Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016DP0395

    Europa-Parlamentets afgørelse af 25. oktober 2016 om anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet (2016/2108(IMM))

    EUT C 215 af 19.6.2018, p. 243–244 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.6.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 215/243


    P8_TA(2016)0395

    Anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet

    Europa-Parlamentets afgørelse af 25. oktober 2016 om anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet (2016/2108(IMM))

    (2018/C 215/36)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til to anmodninger om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet, som blev fremsendt af statsadvokaten ved appeldomstolen i Paris den 14. marts 2016, og hvorom der er blevet givet meddelelse på plenarforsamlingen den 8. juni 2016, i forbindelse med to verserende sager ved undersøgelsesdommerne ved retten i første instans i Paris om opfordring til racehad (2211/15/21 og 2226/15/9), som begge vedrører samme sagsgenstand,

    der har hørt Jean-Marie Le Pen, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

    der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

    der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol afsagde den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1),

    der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning,

    der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

    der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0301/2016),

    A.

    der henviser til, at to undersøgelsesdommere ved retten i første instans i Paris har anmodet om ophævelse af Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet i forbindelse med en påstået strafbar handling;

    B.

    der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

    C.

    der henviser til, at artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning foreskriver, at »medlemmer af Parlamentet […] ikke [må] retsforfølges, eftersøges, anholdes, tilbageholdes eller dømmes på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv«, og at medlemmer af Parlamentet »i strafferetligt øjemed [ikke kan] udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning« uden tilladelse fra Parlamentet;

    D.

    der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

    E.

    der henviser til, at formålet med denne bestemmelse er at sikre, at medlemmerne af Europa-Parlamentet principielt har ytringsfrihed, men at denne ret til ytringsfrihed ikke giver ret til bagvaskelse, injurier, tilskyndelse til had eller til at rejse tvivl om andres ære eller enhver anden ytring, som udgør en krænkelse af artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

    F.

    der henviser til, at bestemmelserne om parlamentarisk immunitet skal fortolkes i lyset af værdierne, målene og principperne i EU-traktaterne;

    G.

    der henviser til, at denne absolutte immunitet for medlemmer af Europa-Parlamentet ikke kun dækker holdninger, der tilkendegives af et medlem på Parlamentets officielle møder, men også ytringer andre steder, f.eks. i medierne, når der »foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv«;

    H.

    der henviser til, at Jean-Marie Le Pen anklages for at have fremsat en offentlig opfordring til racehad i en videooptagelse, som blev offentliggjort den 6. juni 2014;

    I.

    der henviser til, at der ikke foreligger nogen forbindelse mellem den pågældende udtalelse og Jean-Marie Le Pens parlamentariske hverv, og at Jean-Marie Le Pen derfor ikke har handlet under udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

    J.

    der henviser til, at der ikke er noget grundlag for en mistanke om, at der foreligger fumus persecutionis, dvs. forsøg på at forhindre Jean-Marie Pen i at udføre sit parlamentariske arbejde;

    1.

    vedtager at ophæve Jean-Marie Le Pens immunitet;

    2.

    pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks kompetente myndigheder.

    (1)  Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


    Top