(1)

Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2018 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Malta ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen desuden en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 22. marts 2018. Den 14. maj 2018 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (2) (»henstillingen vedrørende euroområdet«).

(2)

Da Malta har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Malta sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen om den økonomiske politik for euroområdet som afspejlet i henstillingerne nedenfor, navnlig i henstilling 1. Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Malta 2018 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Maltas fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017 (3), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Maltas nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 13. april 2018 fremlagde Malta sit nationale reformprogram for 2018 og sit stabilitetsprogram for 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Malta er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2018 planlægger regeringen samlet set at opretholde et overskud i perioden 2018-2021. Den mellemfristede budgetmålsætning om et ligevægtigt budget målt i BNP er fortsat opfyldt med en positiv margen gennem hele programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP og gradvist at falde fra 50,8 % af BNP i 2017 til omkring 36 % i 2021. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk for 2018-2019 og optimistisk for 2020-2021. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 ventes den strukturelle saldo at udvise et overskud på 0,6 % af BNP i 2018 og 1,1 % af BNP i 2019, hvilket er over den mellemfristede budgetmålsætning. Rådet er af den generelle opfattelse, at Malta ventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2018 og 2019. Samtidig bør udviklingen i udgifterne følges nøje på kort og mellemlang sigt, navnlig i lyset af mulige fremtidige risici mod indtægternes robusthed.

(6)

Som nævnt i henstillingen vedrørende euroområdet for 2018 er det vigtigt at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning for at forhindre konkurrenceforvridning mellem virksomheder, sikre fair behandling af skatteyderne og beskytte de offentlige finanser. Afsmittende virkninger af skatteyderes aggressive skatteplanlægning mellem medlemsstater kræver en koordineret indsats fra nationalt politisk hold som supplement til EU-lovgivningen. Da Malta ikke opkræver skat af udgående (dvs. fra personer med hjemsted i Unionen til personer med hjemsted i tredjelande) udbytte, rente- eller royaltiesbetalinger, som foretages af selskaber baseret i Malta, risikerer disse betalinger at blive fuldstændig fritaget for skat, hvis de heller ikke pålægges skat i modtagerlandet. Skønt Maltas nye NID-regler (»notional interest deduction«) vil bidrage til at mindske skattefordelene ved gældsfinansiering, kan mangelfulde regler for bekæmpelse af misbrug kombineret med en relativt høj rente og et aktiebaseret system åbne muligheder for skatteundgåelse. Det maltesiske skattesystem, hvorefter et selskab, der er etableret i Malta, men ikke er skattemæssigt hjemmehørende dér, udelukkende beskattes af indkomst genereret eller indført i Malta, giver selskaber mulighed for at udnytte nogle bestemmelser i beskatningsoverenskomster mellem Malta og andre medlemsstater til helt at undgå at svare skat. Kommissionen noterer sig Maltas bestræbelser på at bekæmpe skatteyderes aggressive skatteplanlægning. På baggrund af de seneste drøftelser vil Kommissionen fortsætte sin konstruktive dialog for at bekæmpe skatteyderes aggressive skatteplanlægning.

(7)

Det er stadig en udfordring for Malta at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Det skyldes udelukkende de aldersrelaterede udgifters budgetvirkninger, f.eks. på sundheds- pleje- og pensionsområdet. Pensionssystemet står over for en dobbelt udfordring med at sikre såvel bæredygtighed som en tilstrækkelig pensionsindkomst. Udsigterne for pensionsudgifternes langsigtede holdbarhed er blevet bedre, primært takket være en mere positiv vurdering af Maltas langsigtede vækstpotentiale. De foranstaltninger, der blev indført med budgettet i 2016, har imidlertid kun haft begrænset virkning for pensionssystemets langsigtede holdbarhed, som derfor stadig er en udfordring. Samtidig er der stadig væsentlige kønsbestemte forskelle i pensionsdækningen til trods for nye foranstaltninger til at forbedre pensionernes tilstrækkelighed. Sundhedssektoren udviser bedre resultater, og ventetiderne nedbringes. Der ligger dog stadig en udfordring i at omfordele ressourcer og aktiviteter fra hospitalssektoren til den primære sundhedspleje. De institutionelle rammer for den primære sundhedspleje lægger et pres på både hospitals- og akutbehandlingen. Der er en ringe koordinering mellem hospitalsbehandling og primær behandling, og akutbehandlingen foregår fortsat ineffektivt. Adgang til innovative lægemidler er stadig en udfordring, også ud fra et budgetmæssigt perspektiv. Der er taget skridt til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter langtidspleje, f.eks. ved at tilskynde til pleje i nærmiljøet eller i hjemmet.

(8)

Der er gjort visse fremskridt med hensyn til at øge det grænseoverskridende samarbejde. Det maltesiske finanstilsyn lader imidlertid stadig til at være underbemandet, og der er således stadig usikkerhed om dets evne til at føre tilsyn med det store grænseoverskridende finansielle system, navnlig dets ikke-bankmæssige segment. Servicesektoren (især onlinespilindustrien) har ydet et betydeligt bidrag til landets vedvarende økonomiske vækst, men dette risikerer dog at påvirke det finansielle systems integritet, og der er således behov for omfattende rammer til at bekæmpe hvidvask af penge. Malta gennemførte for nylig det fjerde hvidvaskdirektiv; der skal dog stadig foretages en vurdering af gennemførelsen heraf. Efter direktivets gennemførelse i national ret har de maltesiske myndigheder desuden for nylig fremlagt en integreret strategi til bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering. Der er blevet oprettet et nationalt koordineringsudvalg for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som består af fem repræsentanter fra regeringen og andre relevante nationale myndigheder. Der vil dog stadig være en udfordring i at sikre en korrekt gennemførelse og effektiv håndhævelse af de nyligt vedtagne regler.

(9)

I en situation med solid økonomisk vækst og reformer, som understøtter kvinders beskæftigelse og opkvalificering af arbejdstagerne, har det maltesiske arbejdsmarked udvist endnu bedre resultater. De store beskæftigelsesmæssige forskelle mellem kønnene og den lave arbejdsmarkedsdeltagelse for kvinder over 30 år og personer med handicap er dog stadig en udfordring. Ordningerne for fædreorlov og forældreorlov er stadig mangelfulde, men spiller en vigtig rolle for at sikre en ligelig fordeling af omsorgsforpligtelserne mellem kønnene og øge kvindernes muligheder for at arbejde. Der er stigende mangel på arbejdskraft og stadig et misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer. En stor del af den maltesiske arbejdsstyrke er stadig kun lavt kvalificeret, mens der for at imødegå manglen på arbejdskraft og kvalifikationer i stadig højere grad tys til udenlandsk arbejdskraft. De politiske initiativer, der er iværksat med hensyn til arbejdsmarkedet, færdigheder og social inklusion, ventes at blive videreført, men skal bygge på en resultatorienteret overvågning og evaluering.

(10)

Med 18,6 % i 2017 er frafaldsprocenten den højeste i Unionen, og der har kun været en beskeden fremgang i forhold til det foregående år. Malta har også den højeste frafaldsprocent blandt personer med handicap, nemlig 50 %, hvilket er dobbelt så stort som EU-gennemsnittet. Samtidig har den socioøkonomiske baggrund, skolens type og eventuelle handicap stor betydning for læringsresultatet. Forskellen mellem resultater inden for naturfag blandt elever med de dårligste og de bedste resultater er blandt de højeste i Unionen og 1,5 gange større end gennemsnittet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. Andelen af elever, der klarer sig dårligt inden for matematik, naturfag og læsning, er den fjerde højeste i EU. Der er behov for en omfattende tilgang for at løfte kvaliteten af uddannelserne og nedbringe forskellene i læringsresultater mellem sociale grupper og forskellige typer af skoler.

(11)

Robust økonomisk vækst har øget presset på infrastrukturen og naturressourcerne. Navnlig står sektoren for vejtransport over for store udfordringer med hensyn til infrastruktur og bæredygtighed. Den utilstrækkelige transportinfrastruktur og stigende trængselsomkostninger udgør investeringshindringer. Det stigende antal køretøjer og generelt større trafik øger drivhusgasudledningerne og hæmmer luftkvaliteten. Dette kan også få negative konsekvenser for turismen, som tegner sig for en betydelig del af Maltas økonomi. Behovet for at tackle infrastrukturproblemet går derfor hånd i hånd med behovet for at skaffe rene transportløsninger. I 2016 vedtog regeringen en ambitiøs national transportstrategi frem mod 2050 og en operationel helhedsplan på transportområdet frem mod 2025. Den præsenterede også et projekt til en værdi af 700 mio. EUR til opgradering af vejnettet. Samlet set ventes disse foranstaltninger at nedbringe de økonomiske trængselsomkostninger med mindre end 20 %. Øget økonomisk aktivitet risikerer at forværre de eksisterende flaskehalse i infrastrukturen og at skabe en yderligere belastning for miljøressourcerne. Planen indeholder desuden ingen klare mål for nedbringelse af drivhusgasudledninger fra transport, og der præsenteres heller ikke et effektivt system til overvågning af gennemførelsen af de annoncerede foranstaltninger (ud over en gennemgang hvert femte år). Det er derfor vigtigt at fastsætte mål og gennemføre foranstaltninger for væsentligt at nedbringe trængslen og drivhusgasserne fra transport i 2025, som også giver mulighed for regelmæssigt at måle resultaterne.

(12)

De udfordringer, der knytter sig til landets størrelse og status som øsamfund, øger blot nødvendigheden af at bevæge sig i retning af en mere cirkulær økonomi. Intelligente investeringer kan hjælpe med at mindske presset på øens sårbare naturressourcer. Hvis der ikke sættes ind, kan vanskeligheder i forbindelse med bortskaffelse af bygnings- og nedrivningsaffald svække miljøkvaliteten og landets tiltrækningskraft som turistdestination. Skønt Malta rangerer i bunden med hensyn til miljøinnovation (faldt til en 26.-plads i Unionen i 2016 fra en 18.-plads i 2013 ifølge miljøinnovationsindekset), har landet potentiale til at tiltrække investeringer til at skabe eller indføre innovative løsninger til at forbedre ressource- og energieffektiviteten inden for byggeri og forbedre affalds- og spildevandshåndteringen. Der er navnlig behov for at sikre en bedre affaldshåndtering og investeringer i genanvendelsesanlæg til bygnings- og nedrivningsaffald samt gennemførelse af kontroller til at forhindre, at bygnings- og nedrivningsaffaldet deponeres eller udledes ulovligt.

(13)

Retssystemet står fortsat over for udfordringer med hensyn til dets effektivitet, og det er nødvendigt at styrke de retlige og institutionelle rammer for at bekæmpe korruption og således sikre gode rammer for erhvervslivet. Forvaltningsmæssige mangler i rammen for korruptionsbekæmpelse kan skade erhvervsklimaet og tynge investeringerne. Malta er nødt til at intensivere sin indsats mod korruption, navnlig når det kommer til efterforskning og retsforfølgning af korruption. En bedre forvaltningsramme er afgørende for at bevare Maltas omdømme og evne til at tiltrække udenlandske investeringer.

(14)

Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Maltas økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2018. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2018, det nationale reformprogram for 2018 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Malta i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Malta, men også til, i hvilket omfang de overholder EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(15)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Maltas stabilitetsprogram for 2018 og er af den opfattelse (5), at Malta ventes at overholde stabilitets- og vækstpagten,

1.

2.