23.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 269/21

1.

Artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (1), der fastsætter, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter, og som indeholder en bestemmelse om, at Unionen skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne på området folkesundhed og om nødvendigt støtte deres indsats,

Artikel 26 i TEUF, der fastsætter, at det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer,

2.

Rådets konklusioner af 6. december 2007 om Kommissionens hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (2), som i forbindelse med en integreret strategi til håndtering af ernæringsmæssige udfordringer opfordrede medlemsstaterne til at støtte aktiviteter, der tager sigte på at ændre fødevarernes sammensætning for at mindske indholdet af salt, mættede fedtsyrer og transfedtsyrer, tilsat sukker og energiindhold, da disse elementer spiller en vigtig rolle for udviklingen af ikkeoverførbare sygdomme, overvægt og fedme,

3.

Rådets konklusioner af 8. juni 2010 om foranstaltninger til at nedbringe befolkningens saltindtag med henblik på bedre sundhed (3), som opfordrede medlemsstaterne til at styrke eller udvikle samordnede og holdbare nationale ernæringspolitikker, herunder programmer for nedbringelse af saltforbruget, med henblik på at bringe saltforbruget ned på et passende niveau,

4.

EU's ramme for nationale initiativer vedrørende udvalgte næringsstoffer (4), der blev etableret i 2011 efter de positive resultater med EU's ramme for nationale saltinitiativer (5), som i 2012 fik tilføjet bilag I om mættede fedtsyrer (6) og i 2015 bilag II om tilsat sukker (7), der giver en politisk rettesnor for indsatsen,

5.

Rådets konklusioner af 20. juni 2014 om ernæring og fysisk aktivitet (8) og handlingsplanen om fedme blandt børn, der anerkendte den positive virkning af sygdomsforebyggelse på såvel borgere som sundhedssystemer og vigtigheden af sund kost for nedsættelse af risikoen for kroniske lidelser og ikkeoverførbare sygdomme, og som opfordrede medlemsstaterne til fortsat at give sund kost førsteprioritet og derved bidrage til bedre helbred og livskvalitet for borgerne i EU og til sundhedssystemernes bæredygtighed,

6.

EU-medlemsstaternes støtte til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) globale handlingsplan for forebyggelse af og kontrol med ikkeoverførbare sygdomme 2013-2020 af 27. maj 2013 (9), som efterlyste en reduktion af den byrde i form af sygelighed, dødelighed og invaliditet forårsaget af ikkeoverførbare sygdomme, som kan forebygges og undgås ved samarbejde på tværs af sektorer og samarbejde på nationalt, regionalt og globalt plan, således at befolkningerne opnår det højst opnåelige sundhedsniveau og den højst opnåelige produktivitet i enhver alder, og de pågældende sygdomme ikke længere udgør en hindring for trivsel eller socioøkonomisk udvikling,

7.

Konklusionerne fra »Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om transfedtsyrer i fødevarer og i EU-befolkningens kost generelt« (10),

8.

Konferencen om fødevareforbedring, der blev arrangeret af formandskabet den 22. og 23. februar 2016 i Amsterdam (11), hvor en køreplan for foranstaltninger for fødevareforbedring (12) med det formål at udvikle en mere samordnet indsats for gradvist at bevæge sig mod et sundere produktudbud blev tiltrådt af flertallet af medlemsstaterne og af Norge og Schweiz samt fødevarevirksomheder og sundhedsrelaterede NGO'er;

9.

at forekomsten af overvægt, fedme og andre kostrelaterede ikkeoverførbare sygdomme i den europæiske befolkning er for høj og fortsat er stigende. Dette har en negativ indvirkning på den forventede levetid, nedsætter EU-borgernes livskvalitet, påvirker samfundet, f.eks. ved at true tilstedeværelsen af en sund arbejdsstyrke, der kan fastholdes, og medfører høje sundhedsudgifter, hvilket kan påvirke sundhedssystemernes bæredygtighed. Det pålægger således også en økonomisk byrde på Unionen og dens medlemsstater,

10.

at særlig den høje forekomst af og stigningen i overvægt og fedme blandt børn vækker alvorlig bekymring og nødvendiggør en samordnet indsats, som medlemsstaterne, Unionen og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) allerede har taget fat på (13),

11.

at ernæring spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng sammen med andre livsstilsforhold: Mange europæeres kost indeholder for meget salt, for mange mættede fedtsyrer, for meget sukker og for højt energiindhold, primært på grund af indtagelse af forarbejdede fødevarer eller færdigretter, samtidig med at de fleste mennesker ikke spiser nok frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter. I nogle medlemsstater er befolkningen stadig udsat for store mængder af transfedtsyrer;

12.

at det sunde valg skal være det lette valg, hvis befolkningens ernæring skal forbedres.

For at opfylde dette mål er der brug for en helhedspræget tilgang: fysiske og sociale miljøer, der understøtter og tilskynder til sunde madvaner, objektive ernæringsoplysninger og folkesundhedsorienteret uddannelse er vigtige for politikker og foranstaltninger på nationalt og lokalt plan.

Fødevareforbedring ved reduktion af bl.a. mængderne af salt, mættede fedtsyrer, tilsat sukker (14) og energiindhold og/eller forbedring af tilgængeligheden af små og/eller mindre portionsstørrelser (15) er et vigtigt redskab til at gøre det sunde valg let. Generelt bør denne reduktion ikke medføre en stigning i energiindholdet (16) og ikke forringe produkternes kvalitet og sikkerhed,

13.

at der for at nå ud til størstedelen af befolkningen, særlig børn og sårbare grupper, er behov for flere foranstaltninger i forhold til standardprodukter, der fortæres dagligt af størstedelen af den europæiske befolkning,

14.

at tilgængelige og prisoverkommelige forbedrede fødevarer kan bidrage til målet om at mindske sundhedsmæssige uligheder, idet sårbare grupper, for hvilke det kan være vanskeligt at træffe sunde valg, lettere kan vælge forbedrede produkter, når de bliver bredt tilgængelige,

15.

at regeringerne har ansvaret for at sætte mål for folkesundheden, som efterfølgende skal opfyldes i samarbejde med fødevarevirksomheder og andre relevante interessenter. Fødevarevirksomheder (17) i hele fødevarekæden har et ansvar for at forbedre de produkter og måltider, de udbyder for derved bidrage til at gøre det sunde valg til det lette valg. Retningslinjer om sammensætningen af fødevarer til offentlige institutioner (såsom hospitaler, skoler, plejehjem eller kollegier), herunder ved offentligt udbud, kan ligeledes spille en vigtig rolle i opfyldelsen af disse mål,

16.

at de enkelte medlemsstaters udgangspunkt er forskelligt, idet nogle tidligere har anvendt fødevareforbedring, f.eks. ved at fastsætte sammensætningskriterier for varer, kriterier for skolemåltider og andre fødevarer, der tilvejebringes gennem offentlige udbud ved at godkende forslag fra fødevarevirksomheder, kriterier for mærkning eller markedsføring af fødevarer til børn og kriterier for portionsstørrelser,

17.

at kulturelle forskelle i præferencer og kostmønstre til dels er afgørende for tilgangen, og for hvor hurtigt salt, mættede fedtsyrer og tilsat sukker reduceres samt for de endelige resultater. Hver tilgang bør anerkende disse kulturelle forskelle og kostmønstre. Der kan tages særligt hensyn til lokale og traditionelle fødevarer, herunder geografiske betegnelser (18), der er uløseligt forbundet med et lands kultur og kulturarv, afhængigt af den nationale situation, f.eks. deres bidrag til det samlede indtag,

18.

at salt, mættede fedtsyrer og tilsat sukker gradvist bør reduceres i fødevarerne, så forbedrede fødevarer har mulighed for at opnå forbrugernes accept. Fødevarer til spædbørn og børn fortjener særlig opmærksomhed, så børnene får udviklet en bred smag, herunder for frugt og grøntsager, og undgår at udvikle en smagspræference for fødevarer med et højt indhold af sukker og salt i en tidlig alder,

19.

at fødevarer handles meget på tværs af grænserne i det indre marked, Derfor kræver fødevareforbedring et grænseoverskridende samarbejde, hvis det skal have en effekt, fra et folkesundhedsmæssigt og industrielt perspektiv, så der sikres en høj forbruger- og sundhedsbeskyttelse og et mere velfungerende indre marked.

20.

at små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som ønsker at deltage i initiativer til fødevareforbedring, kan mangle de nødvendige ressourcer eller færdigheder for at arbejde med fødevareforbedring. I lyset af deres markedsandel er det vigtigt at øge SMV'ernes bevidsthed og tilskynde til støtte til og opmærksomhed over for SMV'er gennem frivillig deling af viden og bedste praksis,

21.

at forbedring af sammensætningen af fødevarer åbner for store muligheder for fornyelse og forretningsmuligheder og kan give en markedsfordel. Øget sammenhæng i virksomhederne mellem udvikling af forbedrede fødevarer og markedsføringsinvesteringer er ønskelig og forventelig for at fremme de sundeste valgmuligheder i virksomhedernes sortiment og gøre det sunde valg let,

22.

at inddragelse af virksomheders ernærings- og sundhedsaktiviteter, særlig i relation til fødevareforbedring, i revisionsinitiativer vedrørende virksomhedernes samfundsansvar kan give et værdifuldt incitament,

23.

at forskning giver de nødvendige oplysninger til en solid tilgang til fødevareforbedring. Generelt foreligger den nødvendige knowhow til de første vigtige skridt til forbedring, men oplysningerne kan godt formidles og udnyttes bedre,

24.

at data om det nuværende forbrug og den nuværende produktsammensætning bidrager til at muliggøre foranstaltninger rettet mod de mest relevante produktgrupper. Disse datas gennemsigtighed og tilgængelighed letter indførelsen af god praksis,

25.

at regelmæssig, gennemsigtig, troværdig og uafhængig overvågning af produktsammensætning er afgørende for at få viden om markedssituationen og resultaterne af de foranstaltninger, der er truffet,

26.

at andre faktorer, f.eks. teknologiske muligheder, fødevaresikkerhed og bæredygtighedsmål, kan påvirke resultaterne af fødevareforbedringen;

27.

senest ved udgangen af 2017 at udarbejde en national plan for fødevareforbedring, enten som en ny plan eller integreret i en eksisterende plan, i samarbejde med relevante interessenter, for at gøre det sunde valg lettere for forbrugerne senest i 2020 gennem øget adgang til fødevarer med mindre mængder af salt, mættede fedtsyrer og tilsat sukker og lavere energiindhold og, hvis det er relevant, mindre portionsstørrelser og informere om den ernæringsmæssige sammensætning af forarbejdede fødevarer. Der kan tages særligt hensyn til lokale og traditionelle fødevarer, herunder geografiske betegnelser (19), der er uløseligt forbundet med et lands kultur og kulturarv, afhængigt af den nationale situation, f.eks. deres bidrag til det samlede indtag,

28.

fuldt ud at udnytte alle de eksisterende strukturer og værktøjer, herunder EU Health Policy Platforms (EU's platform for sundhedspolitiks) onlineværktøjer (20), for at dele erfaringer om nye initiativer og foranstaltninger samt bedste praksis til fremme af fødevareforbedring;

29.

regelmæssigt og mindst hvert andet år at rapportere om fremskridt, der er gjort med initiativerne til fødevareforbedring, og dele eventuelle benchmarks og bedste praksis ved gennemførelsen og resultater inden for rammerne af Gruppen på Højt Plan vedrørende Ernæring og Fysisk Aktivitet (21),

30.

at integrere de mange aspekter af fødevareforbedring ved at inddrage repræsentanter, der er ansvarlige for områderne sundhed, landbrug, fødevarer, økonomi og distribution, innovation, forskning og det indre marked i de trufne foranstaltninger,

31.

at støtte teknologi- og forskningsprojekter på området fødevareforbedring, der tager sigte på at udvikle og anvende solid og ajourført videnskabelig viden,

32.

at øge bevidstheden om og lette inddragelsen af SMV'er, f.eks. ved at støtte forskningsprojekter, der har som mål at forbedre fødevaresammensætningen, formidle information om fødevareforbedringsteknikker og anvende kriterier vedrørende fødevareforbedring på relevante strukturfonde, hvorved SMV'er får prisoverkommelige løsninger til forbedring af fødevarer;

33.

at sammenholde eksisterende benchmarks for reduktion af salt og mættede fedtsyrer med EU's ramme for nationale saltinitiativer og nationale initiativer vedrørende udvalgte fødevarer og støtte udviklingen af nye mulige benchmarks i regi af gruppen på højt plan inden for en klar tidsramme,

34.

fortsat at inddrage berørte interessenter på EU-plan, herunder fødevarevirksomheder, i fødevareforbedringsprocessen, samtidig med at medlemsstaternes kompetence respekteres, ved:

35.

fortsat at støtte forbedringen af det videnskabelige grundlag, overvågning og dataindsamling og -deling på EU-plan om forbedrede produkter, forbrug og nye produktionsmetoder.

Overvågningen af fremskridt skal afgrænses sammen med den fælles aktion vedrørende ernæring og fysisk aktivitet (JANPA) (24), der koordineres af Frankrig, og skal ses i lyset af de igangværende aktiviteter i WHO Europe, Europa-Kommissionen og Det Fælles Forskningscenter (JRC),

36.

at opfordre JRC til at deltage i den uafhængige kontrol og overvågning af EU-platformens forpligtelser vedrørende fødevareforbedring, som bør kunne måles, sammenlignes og overvåges på forsvarlig og gennemsigtig måde,

37.

at øge koordinationen og tilpasningen af forskningsaktiviteter og åbne forskningsdata for at underbygge udviklingen af forbedrede fødevarer gennem det fælles programlægningsinitiativ: Sund kost giver et sundt liv,

38.

hvis det er muligt, nøje at koordinere alle nye aktiviteter vedrørende fødevareforbedring med eksisterende grupper og foranstaltninger, såsom JANPA og WHO European Salt Action Network (ESAN, som Schweiz koordinerer),

39.

at lette udvekslingen af bedste praksis, særlig gennem følgende foranstaltninger: