EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CA0688
Joined Cases C-688/15 and C-109/16: Judgment of the Court (Fifth Chamber) of 22 March 2018 (requests for a preliminary ruling from the Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Lithuania) — proceedings brought by Agnieška Anisimovienė and Others (C-688/15) and ‘Indėlių ir investicijų draudimas’ VĮ (C-109/16) (References for a preliminary ruling — Deposit-guarantee and investor-compensation schemes — Directive 94/19/EC — Article 1(1) — Deposits — Temporary situations deriving from normal banking transactions — Directive 97/9/EC — Second subparagraph of Article 2(2) — Money owed to or belonging to an investor and held on his behalf by an investment firm in connection with investment business — Credit institution which issues transferable securities — Funds transferred by individuals to that institution in respect of subscription to future transferable securities — Application of Directive 2004/39/EC — Insolvency of that institution before the transferable securities in question are issued — Public undertaking entrusted with the deposit-guarantee and investor-compensation schemes — Ability to rely on Directives 94/19/EC and 97/9/EC against that undertaking)
Forenede sager C-688/15 og C-109/16: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. marts 2018 — Agnieška Anisimovienė m.fl. (C-688/15) mod »Indėlių ir investicijų draudimas« VĮ (C-109/16) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — indskudsgaranti- og investorgarantiordninger — direktiv 94/19/EF — artikel 1, nr. 1) — indskud — mellemtransaktioner foretaget som led i almindelige bankforretninger — direktiv 97/9/EF — artikel 2, stk. 2, andet afsnit — midler, som en investor har til gode eller ejer, og som opbevares for den pågældende af et investeringsselskab i forbindelse med investeringsvirksomhed — kreditinstitut, der udsteder værdipapirer — midler overdraget af enkeltpersoner til dette institut med henblik på tegning af fremtidige værdipapirer — anvendelse af direktiv 2004/39/EF — det nævnte instituts konkurs inden udstedelsen af de pågældende værdipapirer — offentligt selskab, der har ansvaret for indskudsgaranti- og investorgarantiordningerne — ikke muligt at støtte ret på direktiv 94/19/EF og 97/9/EF over for dette selskab)
Forenede sager C-688/15 og C-109/16: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. marts 2018 — Agnieška Anisimovienė m.fl. (C-688/15) mod »Indėlių ir investicijų draudimas« VĮ (C-109/16) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — indskudsgaranti- og investorgarantiordninger — direktiv 94/19/EF — artikel 1, nr. 1) — indskud — mellemtransaktioner foretaget som led i almindelige bankforretninger — direktiv 97/9/EF — artikel 2, stk. 2, andet afsnit — midler, som en investor har til gode eller ejer, og som opbevares for den pågældende af et investeringsselskab i forbindelse med investeringsvirksomhed — kreditinstitut, der udsteder værdipapirer — midler overdraget af enkeltpersoner til dette institut med henblik på tegning af fremtidige værdipapirer — anvendelse af direktiv 2004/39/EF — det nævnte instituts konkurs inden udstedelsen af de pågældende værdipapirer — offentligt selskab, der har ansvaret for indskudsgaranti- og investorgarantiordningerne — ikke muligt at støtte ret på direktiv 94/19/EF og 97/9/EF over for dette selskab)
EUT C 166 af 14.5.2018, p. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
14.5.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 166/3 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. marts 2018 — Agnieška Anisimovienė m.fl. (C-688/15) mod »Indėlių ir investicijų draudimas« VĮ (C-109/16) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen)
(Forenede sager C-688/15 og C-109/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - indskudsgaranti- og investorgarantiordninger - direktiv 94/19/EF - artikel 1, nr. 1) - indskud - mellemtransaktioner foretaget som led i almindelige bankforretninger - direktiv 97/9/EF - artikel 2, stk. 2, andet afsnit - midler, som en investor har til gode eller ejer, og som opbevares for den pågældende af et investeringsselskab i forbindelse med investeringsvirksomhed - kreditinstitut, der udsteder værdipapirer - midler overdraget af enkeltpersoner til dette institut med henblik på tegning af fremtidige værdipapirer - anvendelse af direktiv 2004/39/EF - det nævnte instituts konkurs inden udstedelsen af de pågældende værdipapirer - offentligt selskab, der har ansvaret for indskudsgaranti- og investorgarantiordningerne - ikke muligt at støtte ret på direktiv 94/19/EF og 97/9/EF over for dette selskab))
(2018/C 166/03)
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos Aukščiausiasis Teismas
Parter i hovedsagen
Agnieška Anisimovienė m.fl.
procesdeltagere: bankas »Snoras« AB, under likvidation, »Indėlių ir investicijų draudimas« VĮ, bankas »Finasta« AB (sag C-688/15),
og
»Indėlių ir investicijų draudimas« VĮ
procesdeltagere: Alvydas Raišelis, bankas »Snoras« AB, under likvidation (sag C-109/16)
Konklusion
|
1) |
Bestemmelserne i dels Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger, dels Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009, skal fortolkes således, at fordringer, som er knyttet til midler, der er blevet hævet fra enkeltpersoners konti i et kreditinstitut, og som er blevet indsat på konti åbnet i dette instituts navn med henblik på tegning af fremtidige værdipapirer, som sidstnævnte skulle udstede, henhører under såvel de i direktiv 97/9 fastsatte investorgarantiordninger som de i direktiv 94/19 fastsatte indskudsgarantiordninger under omstændigheder, hvor udstedelsen af disse værdipapirer i sidste ende ikke blev gennemført som følge af instituttets konkurs. |
|
2) |
Artikel 2, stk. 3, i direktiv 97/9 skal fortolkes således, at i en situation, hvor fordringer henhører under såvel de i direktiv 94/19 fastsatte indskudsgarantiordninger som de i direktiv 97/9 fastsatte investorgarantiordninger, og hvor den nationale lovgiver ikke har henført sådanne fordringer til en ordning henhørende under den ene eller den anden af disse to direktiver, kan den påkendende ret ikke på grundlag af denne bestemmelse selv beslutte, hvilken ordning indehaverne af de pågældende fordringer kan påberåbe sig. I en sådan situation tilkommer det derimod de sidstnævnte at vælge garantibeløb i henhold til den ene eller den anden af de ordninger, der er indført i national ret med henblik på gennemførelsen af disse direktiver. |
|
3) |
Såvel artikel 1, nr. 1), i direktiv 94/19, som ændret ved direktiv 2009/14, som artikel 1, nr. 4), og artikel 2, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 97/9 skal fortolkes således, at enkeltpersoner kan påberåbe sig dem for nationale retsinstanser til støtte for krav om betaling af et garantibeløb over for et offentligt selskab, som i en medlemsstat har ansvaret for indskudsgaranti- og investorgarantiordningerne. |