUR i 2018; noterer sig, at Kommissionen ensidigt har forpligtet sig til at foreslå en yderligere forhøjelse af finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet gennem et ændringsbudget, hvis ungdomsbeskæftigelsesinitiativets absorptionskapacitet giver mulighed for en forhøjelse;

59.

mener, at det samlede budget for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke er tilstrækkeligt til at dække den faktiske efterspørgsel og de ressourcer, der er nødvendige for at sikre, at programmet når sine mål; minder om, at der i gennemsnit kun nås ud til 42 % af NEET'erne, og at dette tal ligger under 20 % i en række medlemsstater; opfordrer derfor til en betydelig forhøjelse af tildelingen til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet under den næste FFR og til, at medlemsstaterne afsætter midler til ungdomsbeskæftigelsesordninger i deres nationale budgetter;

60.

opfordrer Kommissionen til at sikre konsekvens i ungdomsbeskæftigelsesinvesteringer ved at fremme synergier mellem tilgængelige kilder og ved at skabe ensartede regler, der forelægges i en holistisk vejledning, med henblik på at sikre en større effekt, synergier, effektivitet og forenkling på stedet; minder om prioriteten om at nedbringe den administrative byrde for forvaltningsmyndighederne; understreger betydningen af landespecifikke rapporter om finansiering af ungdomsgarantiordninger, der ligeledes overvåger synergierne mellem de nationale budgetter og EU-budgettet, og behovet for bedre samordning og tættere samarbejde mellem de vigtigste interessenter i processen;

61.

opfordrer Kommissionen til at forbedre planlægningen af ungdomsbeskæftigelsesinvesteringer i perioden efter 2020 gennem fuld anvendelse af den tilgang, der anvendes i programmeringen af ESI-fondene, hvor finansieringen er underlagt omfattende indledende planlægning og efterfølgende evaluering efterfulgt af indgåelsen af partnerskabsaftaler; mener, at en sådan tilgang øger effekten af EU's budget; bemærker den vellykkede gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstater, hvor der er særlige operationelle programmer med betydelige bidrag fra de nationale og regionale budgetter;

62.

opfordrer endvidere Kommissionen til at ændre den nuværende evalueringsmekanisme ved at fokusere på ensartede resultatkriterier og forvaltningsrevisioner i den årlige og endelige rapporteringsprocedure med henblik på at sikre en bedre overvågning af EU-budgettets effekt; opfordrer til EU-dækkende anvendelse af indikatorer såsom andelen af deltagere i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som kommer ind på det primære arbejdsmarked som følge af EU-finansierede interventioner;

63.

understreger imidlertid, at reformen af planlægnings- og rapporteringsprocedurerne ikke bør forsinke budgetgennemførelsen eller skabe for store administrative byrder for forvaltningsmyndighederne og især ikke for de endelige modtagere;

64.

anerkender, at de eksisterende administrative byrder undergraver EU-budgettets investeringskapacitet, især i tilfælde af instrumenter med kortere gennemførelsesperioder, som f.eks. ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; opfordrer derfor til strømlining af udbudsprocedurer med fokus på hurtigere udarbejdelse af bud og kortere appelprocedurer; bemærker den positive effekt af anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder i forbindelse med udgifter under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; opfordrer til en EU-dækkende indførelse af forenklede omkostningsmuligheder i projekter under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for i væsentlig grad at mindske bureaukratiet og fremskynde budgetgennemførelsen;

65.

understreger, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på nuværende tidspunkt udviser de bedste resultater blandt alle ESI-fondene for så vidt angår finansiel gennemførelse;

66.

glæder sig over, at foranstaltningerne under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har ydet støtte til over 1,6 millioner unge og ført til konsolideringstransaktioner i medlemsstaterne til over 4 mia. EUR;

67.

bemærker, at manglen på oplysninger om de potentielle omkostninger til gennemførelse af en ordning i en medlemsstat kan resultere i utilstrækkelig finansiering til gennemførelsen og opfyldelsen af målene; opfordrer medlemsstaterne til at foretage en forudgående analyse og udarbejde en oversigt over omkostningerne til gennemførelse af ungdomsgarantien;

68.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at etablere overvågningssystemer, der administrativt er mindre besværlige og mere tidssvarende, for den resterende finansiering under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

69.

opfordrer til, at der fokuseres på ungdomsbeskæftigelsesinitiativets resultater gennem fastlæggelse af konkrete indikatorer vedrørende nye tjenester og støtteforanstaltninger på arbejdsmarkedet, der er etableret ved hjælp af programmet i medlemsstaterne, og antallet af tidsubegrænsede kontrakter, der tilbydes;

70.

mener, at det for at vurdere ordningens effektivitet er nødvendigt at evaluere alle aspekter, herunder om ordningen giver valuta for pengene; noterer sig tidligere skøn fra ILO og Eurofound og anmoder Kommissionen om at bekræfte eller ajourføre disse fremskrivninger;

71.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte realistiske og opnåelige mål, vurdere forskellene, analysere markedet før gennemførelsen af ordningerne og forbedre overvågnings- og indberetningssystemerne;

o o

72.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(2) EUT L 126 af 21.5.2015, s. 1.

(3) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0390.

(5) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 69.

(6) EUT L 113 af 29.4.2017, s. 56.

(7) Kommissionens rapport »Employment and Social Developments in Europe 2013« af december 2013.

(8) Eurofounds rapport fra august 2014 med titlen »Occupational profiles in working conditions: Identification of groups with multiple disadvantages«.

(9) Blandt andre foranstaltninger kan nævnes initiativet »Unge på vej«, der blev lanceret i september 2010, initiativet »Muligheder for Unge«, som blev lanceret i december 2011, og »indsatsholdene for ungdomsbeskæftigelsen«, som blev lanceret i januar 2012.

(10) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 om gennemførelsen af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, slutrapport til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion fra juni 2016 om de første resultater af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år (COM(2016)0646); EPRS' indgående analyse fra juni 2016 med titlen »Youth Employment Initiative: European Implementation Assessment«.

(11) De lovgivningsmæssige rammer i nogle lande anser visse unge, navnlig personer med alvorlige handicap, for at være »uarbejdsdygtige«. De kan ikke registrere sig hos de offentlige arbejdsformidlinger og kan derfor ikke deltage i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

Top

Choose the experimental features you want to try