15.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 58/65

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 165 og 166,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

—

der henviser til Københavnerklæringen af 30. november 2002 om udvidet europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (1),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (2),

—

der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010–2018) (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (4),

—

der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (6),

—

der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011»Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet« (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (8),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status som praktikant og lærling (9),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (10),

—

der henviser til de forskellige instrumenter til anerkendelse af kompetencer såsom den europæiske ramme for certificering (CEC), det europæiske meritoverførselssystem (ECTS), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) og projektet om europæiske færdigheder/kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 med titlen »Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater« (COM(2012)0669),

—

der henviser til rapporten af 28. januar 2014 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (COM(2014)0030),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse,

—

der henviser til erklæringen fra ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse af 22. juni 2015 om et nyt sæt resultatmål på mellemlang sigt vedrørende erhvervsuddannelse for perioden 2015-2020,

—

der henviser til Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination ved hjælp af uddannelse, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris (8496/15),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0049/2016),

A.

der henviser til, at læringsmobilitet og uddannelsesmobilitet er vigtige for personlig udvikling, unge menneskers sociale inklusion, multikulturel dialog, tolerance, evnen til at arbejde i et interkulturelt miljø og aktivt medborgerskab, og at de klart har vist deres potentiale til at bidrage til uddannelse på højt niveau og beskæftigelsesegnethed;

B.

der henviser til, at læringsmobilitet og uddannelsesmobilitet bør styrkes yderligere i forbindelse med såvel aktuelle som flere på hinanden følgende EU-programmer på det uddannelses-, beskæftigelses- og samhørighedspolitiske område;

C.

der henviser til, at de europæiske ministre med ansvar for erhvervsuddannelse i 2002 lancerede »Københavnprocessen« med henblik på at udvide det europæiske samarbejde på dette område med det sigte at forbedre erhvervsuddannelsernes resultater, kvalitet og tiltrækningskraft i Europa;

D.

der henviser til, at Københavnprocessen er baseret på gensidigt aftalte prioriteter, der regelmæssigt revideres, og som bl.a. har til formål at befordre mobilitet og fremme anvendelsen af forskellige erhvervsuddannelsesmuligheder i en livslang læringskontekst;

E.

der henviser til, at arbejdsløsheden i EU ifølge Eurostat stadig lå helt oppe på 10,2 % i 2014, til trods for at der var en langsom forbedring i gang; der henviser til, at den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshedsprocent i EU i øjeblikket ligger på 22,1 %, mens kun 51 % af arbejdstagerne i aldersgruppen 55-64 år er i arbejde, og at kønsforskellen i beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere ligger på 13,6 procentpoint;

F.

der henviser til, at ikke-formel og uformel læring og erhvervsuddannelse kan udgøre et vigtigt bidrag med hensyn til at tackle de nuværende udfordringer inden for livslang læring såsom skolefrafald, det uacceptabelt store antal unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse (NEET), og manglen på kvalificeret arbejdskraft og mismatch;

G.

der henviser til, at den fortsatte uoverensstemmelse mellem de udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet fremgår af den høje procentdel af ledige stillinger i Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2015;

H.

der henviser til, at sprogkundskaber er ringere inden for erhvervsuddannelserne og nødvendiggør en specifik styrket indsats;

I.

der henviser til, at det er nødvendigt at bekræfte det politiske tilsagn om at støtte EU-indsatsen inden for livslang læring og erhvervsuddannelse, navnlig gennem mobilitetsaktiviteter, der fokuserer på udviklingen af tværfaglige kvalifikationer såsom tilpasningsevne, nysgerrighed, indlæringskompetence, samarbejdsevne og medborgerkompetence;

J.

der henviser til, at den seneste socioøkonomiske udvikling har fremhævet behovet for ikke blot at gøre livslang læring og erhvervsuddannelsessystemer mere effektiv, men også mere tilgængelig og inklusiv for så vidt angår dårligt stillede grupper og personer med særlige behov; der henviser til, at bredere adgang til uddannelse ikke bør gennemføres på bekostning af uddannelsens kvalitet;

K.

der henviser til, at løbende økonomisk støtte til mobilitetsforanstaltninger og -aktiviteter vedrørende livslang læring og viden inden for erhvervsuddannelse er yderst vigtig, specielt i den nuværende periode med økonomisk krise;

L.

der henviser til, at det regionale og lokale plan er afgørende for at støtte initiativer, der undersøger nye veje inden for mobilitet med henblik på at sikre effektiviteten, gennemsigtigheden og kvaliteten af midler og programmer, som vedrører erhvervsuddannelse; der henviser til, at unges og lærlinges mobilitet i forbindelse med erhvervsuddannelse, som fremmes på regionalt og lokalt plan, bør koordineres i en bred proces kendetegnet ved demokratisk og deltagerorienteret styring, der sigter mod at løse de mest relevante socioøkonomiske og miljømæssige spørgsmål under inddragelse af mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, nystartede virksomheder, lokalsamfund og arbejdsmarkedets parter;

M.

der henviser til, at iværksættere, handels- og industrikamre samt de tilsvarende faglige organisationer for håndværk og landbrugere såvel som fagforeninger og andre relevante arbejdsmarkedsparter bør inddrages aktivt i udformningen, tilrettelæggelsen, iværksættelsen og finansieringen af erhvervsuddannelserne, herunder mobiliteten; der henviser til, at med hensyn til udformningen af erhvervsuddannelserne bør en social dimension rettes mod at omfatte områder såsom fair handel, socialt iværksætteri og alternative forretningsmodeller såsom kooperativer, og den bør tilrettelægges med relevante partnere på disse områder;

N.

der henviser til, at selv om ungdomsmobilitet bør fremmes for at forbedre beskæftigelsesegnetheden, må det ikke blive den eneste løsning, der sættes i værk over for ungdomsarbejdsløsheden;

1.

mener, at uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed og et offentligt gode, som alle bør have lige adgang til; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte ind over for alle socioøkonomiske begrænsninger, der hindrer lige adgang for alle til erhvervsuddannelsesmuligheder, herunder mobilitet; anerkender, at den rolle, som eksisterende programmer og initiativer for mobilitet spiller, og resultaterne heraf inden for erhvervsuddannelser, bør styrkes, hvad angår tilgængelighed, åbenhed og inklusion med henblik på at fremme en individualiseret tilgang til uddannelse, mindske skolefrafald og garantere lige adgang til Erasmus+-mobilitetstiltag for dårligt stillede grupper og dem med særlige behov; understreger derfor behovet for en række fleksible, diversificerede og tilpassede mobilitetsmuligheder til uddannelse, med bibeholdt kønsperspektiv, for personer med indvandrerbaggrund eller økonomisk dårligt stillede familier, elever fra fjerntliggende regioner, handicappede og personer med andre specifikke behov;

2.

fastholder, at der i forbindelse med spørgsmålet om mobilitet og uddannelse er behov for at holde sig kønsaspektet for øje og tage hensyn til behovet hos personer, der er udsat for forskellige former for forskelsbehandling, herunder handicappede, LGBTI-personer og personer, der stammer fra marginaliserede samfundsgrupper; opfordrer på denne baggrund til yderligere foranstaltninger for at fremme adgangen for personer fra dårligt stillede grupper eller med særlige behov til Erasmus+-mobilitetstiltag;

3.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og vigtige involverede parter til at øge erhvervsuddannelsesprogrammernes synlighed med henblik på at fjerne kulturelle barrierer og bekæmpe fænomenerne manglende motivation, manglende proaktiv indstilling og manglende sprogfærdigheder, især i de områder, der er hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed; mener, at det må sikres, at alle borgere uden forskel har adgang til disse programmer; opfordrer til, at der fokuseres på grupper, som risikerer arbejdsløshed, såsom personer med handicap; opfordrer til, at adgangen til erhvervsuddannelserne og kvalifikationer gøres lettere ved at fremme tilpasning i lærlingeuddannelser og muligheden for justering af ordninger, samt ved at fremme uddannelsesmuligheder for grupper med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder og arbejdstagere med kvalifikationer på lavt niveau eller mellemniveau; minder om, at der skal tages hensyn til kønsbalancen i adgangen til sådanne erfaringer som led i effektiv fremme af VET-mobilitetsprogrammerne blandt kvinder; mener, at der bør fastsættes ambitiøse mål i denne henseende, og at fremskridtene bør overvåges;

4.

fremhæver kønsskævheden inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), for så vidt angår uddannelse, kvalifikationer og beskæftigelse i hele EU, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig fuldt ud til Erasmus+ og til at gøre brug af denne mekanisme som en vigtig mulighed for at udvikle STEM-uddannelserne med henblik på at øge kvinders mulighed for at vælge en karriere inden for STEM-området og dermed reducere den eksisterende kvalifikationskløft på dette område;

5.

fremhæver betydningen af et fælles europæisk uddannelsesområde baseret på en stærk mobilitetskomponent, der ikke kun omfatter videregående uddannelse, men også erhvervsuddannelse, og som kan bidrage til dannelse og udvikling af en stærkere europæisk identitet og øget medborgerskab;

6.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre alle bestræbelser på at nå målene i den europæiske strategi for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020; mener, at mobilitet skal tage hensyn til aspektet vedrørende erhvervsrettet efteruddannelse (CVET), fordi det er afgørende for at forbedre og ajourføre færdigheder og ekspertise; understreger, at livslang læring og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for at give langtidsledige bedre beskæftigelsesmuligheder;

7.

mener, at ovennævnte samarbejde bør resultere i en revision af kravene med henblik på at sikre, at de er relevante, for så vidt angår varighed, indhold, kompetencer og læringsresultater, samtidig med at mobilitet mellem erhvervsuddannelsescentre og arbejdspladser kombineres, og længerevarende (f.eks. 6-måneders) praktikperioder prioriteres i forhold til kortvarige;

8.

noterer sig, at de EU-midler, der tildeles Erasmus+ og erhvervsuddannelses-programmer, ikke er proportionale med antallet af eller behovene hos de potentielle interesserede i den mobilitet, som disse ordninger tilbyder, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme bilaterale aftaler med henblik på at supplere aktiviteterne under Erasmus+-programmet og de europæiske erhvervsuddannelses-programmer og således øge unge europæeres mobilitet;

9.

anerkender den vigtige rolle, som eksisterende programmer og initiativer for mobilitet spiller, og resultaterne heraf, såsom nøgleaktion 1 under Erasmus+, Europass, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) og den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF); opfordrer Kommissionen til at lancere et »europæisk e-kort for studerende«, der medfører status som EU-studerende i en mobilitetssammenhæng, og som giver adgang til tjenesteydelser;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne, såvel som EU-agenturer såsom Cedefop, til at træffe foranstaltninger for at forbedre mobilitetsprogrammerne inden for erhvervsuddannelse, således at de giver merværdi for alle deltagere, for så vidt angår kvalifikationer, anerkendelse og indhold, og til at sikre, at der indføres kvalitetsstandarder for lærlingeuddannelsen;

11.

påpeger, at mobilitetsinitiativerne bidrager til ikke blot at styrke de studerendes civilsamfundsværdier og følelse af at høre til Europa, men også øge deres akademiske kvalifikationer og jobmuligheder, nærmere bestemt de kvalifikationer, der er forbundet med problemløsning, kapacitet, planlægning og strukturering, evnen til at handle og tilpasse sig nye situationer, iværksættervirksomhed, lederskab og beslutningstagning, socialt ansvar, kendskab til fremmedsprog og evnen til at kommunikere og arbejde i et team samt de personlige færdigheder, som påvirker beskæftigelsesegnethed, såsom tillid, motivation, nysgerrighed, kritisk og kreativ tænkning, initiativ og gennemslagskraft;

12.

insisterer på nødvendigheden af at lette gennemførelsen af mobilitetstiltag som led i Erasmus+ ved at tage skridt til at forbedre ansøgningernes succesrate, forenkle udformningen og anvendelsen af elektroniske redskaber til forvaltning af mobilitet, øge bevidstheden om værdien af mobilitetsprogrammer i alle almene og erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner i Unionen samt tilvejebringe mere målrettede oplysninger og en mere målrettet uddannelse af modtagerne og formidlerne af disse programmer og foranstaltninger, herunder medarbejdere på skoler og højere læreanstalter; understreger i den forbindelse vigtigheden af det bidrag, Det Europæiske Skolenetværk yder; anmoder Kommissionen om at nedbringe den nuværende uforholdsmæssigt store og alt for komplekse administrative byrde for både ansøgerne og de udsendende virksomheder og institutioner og de værtsvirksomheder og -institutioner, der er involveret i projekter under Erasmus+, ved at lette og forenkle procedurerne for ansøgning, registrering og rapportering, såvel som projekterne selv; mener desuden, at det alt for store bureaukrati i de berørte skoler og universiteter udgør en hindring for en simpel gennemførelse af programmet;

13.

anmoder Kommissionen om i forbindelse med tilrettelæggelsen af mobilitetsprogrammer at indføre ordninger, der har til formål at reducere de sproglige og kulturelle barrierer; mener, at sådanne ordninger bør være i stand til at vurdere gennemførelsen; understreger, at ordningerne navnlig bør støtte tilegnelsen af grundlæggende elementer af værtslandets sprog; opfordrer medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at undersøge de specifikke læringsbehov blandt lærere inden for erhvervsuddannelse, fremme og støtte udveksling af bedste praksis og sikre dem flere erhvervsfaglige udviklingsmuligheder; fremhæver betydningen af at udforme en grundlæggende undervisningsmodel, der informerer om hovedtrækkene ved værtslandets erhvervs- og arbejdskultur, og fremme og iværksætte særlige programmer for oplæring af lærerkorpset som led i uddannelsescentrenes mobilitetsforvaltning;

14.

påpeger, at erhverv, der er knyttet til erhvervsuddannelse, er så fleksible, at de kan udøves overalt, og at mobilitet inden for rammerne af erhvervsuddannelse er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af arbejdsløshed, fordi den øger anvendeligheden på arbejdsmarkedet, hjælper med at mindske kompetencekløften og lette jobmatchingen, især for unge, ved at tilvejebringe færdigheder og enestående erfaringer af den art, der kræves for at være konkurrencedygtig på det moderne arbejdsmarked i EU; mener, at Erasmus+ bidrager til udvikling af specifikke faglige færdigheder og tværfaglige og overførbare kompetencer såsom iværksætteri og giver større muligheder for at inddrage produktionssektoren, og det udgør således et effektivt redskab for arbejdsmarkedet;

15.

understreger betydningen og vigtigheden af genkendelighedsværdien for varemærker og logoer i forbindelse med Erasmus+ og dets underprogrammer; mener, at disse varemærker navnlig bør anvendes i forbindelse med Erasmus+-publikationer og -brochurer;

16.

udtrykker bekymring over, at unge først og fremmest opfatter Erasmus+ som et program for studerende på videregående uddannelser; anbefaler derfor, at det tillægges større betydning at styrke profilen på europæisk, nationalt og regionalt niveau for de forskellige områder og de delprogrammer, der er knyttet til de enkelte områder, f.eks. for undervisning på skoleniveau (Comenius), videregående uddannelsesniveau (Erasmus), internationalt videregående uddannelsesniveau (Erasmus Mundus), erhvervsuddannelsesniveau (Leonardo da Vinci) og voksenuddannelsesniveau (Grundtvig) såvel som med hensyn til ungdomsuddannelse (Aktive unge) og sport;

17.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og offentlige arbejdsformidlinger til at fremme og udbrede kendskabet til programmet Erasmus+ og andre redskaber, der tager sigte på at fremme mobilitet i forbindelse med VET, navnlig blandt små og mellemstore virksomheder; mener, at maksimering af disse redskabers effektivitet vil sætte flere mennesker i stand til at udnytte disse muligheder, således at målsætningen for mobilitet kan opfyldes;

18.

understreger, at det er absolut nødvendigt at konsultere og/eller involvere industrien og servicesektoren — både den private og den offentlige — herunder produktionssektoren (især SMV'er og mikrovirksomheder) i forbindelse med udformning, indarbejdning og gennemførelse af samt støtte til VET-mobilitetsprogrammerne af høj kvalitet; mener, at der ved udvælgelsen af programmer bør tages hensyn til de jobmuligheder, der findes hos værtsvirksomheder og -organisationer; mener, at et fleksibelt og konstruktivt partnerskab, der involverer alle berørte parter, og som er baseret på dialog, samarbejde og bedste praksis, vil sikre vellykkede erhvervsuddannelser og deres merværdi; mener, at der også er behov for udveksling af viden og bedste praksis mellem uddannelsescentre og virksomheder; opfordrer Kommissionen til at holde øje med udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i EU samt på den geografiske og erhvervsmæssige mobilitet for at matche behovene på arbejdsmarkedet; mener, at dette vil reducere kløften mellem på den ene side uddannelsesudbuddet og det, der faktisk venter de unge i virksomhederne, og på den anden side markedets behov i sektorer med stor merværdi (f.eks. den digitale og den grønne økonomi, energisektoren, forsvaret, plejesektoren og kødforarbejdningssektoren);

19.

understreger de centrale aspekter, som skal tages i betragtning ved planlægning af mobilitetstiltag og vurdering af deres gennemførelse, nemlig: de studerendes økonomiske kapacitet til at deltage i mobilitet, anerkendelse af studier, kompetencer og kvalifikationer samt uddannelsesindhold mellem lande, enten via krediteringer eller certifikater, sprogfærdighedsniveauer og tilrettelæggelse af læseplaner eller studier, samt den praktiske værdi af krediteringerne og de eksamener, som den studerende har taget i udlandet, retlige aspekter, information eller motivation til at fuldføre studiet, vejlednings- og rådgivningsaktiviteter i hele mobilitetsperioden og de studerendes personlige situation; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke vurderingsindikatorerne og -kriterierne med henblik på at muliggøre en mere regelmæssig kontrol af, om disse europæiske programmer er effektive, og at give mulighed for at foretage de forbedringer, der måtte være nødvendige;

20.

minder om, at i dag studerer kun 1 % af unge i arbejdsbaseret erhvervsuddannelse, herunder lærlinge, i et andet land i løbet af deres uddannelse; understreger, at det er afgørende at skabe betingelser for udvikling af lærlinges mobilitet i Unionen for at give dem de samme muligheder som studerende på videregående uddannelser; opfordrer derfor EU til at udarbejde en statut for »europæiske lærlinge«; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at både lærlingeuddannelser og praktikophold forbliver uddannelsesmuligheder, der ikke anvendes som en kilde til usikre ansættelsesforhold, der ikke erstatter fuldtidsstillinger, og som sikrer værdige arbejdsvilkår og studerendes rettigheder, herunder økonomiske og lønrelaterede rettigheder; opfordrer desuden Kommissionen til at analysere konsekvenserne af ovennævnte statut, overvåge gennemførelsen af de relaterede foranstaltninger og tilskynde alle berørte interessenter, herunder den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, til at følge dens henstillinger med henblik på at forbedre forholdene for samt kvaliteten og tilgængeligheden af lærlingeuddannelser i EU, og at behandle dette spørgsmål som en strategisk prioritet;

21.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge og medlemsstaterne til at godkende et forslag om en EU-lærlingeuddannelsesordning, der sikrer et sæt rettigheder for lærlinge og VET-elever; påpeger den positive rolle, som »seniorer« kan spille i forbindelse med undervisning og uddannelse af unge med henblik på at maksimere udveksling mellem generationerne via praktikophold og mentorordninger samt på at lette erfaringsbaseret læring i grupper på tværs af generationerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at lærlingeuddannelser og praktikophold under Erasmus+ ikke misbruges ved at blive brugt som et middel til at sænke lønomkostningerne;

22.

ser med tilfredshed på lanceringen af pilotprojekter samt på den nyligt godkendte »europæiske ramme for lærlinges mobilitet«, der kan danne grundlaget for forbedringer i Erasmus+-programmet med henblik på at give mulighed for større og bedre VET-mobilitet af længere varighed; opfordrer indtrængende til, at der etableres en ramme for langsigtede initiativer i stedet for udelukkende projektorienterede aktiviteter med henblik på at etablere et varigt og bæredygtigt system, der er fuldt operationelt, forudsigeligt, og som fremmer den frie bevægelighed for kompetencer i hele Europa;

23.

noterer sig, at skolefrafald er et af de mest specifikke problemer, som mobilitetsmålgrupper står over for, og at bedre faglige muligheder fører til mindre frafald på uddannelserne; understreger derfor, hvor vigtige resultaterne af uddannelsessystemerne kan være med hensyn til at reducere skolefrafaldsprocenten og i højere grad udstyre de studerende med tværfaglige kvalifikationer, der i sidste ende vil hjælpe dem med at matche disse med efterspørgslen på arbejdsmarkedet;

24.

understreger behovet for at hjælpe unge under erhvervsuddannelse i at overvinde problemerne med en række supplerende og ledsagende foranstaltninger, såsom at styrke holdkulturen inden for mobilitetsordningerne, bedre vejledning og opfølgning ved hjem- og værtsinstitutionen både før og under deres mobilitet, bedre adgang til information af høj kvalitet om erhvervsuddannelsesmuligheder, der tilbyder specialiserede vejlednings- og rådgivningsværktøjer og finansiering af den sproglige bistand til alle deltagere uden sprogmæssige begrænsninger;

25.

påpeger, at der kan indkredses en række faktorer, som påvirker forventningerne hos unge, der er under uddannelse i erhvervsuddannelsessystemerne, navnlig socioøkonomiske faktorer, familiemæssig typologi og manglende vejledningsværktøjer (og undervisning), når den obligatoriske uddannelse på sekundærtrinnet er afsluttet eller under erhvervsuddannelseskurser;

26.

understreger den centrale rolle som lærings- og uddannelsesmobilitet indtager med hensyn til at tackle sociale og kulturelle udfordringer med henblik på at maksimere de unges muligheder for at udvikle deres egen handlingsplan i samfundet; minder om, at EU, specielt gennem Europa 2020-strategien, har koncentreret sig om at styrke økonomiens konkurrenceevne, skabe arbejdspladser og i sidste ende øge sin kapacitet med hensyn til at konkurrere på globalt plan i det tredje årti af dette århundrede; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle som forskning, innovation, det digitale samfund og energimæssig bæredygtighed indtager som instrumenter til sikring af en højere merværdi;

27.

understreger den rolle, som EU og medlemsstaterne spiller med hensyn til at udvikle og fremme et velorganiseret erhvervsuddannelsessystem af høj kvalitet og iværksætte en holistisk tilgang, som afvejer den teoretiske uddannelse med fokus på det pågældende erhverv, praktisk erhvervsuddannelse og almen, formel, uformel og ikke-formel uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at indføre en »tosporet uddannelsestilgang« i ungdomsuddannelserne eller at styrke de eksisterende systemer ved hjælp af praktik- og lærlingeprogrammer og derved fremme erhvervsuddannelsesstuderendes varige integration på arbejdsmarkedet og øge deres deltagelse i de tværnationale mobilitetsprogrammer; minder om, at forbedring af kvaliteten af erhvervsuddannelserne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og de offentlige arbejdsformidlinger er et middel til at fremme social inklusion og øge deltagelsen i videregående uddannelser, fremme de studerendes resultater og lette integration på arbejdsmarkedet, hvilket bør fremme mobiliteten i den livslange læringsproces;

28.

opfordrer til, at problemer i forbindelse med den europæiske volontørtjeneste (EVS), for så vidt angår forsikring af deltagerne, godkendelse, databasestyring og støtte til frivillige tages op på en målrettet måde for at forhindre en nedgang i deltagelsen;

29.

beklager, at ikke-formel læring har mistet synlighed og en andel af det budget, der er afsat til det nuværende Erasmus+-program; understreger betydningen af ikke-formel læring på europæisk plan, navnlig gennem ungdomsarbejde og frivilligt seniorarbejde; opfordrer til, at ikke-formel og uformel læring får en klar og synlig plads i Erasmus+- programmet; mener desuden, at der bør være mulighed for at indgive ansøgninger om store voksenuddannelsesprojekter, som skal følge de samme principper som alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer og videnalliancer;

30.

støtter udviklingen af moderne teknologier og infrastrukturer i forbindelse med styrkelsen og moderniseringen af de nationale erhvervsuddannelsessystemer for at forbedre adgangen til mobilitet og kvaliteten af denne; mener, at der for at tackle misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer bør lægges større vægt på innovation og udvikling af nye akademiske og erhvervsfaglige kvalifikationer, digitale undervisnings- og læringsplatforme, bioteknologi, innovative teknologier til styrkelse af kulturarven og informations- og kommunikationsteknologier; er af den faste overbevisning, at EU og medlemsstaterne bør iværksætte en effektiv strategi, der tager sigte på at matche aktuelle og fremtidige jobmuligheder inden for den cirkulære økonomi med erhvervsuddannelsessystemerne;

31.

bemærker, at der i forbindelse med overgangen til en mere digitaliseret økonomi finder en omdefinering af job og færdigheder sted; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde med den private sektor for at udvikle kvalifikationsstrategier og VET-programmer til omskoling af arbejdstagere;

32.

opfordrer til, at der på samme måde som med det tidligere Leonardo da Vinci-program, som der bør henvises til i de særlige indkaldelser til Erasmus+, etableres en ramme, der så klart og præcist som muligt indkredser mobilitetsmulighederne for unge under erhvervsuddannelse, navnlig gennem kampagner på tværs af flere platforme, der iværksættes af offentlige myndigheder, med koordineret deltagelse af alle aktører, der spiller en aktiv rolle eller har indflydelse på erhvervsuddannelsesområdet;

33.

tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe tilstrækkelige finansielle ressourcer til at støtte mobilitetsprogrammer under hensyntagen til potentielle finansielle hindringer; mener, at det bør undersøges, hvordan man kan få større klarhed over, på hvilken måde virksomhederne supplerer tilskuddene, eller hvorvidt der kan ydes andre former for bistand; mener, at der bør sikres komplementaritet mellem Den Europæiske Socialfond (ESF) og Erasmus+, og at den bør overvåges for at sikre vellykkede resultater;

34.

opfordrer til et bedre samspil mellem EU-politikker og -instrumenter, der indvirker på mobilitet og uddannelse, specielt supplerende foranstaltninger mellem ESF og Erasmus+, samt bedre koordinering af alle foranstaltninger på alle niveauer (national, regional og lokal planlægning);

35.

minder om iværksættelsen af foranstaltninger, der skal sikre koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem strukturfondene, herunder f.eks. ESF og andre programmer såsom Erasmus+ på nationalt, regionalt og lokalt plan;

36.

understreger behovet for at kompensere for de hindringer, der følger af den lavere socioøkonomiske status for studerende på erhvervsuddannelser via foranstaltninger som f.eks. en mulig stigning i mængden af individuelle tilskud fra Kommissionen, eller en stigning i bidragene fra medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder, formidlende institutioner eller NGO'er, hvad enten de finansieres over egne budgetter eller via partnerskabsordninger, der involverer virksomheder, fonde og organisationer, som samarbejder i systemet for kvalifikationer og erhvervsuddannelse i deres region og område;

37.

understreger, at tilegnelsen af nye forskelligartede og kreative idéer i udlandet kan motivere og fremme iværksætteri og kreativitet; understreger, at de muligheder, som lærings- og uddannelsesmobilitet frembyder — som f.eks. opbygning af internationale netværk — også kan have positive virkninger for beskæftigelsesegnetheden, det tværnationale samarbejde og den europæiske konkurrenceevne;

38.

mener, at nuværende og fremtidige foranstaltninger til at tackle misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer bør fremme inddragelse af arbejdsgivere, virksomheder og lokalsamfund og være bedre forbundet med prognoser vedrørende udviklingen på arbejdsmarkedet og fremtidige kvalifikationsbehov;

39.

fremhæver, at der er en positiv sammenhæng mellem læringsmobilitet og fremtidig mobilitet og indtjening, eftersom europæiske og internationale mobilitetsprogrammer forbedrer deltagernes beskæftigelsesegnethed i udlandet, som Kommissionens Fælles Forskningscenter konkluderede i 2013; understreger, at lærlingeuddannelser og praktikophold i udlandet forbedrer deltagernes sprogkundskaber (som det skete i 79 % af tilfældene ifølge Eurobarometer i 2013) (11);

40.

understreger betydningen af mobilitetsomskolingsprogrammer for arbejdsløse i alle aldre og for mennesker, der er truet af omstruktureringer;

41.

henleder opmærksomheden på forskelligartethed og den ulige udvikling af validerings- og anerkendelsessystemer mellem medlemsstaterne på trods af en stigende konvergens i det seneste årti; understreger behovet for at forbedre kompatibiliteten mellem de forskellige erhvervsuddannelsessystemer og lette validering og anerkendelse af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet i virksomheder eller på uddannelsescentre i forskellige medlemsstater, samt at øge interessen for Erasmus+-programmet; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af EQF (12) og at fjerne hindringer; opfordrer til fastlæggelse af en fælles europæisk standard, som kan accepteres og gennemføres på alle niveauer (nationale, regionale og lokale);

42.

opfordrer til yderligere foranstaltninger til fremme af anerkendelse og validering af læringsresultater, herunder dem, der udvikles gennem ikke-formel og uformel læring, navnlig gennem bedre udnyttelse af eksisterende værktøjer såsom Europass og ECVET;

43.

minder om, at der takket være EQF er gennemført betydelige forbedringer med hensyn til anerkendelse af eksamensbeviser, merit, erhvervsuddannelsesbeviser og godkendelse af kvalifikationer og erhvervet ekspertise i forbindelse med VET; opfordrer til, at der opstilles konkrete mål, bl.a. implementering af et fuldt operationelt meritoverførselssystem og anerkendelse, som baseres på ECVET; tilskynder til, at der udvikles fælles VET-kvalifikationer, der kan sikre international anerkendelse af kvalifikationer,

44.

går ind for, at der i tæt samarbejde med alle de vigtigste berørte parter udarbejdes en hvidbog om erhvervsuddannelse og mobilitet og anerkendelse af færdigheder og kompetencer i Europa; minder om, at de nuværende henstillinger vedrørende VET skal gennemføres fuldt ud; påpeger, at manglende anerkendelse af kompetencer har en negativ indvirkning på EU's 2020-mål for beskæftigelsen og hindrer den frie bevægelighed, som er forankret i traktaterne;

45.

opfordrer til, at mobiliteten med hensyn til beskæftigelse, uddannelse, herunder lærlingeuddannelse, og praktik styrkes som led i de nationale europæiske ungdomsgarantiordninger for at forbedre unges kvalifikationer og mindske det geografiske misforhold mellem kvalifikationer i EU;

46.

understreger betydningen af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med hensyn til at støtte lærlingeuddannelser, praktikophold, VET, udslusning til job og yderligere kompetencegivende uddannelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der afsættes tilstrækkelig finansiering til disse programmer i hele programmeringsperioden 2014-2020;

47.

opfordrer indtrængende til, at EU's netsted »Skills Panorama« (Oversigt over kvalifikationer) oversættes til alle EU's officielle sprog for at gøre det til en informationskilde for alle om kvalifikationer, som der er brug for i Europa;

48.

noterer sig de fremskridt, der er gjort i retning af at sikre en højere kvalitet i erhvervsuddannelserne i en lang række medlemsstater, støttet af den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET); opmuntrer de medlemsstater, der på nuværende tidspunkt er i færd med at udvikle en national kvalitetssikringstilgang i overensstemmelse med EQAVET; understreger, at medlemsstaterne bør bestræbe sig yderligere på at sikre, at kvalitetssikringsordninger tager større hensyn til læringsresultater, og at ordningerne værdsætter og støtter ikke-formel læring og arbejdsbaseret læring under enten formelle eller ikke-formelle rammer alt efter de nationale forhold;

49.

understreger, at lærlingeuddannelsesprogrammer bør gennemføres under ledelse af en kompetent tilsynsmyndighed;

50.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, også i samarbejde med Cedefop, at præcisere og styrke rollen for de formidlende institutioner — både territoriale og sektorspecifikke — der er involveret i forberedelsen af, forvaltningen af og opfølgningen på mobilitet, med krav om, at de anvender de højeste standarder for gennemsigtighed, og at bistå i oprettelsen af sådanne institutioner på nationalt, regionalt og lokalt plan;

51.

understreger behovet for, at sådanne formidlende institutioner får tilstrækkelige budgetmæssige og menneskelige ressourcer til at muliggøre mobilitetsplanlægning og forvaltningsstrukturer med henblik på at sikre inddragelse af netværket af fagskoler og have beføjelse og kapacitet til at indgå operationelle alliancer og aftaler med potentielle partnere både i hjemlandet og blandt de stater, der deltager i mobilitetsprogrammer;

52.

understreger behovet for retlig beskyttelse af mindreårige i udlandet;

53.

understreger, at mobilitetsforanstaltninger og/eller -tjenester, der er tilpasset lærerkorpsets og iværksætternes behov, bør støttes og fremhæves under Erasmus+;

54.

påpeger, at sammenhængende, supplerende og velkoordinerede medfinansieringsordninger på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan er nødvendige for at sætte uddannelsescentrene i stand til at dække hele spektret af omkostninger og planlægge og gennemføre permanente foranstaltninger;

55.

glæder sig over, at Erasmus+ i væsentlig grad har udvidet antallet af modtagere af erhvervsuddannelsesprogrammer til unge, der ikke gennemfører en uddannelse på universitetet eller en højere læreanstalt;

56.

støtter alle nødvendige ledsageforanstaltninger med henblik på først og fremmest at hjælpe og tilskynde lærlinge, der ønsker at deltage i mobilitetsprogrammerne, og senere hjælpe dem med bedre at formidle deres erhvervede færdigheder gennem mobilitet og udvikle deres egen assertivitet, så de kan gøre deres rige erfaringer synlige og formålstjenlige;

57.

mener, at læringsresultaterne i forbindelse med lærlingeuddannelsen bør fastlægges og drøftes med lærlingen i overensstemmelse med ECVET-principperne inden læretidens påbegyndelse, og at læringsresultaterne bør opføres i tillægget til erhvervsuddannelsesbeviset efter uddannelsens afslutning;

58.

understreger betydningen af god uddannelse af lærere og af overvågning, evaluering og kvalitetssikring på området samt behovet for at fremme inklusion og tolerance i mobilitetsprogrammer;

59.

understreger behovet for praktikophold af høj kvalitet, således at de studerende erhverver de ønskelige faglige kvalifikationer, og fremhæver, at der på alle niveauer er behov for god kommunikation over for iværksættere for at inddrage dem med henblik på yderligere anerkendelse af den erfaring, som unge har fået ved at drage nytte af mobilitetsprogrammer;

60.

støtter alle foranstaltninger i overensstemmelse med de Erasmus+-mål, som iværksættere, NGO'er eller civilsamfundet har truffet for at udvikle mobilitetsordninger for unge arbejdstagere eller lærlinge enten efter erhvervsgren eller i samarbejde med organer, der repræsenterer industrier, såsom handels- og industrikamre såvel som europæiske netværk som Eurochambres, og de relevante fagforeninger; opfordrer til, at den rolle, som håndværkskamrene og deres uddannelsescentre indtager, anerkendes med hensyn til at støtte mobilitet og meget små virksomheder; mener, at alle de foranstaltninger, der træffes for at forbedre erhvervsuddannelsesordningerne, også bør fokusere på områder, der fremmer nulkulstofenergi og bæredygtig mobilitet;

61.

henstiller, at alle vigtige berørte parter arbejder på fælles strategier, der har til formål at styrke muligheden for, at praktikanter og lærlinge på erhvervsuddannelsesområdet vender tilbage til eller får øget mobilitet til andre dele af Europa, under hensyntagen til deres præferencer, således at den viden og erfaring, som de har erhvervet »i udlandet«, kan anvendes til at rette op på skævheder og styrke de områder, de stammer fra, eller andre områder i Europa med mangel på kompetencer;

62.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at oprette og på en effektiv måde gennemføre et europæisk netværk for laboratorier og væksthuse, da dette er afgørende for at anspore til videnalliancer mellem skoler, universiteter og virksomheder og dermed fremme adgangen til uddannelse, erfaring, videreuddannelse for undervisere samt lærlingeuddannelser og nystartede virksomheder;

63.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at støtte og styrke det europæiske netværk af videnskabscentre (Ecsite), der samler videnskabscentrene og gør dem til et sted, der giver adgang til videnskabskulturen;

64.

anmoder om, at der oprettes en one-stop-shop-mekanisme til indsamling af data og kommunikationsredskaber for at tilvejebringe en passende og effektiv tjeneste for personer, der søger oplysninger og støtte vedrørende de forskellige mobilitetsprogrammer, som findes på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan;

65.

opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at tilvejebringe opdaterede statistikker og til at foretage vurderinger og/eller undersøgelser vedrørende Erasmus+ og andre VET-mobilitetsprogrammer med henblik på at måle deres indvirkning på matching af arbejdserfaring med job, for så vidt angår ansættelsesprocent, og til også at undersøge, hvorfor nogle medlemsstater skaber flere muligheder for VET-arbejde og uddannelsesophold i udlandet, og udarbejde en plan for, hvordan medlemsstaterne bedre kan involveres; mener, at de dermed forbundne statistikker og vurderinger bør inddrages og medregnes i forbindelse med midtvejsrevisionen af Erasmus+;

66.

glæder sig over konklusionerne fra mødet i Riga den 22. juni 2015 mellem ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse om et nyt sæt resultatmål på mellemlang sigt vedrørende erhvervsuddannelse for perioden 2015-2020 og opfordrer til en rettidig og grundig gennemførelse;

67.

understreger betydningen af at promovere fordelene ved mobilitet, hvad angår den beskæftigelsesegnethed og de færdigheder, som er opnået, med henblik på at vise deres reelle nytte og ændre opfattelsen af »tidsspild« i forbindelse med uddannelser, der udelukkende er baseret på nationale færdigheder;

68.

opfordrer til en forbedret PR-indsats og synlighed over for unge, når det gælder platforme såsom Drop'pin@EURES, hvis mål er at fremme unges mobilitet for så vidt angår lærlingeuddannelse, praktikophold, undervisningsprogrammer og sprogkurser baseret på e-læring;

69.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme hele den vifte af muligheder, der tilbydes gennem det nye Erasmus+-program, som ikke kun giver unge mulighed for at studere i udlandet, men også mulighed for at tage lærlingeuddannelser og praktikophold;

70.

tilskynder til indførelse af minimumsniveauer for tilskud i henhold til forskellene i livsvilkår, priser og omkostninger medlemsstaterne imellem; støtter tanken om, at medlemsstaterne bør indføre foranstaltninger, der i givet fald giver mulighed for nødvendig og meningsfuld støtte til f.eks. indlogering og transport, idet der lægges særlig vægt på mindreåriges behov samt på at forberede studerende på deres udlandsophold, f.eks. via erhvervsvejledning, sprogundervisning og tværkulturel kommunikation;

71.

anmoder om en revision af den flerårige finansielle ramme (FFR) med udgangspunkt i bl.a. en forudgående vurdering af effektiviteten af de tildelte midler til bekæmpelse af arbejdsløshed, hvorved bevillingerne til budgetposter med begrænset virkning nedskæres; mener, at en sådan fremgangsmåde er særlig vigtig i krisetider som de nuværende, der er præget af uacceptable skævheder;

72.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.