EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TN0467

Sag T-467/16: Sag anlagt den 19. august 2016 — Flir Systems Trading Belgium mod Kommissionen

EUT C 383 af 17.10.2016, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 383/19


Sag anlagt den 19. august 2016 — Flir Systems Trading Belgium mod Kommissionen

(Sag T-467/16)

(2016/C 383/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Flir Systems Trading Belgium (Meer, Belgien) (ved advokaterne N. Reypens, C. Docclo og T. Verstraeten)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den foreliggende sag bør forenes med sag T-131/16 på grund af deres indbyrdes sammenhæng, med henblik på den mundtlige forhandling og domsafsigelsen.

Den i nærværende sag nedlagte påstand om annullation antages til realitetsbehandling.

Den anfægtede afgørelses artikel 1 og 2 annulleres (1).

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 2, fordi der ikke heri er fastsat overgangsforanstaltninger.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

1.

Første anbringende om et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med fastlæggelsen af de retsakter, der indeholder bestemmelser om den påståede statsstøtte, og om en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af artikel 1, litra d), i forordning 2015/1589 (2).

2.

Andet anbringende om en retlig fejl i forbindelse med beskrivelsen af referencesystemet, et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med analysen heraf og en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 1, litra a), i forordning 2015/1589.

3.

Tredje anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med vurderingen af en økonomisk fordel og en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 1, litra a), i forordning 2015/1589.

4.

Fjerde anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med vurderingen af den selektivitet, der gør det muligt at betegne den omtvistede ordning som statsstøtte som omhandlet i 107, stk. 1, TEUF og artikel 1, litra a), i forordning nr. 2015/1589, og et urigtigt skøn i forbindelse med analysen af den omtvistede ordnings mekanismer.

5.

Femte anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med analysen af begrundelsen for betingelserne for anvendelsen af den omtvistede ordning.

6.

Sjette anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med vurderingen af den påståede fordel som følge af den omtvistede ordning og manglende præcision ved undersøgelsen af den omtvistede ordning.

7.

Syvende anbringende om en tilsidesættelse af skatteydernes berettigede forventninger og deres retssikkerhed.


(1)  Kommissionens afgørelse af 11.1.2016 om den af Belgien gennemførte støtteordning vedrørende skattefritagelse for overskydende fortjeneste SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN).

(2)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).


Top