Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TN0838

    Sag T-838/16: Sag anlagt den 30. november 2016 — BP mod FRA

    EUT C 38 af 6.2.2017, p. 38–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.2.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 38/38


    Sag anlagt den 30. november 2016 — BP mod FRA

    (Sag T-838/16)

    (2017/C 038/51)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: BP (Wien, Østrig) (ved advokat E. Lazar)

    Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

    Sagsøgerens påstande

    Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af fejlhåndtering og lækning af hans/hendes personoplysninger og adskillige andre uregelmæssigheder, der opstod i forbindelse med sagsøgtes sagsbehandling af hans/hendes begæringer om aktindsigt i henhold til forordning nr. 1049/2001 og hans/hendes begæringer om indsigt i oplysninger i henhold til artikel 13 i forordning nr. 45/2001.

    Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af tilsidesættelser af adskillige bestemmelser, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder.

    Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af sagsøgtes ulovlige handlinger i forbindelse med opfyldelsen af dommen i sag T-658/13P.

    Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for sagsøgerens ikke-økonomiske skade.

    Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske skade.

    Sagsøgte tilpligtes at erstatte de retsomkostninger, sagsøgeren har betalt for juridisk rådgivning i forbindelse med den administrative fase.

    Sagsøgte tilpligtes at betale morarenter af det endeligt tilkendte beløb.

    Sagsøgte tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger selv i tilfælde af, at sagsøgte frifindes.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

    1.

    Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af regler, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder, herunder bl.a. en tilsidesættelse af databeskyttelsesregler, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med samme forordnings artikel 4, stk. 4, og med gennemførelsesbestemmelserne i forordning nr. 1049/2001, en tilsidesættelse af artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), en tilsidesættelse af databeskyttelsesregler, der er fastsat i adskillige bestemmelser i forordning nr. 45/2001 og i gennemførelsesbestemmelserne i forordning nr. 45/2001, og en tilsidesættelse af pligten til at udvise omhu.

    2.

    Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af tavshedspligten, som førte til lækningen af sagsøgerens personoplysninger til tredjeparter og til pressen, en påstand om magtfordrejning, og alvorlig mangel på at gøre sig umage og udvise omhu i forbindelse med behandlingen af sagsøgerens personoplysninger.


    Top