Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0431

    Sag C-431/16: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 15. marts 2018 — Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) og Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS) mod José Blanco Marqués (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — social sikring af vandrende arbejdstagere — forordning (EØF) nr. 1408/71 — artikel 12 og 46a-46c — ydelser af samme art — begreb — antikumulationsreglen — begreb — betingelser — national regel, der fastsætter et tillæg til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed for arbejdstagere på 55 år eller derover — berostillelse af tillægget i tilfælde af beskæftigelse eller modtagelse af en alderspension)

    EUT C 166 af 14.5.2018, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    14.5.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 166/8


    Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 15. marts 2018 — Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) og Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS) mod José Blanco Marqués (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien)

    (Sag C-431/16) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 12 og 46a-46c - ydelser af samme art - begreb - antikumulationsreglen - begreb - betingelser - national regel, der fastsætter et tillæg til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed for arbejdstagere på 55 år eller derover - berostillelse af tillægget i tilfælde af beskæftigelse eller modtagelse af en alderspension))

    (2018/C 166/10)

    Processprog: spansk

    Den forelæggende ret

    Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) og Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS)

    Sagsøgt: José Blanco Marqués

    Konklusion

    1)

    En national bestemmelse som den, der er omhandlet i hovedsagen, i henhold til hvilken tillægget til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed sættes i bero i den periode, hvor den person, der har krav på denne pension, modtager en alderspension i en anden medlemsstat eller i Schweiz, udgør en bestemmelse om nedsættelse som omhandlet i artikel 12, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 592/2008 af 17. juni 2008.

    2)

    Artikel 46a, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 592/2008, skal fortolkes således, at begrebet »lovgivningen i førstnævnte medlemsstat« skal forstås således, at det omfatter den fortolkning, som en national domstol, der er den øverste domstol, har foretaget af en national lovgivningsbestemmelse.

    3)

    Et tillæg til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed, som tildeles en arbejdstager i henhold til en medlemsstats lovgivning således som den i hovedsagen omhandlede, og en alderspension, som samme arbejdstager har opnået i Schweiz, skal anses for at være af samme art som omhandlet i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 592/2008.

    4)

    Artikel 46b, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 592/2008, skal fortolkes således, at en national antikumulationsregel som den, der følger af artikel 6 i Decreto 1646/1972 para la aplicación de la ley 24/1972, de 21 de junio, en materia de prestaciones del Régimen General de la Seguridad Social (dekret nr. 1646/1972 om anvendelsen af lov nr. 24/1972 af 21.6.1972 om ydelser fra den almindelige ordning for social sikring) af 23. juni 1972, ikke finder anvendelse på en ydelse, der beregnes i henhold til den nævnte forordnings artikel 46, stk. 1, litra a), nr. i), når denne ydelse ikke er anført i bilag IV, afsnit D, til samme forordning.


    (1)  EUT C 402 af 31.10.2016.


    Top