19.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/21

—

Artikel 1, stk. 2-4, og artikel 2, 3 og 4 i afgørelse (EU) 2017/1861 (1) annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgerne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med det princip om god forvaltningsskik, der er fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og med sagsøgernes ret til forsvar.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF og begrundelsespligten, idet den ikke anvendte det markedsøkonomiske investorprincip og i stedet anvendte Altmark-kriterierne på forretningsforholdet mellem Cagliari lufthavn og sagsøgerne, herunder de angivelige støttebetalinger, selv om disse blev foretaget på grundlag af kontrakter, der var blevet indgået forud for vedtagelsen af lov nr. 10/2010.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om ikke-diskrimination ved ikke at anvende det markedsøkonomiske investorprincip på aftalerne mellem Cagliari lufthavn og sagsøgerne med den begrundelse, at regionen Sardinien kun var en minoritetsaktionær i Cagliari lufthavn.

4.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, idet den ikke identificerede Cagliari lufthavn som støttemodtager.

5.

Med det femte anbringende gøres gældende, at selv såfremt det antages, at Cagliari lufthavn var omfattet af lov nr. 10/2010, har Kommissionen tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, eftersom den skulle have anvendt det markedsøkonomiske investorprincip på Regionen Sardiniens adfærd, selv såfremt Kommissionens antagelse om, at Cagliari lufthavn var et passivt »middel« for Regionens midler, lægges til grund.

6.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at selv såfremt det endvidere antages, at lov nr. 10/2010 vedrører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, og at det markedsøkonomiske investorprincip ikke finder anvendelse, er den anfægtede afgørelse ikke desto mindre i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, idet det heri fejlagtigt er fastslået, at betalinger for marketingsydelser er skjult støtte til virksomhed vedrørende luftfartsruter.

7.

Med det syvende anbringende gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, idet den ikke har påvist selektivitet.

8.

Med det ottende anbringende gøres gældende, at selv såfremt Retten skulle fastslå, at der forelå støtte, har Kommissionen tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 2, TEUF ved at begå åbenbare fejl ved sine instrukser til medlemsstaten vedrørende fastlæggelsen af størrelsen af den støtte, der skal tilbagesøges.