24.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/151

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet, især den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, vedtaget i New York den 16. december 1966,

—

der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og til Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 i anledning af 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder (1),

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

—

der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—

der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati som vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 25. juni 2012 (2),

—

der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer,

—

der henviser til EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 12. maj 2014 (3),

—

der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed (4),

—

der henviser til retningslinjerne for Europa-Parlamentets interparlamentariske delegationer om fremme af menneskerettigheder og demokrati under deres besøg i tredjelande (5),

—

der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2014, som blev vedtaget af Rådet den 22. juni 2015 (6),

—

der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 vedtaget af Rådet den 20. juli 2015 (7),

—

der henviser til handlingsplanen om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (GAPII), der blev vedtaget af Rådet den 26. oktober 2015 (8),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012»Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring« (9),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2014 om fremme og beskyttelse af børns rettigheder (10),

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/260 af 17. februar 2015 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder (11),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om kønsaspektet inden for udvikling (12),

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 af 31. oktober 2000 om kvinder og fred og sikkerhed (13),

—

der henviser til sine hastebeslutninger om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

—

der henviser sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere (14),

—

der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering (15),

—

der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik (16),

—

der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden (17),

—

der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande (18),

—

der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination (19),

—

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) (20),

—

der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om EU's prioriteter for UNHRC i 2015 (21),

—

der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om FN's Generalforsamlings 69. samling (22),

—

der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om udryddelse af tortur i verden (23),

—

der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati (24),

—

der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik (25),

—

der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande (26),

—

der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa (27),

—

der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om fornyelse af EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (28),

—

der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om dødsstraf (29),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2014-2015« (30),

—

der henviser til den fælles meddelelse af 8. marts 2011 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af »Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde« (31),

—

der henviser til den fælles meddelelse af 25. maj 2011 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En ny tilgang til nabolande i forandring« (32),

—

der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 30. april 2014 om en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, til EU's udviklingssamarbejde (SWD(2014)0152),

—

der henviser til UNHRC's resolution af 26. juni 2014, hvori der opfordres til nedsættelse af en stående mellemstatslig arbejdsgruppe, der skal udarbejde et retligt bindende internationalt instrument om erhvervslivet og menneskerettigheder (33),

—

der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om EU's nye tilgang til menneskerettigheder og demokrati — evaluering af aktiviteterne i Den Europæiske Demokratifond (EED) siden dens oprettelse (34),

—

der henviser til UNFPA-UNICEF's årsberetning fra 2014 om det fælles program vedrørende kvindelig kønslemlæstelse (35),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0344/2015),

A.

der henviser til, at EU i overensstemmelse med artikel 21 i TEU er forpligtet til at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) på grundlag af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for FN-pagten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten;

B.

der henviser til, at det i artikel 6 i TEU hedder, at Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

C.

der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed er hjørnestene i EU's optræden udadtil;

D.

der henviser til, at øget sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politik samt mellem EU's holdninger på det udenrigspolitiske område er en ufravigelig nødvendighed, for at EU's menneskerettighedspolitik bliver vellykket og effektiv; der henviser til, at en bedre sammenhæng bør sikre, at EU reagerer hurtigere og på et tidligere tidspunkt på krænkelser af menneskerettighederne;

E.

der henviser til, at EU's engagement vedrørende effektiv multilateralisme, som FN står i centrum for, er en integreret del af Unionens udenrigspolitik og har rod i den overbevisning, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier, er bedst egnet til at håndtere globale kriser, udfordringer og trusler;

F.

der henviser til, at respekten for menneskerettighederne er presset og trues verden over; der henviser til, at menneskerettighedernes universalitet bestrides seriøst af en række autoritære regimer, navnlig i internationale fora;

G.

der henviser til, at mere end halvdelen af verdens befolkning fortsat lever under et udemokratisk og repressivt styre, og til at den globale frihed i de seneste år er blevet stadig mere begrænset; der henviser til, at manglende respekt for menneskerettighederne har store omkostninger for samfundet og for den enkelte;

H.

der henviser til, at der på verdensplan gøres mange forsøg på at indskrænke rammerne for civilsamfundet, herunder i FN's Menneskerettighedsråd;

I.

der henviser til, at udover afholdelsen af frie valg er et demokratisk styre kendetegnet ved et gennemsigtigt forvaltningssystem, respekt for retsstatsprincippet, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne, eksistensen af et uafhængigt retsvæsen samt respekt for folkeretten og internationale aftaler og retningslinjer vedrørende respekt for menneskerettighederne;

J.

der henviser til, at næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) ved fremlæggelsen af forslaget til den nye fælles handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati udtalte, at menneskerettighederne under hendes mandatperiode ville være en af de overordnede prioriteringer og et kompas i alle forbindelser med EU's institutioner samt med tredjelande, internationale organisationer og civilsamfundet; der henviser til, at handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati i 2017 skal underkastes en midtvejsrevision, som falder sammen med midtvejsrevisionen af de eksterne finansieringsinstrumenter, der bør bidrage til at skabe større sammenhæng i EU's optræden udadtil;

K.

der henviser til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af den nye handlingsplan; der henviser til, at EU's missioner og repræsentationer i tredjelande kan spille en betydelig supplerede rolle for en vellykket gennemførelse af handlingsplanen;

L.

der henviser til, at der skal stilles passende ressourcer til rådighed, og at disse ressourcer skal anvendes på den mest effektive måde til fremme af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande;

M.

der henviser til, at EU bør gøre mere for at måle virkningen af sine egne politikker på menneskerettighederne, optimere de positive virkninger og forebygge og mindske de negative virkninger samt styrke adgangen til retsmidler for berørte de befolkningsgrupper;

N.

der henviser til, at samarbejde med ledere og myndigheder i tredjelande i alle bilaterale og multilaterale fora er et af de mest effektive redskaber til at håndtere menneskerettighedsspørgsmål i tredjelande; der henviser til, at civilsamfundsorganisationer i tredjelande er vigtige samarbejdspartnere i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af EU's menneskerettighedspolitik;

O.

der henviser til, at EU anser et tæt samarbejde med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere i tredjelande som en af sine vigtigste prioriteter i bekæmpelsen af menneskerettighedskrænkelser;

P.

der henviser til, at internationalt samarbejde bør spille en større rolle i forbindelse med styrkelse af respekten for de grundlæggende rettigheder og effektiv parlamentarisk kontrol med efterretningstjenester, der anvender digital overvågningsteknologi;

Q.

der henviser til, at EU og dets medlemsstater har været Den Internationale Straffedomstols nærmeste allierede, siden dens oprettelse, og har ydet den økonomisk, politisk, diplomatisk og logistisk støtte og samtidig søgt at fremme Romstatuttens universalitet og forsvaret dens integritet med henblik på at styrke Domstolens uafhængighed;

R.

der henviser til, at støtten til menneskerettigheder og demokrati bør integreres i alle EU's politikker med en ekstern dimension, såsom udviklingssamarbejde, migrations- og sikkerhedspolitik, bekæmpelse af terrorisme, udvidelses- og handelspolitik, med henblik på fortsat at fremme respekten for menneskerettighederne;

S.

der henviser til, at det i artikel 207 i TEUF anføres, at EU's handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil;

T.

der henviser til, at forskellige former for migration repræsenterer en væsentlig udfordring for EU's eksterne politik, som kræver umiddelbare, effektive og holdbare løsninger for at sikre, at menneskerettighederne for mennesker i nød, bl.a. dem, der flygter fra krig og vold, respekteres i overensstemmelse med europæiske værdier og internationale menneskerettighedsstandarder;

U.

der henviser til, at verdensøkonomien er gået gennem en dyb krise, som kan have haft en virkning for de økonomiske og sociale rettigheder, for levevilkårene (stigende arbejdsløshed og fattigdom, ulighed og usikkerhed i beskæftigelsen samt ringere livskvalitet og begrænset adgang til tjenester) og dermed for menneskers velfærd;

V.

der henviser til, at tanke-, samvittigheds-, religions-, og trosfrihed, som er grundlæggende universelle og udelelige værdier, bør prioriteres af EU, og at disse frihedsrettigheder ubetinget skal støttes; der henviser til, at disse frihedsrettigheder er truede, eftersom omfanget af krænkelser er steget betragteligt;

W.

der henviser til, at en universel afskaffelse af dødsstraf stadig skal være en af EU's prioriteter i forbindelse med den eksterne menneskerettighedspolitik; der henviser til, at den sjette verdenskongres mod dødsstraf afholdes i Oslo i Norge i juni 2016;

X.

der henviser til, at børn, kvinder og personer, der tilhører mindretal, i stigende grad udsættes for direkte trusler, voldshandlinger og seksuel vold, navnlig i krigsområder;

Y.

der henviser til, at dr. Denis Mukwege i 2014 modtog Sakharovprisen for sin vedvarende indsats som læge og menneskerettighedsforkæmper for ofre for seksuel vold og kønslemlæstelse; der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse udgør en alvorlig krænkelse af kvinders og børns rettigheder, og til, at det er absolut nødvendigt at tildele indsatsen for at bekæmpe kønslemlæstelse og seksuel vold en central rolle i EU's udenrigspolitik og menneskerettighedspolitik;

Z.

der henviser til, at det blev skønnet, at 230 millioner børn, som lever i lande og områder, der er ramt af væbnede konflikter, i 2014 blev udsat for ekstrem vold og traumer, tvangsrekrutteret eller bevidst forfulgt af voldelige grupper;

AA.

der henviser til, at det i artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne erkendes, at »enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære«, at mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp, og at dette omfatter lægehjælp; der henviser til, at der i UNHRC's resolution 26/28 (36) opfordres til, at det næste sociale forum i Menneskerettighedsrådet fokuserer på adgangen til lægemidler for at sikre, at enhver har ret til den højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed; der henviser til, at ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) statut er retten til et så sundt liv som muligt en grundlæggende ret for alle mennesker, uanset race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation;

AB.

der henviser til, at klimaændringer har en indvirkning på adgangen til vand, naturressourcer og fødevarer;

AC.

der henviser til, at terrororganisationers og krigsførende gruppers bevidste og systematiske ødelæggelse af værdifulde arkæologiske fundsteder, der er en del af verdens kulturarv, har til formål at destabilisere befolkninger og at fratage dem deres kulturelle identitet og ikke alene bør betragtes som en krigsforbrydelse, men også som en forbrydelse mod menneskeheden;

1.

udtrykker sin dybe bekymring over, at menneskerettighederne og de demokratiske værdier, såsom ytringsfrihed, tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, i stigende grad er truet i mange dele af verden, herunder i autoritære regimer; giver også udtryk for sin dybe bekymring over, at det offentlige rum og civilsamfundet bliver stadig mere indskrænket, og at et stigende antal menneskerettighedsforkæmpere er under angreb på verdensplan;

2.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge deres bestræbelser på reelt at gøre menneskerettigheder og demokratiske værdier til en central del af deres forbindelser med den øvrige verden, således som de har forpligtet sig til i TEU; bemærker, at EU bør træffe passende foranstaltninger som reaktion på alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande, navnlig når der er tale om autoritære regimer, herunder i deres handels-, energi- og sikkerhedsmæssige forbindelser;

3.

gentager, at det er af afgørende betydning at sikre en bedre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker med hensyn til respekt for menneskerettighederne og de demokratiske værdier; understreger i denne forbindelse, at mens denne betænkning omhandler EU's eksterne politikker til fremme af menneskerettighederne, vedtager Parlamentet også en årsberetning om situationen med hensyn til de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, som udarbejdes af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender; understreger også betydningen af større konsekvens og sammenhæng, og at man bør undgå dobbeltstandarder i EU's udenrigspolitik og i alle dets instrumenter;

4.

opfordrer EU og dets medlemsstater til på effektiv vis at tage fat på de interne menneskerettighedsproblemer, såsom situationen for romaer, behandlingen flygtninge og indvandrere, forskelsbehandling af LGBTI-personer, racisme, vold mod kvinder, fængsledes vilkår og mediefrihed i medlemsstaterne, således at EU kan fremstå troværdigt og konsekvent i sin eksterne menneskerettighedspolitik;

5.

insisterer på betydningen af at sikre sammenhæng i EU's politik over for situationer med besættelse og annektering af territorier; minder om, at den humanitære folkeret bør være ledetråden for EU's politik over for alle sådanne situationer;

6.

udtrykker sin stærke modstand mod annektering og besættelse af områder samt bosættelser i sådanne områder, og insisterer på folkenes umistelige ret til selvbestemmelse;

7.

mener, at EU og dets medlemsstater, for at leve op til deres forpligtelse til at fremme menneskerettigheder og demokrati i verden, er nødt til at tale med én konsekvent stemme og sikre, at deres budskab høres;

8.

understreger endvidere betydningen af at styrke samarbejdet mellem Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten, Europa-Parlamentet og EU-delegationerne med henblik på at forbedre den overordnede sammenhæng i EU's politik for menneskerettigheder og demokrati og dennes centrale placering blandt alle EU's politikker med en ekstern dimension, navnlig på områderne for udvikling, sikkerhed, beskæftigelse, migration, handel og teknologi;

9.

opfordrer EU til at forbedre og systematisere analyserne af det fulde omfang af dets egnes politikkers konsekvenser for menneskerettighederne, og sikre, at disse analyser tjener til at omformulere politikkerne i overensstemmelse hermed; opfordrer EU til at udvikle mere effektive mekanismer til at optimere de positive virkninger for menneskerettighederne af sine politikker, forebygge og mindske de negative virkninger og styrke adgangen til retsmidler for de berørte befolkningsgrupper;

10.

henleder opmærksomheden på sit langsigtede engagement med hensyn til fremme af menneskerettighederne og demokratiske værdier, som bl.a. afspejles i den årlige tildeling af Sakharovprisen for tankefrihed, i arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder og på de månedlige plenarmøder og i beslutningerne om sager vedrørende brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

11.

udtrykker dyb bekymring over terroristorganisationers og krigsførende gruppers bevidste og systematiske ødelæggelse og plyndring af værdifulde arkæologiske fundsteder, der er en del af verdens kulturarv, som har til formål at destabilisere befolkninger og undergrave deres kulturelle identitet, og som finansierer disse gruppers voldelige aktiviteter gennem ulovlig handel med stjålne kunstværker; opfordrer derfor Kommissionen til i samarbejde med FN og UNESCO at bekæmpe ulovlig handel med kunstskatte fra krigshærgede områder og til at udarbejde initiativer for at beskytte kulturarven i disse områder; opfordrer Kommissionen til at klassificere den bevidste ødelæggelse af den kollektive menneskelige kulturarv som en forbrydelse mod menneskeheden og til at træffe passende retlige foranstaltninger;

12.

glæder sig over vedtagelsen af EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014; mener, at årsberetningen er et uundværligt redskab til kontrol, kommunikation og debat om EU's politik for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper i verden; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre en grundig opfølgning på de spørgsmål, der rejses i årsberetningen, herunder specifikke forslag, der er skræddersyet til at løse disse problemer, samt en større sammenhæng i de forskellige rapporter om EU's eksterne politik for menneskerettigheder og demokrati;

13.

gentager sin opfordring til NF/HR om at afholde drøftelser med medlemmerne af Europa-Parlamentet ved to plenarmøder om året — første gang, når EU's årsberetning bliver forelagt, og anden gang som svar på Parlamentets betænkning; understreger, at skriftlige svar fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til Europa-Parlamentets beslutning om årsberetningen om menneskerettighederne og demokrati spiller en vigtig rolle i de interinstitutionelle forbindelser, da de giver mulighed for en systematisk og grundig opfølgning på alle de spørgsmål, som rejses af Parlamentet;

14.

roser EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen for deres udtømmende rapportering om de aktiviteter, som EU har iværksat for menneskerettigheder og demokrati i 2014; mener ikke desto mindre, at den nuværende udformning af årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati kunne forbedres ved at give et bedre overblik over de konkrete virkninger af EU's indsats for menneskerettigheder og demokrati i tredjelande og over de fremskridt, der er gjort, samt et mere læservenligt format; opfordrer endvidere til, at der aflægges beretning om de foranstaltninger, der træffes som reaktion på Parlamentets beslutninger om tilfælde af brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

15.

henstiller i denne forbindelse, at EU-Udenrigstjenesten anlægger en mere analytisk tilgang til udarbejdelsen af årsberetningen, samtidig med at den fortsat rapporterer om gennemførelsen af EU's strategiske ramme og handlingsplanen; mener, at årsberetningen ikke kun bør understrege EU's resultater og bedste praksis på dette område, men også angive, hvilke udfordringer og begrænsninger EU støder på i sine bestræbelser på at fremme menneskerettigheder og demokrati i tredjelande, og hvilke erfaringer der kan drages med henblik på konkret handling i de kommende år;

16.

fastholder sit synspunkt om, at landerapporterne, der præsenteres i årsberetningen, bør være mindre beskrivende og mindre statiske, men derimod bedre bør afspejle gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder og give et overblik over virkningerne af EU's foranstaltninger på stedet;

17.

gentager sit synspunkt om, at vedtagelsen af EU's strategiske ramme og den første handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati i 2012 udgjorde en vigtig milepæl i EU ved at integrere menneskerettigheder og demokrati i alle EU's forbindelser med den øvrige verden;

18.

glæder sig over Rådets vedtagelse i juli 2015 af en ny handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati for 2015-2019; roser EU-Udenrigstjenesten for høringen af Kommissionen, Parlamentet, medlemsstaterne, civilsamfundet og regionale og internationale organisationer i forbindelse med evalueringen af den første handlingsplan og udarbejdelsen af den nye;

19.

glæder sig over EU's fornyede engagement med hensyn til at fremme og beskytte menneskerettighederne og støtte demokrati på verdensplan; bemærker, at handlingsplanen tager sigte på at give EU mulighed for at anlægge en mere fokuseret, systematisk og koordineret tilgang til menneskerettigheder og demokrati og styrke virkningen af EU's politikker og konkrete redskaber; støtter i denne henseende prioriteringen af fem strategiske indsatsområder;

20.

opfordrer NF/HR, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af den nye handlingsplan; henleder navnlig opmærksomheden på vigtigheden af at øge effektiviteten og maksimere den lokale effekt af de værktøjer, som EU har anvendt til at fremme respekten for menneskerettigheder og demokrati i verden; understreger behovet for at sikre en hurtig og passende reaktion på krænkelser af menneskerettighederne; gentager vigtigheden af at intensivere bestræbelserne på at integrere menneskerettigheder og demokrati i alle EU's eksterne foranstaltninger, herunder på et højt politisk niveau;

21.

understreger, at EU for at opfylde de ambitiøse mål, der er fastsat i den nye handlingsplan, er nødt til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise, både med hensyn til de nødvendige menneskelige ressourcer i delegationerne og hovedkvarteret og i form af midler til projekterne;

22.

gentager sit synspunkt om, at en stærk konsensus og øget koordination mellem medlemsstaterne og EU's institutioner er nødvendig for på en konsekvent og sammenhængende måde at fremme menneskerettigheds- og demokratidagsordenen; minder om, at handlingsplanen vedrører både EU og medlemsstaterne; understreger derfor på det kraftigste, at medlemsstaterne bør tage et større medansvar for gennemførelsen af handlingsplanen og EU's strategiske ramme og anvende dem som deres egen plan for fremme af menneskerettigheder og demokrati på bilateralt og multilateralt plan; noterer sig med tilfredshed, at der planlægges en foreløbig evaluering af den nye handlingsplan, og fremhæver betydningen af brede høringer for på en konsekvent måde at afspejle de resultater, der er opnået ved integration af menneskerettighederne;

23.

opfordrer indtrængende Rådet for Udenrigsanliggender til i denne henseende regelmæssigt at drøfte demokrati- og menneskerettighedsspørgsmål; gentager sin opfordring til Udenrigsrådet om årligt at afholde en offentlig debat om EU's indsats på området for menneskerettigheder og demokrati;

24.

roser EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen for deres rapportering om gennemførelsen af den første handlingsplan og forventer, at denne rapportering fortsætter inden for rammerne af den nye handlingsplan; minder desuden om sin vilje til at blive tæt knyttet til og hørt om gennemførelsen af den nye handlingsplan;

25.

opfordrer NF/HR til i samarbejde med alle de andre kommissærer at udarbejde et program, der integrerer menneskerettighederne i de forskellige EU-aktiviteter, navnlig på områderne for udvikling, migration, miljø, beskæftigelse, databeskyttelse på internettet, handel, investeringer, teknologi og erhverv;

26.

minder om betydningen af mandatet for EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder for at øge EU's synlighed og effektivitet med hensyn til at beskytte og fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper i hele verden; roser den nuværende repræsentant for hans betydelige resultater og for at deltage i regelmæssige drøftelser med Parlamentet og civilsamfundet;

27.

glæder sig over forlængelsen af EUSR's mandat indtil februar 2017, og gentager sin anmodning om, at dette mandat gøres permanent; opfordrer derfor til en revision af mandatet for at give EUSR beføjelse til at handle på eget initiativ, tilstrækkeligt personale og finansielle ressourcer samt mulighed for at udtale sig offentligt, rapportere om resultaterne af kontrolbesøg i tredjelande og formidle EU's holdning til menneskerettighedsspørgsmål med henblik på at styrke EUSR's rolle ved at forbedre dens synlighed og effektivitet;

28.

gentager sin opfordring til Rådet om i mandaterne for de geografiske særlige repræsentanter at fastsætte krav om at samarbejde tæt med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder;

29.

bemærker, at 132 landestrategier for menneskerettigheder er blevet godkendt af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité efter en samordnet indsats fra EU-delegationerne, EU's institutioner og medlemsstaterne; gentager sin støtte til målsætningen for landestrategier for menneskerettigheder, som er at tilpasse EU's indsats i hvert land til dette lands særlige situation og behov; understreger, at det er nødvendigt løbende at vurdere landestrategierne og tilpasse dem, hvis det er nødvendigt, og opfordrer til en yderligere forbedring af samarbejdet, kommunikationen og udvekslingen af oplysninger mellem EU-delegationerne, medlemsstaternes ambassader og EU's institutioner i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne;

30.

gentager sin opfordring til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet får adgang til indholdet af strategierne i et passende format, så de kan opfylde deres opgaver korrekt og på en gennemsigtig måde; anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen eksternt kommunikerer formålet med hver strategi med henblik på at øge gennemsigtigheden i landestrategierne; insisterer på, at EU-Udenrigstjenesten medtager klare og målbare resultatindikatorer i hver enkelt strategi;

31.

understreger på det kraftigste vigtigheden af at tage hensyn til landestrategierne for menneskerettigheder på alle politiske niveauer over for de enkelte tredjelande, herunder under forberedelsen af politiske dialoger på højt plan, i menneskerettighedsdialoger, i landestrategidokumenter og i de årlige handlingsprogrammer;

32.

glæder sig over, at alle delegationer og missioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) har etableret kontaktpunkter for menneskerettigheder og/eller kønsspørgsmål; bemærker imidlertid, at de oplysninger, der er offentligt tilgængelige på internettet, i mange tilfælde er forældede, og opfordrer derfor til en hurtig revision heraf;

33.

minder om sin henstilling til NF/HR og EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde klare operationelle retningslinjer for den rolle, som kontaktpunkter i delegationerne skal spille, og for at sætte dem i stand til at fungere som faktiske menneskerettighedsrådgivere og udføre deres arbejde på en effektiv, konsekvent og inklusiv måde, så delegationernes arbejde optimeres; mener, at det arbejde, der udføres af kontaktpunkterne for menneskerettigheder, i lige så høj grad bør støttes af medlemsstaternes diplomatiske personale; er af den opfattelse, at arbejdet i kontaktpunkterne for menneskerettigheder bør være fuldstændig uafhængigt og fri for politisk indblanding og chikane fra nationale myndigheder i tredjelande, navnlig i deres kontakter med menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet;

34.

erkender, at menneskerettighedsdialoger med tredjelande kan være et effektivt redskab i det bilaterale forhold og samarbejde med henblik på at fremme og beskytte menneskerettighederne, forudsat at de ikke betragtes som et mål i sig selv, men som et middel til at sikre konkrete tilsagn og resultater fra den anden part; glæder sig over og støtter derfor etableringen af menneskerettighedsdialoger med et stigende antal lande som f.eks. Myanmar/Burma; noterer sig i denne forbindelse med glæde bl.a. den sjette runde af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Moldova;

35.

opfordrer indtrængende NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre deres menneskerettighedsdialoger og de dertil knyttede civilsamfundsseminarer med et klart, resultatorienteret fokus, som afspejler landestrategierne for menneskerettigheder; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til konsekvent at inkludere en indledende dialog med civilsamfundsorganisationer, der automatisk bør bidrage til selve dialogen; insisterer desuden på, at NF/HR, EUSR og EU-Udenrigstjenesten i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne systematisk og på en gennemsigtig og ansvarlig måde stiller spørgsmål til enkeltsager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare eller i fængsel, politiske fanger og overtrædelser af menneskerettighederne; mener, at det er afgørende, at EU-Udenrigstjenesten systematisk sikrer, at alle tilsagn i hver af menneskerettighedsdialogerne opfyldes;

36.

gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om i samarbejde med civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer at udvikle en omfattende mekanisme til overvågning og evaluering af, hvordan menneskerettighedsdialogerne fungerer, med henblik på at forbedre deres virkning; mener, at det bør få politiske konsekvenser, og at der bør anvendes alternative redskaber til støtte for fremme af menneskerettighederne i det pågældende land, hvis sådanne dialoger konsekvent mislykkes; bemærker i denne forbindelse, at menneskerettighedsdialogen med Rusland blev suspenderet i 2014, og noterer sig også de manglende resultater af menneskerettighedsdialogen med Kina og Hviderusland; opfordrer derfor indtrængende til, at EU-Udenrigstjenesten gennemgribende reviderer sin strategi over for Rusland og Kina;

37.

opfordrer EU og dets delegationer til sammen med civilsamfundet at styrke den politiske dialog med de regeringer, som krænker menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, og kræver, at den politiske dialog mellem EU og tredjelande om menneskerettigheder skal indeholde en mere inklusiv og omfattende definition på ikke-forskelsbehandling, bl.a. af LGBTI-personer og på grundlag af religion og tro, køn, race eller etnisk oprindelse, alder, handicap og seksuel orientering; understreger, at udviklingsbistanden navnlig i lande, der har ringe resultater både med hensyn til udvikling og respekt for menneskerettigheder, bør bevares og endda styrkes, men at den bør kanaliseres gennem civilsamfundsorganisationer og ikke-statslige lokale partnere og bør overvåges systematisk og ledsages af tilsagn fra regeringen om at forbedre menneskerettighedssituationen på stedet;

38.

erkender betydningen af yderligere foranstaltninger mod personer (målrettede sanktioner såsom indefrysning af aktiver og rejseforbud) i forbindelse med autoritære regimer, hvis dialogerne konsekvent mislykkes;

39.

glæder sig over Rådets vedtagelse i maj 2014 af EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline; minder imidlertid om sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om at skabe klarhed over processen for udvælgelse af de emner, der er omfattet af EU's retningslinjer, og til også at høre Europa-Parlamentet og civilsamfundet om dette spørgsmål forud for udvælgelse af emnerne;

40.

gentager sin anmodning til NF/HR og EU-Udenrigstjenesten om at sikre en effektiv og konsekvent gennemførelse af EU's retningslinjer for den humanitære folkeret (37), herunder i forbindelse med konflikter og humanitære kriser i lande som Syrien, Irak, Libyen og Ukraine; henstiller i denne forbindelse, at EU-Udenrigstjenesten støtter civilsamfundsorganisationer, der fremmer statslige og ikke-statslige aktørers respekt for den humanitære folkeret; opfordrer i øvrigt indtrængende til, at EU aktivt anvender alle tilgængelige instrumenter til at øge statslige og ikke-statslige aktørers overholdelse af den humanitære folkeret; opfordrer EU og dets medlemsstater til at bidrage til det igangværende initiativ fra Schweiz og Den Internationale Røde Kors Komité om at styrke overholdelsen af den humanitære folkeret;

41.

understreger på det kraftigste, at det er vigtigt at sikre en systematisk vurdering af gennemførelsen af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder, herunder gennemførelsen af EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, ved hjælp af veldefinerede kriterier; mener, at der skal træffes yderligere foranstaltninger for at højne bevidstheden om retningslinjernes indhold blandt EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes medarbejdere samt hos medlemsstaternes repræsentationer for at sikre, at retningslinjerne gennemføres korrekt; gentager sin opfordring til, at civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationerne inddrages mere aktivt i udvælgelsen og udviklingen, evalueringen og revisionen af retningslinjerne;

42.

minder om, at EU har forpligtet sig til at sætte menneskerettigheder og demokrati i centrum for sine forbindelser med tredjelande; understreger derfor, at fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper skal støttes gennem alle EU's politikker og passende finansielle instrumenter med en ekstern dimension, herunder udvidelse og naboskabspolitik, den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik samt politikkerne for udvikling, handel, migration samt retlige og indre anliggender; fremhæver i denne forbindelse EU's nylige bestræbelser på at indføje menneskerettighedskrænkelser i sit tidlige varslingsskema i forbindelse med kriseforebyggelse;

43.

understreger EU's traktatfæstede forpligtelse til at sikre, at alle EU's eksterne politikker og foranstaltninger udformes og gennemføres på en måde, der konsoliderer og støtter menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

44.

betragter EU's eksterne finansielle instrumenter som et vigtigt redskab til at fremme og forsvare de demokratiske værdier og menneskerettighederne på verdensplan; gentager sin opfordring til forbedringer af sammenhængen i de forskellige tematiske og geografiske instrumenter;

45.

bemærker Kommissionens bestræbelser på at opfylde sit tilsagn om at lade bestemmelser om menneskerettigheder indgå i konsekvensanalyser til lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag, gennemførelsesforanstaltninger og handelsaftaler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre kvaliteten, fuldstændigheden samt opfølgningen af konsekvensanalyserne for at sikre en systematisk integration af menneskerettighedsspørgsmål; fremhæver den rolle, som civilsamfundet kan spille i denne proces;

46.

minder om, at EU's udvidelsespolitik er et af de stærkeste værktøjer til at styrke respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper; bemærker, at udvidelsesprocessen fortsætter, selv om der på grund af forhandlingernes status og situationen i de pågældende lande ikke kan gennemføres nogen udvidelse før 2019, og glæder sig over gennemførelsen af den nye strategi for tiltrædelsesforhandlingerne vedrørende kapitlerne om retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og retfærdighed, frihed og sikkerhed, som tager behørigt hensyn til den tid, der er nødvendig for at gennemføre de pågældende reformer på korrekt vis;

47.

udtrykker sin bekymring over forværringen af ytrings- og mediefriheden i visse udvidelseslande og i en række lande i det europæiske naboskabsområde; understreger det presserende behov for at styrke mediernes uafhængighed og gennemsigtighed med hensyn til deres ejerskab i disse lande og håndtere det politiske og økonomiske pres på journalister, som ofte fører til censur og selvcensur; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge og prioritere respekten for ytrings- og mediefrihed i tiltrædelsesforhandlingerne;

48.

beklager, at den korrekte gennemførelse af lovgivningen om beskyttelse af mindretal fortsat er en udfordring, som anført i Kommissionens udvidelsesstrategi for 2014-2015 (38); opfordrer udvidelseslandene til at styrke deres bestræbelser på at skabe en kultur, hvor mindretal accepteres, ved at forbedre deres deltagelse i beslutningsprocessen og en bedre integration i uddannelsessystemet med særlig fokus på romabørn; opfordrer indtrængende EU til gennem hele udvidelsesprocessen nøje at følge gennemførelsen af bestemmelser om beskyttelse af menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling, herunder hadforbrydelser på grundlag af seksuel orientering;

49.

bemærker med bekymring den forværring af den demokratiske politiske kultur i visse kandidatlande og potentielle kandidatlande og i en række europæiske nabolande; minder om, at god regeringsførelse, respekt for retsstaten, ytringsfrihed og menneskerettigheder, politisk dialog og gennemførelsen af kompromis og inklusion af alle interessenter i beslutningsprocessen udgør kernen i et demokratisk styre; bemærker ligeledes med bekymring de utilstrækkelige fremskridt, der er gjort i udvidelseslandene med hensyn til at forbedre retsvæsenets uafhængighed og bekæmpe korruption; tilslutter sig Kommissionens opfordring til udvidelseslandene om at tilvejebringe en veldokumenteret resultatliste over undersøgelser, retsforfølgelser og domfældelser;

50.

minder i forbindelse med den igangværende revision af den europæiske naboskabspolitik om, at TEU fastslår, at Unionen skal udvikle særlige forbindelser med sine nabolande, der bygger på Unionens værdier, herunder respekt for menneskerettighederne og demokratiet (39); minder også om, at EU efter det arabiske forår i 2011 har omdefineret sin politik over for nabolandene på grundlag af princippet om »mere for mere«, hvis formål er at styrke demokratiske institutioner og fremme menneskerettighederne; understreger, at de betydelige udfordringer, som EU's nabolande har oplevet i de seneste år, såsom øget ustabilitet og konflikten i Mellemøsten og Nordafrika, ekstremister og jihadistiske grupper, der udnytter denne situation, samt de menneskelige lidelser som følge af Ruslands handlinger beviser, at respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper er blevet væsentligt berørt;

51.

udtrykker derfor sin overbevisning om, at den reviderede europæiske naboskabspolitik fortsat bør sætte fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper i centrum; gentager, at fremme af menneskerettigheder og demokrati samtidig er af interesse for både partnerlande og EU;

52.

understreger, at EU fortsat aktivt bør støtte demokratiske og effektive menneskerettighedsinstitutioner, civilsamfund og frie medier i nabolandene; glæder sig i denne forbindelse over den fortsat betydelige støtte under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og naboskabsfaciliteten vedrørende civilsamfundet; glæder sig ligeledes over den konsekvente og effektive inddragelse af Den Europæiske Demokratifond (EED) i de østlige og sydlige nabolande med henblik på fremme af demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder og friheder, som anført i Parlamentets første evalueringsrapport om Den Europæiske Demokratifond (40); tilskynder kraftigt EU og medlemsstaterne til fortsat at skabe stærke incitamenter til og dele erfaringer fra deres egne overgangprocesser med henblik på at støtte demokratiske reformer i EU's nabolande;

53.

fastholder, at det er absolut afgørende at standse den russiske aggression i Ukraine og sikre stabilitet og respekt for menneskerettighederne;

54.

gentager sin støtte til en systematisk indførelse af menneskerettighedsklausuler i alle internationale aftaler mellem EU og tredjelande, under hensyntagen til bl.a. den europæiske sociale dialog og ILO's arbejdsstandarder; opfordrer Kommissionen til effektivt og systematisk at overvåge og vurdere gennemførelsen af menneskerettighedsklausulerne og til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om partnerlandenes respekt for menneskerettighederne; glæder sig over Rådets mere systematiske anvendelse af restriktive foranstaltninger over for tredjelande, der bevidst krænker menneskerettighederne; anbefaler i denne henseende, at EU, når der konstateres en grov krænkelse af menneskerettighederne i et tredjeland, med hvilket der er indgået en aftale, tager konkrete skridt til at gennemføre de passende foranstaltninger, der er fastsat i menneskerettighedsklausulerne;

55.

glæder sig over ikrafttrædelsen af den nye generelle præferenceordning (GSP) (forordning (EU) nr. 978/2012) den 1. januar 2014; noterer sig med tilfredshed, at 14 lande ved udgangen af 2014 har fået tildelt GSP Plus-præferencer, og minder om, at landene er forpligtet til at opretholde ratificeringen af de 27 internationale konventioner samt til at overvåge deres effektive gennemførelse i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i disse konventioner samt af EU; ser frem til Kommissionens oprigtige og gennemsigtige vurdering af forholdene og til, at Kommissionen inden udgangen af 2015 aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om status for ratificeringen og den effektive gennemførelse konventionerne i de lande, som er blevet indrømmet GSP Plus-præferencer; gentager sin henstilling om, at Romstatutten bliver tilføjet til en kommende liste over konventioner;

56.

mener, at handel og menneskerettigheder kan gå hånd i hånd, og at erhvervslivet spiller en vigtig rolle for at fremme menneskerettigheder og demokrati; er af den opfattelse, at fremme af menneskerettighederne bør være baseret på samarbejde mellem regeringen og den private sektor; bekræfter i denne forbindelse, at europæiske virksomheder bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at deres aktiviteter i tredjelande overholder menneskerettighedsstandarderne; gentager desuden betydningen af, at EU fremmer virksomhedernes sociale ansvar, og at europæiske virksomheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme internationale standarder for erhvervslivet og menneskerettigheder; opfordrer endvidere EU til at spille en aktiv rolle ved det 12. møde i FN-arbejdsgruppen om menneskerettigheder og transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder og til at støtte bestræbelserne på at bringe deres politik på linje med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at engagere sig i debatten om et retligt bindende internationalt instrument for erhvervslivet og menneskerettighederne i FN-regi;

57.

mener i betragtning af ovenstående, at EU-Udenrigstjenesten bør kræve, at EU-delegationerne indleder en dialog med EU-virksomheder, der opererer i tredjelande, for at sikre respekt for menneskerettighederne i deres erhvervsmæssige aktiviteter; gentager desuden sit krav om, at EU-delegationerne skal medtage respekt for menneskerettighederne i virksomheden som en prioritet i deres lokale indkaldelser af forslag under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), og at EU-delegationerne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte menneskerettighedsforkæmpere i overensstemmelse med EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere;

58.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at aflægge rapport om EU-medlemsstaternes gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervsliv og menneskerettigheder (41) inden udgangen af 2015;

59.

opfordrer til en fælles EU-indsats med henblik på at løse problemet med land grabbing gennem fremme af passende foranstaltninger til forebyggelse af dette fænomen i de berørte lande og blandt EU-virksomheder og andre europæiske virksomheder, der er til stede i disse lande;

60.

opfordrer EU til at udvikle et pilotprojekt om menneskerettighedernes udelelighed, jordspørgsmål (land grabbing og tvangsudsættelser) og sammenhængen i EU's politikker på dette område; opfordrer EU til at aflægge rapport om sine overvejelser om tiltrædelse af den valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet i EU's handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2015-2019;

61.

mener, at udviklingssamarbejde og fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper bør gå hånd i hånd; minder i denne forbindelse om, at FN har erklæret, at i mangel af en menneskerettighedsbaseret tilgang kan udviklingsmålene ikke nås fuldt ud; minder desuden om, at EU har forpligtet sig til at støtte partnerlande under hensyntagen til deres udviklingssituation og deres fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og demokrati; tilskynder til, at der indføres klart definerede resultatrammer i alle instrumenter for at sikre inklusion af marginaliserede og sårbare grupper og for at integrere en menneskerettighedsbaseret tilgang i disse instrumenter;

62.

glæder sig over arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettigheder, herunder kvinders og pigers rettigheder, til EU's udviklingssamarbejde, som blev offentliggjort i april 2014 og hilst velkommen af Rådet; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af den rettighedsbaserede tilgang og sikre, at menneskerettighederne og udviklingssamarbejdet gensidigt styrker hinanden på stedet; anmoder Kommissionen om at foretage en gennemsigtig og offentlig vurdering af gennemførelsen af EU's værktøjskasse til en rettighedsbaseret tilgang; opfordrer indtrængende EU til at styrke sin rolle som en stærk forsvarer af menneskerettighederne i verden gennem effektiv, konsekvent og velovervejet brug af alle tilgængelige redskaber til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og menneskerettighedsforkæmpere og øget effektivitet af EU's udviklingsbistandspolitik i overensstemmelse med det nye mål nr. 16 for bæredygtig udvikling;

63.

glæder sig over vedtagelsen af en ambitiøs 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling på FN's særlige topmøde i New York samt den ledende rolle, som EU har spillet i denne proces, og navnlig inddragelsen af EU's grundlæggende værdier som menneskerettigheder og god regeringsførelse; noterer sig med tilfredshed, at den nye dagsorden er klart forankret i forpligtelser på menneskerettighedsområdet, og at dens 17 mål og 169 delmål sigter mod at gennemføre menneskerettigheder for alle; deler den vision, der ligger til grund for dette dokument, om en verden med universel respekt for menneskerettighederne og den menneskelige værdighed, retsstatsprincippet, retfærdighed, lighed og ikke-forskelsbehandling samt respekt for race, etnisk og kulturel mangfoldighed og lige muligheder, som giver mulighed for fuld udfoldelse af det menneskelige potentiale og bidrager til at skabe fælles velstand; understreger behovet for at sikre, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, dens overvågningsforanstaltninger og dens fremtidige gennemførelse af alle interessenter, herunder civilsamfundet og den private sektor, understøttes af tilgange, der er baseret på menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene, samt af målene om udryddelse af fattigdom, begrænsning af uligheder og social udstødelse og demokratisering af økonomien;

64.

understreger betydningen af udviklingsvenlig politikkohærens for opfyldelsen af den nye dagsorden for bæredygtig udvikling; påpeger, at den menneskerettighedsbaserede tilgang bør føre til en dybere forståelse af udviklingsvenlig politikkohærens, eftersom der ikke kan gøres fremskridt hen imod bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom, medmindre der tages fat på hindringerne for virkeliggørelsen af rettigheder;

65.

gentager det presserende behov for at tackle den globale udfordring vedrørende fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme; opfordrer til en ambitiøs, langsigtet politisk strategi og handlingsplan for global sundhed, innovation og adgang til lægemidler, der bl.a. omfatter investeringer i forskning og udvikling, med henblik på at beskytte retten til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til alle menneskers sundhed og velvære, uden forskelsbehandling på grundlag af race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation, kønsidentitet eller seksuel orientering;

66.

påpeger, at Addis Abeba-handlingsplanen forpligter til at gennemføre en universel social mindstebeskyttelse, universel sygesikring og grundlæggende offentlige ydelser for alle, herunder sundhed og uddannelse;

67.

ser positivt på vejledningen om terrorbekæmpelse, som er udarbejdet af EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen og godkendt af Rådet med henblik på at sikre respekt for menneskerettighederne i planlægningen og gennemførelsen af bistandsprojekter til bekæmpelse af terrorisme sammen med tredjelande; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse af vejledningen, indledningsvis gennem en omfattende udbredelse; minder i denne forbindelse om, at respekten for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder er grundlaget for vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker, herunder anvendelse af digitale teknologier; støtter den internationale indsats for at sætte en stopper for de menneskerettighedskrænkelser, som bliver begået af ISIS/Da'esh;

68.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte revisionen af mandatet til ekspertmekanismen vedrørende oprindelige folks rettigheder i tråd med slutdokumentet fra verdenskonferencen om oprindelige folk (FN's Generalforsamlings resolution 69/2 (42)) med henblik på at overvåge, evaluere og forbedre implementeringen af FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at kræve, at alle mandatindehavere under de særlige procedurer er særligt opmærksomme på spørgsmål vedrørende kvinder og piger tilhørende oprindelige folk, og at de systematisk aflægger rapport herom til UNHRC; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til aktivt at støtte udviklingen af den systemdækkende handlingsplan for oprindelige folk, som FN's Generalforsamling har anmodet om i sin resolution af september 2014, navnlig hvad angår organisering af regelmæssige høringer af oprindelige folk som led i denne proces; beklager dybt, at personer, der er ramt af psykiske lidelser, i nogle dele af Vestafrika lænkes til træer i skovene eller efterlades på gaden, hvilket er en udbredt praksis, som accepteres af lokalsamfundene;

69.

udtrykker sin dybe bekymring over og solidaritet med det store antal flygtninge og migranter, der udsættes for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og som er ofre for konflikter, forfølgelse, forvaltningsproblemer og netværk, der organiserer ulovlig indvandring, menneskehandel, menneskesmugling, ekstremistiske grupper og kriminelle bander; udtrykker ligeledes sin dybe beklagelse over det tragiske tab af menneskeliv blandt dem, som forsøger at nå frem til EU's grænser;

70.

understreger det presserende behov for at håndtere de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene og således for at tage fat på den eksterne dimension af flygtningekrisen, herunder ved at finde bæredygtige løsninger på konflikter i vores nabolande gennem opbygning af samarbejde og partnerskaber med de pågældende tredjelande og gennem EU's eksterne politikker; understreger behovet for en omfattende menneskerettighedsbaseret tilgang til migration, og opfordrer EU til at styrke sit samarbejde med FN, herunder dets agenturer, samt med regionale organisationer, regeringer og NGO'er for at håndtere de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene og forbedre situationen i de flygtningelejre, som er placeret tæt ved konfliktområderne; gentager sin opfordring til EU om at sikre, at al samarbejde på migrationsområdet og alle tilbagetagelsesaftaler med lande uden for EU overholder folkeretten; minder om, at en samlet strategi for migration er tæt forbundet med udviklingspolitikken og den humanitære bistandspolitik, herunder etablering af humanitære korridorer og levering af humanitære visa og andre eksterne politikker; noterer sig den EU-ledede flådestyrkes operation (EUNAVFOR MED) mod smuglere og menneskehandlere i Middelhavsområdet; understreger endvidere det akutte behov for at udvikle stærkere politikker på EU-plan for at imødegå de presserende problemer i forbindelse med migranter og flygtninge og finde en effektiv, fair og bæredygtig mekanisme til byrdefordeling mellem medlemsstaterne; fremhæver de foranstaltninger, som Kommissionen foreslog den 9. september 2015 til at løse flygtningekrisen, såsom den planlagte revision af Dublinforordningen;

71.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge deres støtte til kampen mod menneskehandel gennem eksterne politikker, idet der især fokuseres på at beskytte ofrene og især mindreårige; er overbevist om, at EU bør styrke samarbejdet med tredjelande og andre relevante aktører med henblik på at bidrage til udveksling af god praksis og optrævling af internationale netværk af menneskehandlere; minder om behovet for, at alle EU's medlemsstater gennemfører EU-direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (43) samt strategien for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016 (44);

72.

påpeger, at 17,5 millioner mennesker i 2014 blev fordrevet som følge af klimarelaterede katastrofer; påpeger, at disse bevægelser især rammer områder syd for Europa, der er mest udsat for konsekvenserne af klimaændringerne; påpeger, at 85 % af disse bevægelser sker i udviklingslandene, hovedsagelig inden for ét land eller i dele af lande; påpeger, at EU's medlemsstater i henhold til årtusindudviklingsmålene har forpligtet sig til at afsætte 0,7 % af BNP til udviklingsbistand;

73.

kræver, at EU deltager aktivt i debatten om begrebet »klimaflygtning«, herunder om en eventuel juridisk definition deraf i folkeretten eller i andre retligt bindende internationale aftaler;

74.

gentager sin opfordring til en fælles EU-holdning til brugen af væbnede droner, som sikrer overholdelse af menneskerettighederne og den humanitære folkeret og tager fat på spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarsplacering, beskyttelse af civile og gennemsigtighed; opfordrer endnu en gang EU til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; opfordrer EU til at modsætte sig og forbyde praksis med udenretslige målrettede drab og til at forpligte sig til at sikre passende foranstaltninger i overensstemmelse med nationale og internationale retlige forpligtelser, hvis der er rimelig grund til at antage, at en enkeltperson eller en gruppering inden for deres jurisdiktion kan have forbindelse med ulovlige målrettede drab i udlandet;

75.

er alvorligt bekymret over, at autoritære stater, hvor menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder krænkes, er vært for visse store sportslige begivenheder; understreger behovet for oplysningskampagner blandt befolkningen om behovet for at sikre menneskerettighedsbestemmelser i forbindelse med sportsbegivenheder, herunder problemet med tvungen prostitution og menneskehandel; opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med UNHCR og andre multilaterale fora samt med nationale sportsforbund, erhvervslivets aktører og civilsamfundsorganisationer for at sikre fuld overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse med sådanne begivenheder, bl.a. ved at være et af de afgørende kriterier for tildeling af store internationale sportsbegivenheder; retter i denne forbindelse især opmærksomheden mod de kommende FIFA-verdensmesterskaber i Rusland i 2018 og Qatar i 2022 og de olympiske lege i Beijing i 2022;

76.

gentager sin fulde støtte til EU's stærke engagement for at fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper gennem samarbejde med FN og dets særorganisationer, Europarådet, OSCE og OECD i overensstemmelse med artikel 21 og 220 i TEU; glæder sig derfor over vedtagelsen af målene for bæredygtig udvikling;

77.

gentager desuden, at det er vigtigt, at EU aktivt og vedholdende deltager i alle FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig den tredje komité under FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC); anerkender den indsats, som EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne i New York og Genève og EU's medlemsstater har gjort for at øge EU's kohærens vedrørende menneskerettighedsspørgsmål på FN-niveau; opfordrer EU til at øge sin indsats for at gøre sine synspunkter gældende, bl.a. ved at intensivere den tiltagende praksis med tværregionale initiativer og ved at være med til at støtte resolutioner og gå i brechen for dem;

78.

opfordrer til respekt for Vestsaharas befolknings grundlæggende rettigheder, herunder foreningsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed; kræver løsladelse af alle sahariske politiske fanger; kræver, at parlamentsmedlemmer, uafhængige observatører, NGO'er og pressen får adgang til Vestsaharas områder; opfordrer indtrængende FN til at give MINURSO et menneskerettighedsmandat på linje med alle andre af FN's fredsbevarende missioner rundt om i verden; støtter en retfærdig og varig løsning på konflikten i Vestsahara på grundlag af princippet om det sahariske folks ret til selvbestemmelse i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner;

79.

minder om betydningen af at opretholde den institutionelle praksis med at sende en parlamentarisk delegation til FN's Generalforsamling; glæder sig over fornyelsen af denne praksis i 2015 på den 28. samling i UNHRC;

80.

understreger, at alle UNHRC-medlemmer for at styrke troværdigheden og legitimiteten af Menneskerettighedsrådet skal opretholde de højeste standarder for menneskerettigheder og leve op til deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet; mener, at menneskerettighederne skal fremmes, udvikles og konsolideres i alle internationale fora; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en rapport om de aktiviteter og foranstaltninger, den gennemfører for at fremme menneskerettighedsdagsordenen og for at styrke de internationale organisationers ansvar på menneskerettighedsområdet, bl.a. WTO og Verdensbanken, (IBRD, IFC, MIGA);

81.

bekræfter sin stærke vilje til at sætte en stopper for straffriheden for de alvorligste forbrydelser, som berører det internationale samfund, og til at sikre retfærdighed for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, og gentager derfor sin stærke støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC); finder det beklageligt, at ingen lande ratificerede Romstatutten i 2014; understreger, at EU har et ansvar for at gøre en ende på straffrihed og indlede retsforfølgelse af de ansvarlige for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder seksuel vold; giver udtryk for sin dybe bekymring over, at flere arrestordrer stadig ikke er blevet eksekveret; opfordrer indtrængende til, at EU fortsætter sin stærke diplomatiske og politiske støtte til at styrke og udvide forbindelserne mellem ICC og FN, navnlig i FN's Sikkerhedsråd samt i sine bilaterale forbindelser og alle andre fora; opfordrer til, at EU, herunder dets delegationer samt medlemsstaterne, øger deres indsats for at fremme den universelle anvendelse af Romstatutten og dens ratifikation og effektive gennemførelse; opfordrer medlemsstaterne til at tildele ICC de nødvendige ressourcer og til at øge deres støtte til det internationale strafferetlige system, bl.a. gennem finansiel støtte til civilsamfundsaktører, f.eks. gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR); opfordrer til gennemførelse af EU-værktøjskassen fra 2013 for komplementaritet mellem international og national retfærdighed;

82.

opfordrer EU og medlemsstaterne til i alle former for dialog med tredjelande aktivt at fremme ICC og understrege behovet for at håndhæve Domstolens afgørelser;

83.

minder om, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, som er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og som er garanteret ved artikel 18 i FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; minder ligeledes om, at disse rettigheder er indbyrdes forbundne med andre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og omfatter retten til at tro eller ikke at tro såvel som frihed til at praktisere teistiske, ikke-teistiske og ateistiske overbevisninger og retten til at vælge, ændre, opgive eller genoptage en tro efter eget valg; udtrykker sin bekymring over, at visse lande fortsat undlader at overholde FN's standarder og anvender statslig undertrykkelse, som kan omfatte fysisk afstraffelse, fængsling, urimeligt høje bøder og endog dødsstraf, til at krænke religions- eller trosfriheden; er bekymret over den stigende forfølgelse af religiøse eller trosbaserede mindretal, herunder kristne trossamfund, samt ulovlige skader på deres forsamlingssteder;

84.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at udrydde alle former for religiøs forskelsbehandling og til at fremme tværreligiøs dialog i forbindelser med tredjelande; anmoder om konkrete tiltag til at beskytte religiøse mindretal, ikke-troende, frafaldne eller ateister, der er ofre for blasfemilove, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at ophæve sådanne love; glæder sig over EU's indsats for at fremme religions- og trosfrihed i internationale fora, herunder ved at støtte mandatet til FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed; støtter fuldt ud EU's praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner i UNHRC og i FN's Generalforsamling om dette emne; anmoder om konkrete tiltag og foranstaltninger til effektiv gennemførelse og forbedring af EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed; mener, at der bør træffes foranstaltninger både i internationale og regionale fora ved at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med religiøse sammenslutninger og samfund i henhold til artikel 17 i TEUF, herunder gennem EU-delegationerne; henleder desuden opmærksomheden på behovet for at sikre systematisk og konsekvent uddannelse af EU's personale i hovedkvarteret og i delegationerne;

85.

glæder sig over den fælles erklæring fra NF/HR og generalsekretæren for Europarådet (45) fra oktober 2014, som på ny bekræftede, at de tager stærkt og ubetinget afstand fra dødsstraf i alle tilfælde og under alle omstændigheder; fastholder sin holdning om, at en global afskaffelse af dødsstraffen bør være en af EU's centrale målsætninger med hensyn til menneskerettighederne; bemærker, at støtte til tredjelande i forbindelse med håndhævelsespolitik på narkotikaområdet bør tage sigte på afskaffelsen af dødsstraf for narkorelaterede lovovertrædelser; anmoder EU og medlemsstaterne om i forbindelse med den sjette verdenskongres mod dødsstraf, der skal afholdes i Oslo i Norge i juni 2016, at udtale sig entydigt mod dødsstraf, styrke forpligtelserne for afskaffelse af dødsstraf og støtte offentlige oplysningskampagner om dette emne;

86.

udtrykker sin bekymring over det stigende antal dødsdomme og henrettelser i verden; beklager dybt, at visse tredjelande stadig har dødsstraf i deres lovgivning; finder det beklageligt, at Hviderusland har genoptaget henrettelser efter en pause på to år; gentager derfor sin opfordring til Hviderusland om at indføre et moratorium for dødsstraf, som i sidste ende bør føre til afskaffelse heraf; noterer sig, at otte stater i deres lovgivning har indskrevet dødsstraf for homoseksualitet;

87.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at udstikke retningslinjer for en omfattende og effektiv europæisk dødsstrafspolitik med henblik på de snesevis af europæiske statsborgere, der risikerer henrettelse i tredjelande, som bør omfatte stærke og forstærkede mekanismer til identifikation, ydelse af juridisk bistand og diplomatisk repræsentation;

88.

opfordrer EU til fortsat at samarbejde med lande, der stadig har dødsstraf, og gøre brug af alle diplomatiske redskaber og samarbejdsredskaber for at sikre afskaffelse af dødsstraf; gentager endvidere sin opfordring til, at EU bliver ved med at overvåge de vilkår, som henrettelserne udføres under i de lande, der fortsat bruger dødsstraf;

89.

mener, at EU efter 30-årsdagen for FN's konvention mod tortur, og i betragtning af at tortur og mishandling fortsætter på verdensplan, bør intensivere sine bestræbelser på at komme disse alvorlige menneskerettighedskrænkelser til livs; understreger, at medlemmerne af sårbare grupper, såsom børn og kvinder, etniske, sproglige eller religiøse mindretal, som udsættes for tortur eller mishandling i forbindelse med tilbageholdelse, kræver særlig opmærksomhed; opfordrer derfor EU-Udenrigstjenesten og NF/HR til at engagere sig mere i kampen mod tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf gennem øget diplomatisk aktivitet og en mere systematisk offentlig stillingtagen, der afspejler de værdier og principper, som EU har forpligtet sig til; anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne og medlemsstaterne udnytter det fulde potentiale i alle eksisterende instrumenter, bl.a. EU's retningslinjer om tortur (46); anbefaler i den forbindelse en løbende forbedring af eksportkontrolmekanismer for lægemidler, der kan anvendes til henrettelser eller tortur, herunder en målrettet bestemmelse vedrørende den endelige anvendelse, der kan suspendere eller standse overførslen af sikkerhedsrelateret udstyr, der klart ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur;

90.

understreger, at visse lande stadig ikke har taget skridt til at opfylde det presserende behov for fuldt finansierede planer med henblik på at håndtere fængselsforhold; bemærker, at der kun er gjort meget små fremskridt med hensyn til at sikre, at forholdene i fængslerne er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, og at de indsattes ret til livet, fysiske integritet og værdighed beskyttes; understreger, at det er nødvendigt at forbedre forholdene i fængslerne med henblik på at respektere menneskerettighederne, og at fængslede personer ikke bør udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

91.

understreger, at det under ingen omstændigheder kan berettiges at udøve nogen former for forskelsbehandling, vold, straf i form af repressalier, tortur, seksuel misbrug af kvinder og piger, kønslemlæstelse, børneægteskaber, tvangsægteskaber, handel med kvinder, forskelsbehandling eller social udstødelse på grundlag af socialklasse eller oprindelse eller vold i hjemmet på grundlag af sociale, religiøse eller kulturelle overbevisninger eller traditioner;

92.

fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling, herunder på grundlag af race, hudfarve, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, sprog, kultur, religion eller tro, social oprindelse, kaste, fødsel, alder, handicap eller enhver anden status; opfordrer indtrængende EU til at intensivere sin indsats for at udrydde alle former for forskelsbehandling, racisme og fremmedhad gennem menneskerettighedsdialoger og politiske dialoger, arbejdet i EU-delegationerne og offentligt diplomati; opfordrer desuden indtrængende EU til at fortsætte med at fremme ratifikation og fuld gennemførelse af alle FN's konventioner, der understøtter denne sag, f.eks. den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

93.

mener, at EU bør fortsætte sine bestræbelser på at styrke respekten for rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer) i overensstemmelse med EU's retningslinjer på dette område (47); støtter gennemførelsen af retningslinjerne, herunder gennem uddannelse af EU's personale i tredjelande; beklager, at homoseksualitet stadig er strafbart i 75 lande, herunder i otte lande, som foreskriver dødsstraf, og mener, at diskriminerende praksis og voldsudøvelse mod personer på grund af deres seksuelle orientering, ikke bør forblive ustraffet; støtter det fortsatte arbejde, der udføres af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder med henblik på at bekæmpe sådanne diskriminerende love, samt arbejdet i FN's øvrige organer; er bekymret over begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder for LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere, og opfordrer EU til at øge sin støtte til dem; bemærker, at der er større sandsynlighed for, at de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer respekteres, hvis de har adgang til juridisk anerkendte institutioner, eventuelt gennem registreret partnerskab eller ægteskab;

94.

understreger, at minoritetssamfund i tredjelande har særlige behov, og at deres fulde ligestilling bør fremmes inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv;

95.

bemærker med stor bekymring omfanget og konsekvenserne af kastebaseret diskrimination og fastholdelse af kastebaserede krænkelser af menneskerettighederne, herunder nægtelse af adgang til retssystemet eller adgang til arbejde, fortsat isolation, fattigdom og stigmatisering; opfordrer til vedtagelse af et EU-instrument til forebyggelse og bekæmpelse af kastebaseret diskrimination; anbefaler at integrere emnet i EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens retningslinjer og handlingsplaner, navnlig i EU's bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og i bestræbelserne på at bekæmpe vold mod kvinder og piger og alle former for diskrimination mod dem;

96.

glæder sig over ratificeringen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; gentager betydningen af en effektiv gennemførelse både fra medlemsstaternes og EU-institutionernes side; understreger navnlig behovet for på troværdig vis at integrere princippet om universel adgang og alle rettigheder for personer med handicap i alle relevante EU-politikker, herunder på området for udviklingssamarbejde, og understreger dette spørgsmåls præskriptive og horisontale karakter;

97.

tilskynder NF/HR til at støtte processen med ratificering og gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i de lande, der endnu ikke har ratificeret eller gennemført denne;

98.

påpeger at det internationale samfund har defineret situationen for kvinder med handicap som en prioritet; minder om konklusionerne fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, hvoraf det fremgår, at politikker og programmer med henblik på at imødegå vold mod kvinder og piger med handicap bør udvikles i tæt partnerskab med handicaporganisationer og med de personer, der har handicap, og således anerkende deres autonomi; understreger, at der er behov for regelmæssigt tilsyn med institutioner og passende uddannelse af plejepersonalet; opfordrer EU til at integrere bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af handicap i sin optræden udadtil og i sine politikker for udviklingssamarbejde og udviklingsbistand, herunder EIDHR;

99.

minder om, at Sakharovprisen for 2014 blev givet til dr. Denis Mukwege for hans stærke engagement for ofre for seksuel vold og hans fortsatte arbejde for at fremme kvinders rettigheder, hvilket har øget opmærksomheden om anvendelsen af vold og kønslemlæstelse af kvinder, piger og børn som krigsmiddel; fordømmer på det kraftigste alle former for misbrug og vold mod kvinder, piger og børn, navnlig brugen af seksuel vold som et krigsvåben, samt kvindelig kønslemlæstelse, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, seksuelt slaveri, voldtægt inden for ægteskabet og andre former for skadelig traditionel praksis; understreger nødvendigheden af, at kvinder, piger og børn, der misbruges i konflikter har adgang til læge- og psykologbehandling i overensstemmelse med folkeretten; noterer sig i denne forbindelse NF/HR's skrivelse vedrørende den humanitære bistandspolitik, navnlig om forebyggelse af seksuel vold og behovet for at sikre passende støtte til kvinder samt adgang til læge- og psykologbehandling i tilfælde af voldtægt i konfliktsituationer; opfordrer Europarådets medlemsstater til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

100.

understreger behovet for udveksling af god praksis gennem EU-Udenrigstjenesten for at afhjælpe den manglende adgang til domstolsprøvelse for ofre for lovovertrædelser i forbindelse med seksuel vold; fordømmer kraftigt kvinders manglende adgang til domstolsprøvelse i tredjelande, navnlig når de er ofre for kønsbestemt vold; anmoder Kommissionen om at spille en aktiv rolle i forbindelse med retsforfølgning af disse forbrydelser i tredjelande og, i nogle tilfælde, via medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten at forbedre støtten til ofre for kønsbaseret vold, til at lade EU's humanitære aktioner omfatte interventioner vedrørende kønsbaseret vold og til at prioritere humanitære aktioner fra EU's side rettet mod kønsbaseret vold og seksuel vold i forbindelse med konflikter; glæder sig over EU's tilsagn om at følge op på det globale topmøde om seksuel vold i konflikter, som blev afholdt i London i juni 2014, og opfordrer derfor Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger;

101.

beklager manglen på politikker til forebyggelse af kønsbestemt vold, manglen på støtte til ofrene og det høje niveau af straffrihed for gerningsmændene i mange lande; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at udveksle god praksis med tredjelande om lovgivningsprocedurer og efteruddannelsesprogrammer til politimedarbejdere, retsembedsmænd og offentligt ansatte; opfordrer indtrængende EU til at støtte civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at forsvare menneskerettighederne og fremme ligestilling mellem kønnene i tredjelande, og til at arbejde tæt sammen med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med ligestilling mellem kønnene, såsom ILO, OECD, FN og Den Afrikanske Union, med henblik på at skabe synergier og fremme kvinders indflydelse;

102.

er dybt bekymret over stigningen i den kønsbaserede vold i mange dele af verden og det stigende antal kvindedrab i Latinamerika, som finder sted i en kontekst med udbredt vold og strukturel forskelsbehandling; fordømmer kraftigt alle former for kønsbaseret vold og de afskyelige kvindedrab såvel som den udbredte straffrihed for sådanne forbrydelser, som kan tilskynde til endnu mere vold og flere drab;

103.

udtrykker dyb bekymring over de mulige krænkelser af menneskerettighederne for kvinder og piger i flygtningelejre i Mellemøsten og Afrika, herunder de rapporterede tilfælde af seksuel vold og forskelsbehandling af kvinder og piger; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at presse på for at sikre strengere regler og god praksis i tredjelande for at sætte en stopper for ulighed blandt flygtninge uanset køn;

104.

beklager, at halvdelen af verdens befolkning er udsat for løndiskrimination, og at kvinder på verdensplan tjener mellem 60 og 90 % af mænds gennemsnitlige indkomst;

105.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og NF/HR til fortsat at fremme politisk og økonomisk inddragelse af kvinder og piger ved at integrere ligestilling mellem kønnene i alle eksterne politikker og programmer, herunder gennem strukturerede dialoger med tredjelande, ved offentligt at tage kønsrelaterede spørgsmål op og ved at sikre tilstrækkelige ressourcer til dette formål; ser positivt på de nye rammer for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position for 2016-2020 (48); understreger behovet for at fokusere på den horisontale søjle, som har til formål at sikre, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten kan levere faktiske resultater vedrørende EU's tilsagn om styrkelse af kvinders og pigers rettigheder gennem de eksterne forbindelser;

106.

beklager dybt den manglende kønsligestilling i den politiske sfære; minder om, at kvinder og mænd er lige og bør nyde de samme politiske rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder; beklager desuden det faktum, at kvinder er underrepræsenterede i den økonomiske, sociale og politiske beslutningstagning; understreger behovet for effektive beskyttelsesmekanismer for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere; anbefaler, at der indføres en kvoteordning til fremme af kvinders deltagelse i politiske organer og den demokratiske proces, hovedsagelig som kandidater;

107.

opfordrer EU til fortsat at støtte kvinders økonomiske, sociale og politiske position som et middel til at hjælpe dem med at udøve deres rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og til at tillægge pigers adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder piger fra de fattigste og mest marginaliserede samfund, særlig stor betydning; henstiller, at der ydes støtte til erhvervsuddannelse for kvinder, at man sikrer større udbredelse af erhvervsuddannelser inden for videnskab og teknologi, at der udarbejdes uddannelsesprogrammer om ligestilling for lærere og undervisere i tredjelande, og at der tages skridt til at forhindre, at stereotyper formidles gennem undervisningsmateriale; opfordrer indtrængende EU til at lade denne prioritering indgå i alle aktiviteter, der vedrører diplomati, handel og udviklingssamarbejde;

108.

understreger behovet for kontinuitet i pigernes uddannelse i flygtningelejre, i konfliktramte områder og i områder med ekstrem fattigdom og ekstreme miljøvilkår, såsom tørke og oversvømmelser;

109.

opfordrer EU til fortsat at integrere støtte til kvinder og piger i FSFP-operationer og i FN's fredsopbygningsstruktur og til at fortsætte sin indsats for gennemførelsen og styrkelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325(2000) (49) og 1820(2008) (50) om kvinder, fred og sikkerhed; opfordrer i denne forbindelse EU til på internationalt plan at støtte anerkendelsen af merværdien af kvinders deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsbevarende operationer, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter samt demokratiske overgangsprocesser, der fører til varige og stabile politiske løsninger; understreger ligeledes betydningen af at sikre, at kvinder omfattes af alle menneskerettigheder, og af at bidrage til at styrke deres position, herunder inden for rammerne af dagsordenen for perioden efter 2015 og gennem støtte til Beijinghandlingsprogrammet og Istanbulkonventionen; glæder sig over EU's støtte til FN's resolutioner om kønsrelaterede spørgsmål, navnlig hvad angår den rolle ytrings- og meningsfrihed spiller for styrkelsen af kvinders position; ser positivt på konklusionerne fra den 59. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (51);

110.

opfordrer Kommissionen til systematisk at inkludere konkrete tiltag til forbedring af kvinders deltagelse i valgprocedurer i alle EU's valgobservationsmissioner i overensstemmelse med EU's retningslinjer på dette område under hensyntagen til konklusionerne fra seminaret for højtstående valgeksperter i Bruxelles i april 2014 og erfaringerne fra tidligere missioner;

111.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i tredjelande har bestræbt sig på at intensivere gennemførelsen af forpligtelser og tilsagn vedrørende kvinders rettigheder i henhold til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Beijinghandlingsprogrammet og Kairoerklæringen om befolkning og udvikling samt udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015;

112.

understreger vigtigheden af, at man ikke undergraver rettigheder i Beijinghandlingsplanen vedrørende adgang til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskerettighed og beskyttelsen af seksuelle og reproduktive rettigheder; understreger, at universel respekt for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt adgang til de relevante ydelser bidrager til at reducere spædbørns- og mødredødeligheden; påpeger, at familieplanlægning, mødres sundhed, let adgang til prævention og sikker abort er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv og hjælpe dem med at genopbygge deres liv, hvis de er blevet udsat for voldtægt; understreger behovet for at give disse politikker en central plads i udviklingssamarbejdet med tredjelande;

113.

betragter ægteskab med mindreårige som en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder, der påvirker alle aspekter af livet for de pågældende piger, skader deres uddannelse og følgelig begrænser deres muligheder, bringer deres sundhed i fare og øger risikoen for, at de udsættes for vold og misbrug;

114.

bemærker med stor bekymring, at handlen med postordrebrude siden 1980'erne er steget med alarmerende hast; bemærker med bekymring, at der er påvist en række tilfælde, hvor kvinder er blevet angrebet og/eller myrdet, efter at have indgået ægteskab med en mand som postordrebrud; beklager, at et betydeligt antal mindreårige piger er opført på postordrewebsteder, og understreger, at hvis børn udnyttes til seksuelle formål, er der tale om børnemishandling;

115.

fordømmer anvendelsen af surrogatmoderskab, som krænker den menneskelige værdighed for kvinden, da hendes krop og dens forplantningsfunktion bruges som en vare; mener, at gestationelt surrogatmoderskab, som indebærer reproduktiv udnyttelse og anvendelse af det menneskelige legeme med henblik på at opnå økonomisk eller andre former for fortjeneste, navnlig i tilfælde af udsatte kvinder i udviklingslandene, skal forbydes og behandles som en hastesag under menneskerettighedsinstrumenterne;

116.

bekræfter på ny det presserende behov for universel ratifikation og effektiv gennemførelse af FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil; opfordrer alle stater til at forpligte sig til at udrydde de værste former for børnearbejde som defineret i artikel 3 i ILO-konvention nr. 182, der omfatter børneslaveri, børnehandel, prostitution og farligt arbejde, som bringer børns fysiske og psykiske sundhed i fare;

117.

glæder sig over Rådets konklusioner om fremme og beskyttelse af børns rettigheder (52), der blev vedtaget i december 2014, og opfordrer EU til fortsat at støtte partnerlandene i bekæmpelsen af alle former for vold mod børn, herunder seksuel udnyttelse, og styrkelsen af deres kapacitet til at beskytte børns rettigheder; glæder sig over den globale udbredelse i 2014 af EU's og UNICEF's fælles værktøjskasse vedrørende børns rettigheder (53); noterer sig erklæringen fra maj 2014 fra Europarådets menneskerettighedskommissær om interseksuelle børns rettigheder;

118.

gentager sin anmodning til Kommissionen om at foreslå en omfattende strategi for børns rettigheder og en handlingsplan for de næste fem år med henblik på at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne politikker, støtte EU's bestræbelser på at fremme deres rettigheder, navnlig ved at bidrage til at sikre børns adgang til vand, sanitet, sundhedspleje og uddannelse, ved at sikre rehabilitering og reintegration af børn, der er indrulleret i væbnede grupper, ved at udrydde børnearbejde, tortur, problemet med hekseanklager mod børn, menneskehandel, børneægteskaber og seksuel udnyttelse og ved at hjælpe børn i væbnede konflikter og sikre deres adgang til uddannelse i konfliktramte områder og flygtningelejre; opfordrer NF/HR til årligt at aflægge rapport til Parlamentet om de opnåede resultater med hensyn til EU's eksterne foranstaltninger med fokus på børn; roser kampagnen »Børn er ikke soldater«, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere deres støtte, så man senest i 2016 når målet om at sætte en stopper for rekruttering og anvendelse af børn i væbnede regeringsstyrker;

119.

glæder sig over EU's samarbejde med UNICEF, som har resulteret i en værktøjskasse for integration af børns rettigheder i udviklingssamarbejdet og i støtte til centrale udviklingsmål samt programmer til beskyttelse af børns rettigheder, navnlig i vanskelige situationer, og samarbejdet med UNRWA;

120.

glæder sig over EU's aktive samarbejde med flere af FN's særlige rapportører, der arbejder med økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder særberetningen om menneskers ret til sikkert drikkevand og sanitet, særberetningen om retten til uddannelse, særberetningen om retten til mad, særberetningen om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder og særberetningen om passende boliger; noterer sig med tilfredshed, at fremme af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er blevet styrket i EIDHR's flerårige vejledende program for 2014-2017, som bl.a. har til formål at bidrage til en styrkelse af fagforeninger, øget bevidsthed om lønrelaterede spørgsmål, beskyttelse af kulturarven, fremme af social integration gennem styrkelse af økonomisk formåen og en reduktion af økonomisk forskelsbehandling og vold på arbejdspladsen;

121.

fremhæver EU's engagement med hensyn til at beskytte og fremme respekten for menneskerettigheder og demokratiske værdier i forbindelserne med den øvrige verden; minder om, at et demokratisk styre ikke blot er kendetegnet ved frie og retfærdige valg, men også ved ytrings-, presse- og foreningsfrihed, retsstatsprincipper og ansvarlighed, et uafhængigt retsvæsen og en upartisk administration, blandt andre aspekter; understreger, at demokrati og menneskerettigheder hænger uløseligt sammen og er gensidigt forstærkende, som anført i Rådets konklusioner af 18. november 2009 om demokratistøtte i EU's eksterne forbindelser; glæder sig over, at den nye handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati lægger øget vægt på støtteaktiviteter til fordel for demokratiet;

122.

gentager, at ytringsfrihed er et afgørende element i ethvert demokratisk samfund, da den giver næring til kulturpluralisme, som giver civilsamfundet og borgerne indflydelse til at holde deres regeringer og beslutningstagere ansvarlige, og støtter overholdelse af retsstatsprincippet; opfordrer derfor indtrængende EU til at intensivere sine bestræbelser på at fremme ytringsfriheden gennem sine eksterne politikker og instrumenter;

123.

gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at forbedre deres overvågning af alle former for begrænsninger af ytringsfriheden og medierne i tredjelande og om hurtigt og systematisk at fordømme sådanne begrænsninger, selv hvor disse er indført med legitime mål, såsom terrorbekæmpelse, statens sikkerhed eller retshåndhævelse; understreger betydningen af at sikre en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at overvåge deres indvirkning; minder om EU's mål om at sikre og beskytte ikke-diskriminerende adgang til information og ytringsfrihed for alle borgere, både online og offline;

124.

mener, at informations- og kommunikationsteknologier (IKT) ved at gøre oplysninger så tilgængelige som muligt giver muligheder for fremme af menneskerettigheder, demokratisk praksis og for social og økonomisk udvikling; understreger endvidere, at IKT bidrager til civilsamfundsbevægelsernes indsats, navnlig i udemokratiske regimer; udtrykker bekymring over, at visse autoritære regimer anvender IKT på en måde, som i stadig højere grad truer menneskerettigheds- og demokratiforkæmpere; understreger behovet for øget støtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafhængige journalister og bloggere, mindskelse af den digitale kløft og til fremme af ubegrænset adgang til information; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på menneskerettighedsaspekterne ved varer med dobbelt anvendelse i forbindelse med revisionen af EU's eksportkontrolsystem;

125.

beklager, at civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere, i stigende grad er under angreb i hele verden; er dybt bekymret over, at et stigende antal lande, såsom Rusland og nogle af de centralasiatiske lande, vedtager strenge love for at hæmme NGO'ers aktiviteter ved at begrænse adgangen til udenlandsk finansiering og ved at indføre besværlige indberetningsforpligtelser og alvorlige sanktioner for manglende overholdelse; minder om, at retten til forsamlings- og foreningsfrihed er et afgørende kendetegn ved et demokratisk, åbent og tolerant samfund; opfordrer til en fornyet indsats for at anfægte de begrænsninger og trusler, personer, der arbejder for civilsamfundsorganisationer, møder i hele verden, og opfordrer til, at EU går forrest som et godt eksempel for beskyttelse og fremme af de pågældende rettigheder;

126.

noterer sig med tilfredshed, at NF/HR i den nye handlingsplan gentog EU's tilsagn om at styrke lokale aktørers og civilsamfundsorganisationers indflydelse, og understreger, at civilsamfundet, og navnlig menneskerettighedsforkæmpere, i betragtning af den betydelige indskrænkning af deres handlerum kræver øget opmærksomhed og en øget indsats fra EU's side; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at udarbejde et sammenhængende og omfattende svar på de store udfordringer, som civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere, står over for på verdensplan;

127.

opfordrer EU og dets medlemsstater til konstant at overvåge og på alle niveauer af den politiske dialog at stille spørgsmål til krænkelser af forsamlings- og foreningsfriheden, herunder forskellige former for forbud mod og begrænsninger for civilsamfundsorganisationer og deres aktiviteter;

128.

opfordrer desuden EU og dets medlemsstater til at anvende alle tilgængelige midler til systematisk at gøre opmærksom på enkeltsager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, som er i fare, navnlig dem, der for øjeblikket sidder fængslet; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske personale til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere ved systematisk at overvåge retssager, besøge tilbageholdte aktivister og udsende erklæringer om enkeltsager samt ved at tage menneskerettighedskrænkelser op med deres relevante modparter; insisterer på, at højtstående EU-repræsentanter, navnlig NF/HR, kommissærerne, EU's særlige repræsentanter og tjenestemænd fra medlemsstaterne, systematisk møder menneskerettighedsforkæmpere, når de er på rejse i lande, hvor civilsamfundet er under pres;

129.

glæder sig over EU's støtte til menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet i hele verden gennem finansiering fra EIDHR; understreger, at det er særlig vigtigt at anvende EIDHR til beskyttelse af de mest udsatte menneskerettighedsforkæmpere; understreger ligeledes, at der i forbindelse med bistand til udsatte menneskerettighedsforkæmpere først og fremmest bør tages hensyn til effektivitetskriterier, og der bør undgås alt for restriktive betingelser; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne til at sikre, at de midler, der er til rådighed for menneskerettighedsforkæmpere, anvendes korrekt;

130.

glæder sig over de otte valgobservationsmissioner (EOM'er) og de otte valgekspertmissioner (EEM'er), som EU sendte til forskellige dele af verden i 2014; gentager sin positive holdning til EU's fortsatte støtte til valgprocesser og dets valgbistand og støtte til nationale observatører;

131.

minder om vigtigheden af en passende opfølgning på rapporterne og anbefalingerne fra EOM'erne som en måde til at forbedre deres indvirkning og styrke EU's støtte til demokratiske standarder i de pågældende lande;

132.

anbefaler, at EU øger sine bestræbelser på at udarbejde en mere omfattende tilgang til demokratiseringsprocesser, hvoraf frie og retfærdige valg kun udgør én dimension, for at bidrage positivt til at styrke de demokratiske institutioner og øge offentlighedens tillid til valgprocesser i hele verden;

133.

glæder sig i denne forbindelse over, at der i 2014 er påbegyndt en anden generation af pilotprojekter om demokratistøtte i 12 udvalgte EU-delegationer efter et tilsagn, der fremgår af Rådets konklusioner fra november 2009 og af handlingsplanen fra 2012 vedrørende menneskerettigheder og demokrati; understreger på det kraftigste betydningen af disse pilotprojekter for at skabe større sammenhæng i støtten til demokrati gennem EU's eksterne politikker og instrumenter;

134.

glæder sig over tilsagnene fra Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i den nye handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati om at samarbejde mere beslutsomt og konsekvent med valgadministrationsorganer, parlamentariske institutioner, lokale NGO'er, menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer i tredjelande med henblik på at inddrage dem mere aktivt i valgovervågning og bidrage til at styrke dem og dermed de demokratiske processer;

135.

minder om, at de erfaringer, som er indhøstet af Den Europæiske Union, politikere, akademikere, medier, NGO'er og civilsamfundet, og erfaringerne fra overgangen til demokrati i forbindelse med udvidelsen og naboskabspolitikkerne vil kunne bidrage positivt til at udpege eksempler på bedste praksis, der kan anvendes til at støtte og konsolidere andre demokratiseringsprocesser på verdensplan;

136.

minder om, at korruption udgør en trussel mod ligestilling i forhold til menneskerettighederne og underminerer demokratiske processer, såsom retsstatsprincippet og et retfærdigt retsvæsen; minder desuden om, at EU har krævet enekompetence, for så vidt angår undertegnelsen af FN's konvention mod korruption (UNCAC);

137.

mener, at EU på alle platforme for dialog med tredjelande bør lægge vægt på betydningen af gennemsigtighed og tilgængelighed, integritet, ansvarlighed og sund forvaltning af offentlige anliggender, offentlige finanser og offentlig ejendom, som fastsat i UNCAC; mener, at enhver form for korruption underminerer de demokratiske principper og har en negativ indflydelse på den sociale og økonomiske udvikling; anmoder om en opfølgning på sin opfordring til en forbedret overvågning af UNCAC og desuden til, at der tages behørigt hensyn til OECD's henstillinger; mener, at EU bør støtte tredjelande mere konsekvent og systematisk i kampen mod korruption gennem ekspertise i forbindelse med oprettelse og konsolidering af uafhængige og effektive institutioner til bekæmpelse af korruption, herunder gennem et proaktivt samarbejde med den private sektor; anbefaler også, at der udvikles innovative finansielle mekanismer til styrkelse af kampen mod alle former for korruption; bemærker i denne forbindelse, at der bør sikres en bedre regulering af finansielle transaktioner på internationalt plan;

138.

mener, at EU bør øge sin indsats for at fremme retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed på multilateralt og bilateralt plan; opfordrer EU til at støtte et retfærdigt retsvæsen på verdensplan ved at bistå med lovgivningsmæssige og institutionelle reformprocesser i tredjelande; opfordrer endvidere EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til systematisk at overvåge retssager med henblik på at fremme retsvæsenets uafhængighed;

139.

glæder sig over, at Delegationsformandskonferencen i samarbejde med Underudvalget om Menneskerettigheder har foretaget en gennemgang af retningslinjerne for Europa-Parlamentets interparlamentariske delegationer om fremme af menneskerettigheder og demokrati; anbefaler i denne sammenhæng en mere systematisk og gennemsigtig praksis med at tage menneskerettighedsspørgsmål op, navnlig de enkeltsager, der henvises til i Parlamentets beslutninger, i forbindelse med delegationsbesøg til tredjelande og med at rapportere skriftligt — og når det er påkrævet af politiske årsager, på et særligt debriefingmøde — til Underudvalget om Menneskerettigheder om, hvilke foranstaltninger der er truffet;

140.

understreger, at det er nødvendigt løbende at tænke over de mest hensigtsmæssige måder, hvorpå man kan maksimere troværdigheden, synligheden og effektiviteten af Parlamentets beslutninger om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

141.

opfordrer til en drøftelse vedrørende indsættelsen af de forskellige værktøjer, Parlamentet har til rådighed til støtte for og fremme af menneskerettighederne, i ét enkelt strategidokument, som Parlamentet kan vedtage på et plenarmøde;

142.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 70. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og cheferne for EU-delegationerne.