Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater

(COM(2017) 651 final)

(initiativudtalelse)

(2018/C 262/04)

Ordfører:

Bernd DITTMANN

Plenarforsamlingens beslutning	15.2.2018
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 29, stk. 2
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	9.3.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.4.2018
Plenarforsamling nr.	534
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	185/0/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er af den opfattelse, at dagsordenen om bedre regulering bør gøres til et permanent program med henblik på at levere EU-lovgivning af høj kvalitet, uden at centrale politiske mål undermineres, eller der skabes pres om deregulering. Den bør videreføres, udvikles og forbedres yderligere af den nye Kommission efter 2019.

1.2.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fremlægge en detaljeret køreplan for den kommende evaluering af dagsordenen om bedre regulering og præcisere, på hvilken måde man påtænker at inddrage EØSU og øvrige interessenter.

2.   Kommissionens meddelelse om bedre regulering

2.1.

Den 24. oktober 2017 udsendte Kommissionen meddelelsen Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater (1) (i det følgende benævnt »meddelelsen«).

2.2.

I denne meddelelse gør Kommissionen status over de fremskridt, der er blevet gjort i forhold til gennemførelsen af dagsordenen om bedre regulering (i det følgende benævnt »dagsordenen«), siden den blev vedtaget i maj 2015.

2.3.

I 2018 vil Kommissionen foretage en samlet evaluering af systemet til bedre regulering. Denne udtalelse gør det ud for et svar på meddelelsen og bidrager med input til forberedelserne til denne kommende evaluering.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens fortsatte engagement i bedre regulering og dens løbende bestræbelser, der som skitseret i meddelelsen er rettet mod at gennemføre de mål, som blev fastlagt i dagsordenen i maj 2015. Bedre regulering er en proces, som hele tiden kan blive bedre, og som kræver, at alle de involverede aktører udviser engagement og yder et bidrag.

3.2.

Bedre regulering bør bidrage til at skabe politiske beslutningsprocesser, som er ansvarlige, deltagelsesbaserede og gennemsigtige, og som leverer enkle, klare, sammenhængende, formålstjenlige og let gennemførlige regler. Dette er en forudsætning for at sikre, at offentligheden har tillid til EU og EU's institutioner. Bedre regulering bør bidrage til at skabe effektive og sammenhængende regelsæt, som skaber grobund for innovation og bæredygtig vækst og støtter fuldførelsen af et velfungerende indre marked.

3.3.

Bedre regulering bør ikke føre til en overbureaukratisering af EU's politikudformning. Politiske beslutninger må ikke erstattes af tekniske procedurer.

3.4.

I en tidligere udtalelse (2) understregede EØSU, at bedre regulering »ikke går på »mere« eller »mindre« regulering i EU eller en deregulering af specifikke politiske områder eller en underminering af andre prioriterede områder og dermed en anfægtelse af de værdier, EU står for, nemlig social sikring, miljøbeskyttelse og grundlæggende rettigheder (3). Bedre regulering fungerer helt overordnet som hjælpemiddel til sikring af en effektiv gennemførelse af politiske mål med udgangspunkt i et evidensbaseret grundlag i lyset af førnævnte værdier uden at begrænse miljørettigheder, forbrugerrettigheder og sociale standarder eller forårsage en kompetenceforskydning institutionerne imellem som følge af oprettelsen af organer. Bedre regulering kan og må ikke stå i stedet for politiske beslutninger.«

3.5.

EØSU anerkender de fremskridt, der indtil videre er gjort med gennemførelsen af dagsordenen. Udvalget bifalder navnlig den mere metodiske brug af konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer, den mere systematiske høring af de berørte parter, revisionen af retningslinjerne og værktøjskassen for bedre regulering, REFIT-programmet og REFIT-platformen samt nedsættelsen af Udvalget for Forskriftskontrol.

3.6.

EØSU er aktivt involveret i bedre regulering, ikke mindst gennem sin deltagelse i REFIT-platformen og udarbejdelsen af efterfølgende evalueringer. Udvalget henviser i den forbindelse til sine mange udtalelser herom (4). Ikke desto mindre refereres der hverken i dagsordenen eller meddelelsen til EØSU. Ej heller er udvalget med i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Dette viser, at Kommissionen og lovgiverne stadig ikke tager tilstrækkeligt hensyn til udvalgets rolle og funktion, således som disse defineres i traktaterne, eller til den viden og ekspertise, som ligger hos EØSU's medlemmer og det civilsamfund, de repræsenterer.

3.7.

Deltagelse i programmet for bedre regulering og dets forskellige instrumenter og procedurer kræver økonomiske og menneskelige ressourcer, som ikke alle civilsamfundsorganisationer har til rådighed (f.eks. datagenerering, deltagelse i offentlige høringer osv.). Det samme gælder små virksomheder. EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre, at programmet for bedre regulering bliver ved med at være åbent og tilgængeligt for alle organisationer og interessegrupper, uanset deres størrelse og økonomiske og menneskelige ressourcer.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU er det institutionelle talerør for det organiserede civilsamfund i Europa og fungerer som mellemled mellem EU's lovgivere på den ene side og civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter på den anden side. EØSU har opbygget stor erfaring og ekspertise vedrørende alle spørgsmål, der har med bedre regulering at gøre, og ønsker her at minde Kommissionen om nogle af udvalgets særlige anbefalinger vedrørende de aspekter, der indgår i meddelelsen, såvel som en række andre aspekter, som udvalget finder nødvendige at belyse.

4.2.

Efter EØSU's opfattelse giver meddelelsen et godt overblik over de fremskridt, der indtil videre er gjort med gennemførelsen af dagsordenen inden for de forskellige områder af bedre regulering. Meddelelsen er dog for vag omkring præcis hvilke foranstaltninger, Kommissionen har til hensigt at anvende for yderligere at udvikle programmet for bedre regulering. Endvidere undlader Kommissionen at henvise til og skitsere den kommende evaluering af programmet for bedre regulering i 2018, dennes vigtigste fokusområder, og hvilken form for inddragelse af EØSU og andre berørte aktører Kommissionen påtænker.

4.3.   Principperne om proportionalitet og nærhed

4.3.1.

EØSU hilser Kommissionens fokus på hovedprioriteter og hensigten om at gøre en stor indsats på de væsentlige områder velkommen. Udvalget gentager, at Unionen kun bør handle, hvis principperne om proportionalitet og nærhed er overholdt, og hvis en fælles indsats bringer merværdi til alle.

4.3.2.

Som anført i sin udtalelse (5), efterlyser EØSU »en afklaring af principperne om nærhed og proportionalitet, som modstandere af lovgivningsinitiativer til tider fremfører som argumenter uden dog at begrunde dette tilstrækkeligt«.

4.3.3.

EØSU noterer sig, at der er blevet nedsat en Taskforce om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (6). Det opfordrer taskforcen til at tage behørigt hensyn til udvalgets udtalelser og anbefalinger i dette spørgsmål.

4.3.4.

EØSU efterlyser bedre overvågning af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og større inddragelse af medlemsstaterne og deres parlamenter i efterfølgende evalueringer.

4.3.5.

EØSU opfordrer Kommissionen til at gøre bedre reklame for værktøj nr. 5 i værktøjskassen til bedre regulering (»retsgrundlag, proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet«) i sine forskellige tjenestegrene (horisontalt og vertikalt) med henblik på at øge anvendelsen af dette værktøj, når der udarbejdes konsekvensanalyser.

4.4.   Konsekvensanalyser

4.4.1.

EØSU henviser til de forslag, udvalget fremsatte i sin udtalelse (7), om hvordan man forbedrer det europæiske økosystem for konsekvensanalyse.

4.4.2.

Konsekvensanalyser bør være standardprocedure for ethvert nyt lovgivningsforslag. Det gælder også delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Hvis et forslag, der fremsættes, ikke ledsages af en konsekvensanalyse, skal Kommissionen give en detaljeret redegørelse for årsagerne hertil og fremlægge alle data og al dokumentation, som har ført til og/eller støtter forslaget.

4.4.3.

Retningslinjerne for bedre regulering henviser udtrykkeligt til, at konsekvensanalyser kan og skal foretages i forbindelse med lovgivningsinitiativer såvel som ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en mere indgående — og over for interessenter og EØSU — gennemsigtig vurdering af behovet for at gennemføre konsekvensanalyser af disse retsakter. Blot fordi der er foretaget en konsekvensanalyse af den lovgivningsmæssige tekst, der ligger til grund for de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, betyder det ikke, at man kan undlade at gennemføre en konsekvensanalyse af de afledte retsakter. Hver enkelt retsakt skal evalueres ud fra eget indhold, især fordi delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter kan have afgørende konsekvenser for de berørte parter og civilsamfundet som helhed.

4.4.4.

Retningslinjerne og værktøjskassen for bedre regulering (8) er den vigtigste håndbog for Kommissionens tjenestegrene, når de udfører konsekvensanalyser. EØSU påpeger imidlertid, at retningslinjerne og værktøjskassen primært er udviklet til brug for EU's tjenestegrene, og deres specifikationer giver ikke interessenterne mulighed for at forstå, hvordan de værktøjer, der er brug for til konsekvensanalyserne, reelt anvendes. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at gøre disse værktøjer tilgængelige for den brede offentlighed i form af en operationel udgave.

4.4.5.

Imidlertid konstaterer EØSU, at disse retningslinjer ikke altid overholdes, hvilket resulterer i mangelfulde konsekvensanalyser. Dette bekræftes og underbygges af Udvalget for Forskriftskontrols årsrapport for 2016 (9). EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at gøre bedre reklame for principperne om bedre regulering i sine forskellige tjenestegrene, eksempelvis gennem regelmæssige, obligatoriske uddannelsesprogrammer for medarbejderne.

4.4.6.

Udvalget for Forskriftskontrols årsrapport for 2016 påviser, at Kommissionens tjenestegrene kun delvist implementerer udvalgets anbefalinger efter at have modtaget en første negativ udtalelse. EØSU foreslår derfor, at Udvalget for Forskriftskontrol udstyres med en opsættende vetoret i tilfælde, hvor det afgiver en dobbelt-negativ udtalelse, som tvinger Kommissionens tjenestegren til at revidere sin konsekvensanalyse, indtil den opfylder de nødvendige kvalitetskrav. Udvalget for Forskriftskontrol bør ikke have nogen vetoret i forhold til politiske beslutninger.

4.4.7.

EØSU støtter »tænk småt først«-princippet og tilskynder Kommissionen til at styrke sit fokus på SMV'er, herunder på mikrovirksomheder og meget små virksomheder, i sine konsekvensanalyser.

4.5.   Gennemsigtighed, legitimitet og ansvarlighed

4.5.1.

Med hensyn til åbenhedsregisteret bifalder EØSU Kommissionens forslag fra 2016 til en juridisk bindende interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, der ud over Kommissionen og Europa-Parlamentet også skulle omfatte Rådet.

4.5.2.

EØSU glæder sig over, at offentlige høringer i forbindelse med vigtige initiativer nu vil være tilgængelige på alle officielle EU-sprog, mens alle andre vil blive offentliggjort på mindst engelsk, fransk og tysk. EØSU minder Kommissionen om, at det er nødvendigt at levere oversættelser af resuméer af konsekvensanalyserne på alle officielle EU-sprog (10).

4.5.3.

For så vidt angår inddragelse af aktører henviser EØSU til sin udtalelse (11) og til REFIT-platformens udtalelse (12), som EØSU's repræsentanter i platformen var med til at udarbejde. EØSU glæder sig over Kommissionens indsats for at forbedre sine mekanismer til høring af interessenter, men mener, at der er behov for yderligere bestræbelser for at øge deltagelsen, åbenheden og ansvarligheden samt effektiviteten af og sammenhængen i sådanne høringer. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at overveje de forslag, der er skitseret i de to ovennævnte udtalelser, og til at gennemføre dem fuldt ud.

4.5.4.

I medfør af sin repræsentative funktion er EØSU godt klædt på til at bistå med at identificere de interessenter, der påvirkes mest af en foreslået politisk foranstaltning, og hjælpe med at samle erfaringer i forhold til den allerede eksisterende lovgivning. Kommissionen bør i højere grad rådføre sig med EØSU, når den fastlægger høringsstrategier og identificerer relevante målgrupper, både på forhånd og efterfølgende.

4.6.   Forenkling af lovgivningen og håndtering af unødvendige omkostninger

4.6.1.

I sin udtalelse (13) påpeger EØSU, at »Den europæiske lovgivning er en væsentlig faktor for integration, der ikke bør opfattes som en byrde eller en omkostning, der skal nedbringes. En vel afpasset lovgivning er tværtimod en faktor for retlig beskyttelse, fremme og sikkerhed for alle berørte parter og europæiske borgere«.

4.6.2.

Samtidig anfører EØSU i sin udtalelse (14), at det er »vigtigt at undgå, at reguleringen medfører unødige omkostninger. Reguleringsomkostningerne bør stå i et rimeligt forhold til den nytteværdi, de skaber«.

4.6.3.

EØSU støtter fuldt ud princippet om »evaluering først«. Som udvalget gav udtryk for i sin udtalelse (15), kan EØSU »spille en nyttig rolle som mellemled mellem lovgiverne og brugerne af EU-retten. (…) EØSU tilpasser løbende sine arbejdsmetoder for dermed at bidrage til at vurdere kvaliteten af anvendelsen af EU-retten. Udvalget har således for [nylig] besluttet at indgå aktivt i evalueringen af lovgivningsprocessen ved at foretage egne efterfølgende evalueringer af EU-retten.«

4.6.4.

Som nævnt i udvalgets udtalelse (16), »opfordrer udvalget til en kvalitativ tilgang, der går hånd i hånd med den kvantitative analyse, og som også kigger på de forventede fordele af lovgivningen.« Ud over de reguleringsmæssige omkostninger bør også de reguleringsmæssige fordele, herunder nettofordele, om nødvendigt kvantificeres, og de bør på mere systematisk vis tages i betragtning i Kommissionens konsekvensanalyser.

4.6.5.

EØSU er af den opfattelse, at visse omkostninger er absolut nødvendige for at nå de politiske målsætninger. Omkostninger bør kun reduceres, når det kan bevises, at de ikke er nødvendige for at opfylde den politiske målsætning. EØSU er enig med Kommissionen i, at en reduktion af de unødvendige omkostninger bør baseres på dokumentation fra en vurdering, der foretages fra sag til sag, og ikke simple numeriske mål, således at de mål, der efterstræbes med lovgivningen, opretholdes fuldt ud.

4.6.6.

I forbindelse med REFIT henviser EØSU til sine relevante udtalelser (17). EØSU deltager i REFIT gennem sit medlemskab af REFIT-platformen med tre medlemmer fra sine tre grupper, der deltager i møder i platformen efter et rotationsprincip. Medlemmerne samarbejder tæt for at identificere de politiske prioriteter for EØSU og forberede fælles holdninger til platformens møder på baggrund af aftalte holdninger, som er kommet til udtryk i tidligere udtalelser.

4.6.7.

EØSU gentager, at fokus for REFIT-platformens arbejde er ex-post. Platformen har til opgave at behandle forslag, fremsat gennem webstedet »Lighten the Load« og udvikle forslag til, hvordan man kan forenkle allerede eksisterende EU-lovgivning. Platformen bør ikke anvendes til at foreslå ny lovgivning.

4.6.8.

EØSU bemærker, at SMV'ernes særlige interesser ikke er udtrykkeligt repræsenteret i REFIT-platformen. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at indbyde en passende repræsentant til at deltage i REFIT-platformens interessentgruppe.

4.7.   Vurdering af alternative tilgange til at forenkle og nedbringe omkostninger

4.7.1.

For så vidt angår fastsættelse af reguleringsmæssige målsætninger om reduktion af byrden på området for bedre lovgivning er EØSU af den opfattelse, at målsætninger om at nedbringe regelbyrden bør etableres ex-post inden for REFIT-programmet og med udgangspunkt i en omfattende evaluering med inddragelse af civilsamfundet og i dialog med interessenter.

4.7.2.

Da det i forvejen er vanskeligt at indhente de nødvendige data til etablering af et videnskabeligt velfunderet grundscenario for opstillingen af ex-ante reguleringsmæssige målsætninger om reduktion af byrden, går EØSU ikke ind for at fastsætte sådanne mål, hverken for individuelle sektorer eller for den samlede økonomi. Det samme gælder for politisk fastsatte numeriske mål såsom én ind/én ud princippet.

4.8.   Gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivning

4.8.1.

Med hensyn til gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivning henviser EØSU til sine mange udtalelser (18).

4.8.2.

Anvendeligheden af EU-lovgivningen bør komme i betragtning tidligt i den politiske beslutningsproces som led i konsekvensanalysen. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionens tjenestegrene til en striks overholdelse af retningslinjerne for konsekvensanalyse, som beskrevet i kapitel IV i værktøjskassen til bedre regulering (»forslag til implementering, gennemførelse, og forberedelse«). Der bør knyttes særlig opmærksomhed til de forskellige nationale, politiske og juridiske systemers karakteristika og de forskellige ressourcer og kapaciteter, medlemsstaterne råder over til at gennemføre og anvende europæisk lovgivning.

4.8.3.

Den reguleringsmæssige byrde opstår hovedsageligt på nationalt niveau, når medlemsstaternes myndigheder gennemfører og anvender EU-lovgivningen (overregulering). EØSU anfører i sine udtalelser (19), at manglende anvendelse eller manglende gennemførelse af EU-lovgivning sandsynligvis ofte skyldes manglende gennemførelse af direktiverne i national lovgivning. EØSØ anbefaler derfor, at man i stedet for direktiver gør brug af forordninger for at undgå manglende overensstemmelse i lovgivningsrammerne i hele EU (20). Det nuværende beskyttelsesniveau for borgere, forbrugere, arbejdstagere og miljøet må imidlertid ikke reduceres i nogen af medlemsstaterne.

4.8.4.

EØSU er af den opfattelse, at en ordentlig gennemførelse af EU-lovgivningen sker gennem en fælles og koordineret indsats fra de vigtigste aktørers side, dvs. Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet samt medlemsstaterne og i videst muligt omfang inddrager det regionale og lokale niveau samt civilsamfundet og interessenter. EØSU opfatter Kommissionen som den førende aktør for koordineringen af denne indsats, og som nævnt i udvalgets udtalelse bør denne (21)»med henblik på at øge tilliden mellem de retshåndhævende myndigheder for at støtte netværk af offentlige myndigheder, foretage systematiske evalueringer af deres resultater og udpege og sprede eksempler på god praksis.«

4.8.5.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse adskillige foranstaltninger til forbedring af gennemførelsen af EU-lovgivningen. Disse omfatter etablering af en mere systematisk tilgang til overvågning og evaluering af lovgivningens virkning i forbindelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, støtte til medlemsstaternes gennemførelsesplaner og udarbejdelse af landerapporter, hvor nationale styrker og svagheder i gennemførelsen kortlægges. EØSU glæder sig over Kommissionens særlige opmærksomhed over for dette område og de foreslåede foranstaltninger, men finder det beklageligt, at ingen af dem inddrager EØSU.

4.8.6.

Som udvalget efterlyste i sin udtalelse (22): »når det drejer sig om gennemførelse af visse direktiver, ønsker EØSU at yde et særligt bidrag til Europa-Parlamentets initiativbetænkning om EU-medlemsstaternes gennemførelse af den europæiske lovgivning, ved at sætte fokus på medlemsstaternes tilføjelser under gennemførelsen«.

4.8.7.

Endelig glæder EØSU sig over den strategiske tilgang, Kommissionen har anlagt til sin traktatbrudspolitik i sin meddelelse »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse« (23). Udvalget opfordrer Kommissionen til hurtigere og mere effektivt at forfølge sager, hvor medlemsstaterne ikke har omsat EU-lovgivningen korrekt eller slet ikke har omsat den.

4.9.   Samarbejde med de andre institutioner

4.9.1.

EØSU repræsenterer de organiserede slutbrugere af EU-lovgivning og bør derfor af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen betragtes som en partner og en ressource i vurderingen af de lovgivningsmæssige projekters praktiske anvendelighed ud fra et konkret og empirisk perspektiv.

4.9.2.

Taget den aktive rolle i betragtning, som EØSU spiller for bedre regulering og lovgivning, som redegjort for ovenfor, opfordrer udvalget kraftigt Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til formelt at inddrage udvalget i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.

---

(1)  COM(2017) 651 final.

(2)  EUT C 13 af 15.1.2016, s. 192.

(3)  COM(2015) 215 final.

(4)  Jf. bl.a.: Ad hoc-gruppe om Tilsyn med gennemførelsen af EU-lovgivningen EUT C 487 af 28.12.2016, s. 51; EUT C 303 af 19.8.2016, s. 45; EUT C 13 af 15.1.2016, s. 192; EUT C 345 af 13.10.2017, s. 67; EUT C 13 af 15.1.2016, s. 145; EUT C 434 af 15.12.2017, s. 11; EUT C 291 af 4.9.2015, s. 29; EUT C 230 af 14.7.2015, s. 66; EUT C 43 af 15.2.2012, s. 14; EUT C 248 af 25.8.2011, s. 87; EUT C 18 af 19.1.2011, s. 95; EUT C 128 af 18.5.2010, s. 103; EUT C 277 af 17.11.2009, s. 6; EUT C 100 af 30.4.2009, s. 28; EUT C 204 af 9.8.2008, s. 9.

(5)  EUT C 487 af 28.12 2016, s. 51.

(6)  C(2017) 7810.

(7)  EUT C 434 af 15.12 2017, s. 11.

(8)  SWD(2017) 350 og https://ec.europa.eu/info/better-regulation-toolbox_da.

(9)  Udvalget for Forskriftskontrol, årsrapport 2016, https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/2016-rsb-report_en.pdf. Jf. navnlig s. 13 og s. 15.

(10)  EUT C 434 af 15.12.2017, s. 11 (punkt 4.3.1).

(11)  EUT C 383 af 17.11 2015, s. 57.

(12)  REFIT-platformens udtalelse om henstilling XXII.4.a ved DIHK og XXII.4.b ved en borger om høringsmekanismerne for interessenter. Vedtagelsesdato: 7.6.2017.

(13)  EUT C 303 af 19.8 2016, s. 45.

(14)  EUT C 487 af 28.12 2016, s. 51.

(15)  Ad hoc-gruppen — Kontrol med EU-rettens anvendelse. Revisionsretten. Ad hoc-gruppen om »Tilsyn med gennemførelsen af EU-lovgivningen«, EUT C 81 af 2.3.2018, s. 81.

(16)  EUT C 434 af 15.12 2017, s. 11.

(17)  EUT C 230 af 4.7.2015, s. 66, EUT C 303 af 19.8.2016, s. 45.

(18)  Ad hoc-gruppen; EUT C 303 af 19.8.2016, s. 45; EUT C 291 af 4.9.2015, s. 29; EUT C 18 af 19.1.2011, s. 95; EUT C 175 af 28.7.2009, s. 26; EUT C 204 af 9.8.2008, s. 9; EUT C 325 af 30.12.2006, s. 3; EUT C 24 af 31.1.2006, s. 52; EUT C 24 af 31.1.2006, s. 39.

(19)  Ad hoc-gruppen; EUT C 13 af 15.1 2016, s. 192.

(20)  EUT C 18 af 19.1 2011, s. 95.

(21)  EUT C 24 af 31.1 2006, s. 52.

(22)  EUT C 303 af 19.8 2016, s. 45.

(23)  C(2016) 8600 (EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10).