52016IP0502

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52016IP0502 - EN

Document 52016IP0502

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området (2016/2219(INI))

EUT C 238 af 6.7.2018, p. 57–88 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

6.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 238/57

P8_TA(2016)0502

Årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området

Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området (2016/2219(INI))

(2018/C 238/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til De Forenede Nationers Pagt, der trådte i kraft den 24. oktober 1945,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet, især den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, vedtaget i New York den 16. december 1966,

—	der henviser til centrale internationale menneskerettighedskonventioner som f.eks. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som EU er part i,

—	der henviser til FN’s konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) (1),

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og til Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 i anledning af 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder (2),

—	der henviser til den internationale konvention af 18. december 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (3),

—	der henviser til FN's erklæring om retten til udvikling (4),

—	der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og til slutdokumentet af 22. september 2014 fra plenarmødet på højt plan i Generalforsamlingen, den såkaldte verdenskonference om oprindelige folk (5),

—	der henviser til Wienerklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget den 25. juni 1993 (6),

—	der henviser til Beijingerklæringen og den tilhørende handlingsplan af 1995 (7) og til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) af 1994 (8) samt til resultaterne af de efterfølgende revisionskonferencer,

—	der henviser til De Forenede Nationers principper vedrørende nationale menneskerettighedsinstitutioners status (Parisprincipperne) (9),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til EU-chartrets artikel 25 om ældres rettigheder,

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

—	der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til det dokument, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) offentliggjorde den 28. juni 2016, »Shared Vision, Common Action; A Stronger Europe — A Global Strategy for the European Union’s Foreign and Security Policy« (10),

—	der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati som vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012 (11),

—	der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) af 8. december 2009 om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (12) og Den Europæiske Unions ajourførte retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (13),

—	der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, vedtaget af Rådet den 20. juli 2015 (14),

—	der henviser til Den Europæiske Unions menneskerettighedsretningslinjer,

—	der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed (15),

—	der henviser til retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer (16), som vedtoges af Rådet den 24. juni 2013,

—	der henviser til retningslinjerne for Europa-Parlamentets interparlamentariske delegationer om fremme af menneskerettigheder og demokrati under deres besøg i tredjelande,

—	der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015, vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 (17),

—	der henviser til handlingsplanen om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (GAPII), vedtaget af Rådet den 26. oktober 2015 (18),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om LGBTI-personers ligestilling (19) og Kommissionens liste over tiltag til at forbedre LGBTI-personers ligestilling (2016-2019) (20),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om kønsaspektet inden for udvikling (21),

—	der henviser til den europæiske dagsorden for migration af 13. maj 2015 (COM(2015)0240) og Rådets konklusioner om migration af 20. juli 2015 (22), 14. september 2015 (23) og 22. september 2015 (24),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/260 af 17. februar 2015 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder (25),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2014 om fremme og beskyttelse af børns rettigheder (26),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012»Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring« (27),

—	der henviser til de reviderede EU-indikatorer for den samlede strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed, vedtaget af Rådet den 20. september 2016 (28),

—	der henviser til Europarådets Istanbulkonvention af 11. maj 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (29),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP (30),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR om revision af den europæiske naboskabspolitik (JOIN(2015)0050),

—	der henviser til Vallettahandlingsplanen af 11.-12. november 2015 (31),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 13. oktober 2015 om kvinder, fred og sikkerhed (32),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 19. juni 2008 om seksuel vold som krigsforbrydelser (33),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed (34),

—	der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 18. december 2014 om beskyttelse af migranter (35),

—	der henviser til sine hastebeslutninger om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand (36),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser (37),

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret (38),

—	der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration (39),

—	der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Da'esh (40),

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati (41),

—	der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa (42),

—	der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om fornyelsen af EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (43),

—	der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om dødsstraf (44),

—	der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande (45),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsrapporten fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet (46),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2015 (47),

—	der henviser til sin beslutning af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal (48),

—	der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner (49),

—	der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination (50) og til rapporten af 28. januar 2016 om mindretal og kastebaseret diskrimination fra FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål (51),

—	der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden (52),

—	der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik (53),

—	der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder (54),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om EU's eksterne politikker til støtte for demokratisering (55),

—	der henviser sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere (56),

—	der henviser til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder: gennemførelse af FN's »ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning«, der blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd i dets resolution 17/4 af 6. juli 2011 (57),

—	der henviser til årsberetningen 2015 fra Den Europæiske Demokratifond (58),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0355/2016),

der henviser til, at artikel 21 i TEU forpligter EU til en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, og som den tilstræber at fremme i verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;

B.	der henviser til, at det i artikel 207 i TEUF kræves, at EU's handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for EU's optræden udadtil;

der henviser til, at artikel 3 i TEU fastsætter, at »Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere«, og at den »bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt«;

D.	der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed hører til de vigtigste mål for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, således som medtagelsen af menneskerettighedsklausulen i alle EU's aftaler med tredjelande viser det;

E.	der henviser til, at respekt for menneskerettigheder, fred, sikkerhed og udvikling er nært forbundet og virker gensidigt forstærkende;

der henviser til, at politikker for menneskerettigheder og demokratistøtte bør integreres i alle EU's politikker med en ekstern dimension såsom udvikling, migrations- og sikkerhedspolitik, bekæmpelse af terrorisme, naboskabspolitik og udvidelses- og handelspolitik, navnlig gennem anvendelse af menneskerettighedsklausuler;

der henviser til, at intern og ekstern sammenhæng på menneskerettighedsområdet er afgørende for troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik i udlandet, og der henviser til, at øget sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker samt mellem EU's eksterne politikker er en ufravigelig nødvendighed, for at EU's menneskerettigheds- og demokratiseringspolitik bliver vellykket og effektiv; der henviser til, at en bedre sammenhæng bør sikre, at EU reagerer hurtigere og mere effektivt og allerede på et tidligt tidspunkt af krænkelser af menneskerettighederne, og der henviser til, at udfordringen i forbindelse med sammenhæng er særlig tydelig i den nuværende migrationspolitik;

der henviser til, at værdier som frihed, respekt for menneskerettighederne og afholdelse af regelmæssige og reelle valg er væsentlige elementer i et demokrati; der henviser til, at udover afholdelsen af frie og retfærdige valg er et demokratisk styre kendetegnet ved en gennemsigtig og ansvarlig regeringsførelse, respekt for retsstatsprincippet, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne, eksistensen af et uafhængigt retsvæsen samt respekt for folkeretten og internationale aftaler vedrørende menneskerettighederne;

der henviser til, at respekten for menneskerettighederne er truet på verdensplan, og der henviser til, at menneskerettighedernes universalitet i bekymrende grad anfægtes af en række autoritære regimer; der henviser til, at der på verdensplan gøres mange forsøg på at indskrænke rammerne for civilsamfundet, herunder i multilaterale fora, og der henviser til, at manglende respekt for menneskerettighederne har negative konsekvenser for den enkelte, for den pågældendes familie og for samfundet;

J.	der henviser til, at EU var en vigtig aktør i vedtagelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der sigter på at opnå menneskerettigheder for alle;

der henviser til, at en ny handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015 med henblik på at sætte EU i stand til at tackle disse udfordringer gennem en mere fokuseret, systematisk og koordineret brug af sine instrumenter på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at denne handlingsplan bør gennemføres i sammenhæng med handlingsplanen om ligestilling 2016-2020;

der henviser til, at NF/HR har udtalt, at menneskerettighederne vil være en af hendes overordnede prioriteter, og at hun agter at benytte dem som et kompas i alle sine forbindelser med tredjelande; der henviser til, at hun også har gentaget EU's tilsagn om at fremme menneskerettighederne inden for alle områder af udenrigspolitikken »uden undtagelse«;

der henviser til, at EU's engagement vedrørende effektiv multilateralisme, som FN står i centrum for, er en integreret del af Unionens udenrigspolitik, der er baseret på den overbevisning, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier, er bedst egnet til at håndtere globale kriser, udfordringer og trusler; der henviser til, at samarbejde med tredjelande i alle bilaterale og multilaterale fora er et af de mest effektive redskaber til at håndtere menneskerettighedsspørgsmål i tredjelande;

der henviser til, at de ordinære samlinger i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), udnævnelsen af særlige rapportører, mekanismen for den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) og de særlige procedurer, som enten behandler situationen i bestemte lande eller bestemte tematiske spørgsmål, alle bidrager til den internationale indsats for at fremme og sikre respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet;

O.	der henviser til, at EU anser et tæt samarbejde med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere i tredjelande som en af sine vigtigste prioriteter med hensyn til fremme af menneskerettighederne og bekæmpelse af menneskerettighedskrænkelser;

der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om lokale myndigheder og civilsamfundet: Europas engagement til støtte for en bæredygtig udvikling (59), hvori Parlamentet udtrykker stor bekymring over undertrykkelsen af civilsamfundsorganisationer, understreger vigtigheden af at etablere et overvågningssystem til evaluering af fremskridtene for så vidt angår politiske og lovgivningsmæssige bestemmelser og opfordrer til at fremme et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer; der henviser til, at mange lande for nylig har vedtaget streng lovgivning vedrørende ngo'er, i henhold til hvilken udenlandske organisationer er uønskede, når de betragtes som en trussel mod landenes forfatningsmæssige orden, forsvar og sikkerhed, og der henviser til, at 185 menneskerettighedsforkæmpere på miljøområdet alene i 2015 blev dræbt over hele verden, heraf 66 % i Latinamerika;

Q.	der henviser til, at et stigende antal lande, især i Asien, Mellemøsten og Afrika, gør brug af rejseforbud for at forhindre menneskerettighedsforkæmpere i at deltage i internationale arrangementer;

der henviser til, at artikel 18 og 19 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender, at enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, samt til menings- og ytringsfrihed, hvilket omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser; der henviser til, at antallet af tilfælde af forfølgelse, der udelukkende vedrører borgere, der fredeligt udøver deres ret til menings-, religions- og ytringsfrihed, er steget kraftigt;

der henviser til, at artikel 20 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender, at enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed; der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråds resolution 21/16 minder staterne om deres forpligtelse til at respektere og fuldt ud beskytte individets ret til at forsamles fredeligt og frit, såvel online som offline, og der henviser til, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden skal støttes gennem dialoger mellem de forskellige religioner og kulturer;

der henviser til, at de grundlæggende regler inden for den humanitære folkeret og menneskerettighederne er fastsat i Genèvekonventionerne og tillægsprotokollerne og udgør en central del af alle humanitære aktioner; der henviser til, at beskyttelsen af civile og af fordrevne personer i konfliktområder skal garanteres i fuldstændig neutralitet og upartiskhed, og der henviser til, at bistandsuafhængighed skal prioriteres;

U.	der henviser til, at ulovlig besættelse af et område er en vedvarende krænkelse af folkeretten, der i henhold til den humanitære folkeret gør besættelsesmagten ansvarlig for civilbefolkningen i området;

V.	der henviser til, at det er vanskeligt at bevare beviser for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, særlig i en periode, hvor hidtil usete flygtningestrømme flygter fra volden; der henviser til, at det for at kunne retsforfølge gerningsmændene er nødvendigt at bevare beviserne;

W.	der henviser til, at forsøgene på at lukke fængslet i Guantánamo Bay i USA er slået fejl, og at kun 20 fanger blev løsladt eller overflyttet i 2015;

der henviser til, at der på verdensplan er flere og flere mennesker, som flygter fra krig, væbnede konflikter og andre nedværdigende forhold, og der henviser til, at disse flygtningestrømme og forskellige former for migration udgør en betydelig udfordring, både i EU og på globalt plan, som kræver omgående, effektive og holdbare løsninger i overensstemmelse med vores fælles europæiske værdier; der henviser til, at den humanitære bistand, der ydes af Kommissionen som den største globale donor, hjælper flygtninge og fordrevne mennesker i over 30 lande;

der henviser til, at bekæmpelsen af smugling af, handel med og udnyttelse af migranter kræver løsninger på kort, mellemlang og lang sigt, herunder foranstaltninger til at optrævle kriminelle netværk og bringe de kriminelle for en domstol, indsamling og analyse af data, foranstaltninger til beskyttelse af ofrene og til tilbagesendelse af migranter med irregulært ophold såvel som samarbejde med tredjelande sammen med mere langsigtede strategier til at tackle efterspørgslen efter ulovligt handlede og smuglede mennesker og de grundlæggende årsager til migration, som tvinger folk i hænderne på kriminelle menneskesmuglere;

der henviser til, at retsvæsenet er afgørende for at fremme respekten for menneskerettighederne, og at EU og dets medlemsstater har været Den Internationale Straffedomstols ubetingede tilhængere siden dens oprettelse, samtidig med at de har fremmet Romstatuttens universelle karakter og forsvaret dens integritet med henblik på at styrke Straffedomstolens uafhængighed;

AA.

der henviser til, at der hidtil er gjort betydelige fremskridt for at afskaffe dødsstraffen, og at mange lande har suspenderet dødsstraffen, mens andre har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger i den retning; der henviser til, at der i 2015 skete en dramatisk stigning i det samlede antal henrettelser, hvoraf næsten 90 % fandt sted i blot tre lande, nemlig Iran, Pakistan og Saudi-Arabien; der henviser til, at Hviderusland fortsat er det eneste land i Europa, der ikke har afskaffet dødsstraffen;

AB.

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central del af de europæiske værdier, som er nedfældet i EU's juridiske og politiske rammebetingelser og samtidig er et centralt punkt på FN's 2030-dagsorden; der henviser til, at vold og diskrimination imod kvinder og piger er steget voldsomt i de seneste år, navnlig i krigsområder og under autoritære regimer;

AC.

der henviser til, at der ifølge UNICEF er 250 mio. børn i verden, som lever i konfliktramte lande, og at næsten 50 millioner børn er blevet tvangsfordrevet på grund af vold, krige og krigenes grusomheder, terrorisme og oprør, eller er migreret på tværs af grænserne, og at mange fortsat lider under alle former for forskelsbehandling, vold, udnyttelse, misbrug, tvangsarbejde, fattigdom og fejlernæring;

AD.	der henviser til, at ifølge UNICEF er 1 for hver 200 børn i verden flygtninge, næsten en tredjedel af de børn, der bor uden for deres fødeland, er flygtninge, og antallet af børneflygtninge er fordoblet mellem 2005 og 2015;

AE.

der henviser til, at det i artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne erkendes, at »enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære«, at mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp, og at dette omfatter lægehjælp; der henviser til, at alle børn bør være sikret adgang til uddannelse, ernæring og sundhedspleje; der henviser til, at der i UNHRC's resolution 26/28(36) opfordres til, at det næste sociale forum i Menneskerettighedsrådet fokuserer på adgang til lægemidler for at sikre, at enhver har ret til den højest opnåelige fysiske og mentale sundhed; der henviser til, at ifølge WHO's statut er retten til et så sundt liv som muligt en grundlæggende ret for alle mennesker, uanset race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation;

AF.	der henviser til, at myndighederne i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder skal respektere de børns rettigheder, som er adskilt fra en af eller begge forældrene;

AG.	der henviser til, at vold mod og ulovlig retsforfølgelse af LGBTI-personer fortsætter mange steder i verden, og at der er omfattende forskelsbehandling inden for sundhedspleje, uddannelse, beskæftigelse og andre sektorer;

AH.

der henviser til, at der fra hele verden fortsat meldes om krænkelser af de borgerlige og politiske, økonomiske, arbejdsmarkedsmæssige, sociale og kulturelle rettigheder samt om miljøskader som følge af uregelmæssigheder begået af visse aktører i den private sektor; der henviser til, at korruption, skatteunddragelse og ulovlige kapitalstrømme er nøje forbundet med krænkelser af menneskerettighederne;

AI.

der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne gælder for alle stater og alle erhvervsforetagender, hvad enten de er multinationale eller ej, uanset deres størrelse, sektor, beliggenhed, ejerskab og struktur, men at effektive kontrol- og sanktionsmekanismer fortsat udgør en udfordring i forbindelse med den globale gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; der henviser til, at de små og mellemstore virksomheders særlige forhold bør tages behørigt i betragtning og integreres i en fleksibel tilgang til virksomhedernes sociale ansvar, som er tilpasset deres potentiale;

AJ.	der henviser til, at Kommissionen i oktober 2015 offentliggjorde sin nye handelsstrategi, »handel for alle«, hvori den tilstræber at bruge handel som middel til at styrke menneskerettighederne i tredjelande;

AK.	der henviser til, at EU i 2015 indledte arbejdet på lovgivning om handel med mineraler, der giver næring til konflikter;

AL.

der henviser til, at nationale og internationale sportsbegivenheder som f.eks. OL og VM i fodbold ikke bør udnyttes til politiske formål, men bør organiseres i fuld respekt for alle menneskerettigheder, som fastsat i det olympiske charter, og bør tage sigte på en harmonisk udvikling af menneskeheden med henblik på at fremme et fredeligt samfund, der går ind for beskyttelse af menneskerettighederne og den menneskelige værdighed uden forskelsbehandling på grund af f.eks. nationalitet, race, religion, politik, køn, kønsidentitet, seksuel orientering eller kønsegenskaber;

AM.	der henviser til, at miljøforandringer er i færd med at undergrave adgang til vand, naturressourcer og mad;

Menneskerettighedernes centrale stilling i EU's eksterne politikker

udtrykker alvorlig bekymring over, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og demokratiske værdier er truede på verdensplan, og at menneskerettighedernes universalitet i bekymrende grad anfægtes mange steder i verden, herunder af autoritære regimer og af terrorgrupper som f.eks. Daesh;

udtrykker sin alvorlige bekymring over de talrige og tiltagende forsøg på at give mindre plads til civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpere, de tiltagende begrænsninger af forsamlings- og ytringsfriheden og det voksende antal undertrykkende love, der berører civilsamfundet, og som vedtages verden over i lande som f.eks. Rusland, Tyrkiet og Kina, bl.a. under påskud af at bekæmpe terrorisme (via indførelsen af terrorbekæmpelseslove, undtagelsestilstande og sikkerhedsforanstaltninger); der henviser til, at foranstaltningerne ofte påvirker menneskerettighederne i negativ retning, og at lovene hyppigt misbruges til undertrykkelse; minder om, at denne lovgivning under ingen omstændigheder bør tjene til at begrænse det råderum, som civilsamfundets grupper kan operere i; opfordrer til utvetydig fordømmelse af misbrug og krænkelser af denne art;

understreger kraftigt, at EU har forpligtet sig til en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og til alle andre politikker med en ekstern dimension, der bygger på fremme af demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten; gentager, at disse principper også indgår i de eksterne aktioner uden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder udviklingspolitikken og den humanitære politik;

opfordrer alle EU-institutioner og -medlemsstater til at handle i overensstemmelse med deres forpligtelser til at fremme demokratiet og retsstaten, beskytte og efterleve menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder retten til udvikling ved hjælp af alle fredelige midler, og til at sætte menneskerettighederne i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande — herunder dets strategiske partnere — på alle niveauer;

gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om at føre an med et godt eksempel ved at tale med én stemme til støtte for menneskerettigheder, der er udelelige, indbyrdes afhængige, indbyrdes forbundne og universelle, og navnlig ved at ratificere alle de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som FN har oprettet;

understreger, at hvis EU skal være en troværdig aktør udadtil, bør det sikre øget sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker med hensyn til respekt for menneskerettighederne og de demokratiske værdier (menneskerettighedsstrategier vedrørende fremme og beskyttelse af LGBTI-personers rettigheder bør være afgørende i dette øjemed), og der bør tilstræbes en systematisk, konsekvent og sammenhængende gennemførelse af EU's menneskerettighedspolitik;

henleder opmærksomheden på sit langsigtede engagement med hensyn til fremme af menneskerettighederne og demokratiske værdier, som bl.a. afspejles i den årlige tildeling af Sakharovprisen for tankefrihed, i arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder, Arbejdsgruppen om Demokratistøtte og Valgobservation og Den Europæiske Demokratifond, i debatterne på de månedlige plenarmøder og i beslutningerne om sager vedrørende brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, samt i de mange parlamentariske delegationer;

er dybt bekymret over de mange angreb på menneskerettighedsforkæmpere i øjeblikket; opfordrer EU og navnlig NF/HR til systematisk og utvetydigt at fordømme drab på menneskerettighedsforkæmpere og alle forsøg på at udsætte dem for enhver form for vold, forfølgelse, trusler, chikane, forsvinding, fængsling eller vilkårlig tilbageholdelse, fordømme de personer, der begår eller tolerer sådanne grusomheder, og optrappe det offentlige diplomati for at vise åben og klar støtte til menneskerettighedsforkæmpere, også når det drejer sig om deres vidneudsagn i multilaterale fora; opfordrer EU til at udstede retningslinjer om denne politik, da dette skaber overensstemmelse med EU's nuværende prioriteter som fastsat i de forskellige eksisterende EU-retningslinjer; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske personale til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere, navnlig ved systematisk at overvåge retssager, besøge menneskerettighedsforkæmpere i fængslet og udsende erklæringer om enkeltsager, hvis det er relevant; opfordrer til oprettelse af et system til overvågning af civilsamfundets rum, med klare benchmarks og indikatorer; understreger på ny betydningen af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) med hensyn til at yde hastende direkte finansiel og materiel støtte til menneskerettighedsforkæmpere i fare og af den nødfond, der gør det muligt for EU's delegationer at yde direkte ad hoc-tilskud til menneskerettighedsforkæmpere, der er i overhængende fare;

opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilskynde til oprettelse af nationale menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med FN's Parisprincipper, med et tilstrækkeligt mandat og ekspertise og tilstrækkelige ressourcer til at opfylde målene for beskyttelse og respekt for menneskerettighederne;

10.

fremhæver behovet for yderligere interparlamentariske forbindelser mellem Unionen og dens partnerlande i en ramme af ærlig dialog baseret på gensidig forståelse og tillid, med det sigte at fremme menneskerettighederne effektivt;

EU's strategiske ramme og den nye handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati

11.

glæder sig over vedtagelsen af EU's anden handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) og opfordrer EU og dets medlemsstater til fuldt ud, konsekvent, på gennemsigtig vis og rettidigt at gennemføre dens foranstaltninger og at styrke demokratistøtten; understreger, at der er behov for konsensus og koordinering mellem EU og dets medlemsstater med henblik på en sammenhængende gennemførelse af handlingsplanen, og opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at tage et større medansvar for gennemførelsen og revisionen af handlingsplanen; understreger, at medlemsstaterne bør aflægge rapport om deres gennemførelse af handlingsplanen;

12.

understreger, at EU for at opfylde de ambitiøse mål, der er fastsat i den anden handlingsplan, er nødt til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise, både med hensyn til de nødvendige menneskelige ressourcer i delegationerne og i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten og i form af midler til projekterne;

13.

betragter et frit civilsamfund som et af fundamenterne for beskyttelsen af og støtten til menneskerettighederne og de demokratiske værdier og er derfor bekymret over, at civilsamfundets offentlige rum bliver stadig mindre, og at menneskerettighedsforkæmpere og journalister i stigende grad er under angreb i hele verden; glæder sig over indføjelsen i handlingsplanen af en målsætning om at håndtere trusler mod civilsamfundets rum, og opfordrer indtrængende EU til at gennemføre de skitserede tiltag; tilskynder alle parter, der er involveret i EU's optræden udadtil, til at indkredse og afhjælpe eksisterende mangler i beskyttelsen af menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder og til at optrappe samarbejdet med civilsamfundet, parlamenterne, de politiske partier og de lokale myndigheder, samt med regionale og internationale organisationer på stedet; henleder opmærksomheden på, at handlingsplanen ikke omfatter et særskilt mål om at fremme demokratiske standarder i partnerlandene; opfordrer Kommissionen til at udvikle EU-retningslinjer for demokratistøtte;

EU's årsberetning

14.

glæder sig over bestræbelserne på at forbedre den tematiske del af årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati og gøre den mere koncis og systematisk, samt at gøre den mere almindeligt tilgængelig for den brede offentlighed; gentager, at det er overbevist om, at årsberetningen bør styrkes gennem en mere objektiv tilgang, hvorved denne beretning, ud over resultater og bedste praksis, ville kunne fremhæve helt specifikke udfordringer og vanskeligheder, der gør sig gældende i tredjelande, samt fremsætte henstillinger om korrigerende foranstaltninger og oplysning om EU-Udenrigstjenestens tiltag med henblik på at overvinde disse udfordringer; fastholder sit synspunkt om, at landerapporterne, der indgår i årsberetningen, bør være så lidt beskrivende som muligt og i stedet afspejle gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati og give et overblik over virkningerne af EU's foranstaltninger på stedet;

15.

gentager sin opfordring til systematisk og omfattende rapportering om de foranstaltninger, der træffes, de resultater, der nås, og de politiske konklusioner, der drages af tiltag som reaktion på Parlamentets beslutninger om tilfælde af brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet; insisterer på, at der er behov for at sikre en hurtig og passende reaktion på krænkelser af menneskerettighederne, selv på et tidligt stade af sådanne krænkelser; glæder sig i denne forbindelse over EU-Udenrigstjenestens opfølgning i Underudvalget om Menneskerettigheder på beslutninger vedrørende debatter om tilfælde af brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet; minder om sin anmodning om et omfattende skriftligt svar fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten på Europa-Parlamentets beslutning om årsberetningen om menneskerettighederne og demokrati, som spiller en vigtig rolle i en systematisk og grundig opfølgning på alle de spørgsmål, som rejses af Parlamentet, og i den parlamentariske kontrol; gentager sin opfordring til NF/HR om at deltage i drøftelser med Europa-Parlamentets medlemmer på to plenarmøder om året — første gang, når EU's årsberetning bliver forelagt, og anden gang som svar på Parlamentets beslutning;

EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder

16.

minder om betydningen af et stærkere og mere fleksibelt mandat for EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder med henblik på at øge EU's effektivitet, sammenhæng og synlighed med hensyn til at fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper i hele verden; gentager sin anmodning om, at dette mandat gøres permanent; mener endvidere, at EU's særlige repræsentant bør have ret til at tale offentligt og til at have initiativbeføjelser, øget offentlig synlighed og tilstrækkelige ressourcer og ekspertise;

17.

understreger betydningen af systematisk støtte til og reel og grundig høring af civilsamfundet til forberedelse af EUSR's besøg i partnerlande; glæder sig i denne forbindelse over EUSR's stærke engagement i menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet, herunder lokale repræsentanter, unge og børn, såvel som med relevante internationale organisationer inden, under og efter repræsentantens besøg i tredjelande, og understreger betydningen af et vedvarende og stadig større engagement på disse områder samt behovet for klare og gennemsigtige opfølgningsmekanismer; støtter fuldt ud EUSR's fokus, som en nøgleprioritet i mandatet, på fremme og beskyttelse af et åbent rum for civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EUSR til regelmæssigt at aflægge beretning for Europa-Parlamentet efter sine besøg; beklager, at EUSR's arbejde og virkningen heraf kun delvist er tilgængeligt via en gennemgang af den årlige betænkning om menneskerettigheder, de sociale medier og tilgængelige taler; beklager også, at der ikke findes officielle oplysninger om dennes aktiviteter og planer, og heller ikke statusrapporter eller evalueringer;

18.

tilskynder EUSR til fortsat systematisk at promovere EU's prioriteter på menneskerettighedsområdet og til at øge EU's engagement i alle relevante regionale og internationale menneskerettighedsorganisationer og -mekanismer; opfordrer Rådet til som et generelt princip at indføre den praksis systematisk at medtage samarbejde med EUSR i mandaterne for fremtidige geografiske særlige repræsentanter;

Landestrategier for menneskerettigheder og demokrati og EU-delegationernes rolle

19.

glæder sig over tilføjelsen af demokrati til landestrategierne som et nødvendigt element i enhver omfattende analyse af situationen vedrørende menneskerettigheder og demokrati i partnerlande;

20.

gentager vigtigheden af at tage hensyn til landestrategierne for menneskerettigheder på alle politiske niveauer over for tredjelande, herunder under forberedelsen af politiske dialoger på højt plan, i menneskerettighedsdialoger, i landestrategidokumenter og i de årlige handlingsprogrammer;

21.

gentager, at landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati bør svare til de EU-foranstaltninger, der skal gennemføres i de enkelte lande afhængigt af specifikke situationer, og at de bør indeholde målbare resultatindikatorer og mulighed for at tilpasse dem, hvis det er nødvendigt; understreger, at det er nødvendigt løbende at vurdere landestrategierne; opfordrer til en yderligere forbedring af samarbejdet, kommunikationen og udvekslingen af oplysninger mellem EU-delegationerne, medlemsstaternes ambassader og EU's institutioner i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne; gentager sit krav om, at Europa-Parlamentets medlemmer får adgang til landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati samt til oplysninger om EU's gennemførelse af disse strategier, og at disse præsenteres i et format, der sætter medlemmerne i stand til at opfylde deres pligt til kontrol ordentligt;

22.

understreger behovet for at gennemføre en sammenhængende og synlig EU-politik for civilsamfundet, og understreger behovet for en klarere forståelse af anvendelsen af offentligt diplomati; opfordrer til offentliggørelse af landestrategier for menneskerettigheder og demokrati og af køreplaner samt til etablering af en effektiv feedback, opfølgning på sager og udveksling af oplysninger;

23.

glæder sig over, at alle EU-delegationer har etableret kontaktpunkter for menneskerettigheder og/eller kønsspørgsmål, og minder om sin henstilling til NF/HR og EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde klare operationelle retningslinjer for den rolle, som kontaktpunkterne for menneskerettigheder skal spille; understreger, at det arbejde, der udføres af kontaktpunkterne for menneskerettigheder, også bør støttes af medlemsstaternes diplomatiske personale; kræver, at arbejdet i kontaktpunkterne for menneskerettigheder er uafhængigt og frit fra politisk indblanding og chikane fra nationale myndigheder i tredjelande, navnlig i deres kontakter med menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet; understreger vigtigheden af at undervise alt personale i EU-delegationerne i indholdet af EU's retningslinjer om menneskerettighederne;

24.

glæder sig over det øgede budget og de strømlinede procedurer for det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) 2014-2020 og opfordrer til, at den planlagte bevilling til EIDHR’s midtvejsrevision opretholdes i den resterende del af den nuværende flerårige finansielle ramme; gentager behovet for sammenhæng og komplementaritet mellem de forskellige EU-finansieringsinstrumenter og for at sikre, at en sådan forøgelse finder anvendelse på alle instrumenter, der tjener menneskerettighederne;

25.

opfordrer til, at EIDHR's årlige handlingsprogrammer vedtages årligt frem for hvert andet år (2016-2017), som det for nylig har været tilfældet, med henblik på at sikre maksimal fleksibilitet med hensyn til situationer under udvikling og størst mulig komplementaritet med EU's øvrige eksterne finansieringsinstrumenter;

Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer

26.

gentager sin støtte til særlige menneskerettighedsdialoger og anerkender, at de kan være et effektivt redskab i det bilaterale forhold og samarbejde, forudsat at de giver modparten mulighed for at gå ind på væsentlige spørgsmål og sende meningsfulde politiske budskaber og er resultatorienterede med konsekvent opfølgning, snarere end blot at bestå i udveksling af oplysninger om bedste praksis og udfordringer; opfordrer EU til systematisk at medtage drøftelser af situationen med hensyn til kvinders og børns rettigheder i alle menneskerettighedsdialoger;

27.

anerkender betydningen af at indlede menneskerettighedsdialoger, også med lande med alvorlige menneskerettighedsproblemer; understreger imidlertid, at EU er nødt til at drage klare politiske konklusioner, når menneskerettighedsdialogerne ikke fører til positive resultater; advarer mod at tilsidesætte drøftelser om menneskerettighederne i politiske dialoger på højt niveau;

28.

understreger, at drøftelser om menneskerettighederne aldrig bør være underordnet andre interesser i politiske drøftelser på højt niveau; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om at udvikle en mekanisme til evaluering af, hvordan menneskerettighedsdialogerne fungerer, med henblik på at forbedre deres virkning; mener, at der bør anvendes alternative redskaber til støtte for fremme af menneskerettighederne i det pågældende land, hvis sådanne dialoger konsekvent mislykkes;

29.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til konsekvent at føre indledende dialoger med civilsamfundet, også på lokalt plan, som bør bidrage direkte til menneskerettighedsdialogerne; fremhæver betydningen af, at NF/HR og EU-Udenrigstjenesten systematisk stiller spørgsmål til enkeltsager under menneskerettighedsdialoger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til systematisk at følge op på de tilsagn, der gives i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne, og arrangere afrapporteringsmøder med civilsamfundsorganisationer;

EU's retningslinjer om menneskerettighederne

30.

glæder sig over EU's retningslinjer om menneskerettigheder som et værdifuldt redskab for EU's eksterne menneskerettighedspolitik, der giver praktisk vejledning til EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer; gentager sin opfordring til indførelse snarest muligt af nye EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder;

31.

understreger kraftigt vigtigheden af en løbende vurdering af gennemførelsen af retningslinjerne ved hjælp af klare benchmarks; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre og offentliggøre en grundig evaluering af den måde, hvorpå EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer i alle tredjelande har gennemført retningslinjerne, for at afsløre eventuelle uoverensstemmelser og huller i gennemførelsen og afhjælpe dem; mener, at der er behov for en systematisk og effektiv uddannelse af EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes medarbejdere med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af disse retningslinjer;

Bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling

32.

fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling, herunder på grundlag af race, hudfarve, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, sprog, kultur, religion eller tro, social oprindelse, kaste, fødsel, alder, handicap eller enhver anden status; gentager sin opfordring til at styrke EU's politik og diplomati med sigte på at afskaffe alle former for forskelsbehandling samt til at udnytte enhver lejlighed til at udtrykke alvorlig bekymring over denne forskelsbehandling; opfordrer desuden indtrængende EU til at fortsætte med at fremme ratifikation og fuld gennemførelse af alle relevante FN-konventioner, f.eks. den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens arbejde på en håndbog om bekæmpelse af forskelsbehandling;

Missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)

33.

minder om EU's forpligtelse til at integrere menneskerettigheds- og kønsaspekter i missioner inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed samt FN's Sikkerhedsråds nyligt vedtagne resolution 2242, som gør kvinder til et centralt element i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer; gentager i denne sammenhæng sin opfordring til EU og medlemsstaterne om i processen med at skabe en bæredygtig forsoning at støtte systematisk deltagelse af kvinder som et afgørende element i fredsprocesser; opfordrer i denne forbindelse EU til på internationalt plan at støtte anerkendelsen af merværdien af kvinders deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsbevarende operationer, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter;

34.

understreger, at FSFP er et instrument, som ikke kun sikrer europæisk sikkerhed, men er en del af EU's udenrigspolitiske instrumenter og derfor skal anvendes med henblik på at styrke fremme af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande;

35.

opfordrer til yderligere europæisk militær integration for at forbedre de europæiske væbnede styrkers beredskab og fleksibilitet, således at de kan reagere på trusler og tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, folkedrab eller etnisk udrensning; understreger i denne forbindelse, at konceptet »Ansvar for at beskytte« bør konsolideres i folkeretten, og at EU som værdifællesskab bør føre an i initiativer og meningsfyldte foranstaltninger for at beskytte civile, også når de er truet af deres egen stat;

36.

understreger, at smugling af migranter er tilknyttet menneskehandel og udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne; påpeger, at missioner under FSFP som f.eks. operation Sophia under den EU-ledede flådestyrke i Middelhavet (EUNAVFOR MED) er en effektiv metode til bekæmpelse af smugling af migranter; opfordrer Unionen til at fortsætte og intensivere denne type operationer;

37.

opfordrer Rådet (udenrigsanliggender) og NF/HR til at anmode EU's missionschefer og relevante EU-repræsentanter (cheferne for EU's civile operationer, ledere af EU's militære operationer og EU's særlige repræsentanter) til at indberette tilfælde af alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret og fremme adfærdskodeksen vedrørende Sikkerhedsrådets aktion mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, der forpligtede FN's medlemsstater til at støtte en indsats fra FN's Sikkerhedsråd med henblik på at forebygge eller standse sådanne forbrydelser; opfordrer til integration af børnebeskyttelsespolitikker i alle EU's civile og militære operationer, der kommer i kontakt med børn;

38.

anmoder om, at EU styrker sit samarbejde med FN i forbindelse med udformningen af en fælles strategisk vision om sikkerhed på grundlag af, på den ene side, den nye globale EU-strategi om udenrigs- og sikkerhedspolitik og, på den anden side, FN's revision af sine fredsoperationer og sin fredsopbygningsstruktur; insisterer på, at der etableres et samarbejde med FN om styrkelse af regionale og subregionale organisationers rolle og kapacitet inden for fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, civil og militær krisestyring og konfliktløsning, og at procedurerne for anvendelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik til støtte for FN-operationer udvikles yderligere, herunder gennem indsættelse af EU-kampgrupper, eller gennem kapacitetsopbygning og initiativer til reform af sikkerhedssektoren, samtidig med at menneskerettigheder og kønsspørgsmål er integreret i missionens arbejde og drift;

Multilateralt engagement til fordel for menneskerettighederne

39.

gentager udtrykkeligt, at de menneskerettigheder, der er stadfæstet i FN's konventioner, er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, jf. Wienerklæringen og -handlingsprogrammet af 1993, og at overholdelsen af disse rettigheder skal håndhæves; minder om Unionens tilsagn om at fremme og udvikle folkeretten under FN's auspicier; understreger, at det er vigtigt, at medlemsstaterne ratificerer alle internationale menneskerettighedsinstrumenter, som FN har oprettet, herunder dem, der er fastsat i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og navnlig den valgfri protokol om klager og undersøgelsesmekanismer, jf. artikel 21 i TEU;

40.

understreger behovet for, at EU's lederskab presser på for reformer af FN med henblik på at øge det regelbaserede multilaterale systems virkning og styrke, og for at sikre en mere effektiv beskyttelse af menneskerettighederne og fremme folkeretten; gentager desuden, at det er vigtigt at sikre, at EU aktivt og vedholdende deltager i FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig i den 3. Komité, FN's Generalforsamling og Menneskerettighedsrådet, for at forbedre sin troværdighed; støtter den indsats, som EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne i New York og Genève og EU's medlemsstater har gjort for yderligere at øge EU's kohærens vedrørende menneskerettighedsspørgsmål i FN; opfordrer EU til at intensivere sin praksis med tværregionale initiativer og til at tage initiativ til og stå som medforslagsstiller til resolutioner, samt til nøje at følge FN's universelle regelmæssige gennemgang; fordømmer den omstændighed, at pladserne i Menneskerettighedsrådet ofte er optaget af lande, hvor det er dokumenteret, at grove krænkelser af menneskerettighederne finder sted, og opfordrer EU's medlemsstater til at offentliggøre deres stemmer i Menneskerettighedsrådet; opfordrer i denne forbindelse EU og dets medlemsstater til at lade rettighedernes lige store betydning afspejles i deres stemmemønstre, og til at basere deres stemme om Menneskerettighedsrådets resolutioner på indholdet af disse tekster, snarere end på deres ophavsmænd; understreger betydningen af og behovet for en permanent EU-repræsentation i alle multilaterale fora og for at gøre EU's indsats mere synlig;

41.

opfordrer EU til at være særlig opmærksom på de omstridte områder i EU's østlige nabolande, hvor ca. fem millioner mennesker lever uden reel beskyttelse af menneskerettighederne og domstolsadgang; opfordrer EU til at sætte dette emne øverst på den bilaterale dagsorden for at finde løsninger med de pågældende stater og til at bruge alle sine instrumenter til at støtte konkrete løsninger for at fremme menneskerettighederne i disse enheder og støtte menneskerettighedsforkæmpernes arbejde i området;

Fremme af et frirum for civilsamfundet og støtte til menneskerettighedsforkæmpere

42.

fordømmer på det kraftigste enhver form for angreb, intimidering, anholdelse, drab, chikane og undertrykkelse mod anklagere, dommere, advokater, akademikere og journalister eller mod medlemmer af ethvert andet erhverv, hvis uafhængighed og faglige frihed er af afgørende betydning for opbygningen af et demokratisk samfund;

43.

beklager det stigende antal angreb på miljøaktivister og menneskerettighedsforkæmpere i hele verden; fordømmer på det kraftigste straffrihed for mord og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at kræve, at de ansvarlige retsforfølges;

44.

fordømmer kraftigt det faktum, at mange lande verden over for nylig har vedtaget strenge love for ngo'er, der svækker civilsamfundet og indebærer en vilkårlig anvendelse, med straffe, som omfatter fængselsstraffe, indefrysning af aktiver og indrejseforbud for ngo'ers medarbejdere, navnlig over for dem, der modtager udenlandske offentlige midler;

45.

fordømmer på det kraftigste myndighedernes udstedelse af indrejseforbud som redskab til at intimidere og lukke munden på uafhængige menneskerettighedsforkæmpere og aktivister samt advokater og journalister, og understreger, at disse foranstaltninger ofte træffes vilkårligt og uden retsgrundlag;

46.

fremhæver den rolle, som EU-delegationerne spiller med hensyn til at bekræfte og fremme den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller i et demokrati, og skabe et gunstigt miljø for civilsamfundet, hvilket kræver størst mulig gennemsigtighed og inddragelse i delegationernes samarbejde med civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere; beklager derfor, at selv ti år efter vedtagelsen af EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere er oplysningerne om kontaktpunkter for menneskerettigheder og forbindelsesofficerer for menneskerettighedsforkæmpere stadig ikke opført på alle EU-delegationernes websteder;

47.

opfordrer NF/HR og EU's udenrigsministre til på dagsordenen for møderne i Rådet (udenrigsanliggender) regelmæssigt at opføre en drøftelse af EU's bestræbelser på at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, hjælpearbejdere, journalister, politiske aktivister m.fl., og til hvert år at tilrettelægge et offentligt møde i Udenrigsrådet med en dagsorden, der omfatter det stadig mindre råderum for civilsamfundet og fængsling af menneskerettighedsforkæmpere, samt til at tage disse sager op med de relevante modparter ved enhver lejlighed, også hvad angår de sager, der rejses i Parlamentets beslutninger om drøftelser af tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

48.

opfordrer det internationale samfund til at retsforfølge politiske ledere, der på struktureret vis misbruger politi- og militærstyrker til at gøre en ende på protester over (forlængelsen af) deres ledelse;

Migranter, flygtninge, asylansøgere og interne fordrevne (IDP'er)

49.

udtrykker sin solidaritet med de talrige flygtninge og migranter, der udsættes for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og som er ofre for konflikter, forvaltningssvigt og netværk af menneskehandlere; fordømmer det drastiske antal dødsfald i Middelhavet; er stærkt bekymret over det stigende antal krænkelser af flygtninges, irregulære migranters og asylansøgeres menneskerettigheder på deres vej til Europa; understreger, at flygtende kvinder og børn, asylansøgere og papirløse migranter er særligt sårbare på migrantruterne og inden for EU; efterlyser omgående foranstaltninger til forbedring af sammenhængen i migrationspolitikkerne, og fremhæver behovet for en holistisk tilgang for at finde bæredygtige, langsigtede og sammenhængende løsninger baseret på internationale menneskerettighedsstandarder og -principper, samtidig med, at der gøres noget ved de bagvedliggende årsager til flygtningekrisen; fremhæver behovet for solidaritet for at beskytte migranter og flygtninge, jf. EU’s menneskerettighedsbaserede politikker; fremhæver i denne sammenhæng, at det er vigtigt at skelne mellem flygtninge og migranter;

50.

understreger, at konflikter, krige, forvaltningssvigt og mangel på respekt for menneskerettigheder og demokrati er hovedårsagerne til migration og fordrivelser; understreger, at adgang til gratis offentlig uddannelse og gratis offentlige sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og adgang til arbejdsmarkedet og til boliger, der opfylder flygtninges behov, bør tilvejebringes af værtslandene; understreger, at migranters og flygtninges vilje til at integrere sig, tillige med passende velfærdspolitikker, er afgørende for integration; opfordrer EU til at øge sin indsats for at støtte Libanon og Jordan, der huser et hidtil uset antal flygtninge, der ofte ser sig konfronteret med mange trusler af forskellig art;

51.

fremhæver behovet for at styrke samarbejdet med oprindelses- og transitlandene med henblik på at lette både den organiserede styring af migrationsstrømmene og indsatsen for at tackle de underliggende årsager til emigration; understreger, at det er afgørende at bekæmpe de grupper, der er involveret i smugling af migranter; påpeger, at EU er nødt til at tilskynde de berørte lande til at undertegne Palermoprotokollen om bekæmpelse af smugling af migranter; minder om de tilsagn, der blev opnået enighed om på topmødet i Valletta;

52.

understreger det presserende behov for at udvikle og indføre et omfattende, sammenhængende og velkoordineret fælles europæisk asylsystem med ansvarsdeling mellem medlemsstaterne;

53.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre fuld gennemsigtighed for så vidt angår de midler, der er afsat til tredjelande for at samarbejde om migration, og til at orientere om de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at sikre, at et sådant samarbejde hverken direkte eller indirekte gavner sikkerheds-, politi- og retssystemer, der er involveret i krænkelser af menneskerettighederne;

54.

anerkender Kommissionens nylige forslag om en EU-liste over sikre oprindelseslande, hvorved direktivet om asylprocedurer ændres;

55.

mener, at det med henblik på at øge effektiviteten af tilbagetagelser og sikre sammenhæng i tilbagesendelser på europæisk plan vil være nødvendigt at vedtage nye EU-tilbagetagelsesaftaler, som bør have forrang for bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande;

56.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at gennemførelsen af tilbagesendelsesdirektivet går hånd i hånd med respekt for de procedurer, standarder og grundlæggende menneskerettigheder, der giver EU mulighed for at sikre en human og værdig behandling af tilbagevendende i overensstemmelse med princippet om non-refoulement; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på asylsager, der vedrører mulig politisk forfølgelse, for at undgå enhver tilbagesendelse, som potentielt kan medføre en krænkelse af menneskerettighederne i oprindelseslandet eller et tredjeland;

57.

gentager sin opfordring til EU om at sikre, at alle aftaler om migration, samarbejde og tilbagetagelse med lande uden for EU er i overensstemmelse med internationale menneskerettigheder, flygtningeret og international havret såvel som med EU’s principper og værdier; opfordrer medlemsstaterne til at overholde det internationale princip om non-refoulement i overensstemmelse med folkeretten; anmoder om, at overvågningsmekanismer integreres på en sådan måde, at konsekvenserne for menneskerettighederne af samarbejde om migration med lande uden for EU og grænsekontrolforanstaltninger kan evalueres; fastholder, at menneskerettighederne skal integreres og overvåges i alle Frontex' aktiviteter; opfordrer EU til at deltage aktivt i debatten om begrebet »klimaflygtning«, herunder om en eventuel juridisk definition deraf i folkeretten;

58.

efterlyser endvidere en klausul, ifølge hvilken disse aftaler kan suspenderes, indtil parterne reelt giver tilstrækkelige garantier med hensyn til den individuelle undersøgelse af asylansøgninger og mere generelt overholdelsen af migranters, asylansøgeres og flygtninges menneskerettigheder;

59.

minder om, at det er nødvendigt at respektere princippet om non-refoulement i europæisk og internationalt farvand som stadfæstet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og eksisterende EU-lovgivning; minder om tilsagnet om at udvikle hensigtsmæssige lovlige og sikre migrationskanaler og samtidig sikre bedre beskyttelse af EU's ydre grænser; opfordrer EU og de mere udviklede tredjelande til at indgå partnerskabsaftaler med andre lande om at lette familiesammenføring og mobilitet for personer fra alle kvalifikationsniveauer, også for de lavest kvalificerede;

60.

opfordrer medlemsstaterne til at respektere og fuldt ud efterleve EU's vedtagne fælles asylpakke og den fælles migrationslovgivning, navnlig for at beskytte sårbare asylansøgere såsom børn, kvinder, ældre mennesker og LGBTI-personer mod vold og forskelsbehandling under asylproceduren, og til at sørge for passende uddannelse af medlemsstaterne for at gøre det muligt at gennemføre passende og fornuftige procedurer; opfordrer medlemsstaterne til at deltage i genbosættelsesprogrammer, der giver adgang til familiesammenføring og udstedelse af humanitære visa; understreger betydningen af at håndtere administrative og politiske hindringer for en hurtig gennemførelse af omfordelingsforpligtelser; er klar over, at en sikker tilbagesendelse af de personer, som efter en individuel vurdering af deres asylansøgning ikke er berettigede til beskyttelse i EU, skal gennemføres;

61.

er dybt bekymret over det stigende antal flygtende børn og over situationen for uledsagede, forsvundne og adskilte børn; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det til en absolut prioritet hurtigt at genforene uledsagede mindreårige med familiemedlemmer; understreger betydningen af at sikre børn adgang til sundhedspleje og uddannelse som led i EU-programmer til at tackle de underliggende årsager til migration; tilskynder medlemsstaterne til at bringe tilbageholdelse af børn til ophør og til at tage hensyn til barnets tarv i alle procedurer og sikre beskyttelse af børn i henhold til folkeretten; fremhæver, at det er vigtigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til beskyttelse af flygtninge- og migrantbørn mod vold, udnyttelse og misbrug; opfordrer Kommissionen til at sikre, at uledsagede mindreårige ikke forsvinder, og til at udforme en strategi med det formål at undgå, at der i fremtiden forsvinder uledsagede mindreårige på EU's område, og at finde forsvundne børn;

62.

anerkender, at asylsøgende LGBTI-personer under deres rejse og efter ankomsten i det land, hvor de søger om asyl, ofte risikerer at blive udsat for yderligere farer, der kan tage form af chikane, udstødelse, seksuel vold eller andre former for vold; minder om, at en række tredjelande, der anses for »sikre« for asylansøgere, forskelsbehandler LGBTI-personer eller endog kriminaliserer homoseksualitet; gør opmærksom på, at det er nødvendigt med yderligere sikkerhedsforanstaltninger for sårbare grupper, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at flygtende LGBTI-personer beskyttes i overensstemmelse med den humanitære folkeret;

63.

fremhæver betydningen af at investere i forebyggende foranstaltninger, navnlig gennem udvikling af strategier for integration og social inklusion; understreger nødvendigheden af at gennemføre deciderede afradikaliserings- og reintegrationprogrammer, som er målrettet mod tilbagevendende;

64.

gør opmærksom på den problematiske situation for flygtningene i Syriens nabolande og anser det for vigtigt, at EU gør alt, hvad der står i dets magt, for at bidrage til at sikre, at flygtninge i disse lande garanteres ordentlige levevilkår, og navnlig adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelsesmuligheder;

65.

fremhæver den dramatiske situation for internt fordrevne, især det store antal internt fordrevne i Irak og Syrien såvel som det stigende antal internt fordrevne i Ukraine, alt i alt 1,4 millioner i 2015; understreger, at programmer for flygtninge i en region også er nødt til at anerkende og omhandle internt fordrevnes potentielle skæbne; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og det internationale samfund til at tage skridt til at forbedre deres situation på stedet og til at sikre, at fordrevne har adgang til et sted at bo, forplejning, sundhedspleje og uddannelse;

66.

minder om, at der ifølge Internal Displacement Monitoring Centre (center for overvågning af internt fordrevne) var 19,3 millioner mennesker, der blev fordrevet i 2015 alene i kølvandet på miljøkatastrofer; minder om, at disse bevægelser først og fremmest vedrører regioner i syd; påpeger, at 85 % af disse bevægelser sker i udviklingslande, hovedsageligt inden for ét land eller i dele af lande;

Menneskehandel

67.

opfordrer EU til at gøre kampen mod menneskehandel til en prioritet i sine eksterne politikker og i den forbindelse tage højde for både efterspørgsels- og udbudssiden af dette fænomen, være særlig opmærksom på beskyttelsen af ofre og øge kommunikationen og samarbejdet med de relevante aktører i bekæmpelsen af menneskehandel; gentager, at alle medlemsstater skal gennemføre direktiv 2011/36/EU og EU’s strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016;

68.

minder om, at kriminelle netværk udnytter det stigende migrationspres, fraværet af lovlige migrationsruter samt migranters og flygtninges, især kvinders, pigers og børns, sårbarhed til at gøre dem til ofre for menneskesmugling, menneskehandel, slaveri og seksuel udnyttelse;

69.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at være opmærksomme på at identificere flygtninge og indvandrere som ofre for menneskehandel eller som ofre for krænkelser og misbrug som led i menneskesmugling; opfordrer i denne forbindelse til uddannelse af grænsevagter for at sikre en nøjagtig identifikation, hvilket er afgørende for virkeliggørelsen af de rettigheder, som ofrene juridisk er berettiget til;

70.

glæder sig over forøgelsen af ressourcer til operationerne under Triton og Poseidon; noterer sig iværksættelsen af EUNAVFOR MED operation SOPHIA mod smuglere og menneskehandlere i Middelhavsområdet og støtter styrkelsen af forvaltningen af Unionens ydre grænser;

71.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at ratificere og implementere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

Sammenhængen mellem udvikling, demokrati og menneskerettigheder

72.

giver udtryk for sin dybe bekymring over stigningen i den ekstreme fattigdom og ulighed i visse dele af verden, som truer den fulde udøvelse af alle menneskerettigheder; mener, at respekt for menneskerettighederne og retten til udvikling er uløseligt forbundet; understreger, at respekt for menneskerettighederne, herunder sociale og økonomiske rettigheder, ligestilling, god regeringsførelse, respekt for demokratiet og retsstaten samt fred og sikkerhed er en forudsætning for udryddelse af fattigdom og ulighed;

73.

glæder sig over 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; understreger, at Unionens udviklingssamarbejde med tredjelande bør sigte på at skabe et internationalt miljø, der kan fremme gennemførelsen af økonomiske og sociale rettigheder, og opfordrer til gennemførelse af FN's erklæring fra 1986 om retten til udvikling; minder om den afgørende betydning af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF for at opnå respekt for menneskerettighederne; opfordrer EU til at sikre, at de nødvendige retningslinjer, konsekvensanalyser og overvågnings- og rapporteringsmekanismer gør udviklingsvenlig politikkohærens til en realitet i Unionens og dens medlemsstaters politikker; mener, at gennemførelsen af udviklingsvenlig politikkohærens som nedfældet i artikel 208 i TEUF samt klart definerede resultatrammer i alle Unionens instrumenter og mekanismer på menneskerettighedsområdet er afgørende for at opfylde 2030-dagsordenen, sikre inklusion af marginaliserede og sårbare grupper og integrere en menneskerettighedsbaseret tilgang; insisterer på, at kohærensen og koordineringen mellem alle Unionens eksterne politikker og instrumenter skal styrkes, samtidig med at den rettighedsbaserede tilgang gennemføres; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger inden for rammerne af deres beføjelser og i overensstemmelse med de udviklingsmæssige forpligtelser, de har indgået, og med Unionens politikker på dette område; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af anvendelsen af værktøjskassen for den rettighedsbaserede tilgang på delegationerne og sende Parlamentet et sammendrag af denne evaluering;

74.

minder om, at der er indført en rettighedsbaseret tilgang i Unionens udviklingspolitik med sigte på at integrere menneskerettighedsprincipperne i Unionens operationelle udviklingsaktiviteter, som omfatter ordninger både i hovedkvarteret og i marken med henblik på at synkronisere menneskerettigheder og udviklingssamarbejdsaktiviteter; opfordrer til, at værktøjskassen for den rettighedsbaserede tilgang i højere grad udbredes blandt vores partnere, herunder lokale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor, og til, at implementeringen heraf nøje overvåges af Kommissionen;

75.

er af den opfattelse, at menneskerettigheder for alle skal være et tværgående element i opfyldelsen af alle 2030-dagsordenens mål og delmål; opfordrer til, at der etableres en inkluderende, menneskerettighedsfølsom og rettighedsbaseret ramme af indikatorer for målene for bæredygtig udvikling på nationalt og internationalt plan med henblik på at sikre stor gennemsigtighed og ansvarliggørelse i denne henseende, således at de ressourcer, der afsættes til udvikling, virkelig når de mennesker, der har behov for dem;

76.

gentager det presserende behov for at tage hånd om de globale udfordringer i form af fattigdom samt fejlernæringsrelaterede og oversete sygdomme; opfordrer til en ambitiøs, langsigtet politisk strategi og handlingsplan for global sundhed, innovation og adgang til lægemidler, der bl.a. skal omfatte investeringer i forskning og udvikling, med henblik på at beskytte retten til en levestandard, der kan sikre sundhed og velfærd for alle, uden forskelsbehandling på grund af race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation, kønsidentitet eller seksuel orientering;

77.

er bekymret over ethvert forsøg på at anvende midler, som er øremærket til foranstaltninger til fattigdomsbekæmpelse og udviklingsfremme — og som i praksis omsætter de politikker, der har som endemål at værne om menneskerettighederne — til formål, der ikke er udviklingsrelaterede; understreger, at udviklingsbistand bør sigte mod at udrydde fattigdom og ikke blot blive et instrument til kontrol med migration, og minder om betydningen af det bæredygtige udviklingsmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner i bestræbelserne på at opnå forbedringer af menneskerettighedssituationen og en egentlig demokratisk regeringsførelse; mener, at der for at sikre gennemsigtighed i Unionens bistand og ansvarlighed i modtagerlandene bør indføres en bestemmelse om bekæmpelse af korruption i alle udviklingsprogrammer, og at konsolidering af retsstatsprincippet, god regeringsførelse, institutionelle kapaciteter med anvendelse af budgetstøtte, demokratisk deltagelse og repræsentativ beslutningstagning, stabilitet, social retfærdighed samt inklusiv og bæredygtig vækst, som muliggør en rimelig omfordeling af den velstand, der skabes, bør være centrale mål for alle Unionens eksterne politikker; advarer mod populisme, ekstremisme og forfatningsmisbrug, som legitimerer krænkelser af menneskerettighederne;

78.

bemærker det vedvarende finansieringsgab, der skyldes voksende humanitære behov, med hensyn til humanitær bistand og manglerne i Verdensfødevareprogrammet, der har ført til nedskæringer i fødevarehjælpen; opfordrer FN's medlemsstater, Den Europæiske Union og dens medlemsstater til som minimum at opfylde deres finansielle forpligtelser; bemærker i denne forbindelse, at de fleste EU-medlemsstater ikke har nået målet om at afsætte 0,7 % af deres BNP til udviklingsbistand, men glæder sig over Unionens forpligtelser med hensyn til humanitær bistand og civilbeskyttelse, hvor EU og medlemsstaterne er den største donor;

79.

glæder sig over den nye plan for europæiske eksterne investeringer og Nødtrustfonden for Afrika, der tager sigte på at bekæmpe de grundlæggende årsager til fattigdom, ulighed og irregulær migration ved at skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser og på at fremme respekt for menneskerettighederne og private investeringer i Afrika og Unionens nabolande; anmoder om, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling midlertidigt anvendes i Unionens nabolande for at bidrage til deres stabilitet;

80.

glæder sig over, at der er medtaget et kapitel om udvikling i Unionens årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015, og opfordrer til, at dette bliver standardpraksis i de fremtidige beretninger;

Handel, erhvervsliv og menneskerettigheder

81.

opfordrer til en hurtig, effektiv og omfattende gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer indtrængende alle FN's medlemsstater, herunder Unionens medlemsstater, til at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner; mener, at handel og menneskerettigheder kan kombineres, og at erhvervslivet spiller en vigtig rolle i fremme af menneskerettigheder og demokrati;

82.

bekræfter på ny, at det er tvingende nødvendigt at sætte vedholdende, effektivt og konsekvent ind på alle niveauer, herunder på nationalt, europæisk og internationalt plan, for effektivt at imødegå menneskerettighedskrænkelser og korruption begået af internationale selskaber, når de finder sted, og sikre, at de kan holdes ansvarlige, herunder ved at tackle de juridiske problemer, der opstår som følge af selskabernes ekstraterritoriale dimension og deres adfærd;

83.

opfordrer FN og EU og dens medlemsstater til over for multinationale og europæiske virksomheder at rejse spørgsmålet om »land grabbing« og behandlingen af forkæmpere for ejendomsret til jord, der ofte bliver ofre for repressalier, herunder trusler, chikane, vilkårlige anholdelser, overfald og mord;

84.

glæder sig inderligt over det arbejde, der er blevet indledt som forberedelse til udarbejdelsen af en bindende FN-traktat om erhvervslivet og menneskerettighederne; beklager enhver form for obstruerende adfærd i forbindelse med denne proces og opfordrer EU og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i disse forhandlinger;

85.

minder om, at stater og virksomheder har forskellige, men komplementære roller, når det drejer sig om beskyttelse af menneskerettighederne; gentager på det kraftigste, at når der sker menneskerettighedskrænkelser, skal staterne sikre ofrene adgang til effektive retsmidler; minder i denne forbindelse om, at respekten for menneskerettighederne i tredjelande, herunder garanteret adgang til effektive retsmidler for personer under deres jurisdiktion, udgør et væsentligt element i Unionens eksterne forbindelser med disse lande; påskønner, at Unionen har spillet en ledende rolle i forhandlingerne om og gennemførelsen af en række initiativer for globalt ansvar, der går hånd i hånd med fremme af og respekt for internationale standarder; påskønner Rådets konklusioner om erhvervslivet og menneskerettighederne, der blev vedtaget den 20. juni 2016, og den omstændighed, at de opfordrer til, at der i de nationale handlingsplaner om erhvervslivet og menneskerettighederne kommer til at indgå adgang til retsmidler;

86.

gentager, at det er nødvendigt med opmærksomhed omkring det særlige træk ved SMV'er, nemlig at de fortrinsvis er aktive på lokalt og regionalt plan inden for specifikke sektorer; anser det derfor for essentielt, at Unionens VSA-politikker, herunder de nationale VSA-handlingsplaner, tager behørigt højde for SMV'ernes særlige behov, efterlever princippet om »tænk småt først« og anerkender den uformelle, intuitive SMV-tilgang til VSA; giver atter udtryk for sin modstand imod enhver foranstaltning, der vil kunne medføre yderligere administrative, bureaukratiske eller finansielle byrder for SMV'erne, og støtter tværtimod foranstaltninger, der vil gøre det muligt for SMV'er at iværksætte fælles tiltag;

87.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng i erhvervslivs- og menneskerettighedspolitikkerne på alle niveauer, navnlig med hensyn til Unionens handelspolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport om de skridt, der tages for at sikre effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med erhvervsaktivitet;

88.

gentager sin stærke støtte til en systematisk indførelse af menneskerettighedsklausuler i internationale aftaler, herunder i handels- og investeringsaftaler mellem EU og tredjelande, der allerede er eller vil blive indgået; mener desuden, at der, inden der indgås en rammeaftale, er behov for forudgående overvågningsmekanismer, som skal være en betingelse for og betragtes som en grundlæggende del af aftalen, samt for efterfølgende overvågningsmekanismer, der skal give mulighed for, at der kan træffes håndgribelige foranstaltninger som svar på overtrædelser af disse klausuler, f.eks. passende sanktioner som fastsat i aftalens menneskerettighedsklausuler, herunder (midlertidig) suspendering af aftalen;

89.

opfordrer til, at der indføres mekanismer, der skal sikre, at stater og selskaber overholder menneskerettighederne, og til, at der for oprettelse klageordninger for personer, hvis rettigheder krænkes af handels- og investeringsaftaler;

90.

bemærker Kommissionens lovforslag af 28. september 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 428/2009 med henblik på indførelse af EU-kontrol med udførsel af produkter og teknologier med dobbelt anvendelse (COM(2016)0616), som tilstræber af styrke denne kontrol, eftersom nogle produkter og teknologier kan blive misbrugt til at begå alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

91.

glæder sig over aftalen om ajourføre at Unionens eksportkontrol i forbindelse med varer, som kan anvendes til henrettelse, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og slår til lyd for en effektiv og fuldstændig gennemførelse af denne centrale lovgivning; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at opfordre tredjelande til at overveje at vedtage lignende lovgivning og til at iværksætte et initiativ til fremme af en international ramme om tortur- og henrettelsesredskaber; bifalder initiativet til oprettelse af et system for due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for at sikre ansvarlig tilvejebringelse af mineraler fra konfliktramte områder; påskønner Kommissionens forslag om at ajourføre Unionens lovgivning om kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse; understreger, at menneskerettigheder som en betingelse for eksporttilladelser er en prioritet for Parlamentet, og opfordrer medlemsstaterne til omsider at blive enige om at bevæge sig hen imod en mere moderne, fleksibel og menneskerettighedsbaseret eksportpolitik; opfordrer medlemsstaterne til at udøve en strengere og mere menneskerettighedsbaseret våbeneksportkontrol, navnlig over for lande, som beviseligt bedriver intern undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser;

92.

påskønner vedtagelsen af Kommissionens nye handelsstrategi »Handel for alle«, hvori den tilstræber at integrere menneskerettigheder i handelspolitik og udnytte Unionens position som handelsblok til at fremme menneskerettighederne i tredjelande; understreger, at dette kræver fuld konvergens og komplementaritet mellem handels- og udenrigspolitiske initiativer, herunder et tæt samarbejde mellem de forskellige generaldirektorater, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaternes myndigheder; bemærker Kommissionens planer om at styrke europæisk økonomisk diplomati og understreger, at handelspolitikken også bør bidrage til bæredygtig vækst i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at inddrage alle aktører i debatten om den reguleringsmæssige ramme og erhvervslivets forpligtelser i lande, hvor der er udsigt til stigninger i de private og offentlige investeringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at projekter, der støttes af EIB, er i overensstemmelse med Unionens politikker, og opfordrer til en bedre opfølgende kontrol til vurdering af den økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkning af EIB-støttede projekter;

93.

hilser den nye forordning om den generelle præferenceordning (GSP+), som trådte i kraft den 1. januar 2014, velkommen som et centralt instrument i Unionens handelspolitik til fremme af menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse i sårbare udviklingslande; påskønner navnlig, at en fortløbende gennemførelse af internationale menneskerettighedskonventioner er en iboende og juridisk forudsætning for GSP+-handelsfordele; glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens første toårige statusrapport om gennemførelsen af GSP+ og dialogen med Parlamentet om denne rapport inden offentliggørelsen; bemærker, at der i flere lande med GSP+-status er rapporteret om gentagne overtrædelser af centrale arbejdsstandarder, og opfordrer indtrængende til implementering af en virkelig håndhævelse GSP+; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at optage Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol på listen over konventioner, der kræves til opnåelse af GSP+-status, og opfordrer GSP+-ansøgere, som ikke er parter i statutten, til at ratificere den;

94.

hilser det velkomment, at 14 lande er blevet indrømmet særligt fordelagtige handelspræferencer under den nye GSP+, der trådte i kraft den 1. januar 2014, og påskønner den kraftigt efterspurgte efterlevelse af 27 internationale konventioner (herunder konventioner om grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder);

95.

gentager sin kraftige opfordring til at foretage omfattende, forudgående konsekvensanalyser af menneskerettighederne, der i væsentlig grad skal tage hensyn til civilsamfundets synspunkter, i alle handels- og investeringsaftaler;

96.

glæder sig over vedtagelsen af nye retningslinjer for analysen af indvirkningen på menneskerettigheder i konsekvensanalyser af handelsrelaterede politiske initiativer (60), men er dybt bekymret over kvaliteten af menneskerettighedsbetragtningerne i bæredygtighedsvurderingen af investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Unionen og Myanmar/Burma og over, at Kommissionen ikke har gennemført en menneskerettighedskonsekvensanalyse i forbindelse med frihandelsaftalen mellem Unionen og Vietnam; gentager sin støtte til en af en grundig vurdering som led i den efterfølgende evaluering af disse aftaler;

Sport og menneskerettigheder

97.

er bekymret over tildelingen af værtsskabet for meget store sportsarrangementer til lande med meget ringe menneskerettighedsforhold såsom VM i fodbold i Rusland i 2018 og i Qatar i 2022 og De Olympiske Lege i Beijing i 2022 og over de menneskerettighedskrænkelser, der foranlediges af meget store sportsarrangementer, herunder tvangsforflyttelser uden høringer eller erstatning til de berørte befolkningsgrupper, udnyttelse af sårbare grupper som børn og migrantarbejdere, der tangerer slaveri, samt over, at civilsamfundsorganisationer, der afslører sådanne menneskerettighedskrænkelser, bringes til tavshed; opfordrer Den Internationale Olympiske Komité og Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) til at bringe deres praksis i overensstemmelse med sportens idealer og til det formål at indføre beskyttelsesmekanismer for at forebygge, overvåge og sikre adgang til retsmidler ved alle menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med meget store sportsbegivenheder; opfordrer til udvikling af en EU-politikramme for sport og menneskerettigheder; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at samarbejde med nationale sportsforbund, erhvervslivets aktører og civilsamfundsorganisationer om vilkårene for deres deltagelse i begivenheder af denne art;

Personer med handicap

98.

glæder sig over de nye mål 12 og 16, navnlig delmål 16f, i Rådets konklusioner om handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 og opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD) rejses systematisk i menneskerettighedsdialoger med tredjelande; bemærker, at der skal tages hensyn til handicappedes særlige behov i forbindelse med bestræbelserne til bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer indtrængende til, at der foretages en grundig undersøgelse af effektiviteten af handicaprelaterede projekter og af, om handicaporganisationer inddrages behørigt i planlægningen og gennemførelsen af disse projekter;

99.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at handicappede har en reel bevægelsesfrihed i det offentlige rum og dermed lige muligheder for at deltage i det offentlige liv;

100.

opfordrer indtrængende til at integrere handicappedes menneskerettigheder i alle EU's eksterne politikker og aktioner, navnlig i EU’s migrations- og flygtningepolitikker, og således give et passende svar på deres særlige behov, eftersom de er udsat for mange former for forskelsbehandling; minder om, at kvinder og børn med handicap oplever mange former for forskelsbehandling og ofte er i større risiko for at blive udsat for vold, misbrug, vanrøgt og udnyttelse; støtter kraftigt henstillingen vedrørende integrering af kønsperspektivet i alle EU's handicapstrategier, herunder i EU’s eksterne politikker og optræden udadtil;

101.

tilskynder NF/HR til at støtte processen med ratificering og gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i de lande, der endnu ikke har ratificeret eller gennemført denne; bemærker, at Unionen bør føre an med et godt eksempel gennem en reel intern gennemførelse af CRPD; opfordrer Unionen til at påtage sig en førende rolle i implementeringen af en inklusiv 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som skal sikre, at ingen lades i stikken, således som CPRD-komitéen henstiller i de afsluttende bemærkninger til sin gennemgang af gennemførelsen af konventionen i Unionen;

Kvinders og børns rettigheder

102.

glæder sig over vedtagelsen af handlingsplanen om ligestilling (2016-2020), som indeholder en omfattende liste over tiltag til forbedring kvinders situation med hensyn til ligestilling og styrkelse af indflydelse og status; understreger, at den skal gennemføres sammen med handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati for at sikre anerkendelse af kvinders rettigheder som sådanne; glæder sig over vedtagelsen af den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene (2016-2019), som fremmer ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder verden over; gentager, at der ikke kan gås på kompromis med kvinders rettigheder for at tage hensyn til bestemte religiøse eller trosmæssige forskrifter; anmoder om, at Unionen fremskynder sin støtte til gennemførelsen af forpligtelser og tilsagn vedrørende kvinders rettigheder i henhold til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Beijinghandlingsprogrammet og Kairoerklæringen om befolkning og udvikling og de respektive resultatgennemgange samt målene for bæredygtig udvikling; understreger vigtigheden af, at man ikke undergraver resultaterne i Beijing- og Cairohandlingsplanerne vedrørende adgang til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskerettighed og beskyttelsen af seksuelle og reproduktive rettigheder, og af at sikre, at al nødvendig sikker medicinsk og psykologisk bistand leveres til kvindelige ofre for krigsvoldtægter, herunder sikker abort som foreskrevet af den humanitære folkeret; påpeger, at familieplanlægning, mødres sundhed, let adgang til prævention og sikker abort og alle ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv og til at begrænse børne- og mødredødelighed; understreger behovet for at give disse politikker en central plads i udviklingssamarbejdet med tredjelande; understreger, at overholdelse af kvinders samtlige rettigheder, beskyttelse af respekten for den menneskelige værdighed og afskaffelse af vold mod og forskelsbehandling af dem er afgørende for virkeliggørelsen af deres menneskerettigheder; understreger, at hvert enkelt individ har ret til frit at bestemme over forhold vedrørende sin seksualitet og seksuelle og reproduktive sundhed; anerkender i denne forbindelse kvinders umistelige ret til selvbestemmelser, herunder om adgang til familieplanlægning;

103.

gentager sin fordømmelse af alle former for overgreb og vold mod kvinder og børn og af kønsbaseret vold, herunder den skadelige praksis med tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse, udnyttelse og slaveri, vold i hjemmet samt udnyttelse af seksuel vold som krigsvåben; mener, at vold mod kvinder også udtrykkes psykologisk, og understreger behovet for at integrere kønsbetragtninger, som bl.a. fremmer kvinders aktive deltagelse i humanitær bistand og inkorporerer beskyttelsesstrategier mod seksuel og kønsbaseret vold, samt grundlæggende sundhedsforanstaltninger, hvori indgår seksuelle og reproduktive sundhedstjenester; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne ikke kun skal bekæmpe al vold mod kvinder, men også i særlig grad fremme adgang til uddannelse og bekæmpe kønsstereotyper over for piger og drenge fra en tidlige alder; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til hurtigt at ratificere Istanbulkonventionen med henblik på at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne indsats til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger og kønsbaseret vold; glæder sig over det forslag, Kommissionen fremsatte den 4. marts 2016, om at EU skulle tiltræde Istanbulkonventionen, det første retligt bindende instrument, der søger at forhindre og bekæmpe vold mod kvinder; mener, at dette vil skabe større effektivitet og sammenhæng i EU's interne og eksterne politikker og styrke EU's ansvar og rolle i bekæmpelsen af vold mod kvinder og kønsbaseret vold på internationalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at gøre deres yderste for at sætte Unionen i stand til at undertegne og indgå konventionen og samtidig tilskynde de 14 stater, der endnu ikke har undertegnet og ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre dette og sikre, at konventionen gennemføres korrekt; påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at sundhedspersonale, politifolk, anklagere, dommere, diplomater og fredsbevarende styrker, både inden for Unionen og i tredjelande, uddannes tilstrækkeligt i at hjælpe og støtte voldsofre, især kvinder og børn, i konfliktsituationer og operationer på stedet;

104.

er dybt bekymret over krænkelser af menneskerettighederne, der rammer kvinder og børn i flygtningelejre, herunder de rapporterede tilfælde af seksuel vold og forskelsbehandling af kvinder og børn; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten om at presse på for at sikre strengere regler og god praksis i tredjelande; understreger nødvendigheden af, at kvinder og børn, der er blevet udsat for overgreb i konflikter, får adgang til læge- og psykologbehandling i overensstemmelse med folkeretten, samt nødvendigheden af kontinuitet i skolegang, sundhedspleje og fødevareforsyning for børn i flygtningelejre, i konfliktramte områder og i områder med ekstrem fattigdom og ekstreme miljøforhold;

105.

konstaterer, at foranstaltninger til tackling af kønsbaseret vold også skal håndtere vold via internettet, herunder chikane, mobning og intimidering, og arbejde hen imod skabelse af et internetmiljø, som er sikkert for kvinder og piger;

106.

bifalder vedtagelsen og støtter gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds nylige resolution 2242, som gør kvinder til en central komponent i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer og opfordrer til nye bestræbelser på at integrere dagsordenen for kvinder og fred og sikkerhed i alle de forskellige dimensioner af fredsbevarelse; understreger betydningen af kvinders lige, fulde og aktive deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsforhandlinger og fredsopbygningsprocessen; anbefaler, at der indføres en kvoteordning til fremme af kvinders deltagelse på alle politiske niveauer;

107.

beklager dybt, at romaer og navnlig romakvinder fortsat udsættes for udbredt forskelsbehandling og romahad, hvilket forstærker den onde cirkel af fattigdom, udelukkelse, segregation og marginalisering; opfordrer Unionen og den medlemsstater til fuldt ud at respektere romaernes menneskerettigheder ved at sikre retten til uddannelse, sundhedstjenester, beskæftigelse og social beskyttelse;

108.

beklager på det kraftigste den manglende ligestilling mellem mænd og kvinder på det politiske område samt kvinders underrepræsentation i politisk, social og økonomisk beslutningstagning, idet dette underminerer menneskerettigheder og demokrati; mener, at regeringer bør sigte mod kønsligestilling i demokratiopbygnings- og -bevaringsprocesser og bekæmpe alle former for kønsdiskrimination i samfundet; understreger, at rapporter fra valgobservationsmissionerne indeholder præcise retningslinjer for EU's politiske dialog med tredjelande med henblik på at forbedre kvinders deltagelse i valgprocessen og landets demokratiske liv;

109.

beklager, at nogle lande stadig begrænser kvinders deltagelse i valg;

110.

beklager, at kvinder i hele verden fortsat står over for enorme udfordringer med hensyn til at finde og beholde et anstændigt arbejde, hvilket fremgår af Den Internationale Arbejdsorganisations rapport »Women at work 2016«;

111.

beklager, at glasloftet for kvinder i erhvervslivet, den kønsbestemte lønforskel og samfundets modarbejdelse af kvindelige iværksættere, fortsat er globale fænomener; opfordrer til initiativer til yderlige at fremme kvinders indflydelse, især på områderne selvstændig virksomhed og SMV'er;

112.

minder om, at adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og mikrokredit er afgørende redskaber for styrkelse af kvinders position og forebyggelse af krænkelser af deres menneskerettigheder;

113.

opfordrer kvinder til at deltage aktivt i fagforeninger og andre organisationer, da dette vil bidrage væsentligt til at introducere kønsaspektet i arbejdsforhold;

114.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fokusere på økonomisk og politisk frigørelse af kvinder i udviklingslandene ved at fremme deres medvirken i virksomheder og i gennemførelsen af lokale og regionale udviklingsprojekter;

115.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre kønsbudgettering i al relevant EU-finansiering;

116.

opfordrer til investeringer rettet mod kvinder og unge, da dette er en effektiv måde at bekæmpe fattigdom på og fattigdom blandt kvinder i særdeleshed;

117.

er dybt bekymret over, at antimikrobiel resistens (AMR) forventes af blive den mest almindelige dødsårsag i verden, hvilket især vil gøre de sårbare og svage i udviklingslande til ofre; opfordrer Kommissionen til snarest at udvikle en virkeligt effektiv folkesundhedsstrategi;

Børns rettigheder

118.

bekræfter på ny det presserende behov for universel ratifikation og effektiv gennemførelse af FN's konvention om barnets rettigheder og de to valgfrie protokoller hertil og anmoder om, at Unionen systematisk rådfører sig med lokale og internationale børnerettighedsorganisationer og i sine politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med tredjelande rejser spørgsmålet om deltagerstaternes forpligtelser til at gennemføre konventionen; glæder sig over Sydsudans og Somalias ratificering af konventionen; gentager sin opfordring til Kommissionen og NF/HR om at undersøge, hvordan og med hvilke midler Unionen kan tiltræde FN's konvention om barnets rettigheder;

119.

anmoder om, at Unionen fortsætter med at udbrede kendskabet til EU-UNICEF's fælles værktøjskasse vedrørende børns rettigheder »Integrering af børns rettigheder i udviklingssamarbejde« gennem sine eksterne delegationer og med at uddanne personalet i EU-delegationerne tilstrækkeligt på dette område; fremhæver det alvorlige problem med ikkeregistrerede børn, der er født uden fra forældrenes hjemland, hvilket er et emne, der er særligt alvorligt i forbindelse med flygtninge, og opfordrer Unionen til at rejse spørgsmålet i sine politiske dialoger med tredjelande, hvor det er relevant; opfordrer Kommissionen til at udvikle politikker om og i internationale fora fremme beskyttelse af børn af fængslede forældre for at bekæmpe forskelsbehandling og stigmatisering af dem; understreger, at millioner af børn fortsat lider af fejlernæring, og at mange vil blive ramt af uhelbredelige langsigtede følgelidelser og endda tidlig død; opfordrer Kommissionen og det internationale samfund til at introducere innovative måder at afhjælpe fejlernæring på, især blandt børn, gennem den størst mulige udnyttelse af hele fødekæden og med inddragelse af offentligt-privat-borgerbaserede partnerskaber samt alle andre tilgængelige ressourcer, navnlig sociale medier;

120.

mener, at der er behov for international bistand i bestræbelserne på at finde og befri kvinder og børn, der stadig holdes i fangenskab af Daesh og andre terrorgrupper og paramilitære organisationer, og for at støtte særlige programmer til behandling af tidligere tilfangetagne i Unionen og resten af verden; udtrykker bekymring over rekrutteringen af børn og deres deltagelse i terroraktiviteter og militære aktiviteter; understreger behovet for en politik, der kan forestå eftersøgning, befrielse, rehabilitering og reintegrering af disse børn; insisterer på nødvendigheden af at fremme politikker til fremme af afvæbning, rehabilitering og reintegration af børnesoldater; gentager sin anmodning til Kommissionen om at foreslå en omfattende strategi for børns rettigheder og en handlingsplan for de næste fem år med henblik på at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne og interne politikker og fremme børns rettigheder, navnlig ved at bidrage til at sikre børns adgang til vand, sanitet, sundhedspleje og uddannelse, herunder i konfliktområder og flygtningelejre;

Ældres rettigheder

121.

glæder sig over mål 16 g i handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som stiler mod at øge bevidstheden om ældres menneskerettigheder og særlige behov; er bekymret over de negative virkninger af aldersdiskrimination; understreger de særlige udfordringer, ældre møder i forbindelse med udnyttelse af deres menneskerettigheder, f.eks. med hensyn til adgang til social beskyttelse og sundhedspleje; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte den aktuelle gennemgang af den internationale Madrid-handlingsplan for ældre til at kortlægge gennemførelsen af eksisterende instrumenter og afdække mulige mangler; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at deltage aktivt i FN’s åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring og intensivere deres bestræbelser på at beskytte og fremme ældres rettigheder og til bl.a. at overveje at udarbejde et nyt retsinstrument;

Rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer)

122.

er dybt bekymret over den stigende vold mod og forskelsbehandling af LGBTI-personer; fordømmer kraftigt den seneste stigning i diskriminerende love og voldshandlinger mod enkeltpersoner på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet og kønskarakter og den omstændighed, at 73 lande stadig kriminaliserer homoseksualitet (bl.a. gennem anklager om »skørlevned« mod LGBTI-personer), hvoraf 13 (61) lande tillader dødsstraf, mens 20 lande stadig kriminaliserer transkønnet identitet; udtrykker alvorlig bekymring over såkaldte »propagandalove«, som tilstræber af begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden for LGBTI-personer og dem, der støtter deres rettigheder; opfordrer alle stater med sådanne love til at trække disse bestemmelser tilbage; fordømmer kraftigt de stigende restriktioner og vanskelige vilkår, der pålægges forsamlings- og foreningsfriheden for LGBTI-grupper og -rettighedsforkæmpere samt arrangementer og protester såsom Pride-parader, hvor protesterende i nogle tilfælde er blevet udsat for voldelige reaktioner fra myndighederne side; gentager disse grundlæggende frihedsrettigheders afgørende rolle i demokratiske samfunds funktionsmåde og staternes ansvar for at sikre, at disse rettigheder opretholdes, og at de, der udøver dem, beskyttes; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at prioritere og styrke sin indsats i lande, der er særligt præget af vold mod, drab og overgreb på og forskelsbehandling af LGBTI-personer ved at fordømme sådanne praksisser i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf og EU-retningslinjerne om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt ved fortsat at samarbejde med FN's højkommissær for menneskerettigheder på dette område; understreger betydningen af at støtte forkæmpere for LGBTI’s menneskerettigheder gennem mere støtte og flere ressourcer til planlægning og gennem oplysningskampagner, bl.a. finansieret gennem EIDHR, rettet til befolkningen generelt om forskelsbehandling og vold mod LGBTI-personer og ved at sikre tilrådighedsstillelse af nødhjælp til dem, der har behov for denne støtte; opfordrer Unionens delegationer og de relevante institutioner til aktivt af fremme disse rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

123.

glæder sig over Udenrigsrådets retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI-personer, der vedtoges den 24. juni 2013; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at presse på for en mere strategisk og systematisk gennemførelse af disse retningslinjer, herunder gennem bevidstgørelse og uddannelse af EU-personale i tredjelande, for effektivt at rejse spørgsmålet om LGBTI-personers rettigheder i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med tredjelande og i multilaterale fora; understreger betydningen af at gøre EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder vidt tilgængelige for LGBTI-personer; opfordrer til konkrete foranstaltninger for at øge sammenhængen mellem interne og eksterne EU-politikker om LGBTI-rettigheder;

124.

tilskynder EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bidrage yderligere til overvejelser om anerkendelse af ægteskab eller registreret partnerskab mellem personer af samme køn som et spørgsmål om politiske, sociale og borgerlige rettigheder og menneskerettigheder; glæder sig over, at et stigende antal lande respekterer retten til at stifte familie gennem ægteskab, civilt partnerskab og adoption uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde forslag om gensidig anerkendelse af disse enheder og familier af samme køn i Unionen for at sikre lige behandling i forhold til arbejde, fri bevægelighed, beskatning og social sikkerhed og beskyttelse af familier og børn;

Oprindelige folks rettigheder og rettigheder for mindretal

125.

er dybt bekymret over, at oprindelige folk stadig er i særlig stor fare for at blive udsat for forskelsbehandling og navnlig er sårbare over for politiske, økonomiske, miljø- og arbejdsmæssige ændringer og forstyrrelser; bemærker, at de fleste lever under fattigdomsgrænsen og har ringe eller ingen adgang til politisk repræsentation og beslutningstagning, hvilket er i modstrid med deres ret til frie, forudgående og informerede valg således som det er garanteret i FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder og anerkendt i den europæiske konsensus om udvikling fra 2005; er navnlig bekymret over den rapporterede omfattende og stigende forekomst af menneskerettighedskrænkelser over for oprindelige folk, f.eks. i form af forfølgelser, vilkårlige arrestationer og drab på menneskerettighedsforkæmpere og tvangsforflyttelser, land grabbing og krænkelser begået af virksomheder;

126.

bemærker med dyb bekymring, at oprindelige folk er særligt udsatte for krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med ressourceudvinding; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at støtte strenge retlige rammer og initiativer, der sigter mod gennemsigtighed og god regeringsførelse i minesektoren og andre ressourcesektorer og dermed respekt for lokal befolkningens frie, forudgående og oplyste accept og for FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder; opfordrer Unionens delegationer til at styrke dialogen med oprindelige folk på stedet for at opspore og forebygge menneskerettighedskrænkelser;

127.

understreger, at mindretal har særlige behov, og at fuld og effektiv ligestilling mellem personer, der tilhører et mindretal, og dem, der tilhører majoriteten, derfor bør fremmes inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv; opfordrer indtrængende Kommissionen til gennem hele udvidelsesprocessen nøje at følge gennemførelsen af bestemmelser, der har til formål at beskytte rettighederne for personer, der tilhører mindretal;

Rettigheder for personer, der er berørt af kastediskrimination

128.

fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, som lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, herunder nægtelse af ligestilling og af adgang til retsvæsenet og til arbejde, og den fortsatte isolation og kastebegrundede hindringer for at opnå grundlæggende menneskerettigheder og udvikling; er dybt bekymret over det alarmerende omfang af kastebaserede voldelige angreb på dalitter og over institutionaliseret diskrimination med straffrihed; gentager sin opfordring til udviklingen af en EU-politik om kastediskrimination og opfordrer Unionen til at udnytte enhver lejlighed til at udtrykke sin alvorlige bekymring over kastediskrimination;

Den Internationale Straffedomstol (ICC)/retsopgør

129.

minder om ICC’s universalitet og gentager sin fulde støtte til dens arbejde; understreger den vigtige rolle, den spiller med hensyn til at sætte en stopper for straffrihed for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, som berører det internationale samfund, og til at sikre retfærdighed for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; er fortsat på vagt over for ethvert forsøg på at undergrave ICC's legitimitet eller uafhængighed;

130.

minder om sin beslutning af 4. februar 2016, hvori det opfordrede medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd til at støtte en henvisning fra Sikkerhedsrådet til Den Internationale Straffedomstol med henblik på at efterforske krænkelser begået i Irak og Syrien af det såkaldte ISIS/Daesh mod kristne (kaldæiske/syriske/assyriske), yazidier og andre religiøse og etniske mindretal;

131.

glæder sig over, at Ukraine har afgivet en erklæring om, at landet accepterer ICC’s jurisdiktion for forbrydelser begået i landet siden den 20. februar 2014, da denne erklæring baner vej for, at ICC’s anklager kan overveje, om domstolen bør efterforske overgreb begået under den væbnede konflikt, selv om Ukraine endnu ikke er ICC-medlemsland;

132.

påskønner Rådets konklusioner om EU’s støtte til retsopgør og EU-politikrammen for støtte til retsopgør, idet Unionen er den første regionale organisation, der har anlagt en sådan politik; opfordrer Unionen, dens medlemsstater og særlige repræsentanter til aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelse af dens afgørelser og bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten, og udtrykker alvorlig bekymring over, at flere arrestordrer stadig ikke er blevet eksekveret; opfordrer indtrængende Unionen og dens medlemsstater til at samarbejde med ICC og til fortsat at yde kraftig diplomatisk og politisk støtte til bestræbelserne på at styrke og udvide forbindelserne mellem ICC og FN, navnlig i FN's Sikkerhedsråd, og til at tage skridt til at forebygge og reagere beslutsomt over for tilfælde af manglende samarbejde med ICC; gentager sin opfordring til Unionen om at vedtage en fælles holdning om agressionsforbrydelser og Kampala-ændringerne og opfordrer medlemsstaterne til at bringe deres nationale lovgivninger i overensstemmelse med definitionerne i Kampala-ændringerne og til at styrke samarbejde med domstolen; beklager den mistillid, som flere lande har udvist over for ICC ved at udtræde af eller true med at udtræde af ICC’s jurisdiktion;

133.

gentager sin opfordring til udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for det internationale retssystem og den humanitære folkeret for at give disse emner den opmærksomhed og synlighed, de fortjener, og for effektivt at fremme EU's dagsorden og integrere EU’s tilsagn om at ville kæmpe imod straffefrihed og for ICC i EU's udenrigspolitik generelt;

134.

opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at yde ICC tilstrækkelig finansiering og til at øge deres støtte til det internationale strafferetlige system, herunder retsopgør;

Humanitær folkeret

135.

fordømmer manglen på respekt for den humanitære folkeret og udtrykker alvorlig bekymring over den alarmerende stigning i kollaterale skader i væbnede konflikter rundt om i verden samt i dødbringende angreb på hospitaler, skoler, humanitære konvojer og andre civile mål; er alvorligt bekymret over den stigende indflydelse, som ikkestatslige aktørers aktioner har i konflikter rundt om i verden, og opfordrer Unionen til at anvende alle tilgængelige instrumenter til at styrke statslige og ikke-statslige aktørers overholdelse af den humanitære folkeret; påskønner Unionens og medlemsstaternes løfte til Den Internationale Røde Kors Komité om kraftigt at ville støtte etableringen af en effektiv mekanisme til at styrke overensstemmelsen med den humanitære folkeret og anmoder NF/HR om at aflægge beretning for Parlamentet om de målsætninger og den strategi, der opstilles for at indfri dette løfte; opfordrer det internationale samfund til at indkalde til en international konference for at udarbejde en ny international mekanisme for sporing og indsamling af data og rapportering af krænkelser af den humanitære folkeret, herunder angreb på hospitaler, sundhedsarbejder og ambulancer; mener, at denne mekanisme vil kunne bygge på den eksisterende mekanisme for børn i væbnede konflikter; anmoder NF/HR om på årsbasis af forelægge en offentlig liste over de formodede gerningsmænd til angreb på skoler og hospitaler med det formål at definere en passende EU-aktion for at få standset sådanne angreb;

136.

beklager, at syv medlemsstater endnu ikke har ratificeret konventionen om klyngeammunition; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at støtte et globalt forbud mod anvendelse af hvid fosforammunition, navnlig gennem indgåelsen en ny protokol til konventionen om visse konventionelle våben, som forbyder anvendelsen af sådanne våben;

137.

opfordrer medlemsstaterne til at ratificere de vigtigste humanitære folkeretlige instrumenter og andre relevante retlige instrumenter, der har indflydelse på den humanitære folkeret; anerkender betydningen af EU-retningslinjer om fremme af overensstemmelse med den humanitære folkeret og gentager sin opfordring til NF/HR og EU-Udenrigstjenesten om at revidere gennemførelsen heraf i lyset af de tragiske begivenheder i Mellemøsten, navnlig i forbindelse med den udbredte og systematiske ustraffethed for omfattende krænkelser af humanitær folkeret og menneskerettighedslovgivning; opfordrer Unionen til at støtte initiativer rettet mod at udbrede kendskabet til den humanitære folkeret og god praksis ved anvendelsen heraf og opfordrer Unionen til at gøre brug af alle bilaterale redskaber, den har til sin rådighed, for at fremme efterlevelse af den humanitære folkeret blandt sine parter, herunder gennem politisk dialog; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at slutte op om internationale bestræbelser på at forebygge angreb mod skoler og militær brug af dem fra væbnede aktørers side og om at undertegne erklæringen om trygge skoler, som har til formål at hjælpe med at bringe de udbredte militære angreb på skoler under væbnede konflikter til ophør;

138.

opfordrer det internationale samfund til at indkalde til en international konference med henblik på at gøre de internationale humanitære regler mere effektive;

139.

gentager sin opfordring til NF/HR om at iværksætte et initiativ, der skal tage sigte mod at indføre en EU-våbenembargo mod lande, der er anklaget for alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret, navnlig med hensyn til målrettede angreb på civile infrastrukturer; understreger, at den fortsatte udstedelse af våbeneksporttilladelser til sådanne lande udgør en overtrædelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at modtage Guantanamo-fanger i Unionen; understreger nødvendigheden af at lukke fængslet i Guantanamo-bugten så hurtigt som muligt;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

140.

fordømmer i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF alle former for vold og forfølgelse, intolerance og forskelsbehandling på grund af ideologi, religion eller tro; giver udtryk for sin dybe bekymring over de vedvarende rapporter om vold mod, forfølgelse af, intolerance over for og forskelsbehandling af religiøse mindretal og trosmindretal rundt om i verden; understreger, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, som er indbyrdes forbundne med andre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og omfatter retten til at tro eller ikke at tro såvel som retten til at praktisere eller ikke at praktisere enhver religion eller tro og retten til at vælge, ændre, opgive eller genoptage en tro efter eget valg, jf. artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at tage fat på politiske debatter for at få ophævet blasfemilove; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at sikre, at mindretal respekteres og beskyttes overalt i verden, herunder i Mellemøsten, hvor yazidier, kristne og muslimske mindretal og ateister forfølges af Daesh og andre terrorgrupper; beklager misbrugen af religion eller tro til terrorformål;

141.

støtter Unionens indsats for at fremme religions- og trosfrihed i internationale og regionale fora, herunder FN, OSCE, Europarådet og andre regionale organer, og opfordrer Unionen til at vedblive med at sende sin årlige beslutning om religions- eller trosfrihed til FN og til at støtte mandatet for FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed; tilskynder NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at indgå i en permanent dialog med NGO'er, religiøse grupper og trossamfund samt religiøse ledere;

142.

støtter fuldt ud Unionens praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner i UNHRC og i FN's Generalforsamling om religions- og trosfrihed, opfordrer Unionen til at støtte mandatet for FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed og opfordrer lande, som i øjeblikket ikke imødekommer anmodninger om besøg af FN’s særlige rapportør om religions- og trosfrihed, til at gøre dette;

143.

opfordrer Unionen til at styrke sine eksisterende instrumenter og til at vedtage eventuelle nye inden for sine beføjelser for at sikre, at beskyttelsen af religiøse mindretal håndhæves i hele verden;

144.

opfordrer til konkrete tiltag for at sikre en effektiv gennemførelse af Unionens retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, herunder: systematisk og konsekvent uddannelse af Unionens personale i hovedkvarterer og i delegationerne, rapportering om situationen i lande og lokalt, tæt samarbejde med lokale aktører, navnlig ledere af religiøse grupper og trossamfund;

145.

er dybt bekymret over, at religions- eller trossamfunds position er truet i nogle dele af verden, hvor hele religiøse samfund er ved at forsvinde eller flygter;

146.

understreger, at kristne i øjeblikket er den mest forfulgte og truede religiøse gruppe i lande rundt om i verden, herunder i Europa, hvor kristne flygtninge rutinemæssigt er udsat for religiøst begrundet forfølgelse, og at nogle af de ældste kristne samfund er i fare for at forsvinde, især i Nordafrika og Mellemøsten;

147.

opfordrer det internationale samfund og Unionen til at yde beskyttelse af mindretal og indføre sikre zoner; opfordrer til anerkendelse af samt selvstyre for og beskyttelse af etniske og religiøse mindretal, der bor i områder, hvor de historisk set har været stærkt repræsenteret og har levet fredeligt side om side — f.eks. Sinjar-bjergene (yazidier) og Ninive-sletten (kaldæere, syrere og assyrere); opfordrer til særlig støtte med henblik på at bevare massegrave i områder, der er eller for nyligt har været ramt af konflikter, med henblik på opgravning og retsmedicinsk analyse af ligene for at give mulighed for en anstændig begravelse af ofrene eller overdrage dem til familierne; opfordrer til, at der oprettes en fond, som kan bistå med at finansiere initiativer til bevarelse af bevismateriale for at muliggøre efterforskning og retsforfølgelse af formodede forbrydelser mod menneskeheden; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til som en hasteforanstaltning at nedsætte en ekspertgruppe, der skal have til opgave af indsamle alt bevismateriale fra enhver igangværende international forbrydelse, herunder folkedrab, mod religiøse og etniske mindretal, uanset hvor de måtte finde sted, herunder bevarelse af massegrave i områder, hvor der pågår eller for nyligt har været konflikter, med det formål at forberede international retsforfølgning af de ansvarlige;

Ytringsfrihed online og offline samt gennem audiovisuelle og andre mediekilder

148.

understreger, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er universelle og derfor må forsvares overalt, uanset hvordan de kommer til udtryk;

149.

understreger ytringsfrihed, frie medier og pluralisme som grundlæggende forudsætninger for demokrati og behovet for at myndiggøre borgere såvel som civilsamfundet for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige sektor;

150.

udtrykker bekymring over det stigende antal arrestationer og intimidering af journalister i mange lande og understreger, at denne praksis er en alvorlig hindring for pressefriheden; opfordrer Unionen og det internationale samfund til at beskytte uafhængige journalister og bloggere, mindske den digitale kløft og fremme ubegrænset adgang til information og kommunikation og ucensureret adgang til internettet (digital frihed);

151.

udtrykker alvorlig bekymring over udbredelsen og spredningen af overvågnings-, censur- og filtreringsteknikker, der udgør en stigende trussel for menneskerettigheds- og demokratiaktivister i autokratiske lande;

152.

fordømmer kraftigt, at et stigende antal menneskerettighedsforkæmpere udsættes for digitale trusler, herunder beskadigelse af data gennem beslaglæggelse af udstyr, fjernovervågning og datalækager; fordømmer brugen af onlineovervågning og hacking til indsamling af information, som kan bruges i retssager eller smædekampagner;

153.

fordømmer kraftigt myndigheders kontrol med internettet, medier og den akademiske verden og den øgede intimidering, chikane og vilkårlige arrestationer af menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister;

154.

fordømmer begrænsninger af den digitale kommunikation, herunder autoritære regimers lukning af websteder og blokering af personlige konti for at begrænse ytringsfriheden og som middel til at bringe oppositionen til tavshed og undertrykke civilsamfundet; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til offentligt at fordømme regimer, som begrænser den digitale kommunikation blandt deres kritikere og opposition;

155.

fremhæver betydningen af at fremme uhindret adgang til internettet i forbindelse med enhver form for kontakt med tredjelande, herunder i associeringsforhandlinger, handelsforhandlinger, menneskerettighedsdialoger og diplomatiske kontakter, og af at gøre oplysning om menneskerettigheder og demokrati så tilgængelig som muligt for mennesker i hele verden;

156.

er bekymret over den stigende forekomst af hadefulde udtalelser, især på sociale medieplatforme; opfordrer Kommissionen til at inddrage repræsentanter for civilsamfundsorganisationer for at sikre, at deres synspunkter tages med i betragtning ved forhandlinger om adfærdskodekser; fordømmer kraftigt udbredelsen af hadefulde budskaber, som tilskynder til vold og terror;

157.

opfordrer til øget støtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafhængige journalister, bloggere og whistleblowere og mindskelse af den digitale kløft og til fremme af ubegrænset adgang til information og kommunikation og sikring af ucensureret adgang til internettet (digital frihed);

158.

opfordrer til aktiv udvikling og formidling af teknologier, der bidrager til at beskytte menneskerettighederne, og som fremmer folks digitale rettigheder og frihedsrettigheder såvel som deres sikkerhed og privatliv;

159.

opfordrer Unionen til at indføre gratis og open source-software og til at tilskynde andre aktører til at gøre det samme, da denne type software åbner mulighed for bedre sikkerhed og større respekt for menneskerettighederne;

160.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rejse spørgsmålet om ytringsfrihed online, digital frihed og betydningen af et frit og åbent internet i alle internationale fora, herunder FN’s Internet Governance Forum, G8, G20, OSCE og Europarådet;

Bekæmpelse af terrorisme

161.

gentager sin utvetydige fordømmelse af terrorisme og sin fulde støtte til foranstaltninger, der sigter mod at udrydde terrororganisationer, navnlig Daesh, som udgør en klar trussel mod den regionale og internationale sikkerhed, men minder samtidig om, at disse foranstaltninger altid bør overholde den internationale menneskerettighedslovgivning fuldt ud; støtter gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution 2178 (2014) om imødegåelse af truslerne fra udenlandske terrorkrigere og af de vejledende principper fra Madrid, der skal dæmme op for strømmen af udenlandske terrorkrigere;

162.

minder om, at Unionens handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati fremhæver behovet for at sikre, at respekt for menings- og ytringsfriheden integreres i udarbejdelsen af politikker og programmer vedrørende terrorismebekæmpelse, herunder anvendelsen af digitale overvågningsteknologier; understreger, at medlemsstaterne bør gøre fuld brug af de eksisterende instrumenter til at bekæmpe radikalisering af europæiske borgere og bør udvikle effektive programmer for at imødegå terroristisk og ekstremistisk propaganda og rekrutteringsmetoder, navnlig online, og for at forebygge radikalisering; understreger, at det som en hasteforanstaltning er nødvendigt med en samordnet EU-aktion, og at medlemsstaterne skal samarbejde om følsomme områder, navnlig informations- og efterretningsdeling;

163.

opfordrer Unionen til at fortsætte med at samarbejde med FN om bekæmpelse af finansiering af terrorisme, herunder gennem anvendelse af eksisterende mekanismer til at udpege terrorister og terrororganisationer, og til at styrke ordninger for indefrysning af aktiver på verdensplan under overholdelse af internationale standarder for en behørig rettergang og retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på effektiv vis og som en hasteforanstaltning at rejse dette spørgsmål over for stater, som finansierer eller støtter terrorganisationer, eller som tillader deres borgere at gøre det;

Dødsstraf

164.

minder om Unionens nultolerance over for dødsstraf og gentager sin vedvarende modstand mod dødsstraf, tortur, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf i alle tilfælde og under alle omstændigheder;

165.

glæder sig over afskaffelsen af dødsstraf i Fiji, Surinam, Mongoliet og staten Nebraska i USA;

166.

er dybt foruroliget over genoptagelsen af henrettelser i en række lande i løbet af de seneste år; beklager, at politiske ledere i andre lande også overvejer at genindføre dødsstraffen; udtrykker alvorlig bekymring over den rapporterede stigning i antallet af dødsdomme i verden i 2015, navnlig i Kina, Egypten, Iran, Nigeria, Pakistan og Saudi-Arabien; minder myndighederne i disse lande om, at de er kontraherende parter i konventionen om barnets rettigheder, der udtrykkeligt forbyder anvendelsen af dødsstraf for forbrydelser begået af personer under 18 år;

167.

er navnlig bekymret over det stigende antal dødsstraffe, der afsiges i masseretssager uden sikkerhed for overholdelse af de minimumsstandarder for en retfærdig rettergang, der kræves i international ret;

168.

tager skarpt afstand fra stigningen i afsigelsen af dødsdomme for narkotikarelaterede lovovertrædelser og opfordrer til, at man udelukker anvendelse af dødsstraf og summariske henrettelser for denne type lovovertrædelser;

169.

opfordrer de stater, der har afskaffet dødsstraf, eller har et længerevarende moratorium for dødsstraf, til at holde fast ved deres forpligtelser og ikke genindføre dødsstraf; opfordrer Unionen til fortsat at anvende samarbejde og diplomati i alle mulige fora i hele verden til at bekæmpe dødsstraf samt forsøge at sikre, at retten til en retfærdig rettergang respekteres fuldt ud for alle personer, der risikerer dødsstraf; understreger, at det er vigtigt, at Unionen bliver ved med at overvåge omstændighederne omkring henrettelser i de lande, der fortsat bruger dødsstraf, for at sikre, at listen over personer, der dødsdømme, offentliggøres, og at de henrettedes kroppe overdrages til familierne;

170.

insisterer på, at det er vigtigt, at Unionen opretholder en højt profileret politik med sigte på afskaffelse af dødsstraf i hele verden, i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf, der blev revideret i 2013, og at Unionen fortsætter med at bekæmpe dødsstraf; opfordrer Unionen til at arbejde videre hen imod en universel afskaffelse af dødsstraf, undersøge nye måder, hvorpå man kan føre kampagne med henblik herpå, samt støtte foranstaltninger i tilknytning til EIDHR med sigte på at forhindre dødsdomme og henrettelser; anmoder om, at EU-delegationerne fortsætter med at organisere oplysningskampagner med dette formål;

Bekæmpelse af tortur og mishandling

171.

udtrykker dyb bekymring over den fortsatte brug af tortur og mishandling af frihedsberøvede personer, bl.a. med henblik på fremtvingelse af tilståelser, der efterfølgende anvendes i straffesager, der åbenlyst ikke lever op til de internationale standarder for en retfærdig rettergang;

172.

beklager dybt den udbredte anvendelse af tortur og mishandling af afvigende medlemmer af samfundet for at bringe dem til tavshed samt mod sårbare grupper, såsom etniske, sproglige og religiøse mindretal og LGBTI-personer, kvinder, børn, asylansøgere og migranter;

173.

fordømmer på det kraftigste den tortur og mishandling, som Daesh og andre terror- og paramilitære organisationer står bag; giver udtryk for sin solidaritet med alle de voldsramte ofres familier og samfund; fordømmer Daeshs og andre terror- eller paramilitære organisationers fremfærd med diskrimination af og angreb på mindretalsgrupper; opfordrer Unionen, dens medlemsstater og det internationale samfund til at intensivere deres bestræbelser på at forhindre yderligere lidelser på en effektiv måde;

174.

mener, at tilbageholdelses- og fængselsforholdene i en række lande giver anledning til alvorlig bekymring; finder det afgørende af bekæmpe alle former for tortur og mishandling af tilbageholdte, herunder psykologisk tortur, og at fremskynde bestræbelserne på at sikre overensstemmelse med relevant international ret, herunder med hensyn til adgang til sundhedspleje og lægemidler; fordømmer kraftigt krænkelserne af denne internationale ret og mener, at afvisning af at behandle fanger for sygdomme som hepatitis eller HIV er det samme som at undlade at komme en person, der er i fare, til undsætning;

175.

opfordrer lyset af de vedvarende rapporter om udbredt brug af summariske henrettelser, tortur og mishandling over hele verden EU-Udenrigstjenesten til i dialoger på alle niveauer og i alle fora at intensivere Unionens indsats mod summariske henrettelser, tortur og anden mishandling i overensstemmelse med retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf;

176.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til på en systematisk måde fortsat at give udtryk for bekymring over tortur og mishandling i menneskerettighedsdialoger med de pågældende lande samt i offentlige erklæringer og opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til at overvåge sager om tortur og mishandling, tage konkrete skridt til at fremme en fuldstændig afskaffelse heraf, følge de relevante straffesager og benytte alle de instrumenter, de har til rådighed, for at bistå de berørte personer;

Droner

177.

giver udtryk for sin alvorlige bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer medlemsstaterne til at formulere klare politiske og retlige holdninger om væbnede droner og gentager sin opfordring til en fælles EU-holdning om anvendelsen af væbnede droner, som skal overholde menneskerettighederne og den humanitære folkeret og tage fat på spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarsplacering, beskyttelse af civile og gennemsigtighed; opfordrer endnu en gang Unionen til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; opfordrer Unionen til at modsætte sig og forbyde praksis med udenretslige målrettede drab og til at forpligte sig til at sikre passende foranstaltninger i overensstemmelse med nationale og internationale retlige forpligtelser, hvis der er rimelig grund til at antage, at en enkeltperson eller en gruppering inden for deres jurisdiktion kan have forbindelse med ulovlige målrettede drab i udlandet; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Rådet til at indføje droner og fuldautomatiske våben i de relevante europæiske og internationale nedrustnings- og våbenkontrolmekanismer og opfordrer medlemsstaterne til at deltage i og styrke disse kontrolmekanismer; opfordrer Unionen til at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed fra sine medlemsstaters side ikke mindst over for tredjelande i forbindelse med anvendelse af væbnede droner med hensyn til retsgrundlaget for deres anvendelse og det operative ansvar for at muliggøre retslig undersøgelse af droneangreb og sikre, at ofre for ulovlige droneangreb har reel adgang til retsmidler;

178.

fremhæver Unionens forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; opfordrer Unionen til at modsætte sig og forbyde praksissen med lovløse, målrettede drab;

179.

opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelsen af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner til såvel civile som militære formål; opfordrer til, at der foretages analyser af indvirkningen på menneskerettighederne i forbindelse med fremtidige droneudviklingsprojekter;

180.

understreger, at teknologiernes betydning for forbedring af menneskerettighederne bør integreres i EU-politikker og -programmer med henblik på, at der kan gøres fremskridt med hensyn til beskyttelsen af menneskerettighederne, og for at fremme demokrati, retsstatsforhold og god regeringsførelse samt fredelig konfliktløsning;

Støtte til demokrati og valg samt valgobservation

181.

minder om, at et åbent rum for civilsamfundet, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed og behørig respekt for retsstaten er nøgleelementer i retfærdige og demokratiske valg; opfordrer Unionen til at sikre, at der gives lokale NGO’er mulighed for at observere og overvåge valgafviklingen på retmæssig vis; understreger, at korruption truer muligheden for, at alle i lige grad kan nyde godt af menneskerettighederne, og undergraver de demokratiske processer; mener, at Unionen bør fremhæve betydningen af integritet, ansvarlighed og sund forvaltning af offentlige anliggender, i alle dialoger med tredjelande som fastsat i FN’s konvention mod korruption; minder om nødvendigheden af, at Unionen fastholder sit tilsagn til sine partnere, navnlig i sit nabolag, om at støtte sociale og politiske reformer, beskytte menneskerettighederne og bistå med indførelse af retsstatsprincippet, som det bedste middel til at styrke den internationale orden og sikre stabiliteten i sit nabolag; understreger i denne forbindelse, at revisionen af naboskabspolitikken har givet en mulighed for at bekræfte, at forsvaret af universelle værdier og fremme af menneskerettigheder er centrale målsætninger for Unionen; minder om, at de erfaringer, som er indhøstet af Unionen, politikere, akademikere, medier, NGO'er og civilsamfundet, og erfaringerne fra overgangen til demokrati i forbindelse med udvidelses- og naboskabspolitikkerne vil kunne bidrage positivt til at pege på eksempler på bedste praksis, der kan tjene til at støtte og konsolidere andre demokratiseringsprocesser rundt om i verden; påskønner i denne forbindelse det arbejde, der udføres af Den Europæiske Demokratifond og EU-programmer til støtte af civilsamfundsorganisationer, især EIDHR;

182.

anbefaler, at Unionen udvikler en mere omfattende tilgang til demokratiseringsprocesserne, da valgovervågning kun udgør én dimension i et længere og bredere forløb; gentager, at politisk omstilling og demokratisering kun kan blive bæredygtig og succesfuld, hvis det kombineres med respekt for menneskerettigheder og lige adgang til de demokratiske processer for kvinder, personer med handicap og andre marginaliserede grupper, respekt for menneskerettighederne, fremme af retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, forsoning, retsstatsprincipperne og oprettelse af demokratiske institutioner; understreger, at bekæmpelse af korruption i lande, der undergår demokratiseringsprocesser, bør være en prioritet for Unionen, da dette problem hindrer beskyttelse og fremme af god forvaltningsskik, nærer organiseret kriminalitet og er forbundet med valgsvindel;

183.

påskønner den fælles meddelelse om revision af den europæiske naboskabspolitik og minder om, at Unionens forbindelser med sine nabolande, som det fremgår af TEU, skal bygge på Unionens værdier, som omfatter menneskerettigheder og demokrati; understreger, at bidrag til stabilisering af naboskabet og fremme af demokrati, retsstaten, god forvaltningsskik og menneskerettigheder er indbyrdes forbundet;

184.

understreger, at Unionen fortsat bør støtte demokratiske og effektive menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundet i nabolandene; glæder sig over i denne sammenhæng at kunne bemærke Den Europæiske Demokratifonds vedvarende indsats i de østlige og sydlige nabolande til fremme af respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne og demokratiske principper;

185.

understreger, at udvidelsespolitikken er et af de stærkeste værktøjer til at styrke respekten for demokratiske principper og menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at vedblive med at støtte styrkelsen af demokratiske politiske kulturer, respekten for retsstaten, mediernes og retsvæsenets uafhængighed og bekæmpelse af korruption i kandidat- og potentielle kandidatlande;

186.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at vedblive med at yde fuld støtte til igangværende demokratiske processer i tredjelande samt til politiske dialog mellem regerende partier og oppositionspartier og civilsamfundet; insisterer på vigtigheden af at følge op på valgobservationsmissionernes henstillinger som led i Unionens indsats for demokratistøtte og som led i menneskerettighedsstrategierne for de berørte lande; opfordrer til tættere koordinering og samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen/EU-Udenrigstjenesten for at sikre en opfølgning på gennemførelsen af disse henstillinger samt anvendelsen af den målrettede finansielle og tekniske støtte, som Unionen kan yde; opfordrer Kommissionen til at komme med en overordnet vurdering af valgobservationsforløb;

187.

opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til i den geografiske del af Unionens årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden at indføje et særligt afsnit — under de berørte lande — om gennemførelsen af henstillinger, der er vedtaget i forbindelse med valgobservationsmissioner; minder om Kommissionens, EU-Udenrigstjenestens og medlemsstaternes tilsagn i den nye handlingsplan om at samarbejde mere beslutsomt og konsekvent med valgadministrationsorganer, parlamentariske institutioner og civilsamfundsorganisationer i tredjelande for at bidrage til at styrke dem og dermed også de demokratiske processer;

188.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens arbejde med valg — observation og assistance — kombineres med lignende støtte til andre vigtige aktører i et demokratisk system såsom politiske partier, parlamenter, lokale myndigheder, uafhængige medier og civilsamfundet;

189.

opfordrer Unionen til fortsat at arbejde på at definere bedste praksis på dette område, herunder i forbindelse med konfliktforebyggelsesforanstaltninger, mægling og befordring af dialog med henblik på at udvikle en konsekvent, fleksibel og troværdig EU-tilgang;

190.

anerkender EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes succesfulde arbejde med at udarbejde den anden generation af demokratianalyser og fremskridtene med demokratihandlingsplanen og opfordrer NF/HR til at sikre, at handlingsplanen omsættes til konkret støtte til demokrati på området;

191.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at lade erfaringen med demokratianalyser danne grundlag for integrering af denne analyse i sin indsats udadtil og bemærker, at selv om tilføjelsen af demokrati i landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati er velkommen, er det ikke tilstrækkeligt til at opnå en virkelig og indgående forståelse for demokrati i et partnerskabsland;

o o

192.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR samt til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.

(1) http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/cedaw.htm

(2) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 57.

(3) http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/CMW.aspx

(4) A/RES/41/128.

(5) http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/69/2

(6) http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/Vienna.aspx

(7) http://www.un.org/womenwatch/daw/beijing/pdf/BDPfA%20E.pdf

(8) http://www.unfpa.org/sites/default/files/pub-pdf/programme_of_action_Web%20ENGLISH.pdf

(9) http://www.ohchr.org/Documents/Publications/PTS-4Rev1-NHRI_en.pdf

(10) https://europa.eu/globalstrategy/en/global-strategy-foreign-and-security-policy-european-union

(11) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11855-2012-INIT/da/pdf

(12) https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/111817.pdf

(13) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A52009XG1215(01)

(14) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10897-2015-INIT/da/pdf

(15) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 174.

(16) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/foraff/137584.pdf

(17) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10255-2016-INIT/da/pdf

(18) http://www.consilium.europa.eu/en/meetings/fac/2015/10/st13201-en15_pdf/

(19) http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/06/16-epsco-conclusions-lgbti-equality/

(20) http://ec.europa.eu/justice/discrimination/files/lgbti_actionlist_en.pdf

(21) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9242-2015-INIT/da/pdf

(22) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2015/07/20-fac-migration-conclusions/

(23) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12002-2015-REV-1/da/pdf

(24) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12098-2015-INIT/da/pdf

(25) EUT L 43 af 18.2.2015, s. 29.

(26) http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%2015559%202014%20INIT

(27) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/130243.pdf

(28) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12525-2016-INIT/da/pdf

(29) https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMContent? documentId=090000168008482e

(30) EUT L 76 af 22.3.2011, s. 56.

(31) http://www.consilium.europa.eu/en/meetings/international-summit/2015/11/action_plan_en_pdf/

(32) http://www.securitycouncilreport.org/atf/cf/%7B65BFCF9B-6D27-4E9C-8CD3-CF6E4FF96FF9%7D/s_res_2242.pdf

(33) http://www.securitycouncilreport.org/atf/cf/%7B65BFCF9B-6D27-4E9C-8CD3-CF6E4FF96FF9%7D/CAC%20S%20RES%201820.pdf

(34) http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=S/RES/1325(2000)

(35) http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/69/167

(36) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0337.

(37) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0300.

(38) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0201.

(39) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0102.

(40) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0051.

(41) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.

(42) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0317.

(43) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0350.

(44) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0348.

(45) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0288.

(46) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 130.

(47) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 178.

(48) EUT C 234 af 28.6.2016, s. 25.

(49) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0172.

(50) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 69.

(51) http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/RegularSessions/Session31/Documents/A_ HRC_31_56_en.doc

(52) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 105.

(53) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 24.

(54) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 115.

(55) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 165.

(56) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 69.

(57) A/HRC/RES/24/35.

(58) https://www.democracyendowment.eu/annual-report/.

(59) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 25.

(60) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/july/tradoc_153591.pdf

(61) Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Nigeria, Somalia, Mauretanien, Sudan, Sierra Leone, Yemen, Afghanistan, Pakistan, Qatar, Iran og Maldiverne.

Top