23.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 433/19

1.

Den 19. juli 2012 forelagde Europa-Kommissionen ovennævnte forslag for Rådet og Europa-Parlamentet (1). Formålet med forslaget var at ajourføre den eksisterende forordning om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav (2).

2.

Mellem januar 2014 og november 2015 foretog Gruppen vedrørende den Interne og den Eksterne Fiskeripolitik en grundig behandling af forslaget.

3.

Europa-Parlamentet vedtog den 10. december 2013 sin førstebehandlingsholdning (3).

4.

Efter gruppens gennemgang af Parlamentets ændringsforslag, hvor der også blev taget hensyn til principperne i den nye fælles fiskeripolitik (4), udarbejdede det luxembourgske formandskab en kompromistekst, jf. tredje kolonne i dok. 5803/5/14, herunder de tekniske ajourføringer, der er sammenfattet i dok. 15306/15. Denne tekst blev godkendt af De Faste Repræsentanters Komité den 11. november 2015, og på grundlag heraf fik formandskabet mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

5.

Efter trilogen den 17. november 2015, som blev afholdt under det luxembourgske formandskab, og yderligere triloger den 26. april, 25. maj, 14. og 30. juni 2016 afholdt under det nederlandske formandskab blev der opnået foreløbig enighed med Europa-Parlamentet.

6.

Ved skrivelse af 13. juli 2016 orienterede formanden for Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg formanden for Coreper I om, at hvis Rådet formelt sender Europa-Parlamentet sin holdning som aftalt, med forbehold af jurist-lingvisternes gennemgang, vil han henstille til plenarforsamlingen, at Rådets holdning accepteres uden ændringer ved Parlamentets andenbehandling.

7.

Den 20. juli 2016 bekræftede De Faste Repræsentanters Komité den endelige kompromistekst med henblik på enighed (5).

8.

Formålet med forslaget var at ajourføre og skærpe fokusset på de centrale elementer i den eksisterende forordning (fiskeritilladelser, dataindsamling, indsatsovervågning og kontrol) ved at forenkle indberetningsforpligtelserne og supplere ordningen med foranstaltninger til at mindske dybhavsfiskeriets indvirkning på økosystemet (begrebet »fiskeriets fodaftryk« og udfasning af bundtrawling).

9.

Rådets holdning støtter generelt Kommissionens forslag med hensyn til modernisering af fiskeritilladelsesordningen, bedre samordning af specifikke dataindsamlings- og -registreringsbestemmelser med den generelle ramme for dataindsamling, forenkling af indberetning og revision af kontrolbestemmelserne. Rådet har dog indført nogle elementer af fleksibilitet for at nedbringe den administrative arbejdsbyrde og undgå uforholdsmæssige foranstaltninger (jf. f.eks. artikel 5, stk. 6, artikel 6, stk. 2, artikel 10, artikel 12 og artikel 13, stk. 2, i Rådets holdning). Desuden er forslagets fakultative bestemmelser om forvaltning af fiskeriindsatsen blevet slettet af Rådet i lyset af de nye forvaltningsprincipper, der er blevet indført med reformen af den fælles fiskeripolitik, herunder indførelsen af landingsforpligtelsen.

10.

I lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik, der først trådte i kraft den 1. januar 2014, efter at Parlamentet havde vedtaget sin førstebehandlingsholdning, kunne Rådet ikke tilslutte sig visse af Europa-Parlamentets ændringsforslag, der sigtede på at gå videre end den nye fælles fiskeripolitiks principper for dybhavsfiskeri (f.eks. ændringsforslag 36 og 37 om kapacitetsforvaltning, ændringsforslag 65 og 66 om fangstbegrænsninger i situationer med mangel på data, ændringsforslag 71 om landingsforpligtelsen for dybhavsarter) eller omformulerede elementer i den fælles fiskeripolitik (f.eks. ændringsforslag 119 om støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond).

11.

Med hensyn til ændringerne af Kommissionens forslag bygger Rådet videre på ændringer foreslået af Parlamentet med hensyn til »fiskeriets fodaftryk« (ændringsforslag 43 til 55) og med hensyn til udpegning af områder, hvor sårbare marineøkosystemer forekommer eller forventes at forekomme (ændringsforslag 42 og 56). Kommissionens forslag om udfasning af fiskeri med bundtrawl ved dybhavsfiskeri, som Parlamentet ikke havde godkendt som sådan (jf. ændringsforslag 62), blev i Rådets holdning på grundlag af en tilnærmelse af tre forskellige synspunkter erstattet med en pakke af bestemmelser (intet fiskeri med bundtrawl på under 800 meters dybde i EU-farvande og i områder i EU-farvande, der er identificeret med henblik på beskyttelse af sårbare marine økosystemer på dybt vand, strenge betingelser for forsøgsfiskeri uden for etablerede områder med fiskeri (»fodaftryk«) med tilhørende sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse, styrket observatørdækning samt indberetningskrav vedrørende arter, der angiver sandsynligheden for sårbare marine økosystemer, og en detaljeret vurdering af forordningens virkning efter fire år).

12.

Af særlig betydning for de tre institutioner var observatørdækningen om bord på fartøjer, som fisker efter dybhavsarter. I et forsøg på at afbalancere Parlamentets interesse i hurtigt at øge den videnskabelige viden om dybhavsarter og redskabers indvirkning med Rådets interesse i at anvende standardparametre for dækning og i at undgå at give forrang til én type fiskeri frem for mange andre i en situation med knappe menneskelige ressourcer blev der indgået et kompromis på 20 % observatørdækning, som vil være obligatorisk for fartøjer, der fisker efter dybhavsarter med bundtrawl eller bundsatte garn (artikel 16 i Rådets holdning). Denne procentsats kan revideres som led i den fælles beslutningsprocedure efter en videnskabelig vurdering foretaget på Kommissionens anmodning.

13.

Under kontakterne med Europa-Parlamentet og Kommissionen blev det geografiske anvendelsesområde for forordningen anfægtet. Parlamentet støttede navnlig en udvidelse af den nye ordning til at omfatte EU-fartøjers operationer i internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav, underlagt foranstaltninger fastlagt af Kommissionen for Fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (NEAFC). Rådet anfægtede denne fremgangsmåde, idet det var bekymret over dels de divergerende regler, der vil finde anvendelse inden for samme område, dels den specifikke forvaltningstilgang, der er udviklet inden for rammerne af NEAFC, og idet det fremhævede forskellen på fiskerimønstre. Der kan indgås et kompromis ved selektivt at udvide bestemmelserne om observatørdækning til at omfatte EU-fartøjer, der driver fiskeri i NEAFC's farvande (artikel 16, stk. 5, i Rådets holdning), så der indføres en standard på dette område, som er højere end den, som i dag gælder på internationalt plan. Desuden er Rådet enigt om, at bestemmelserne i den oprindelige forordning om adgangskrav for så vidt angår udpegede havne, oplysningspligten og fiskeritilladelsen (artikel 20, stk. 3, i Rådets holdning) fortsat skal anvendes på aktiviteter i NEAFC's farvande.

14.

Endelig er Rådet i sin holdning enedes om en pakke af evalueringselementer (artikel 19), som kan føre til en detaljeret gennemgang af eksisterende og nye foranstaltninger med hensyn til, hvor egnede de er til at opnå en langsigtet bevarelse af bestande, lav indvirkning på sårbare marine økosystemer og bedre videnskabelig viden.

15.

Rådet har under fastlæggelsen af sin holdning fuldt ud taget hensyn til Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning.