9.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/16

(1)

Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Danmark ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Danmark 2017 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Danmarks fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Danmarks nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 28. april 2017 fremlagde Danmark sit nationale reformprogram for 2017 og sit konvergensprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Danmark er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit konvergensprogram for 2017 har regeringen planer om at nå et samlet underskud på 1,9 % af BNP i 2017 og fortsat opfylde den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP i hele programperioden frem til 2020. Ifølge konvergensprogrammet for 2017 ventes den offentlige gældskvote at falde til 37,0 % i 2017 for derefter at falde yderligere til 33,9 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk i hele programperioden. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 ventes den strukturelle saldo at udvise et underskud på 0,4 % af BNP i 2017 og 0,1 % af BNP i 2018, hvilket stort set er i overensstemmelse med målet for konvergensprogrammet for 2017 og over den mellemfristede målsætning. Rådet er af den generelle opfattelse, at Danmark anslås at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2017 og 2018.

(6)

En forudsætning for holdbar vækst i Danmark er at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft i tider med demografiske udfordringer. De seneste års omfattende arbejdsmarkedsreformer har navnlig til formål at øge incitamenterne til at arbejde og effektiviteten af den aktive beskæftigelsespolitik. Disse reformer kan bidrage til at opfylde Danmarks beskæftigelsesmål under Europa 2020, sikre bæredygtigheden af den danske velfærdsmodel og afhjælpe den stigende mangel på bestemte kvalifikationer. De reformer, der sigter mod at øge optaget på erhvervsuddannelserne og gennemførelsen heraf, vil sammen med trepartsaftalen om at oprette flere praktikpladser formodentlig øge udbuddet af faglærte. Det nationale Europa 2020-mål for social inklusion om at nedbringe antallet af personer, som lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet, er dog langt fra at være nået. Samtidig ligger der stadig en udfordring i at integrere de svageste grupper på arbejdsmarkedet og forbedre deres beskæftigelsesegnethed. Det gælder navnlig personer fra tredjelande med migrantbaggrund (herunder personer, der har boet længere i Danmark) og skyldes delvist deres generelt lavere uddannelsesniveau i forhold til personer født i Danmark. Denne kløft videreføres til anden generation. De foranstaltninger, der er truffet som led i trepartsforhandlingerne i 2016 for at øge integrationen på arbejdsmarkedet, vil kunne sikre bedre forhold for nyligt ankomne flygtninge, og deres situation bør overvåges nøje i de kommende år. Der bør imidlertid træffes yderligere foranstaltninger for at inkludere andre marginaliserede grupper bedre på arbejdsmarkedet, f.eks. unge med et lavt uddannelsesniveau og arbejdstagere over 60 år.

(7)

Høj produktivitetsvækst er afgørende for at understøtte den økonomiske vækst, bevare den relativt høje velfærd i Danmark og sikre landets konkurrenceevne på længere sigt. Selv om produktionsniveauet er højt i Danmark sammenlignet med andre medlemsstater, har produktivitetsvæksten været for nedadgående i en længere periode. Særligt kendetegnes de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, ved en svag produktivitetsudvikling. Danmark har gennem årene gennemført adskillige reformer, men alligevel forbliver produktivitetsvæksten lav som følge af en stadig svag konkurrence i visse dele af servicesektoren. Sektorspecifikke restriktioner bremser konkurrencen, f.eks. inden for engroshandelen og transporttjenester.

(8)

Som led i det europæiske semester 2017 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Danmarks økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2017. Den har også vurderet konvergensprogrammet for 2017, det nationale reformprogram for 2017 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Danmark i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Danmark, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(9)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Danmarks konvergensprogram for 2017 og er af den opfattelse, at Danmark ventes at overholde stabilitets- og vækstpagten,

1.

Skabe konkurrence i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet.