5.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/10

1.

I Europa 2020-strategien anses især byer og storbyer for at være drivkræfter for økonomisk vækst. Det vil imidlertid ikke kunne lade sig gøre at nå strategiens mål og sikre territorial samhørighed, medmindre man udnytter det fulde potentiale, hvilket ligeledes omfatter landdistrikternes potentiale.

2.

91 % af EU's område udgøres af landdistrikter og mellemregioner. Her bor 60 % af EU's befolkning, her skabes 43 % af bruttoværditilvæksten, og her har 56 % af EU's arbejdspladser hjemme.

3.

Landdistrikterne kan bryste sig af en rig kulturel, arkitektonisk, natur-, social, kulinarisk og økonomisk arv. Netop derfor spiller landdistrikterne en vigtig rolle i de seneste politiske strategier til fremme af bæredygtig udvikling og territorial samhørighed.

4.

Mange af EU's landdistrikter står over for de samme problemer, nemlig deres fysiske (u)tilgængelighed, afsides beliggenhed i forhold til beslutnings- og forskningscentre samt uddannelsesinstitutioner og manglende teknologiske infrastruktur, hvilket øger den teknologiske kløft yderligere. Ud over at erhvervsfrekvensen i landdistrikterne er lavere, oprettes der her færre arbejdspladser. Samtidig hermed byder landdistrikterne også på en lang række muligheder: natur, et godt levemiljø, mindre forurening og meget mere.

5.

Det skal dog bemærkes, at landdistrikterne som følge af deres forskellige karakteristika og problemer kan adskille sig markant fra hinanden. Nogle af dem lider under affolkning og en aldrende befolkning samt lav befolkningstæthed og store afstande mellem byerne, mens andre bynære områder kæmper med et voksende pres fra den stigende efterspørgsel efter byggegrunde og den demografiske udvikling. Mange kæmper som følge af tilbagegangen i landbrugsaktiviteter med en økonomisk afmatning, mens andre oplever voksende fremgang i form af øget turisme og/eller tilflytning takket være kvaliteten af deres naturlige miljø og andre kvaliteter i levemiljøet. Nogle landdistrikter råder over et relativt godt vejnet og en god informations- og kommunikationsinfrastruktur, mens andre er relativt isolerede. Nogle befinder sig på kontinentet og andre i ø-regioner, som står over for de udfordringer, der er kendetegnende for et øsamfund. Fælles for dem alle er, at udviklingsniveauet i landdistrikterne halter bagud i forhold til udviklingsniveauet i EU og frem for alt i byområderne, og at udviklingsefterslæbet bliver stadig større.

6.

Under alle omstændigheder anerkender EU-lovgivningen visse typer landdistrikter såsom bjergområder og tyndt befolkede områder, der kræver en skræddersyet strategi med fokus på såvel deres begrænsninger som udviklingspotentiale.

7.

Opretholdelsen af offentlige og private tjenester af høj kvalitet kræver ofte en stor politisk, borgerbaseret og økonomisk indsats og en højere grad af solidaritet mellem landdistrikter og byområder. Samtidig kan udviklingen af offentlige tjenester og goder i sig selv udgøre en ny erhvervsmæssig udfordring. F.eks. kan betingelserne for indgåelse af offentlige kontrakter tilskynde virksomheder til at søge innovative løsninger.

8.

De midler, der er afsat inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, er sammenlignet med den forudgående periode blevet reduceret med 11,1 %. For at kompensere for denne forskel har 11 medlemsstater allerede besluttet at overføre midler fra første til anden søjle, mens fem medlemsstater, herunder fire central- og østeuropæiske lande, som modtager direkte betalinger under EU-gennemsnittet, har besluttet at gøre det modsatte. Disse midler vil dog fortsat i højere grad være rettet mod indtægter end mod modernisering og udvikling af landdistrikterne.

9.

En egentlig udviklingspolitik for landdistrikterne uden hensyntagen til alle berørte aktører er utænkelig. EU-institutionerne, medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder bør i deres udviklingsprogrammer for landdistrikterne tage passende hensyn til social integration, bekæmpelse af fattigdom og fremme af økonomisk vækst i landdistrikterne. Nedgangen i bevillinger gør det meget vanskeligt for lokale og regionale myndigheder at finansiere disse prioriteter.

10.

Kun 6 % af ELFUL's budget er afsat til LEADER-programmet, hvilket i nogle medlemslande kan være utilstrækkeligt til at sætte skub i investeringerne. Samtidig er der takket være LEADER blevet skabt 150 000 arbejdspladser siden 1991, og det er et vigtigt instrument, der fremmer beskæftigelsen og bidrager til at opretholde og videreudvikle den økonomiske og sociale struktur i landdistrikterne.

11.

Udover at øge budgettet bør man ligeledes udvide den lokale udviklings indsatsområde for herigennem at medtage alle projekter vedrørende økonomisk og social udvikling i landdistrikterne. Samarbejdet mellem mindre producenter bør støttes med henblik på at øge deres produktionskapacitet og de lokale markeders effektivitet, finde en løsning på problemet med korte forsyningskæder samt fremme produktudvikling og fælles markedsføring. Sådanne foranstaltninger kan tilmed styrke samarbejdet med regionale uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, LEADER-netværk og andre former for samarbejde på lokalt plan.

12.

I en af Kommissionens GD for Regionalpolitik gennemført undersøgelse af støtten til lokal udvikling inden for rammerne af samhørighedspolitikken, bedste praksis og fremtidige politiske løsningsmuligheder anbefales det at oprette en koordineringsplatform for lokal udvikling, der vil få til opgave at integrere den lokale tilgang til udvikling i Europa 2020-strategien. Platformen bør stræbe efter at forenkle procedurerne og undersøge, om de forskellige sektorspecifikke politikker er sammenhængende. I praksis bør platformen have form af en tværtjenstlig gruppe i Kommissionen, der eventuelt kan få tilslutning af andre EU-institutioner.

13.

Som det fremgår af flere undersøgelser, giver netværkene for udvikling af landdistrikterne i stadig højere grad et vigtigt bidrag til udviklingen af landdistrikterne og til fremme af innovationen på dette område, for så vidt disse netværk er i stand til at yde rådgivning og information til udvikling af kreative løsninger til at tackle lokale problemer, dele erfaringer og positive oplevelser blandt medlemmerne og udpege finansieringskilder; til dette formål ser udvalget positivt på oprettelsen af det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne og netværket for det europæiske innovationspartnerskab, jf. artikel 52 og 53 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

14.

Under den forudgående programmeringsperiode 2007-2013 modtog landdistriktsudviklingen støtte på 91 mia. EUR fra ELFUL og på 85 mia. EUR fra de øvrige strukturfonde. Den nye EFRU-forordning er derimod især møntet på byer, mens landdistrikterne ikke engang omtales heri. I denne forbindelse rejser spørgsmålet sig, hvilke muligheder der i praksis findes for medfinansiering af udviklingsprojekter i landdistrikterne gennem de øvrige strukturfonde (navnlig EFRU og ESF), når der tages højde for, at de fleste foranstaltninger inden for rammerne af ELFUL-forordningen er forbeholdt landbruget.

15.

Det er også nødvendigt at overveje spørgsmålet om samarbejde mellem fonde med det mål gennem særlig støtte at forbedre situationen i områder med lav befolkningstæthed og alvorlige demografiske ulemper af permanent art.

16.

Af den seneste oversigt over gennemførelsen af de operationelle programmer fremgår det, at blot 22,6 mia. EUR fra EFRU på nuværende tidspunkt er afsat til landdistrikterne. Dette udgør kun 11 % af det samlede EFRU-budget.

17.

Det bør understreges, at de EU-fonde, der er helliget det territoriale samarbejde, også kan bidrage til en fælles tilrådighedsstillelse af tekniske og personalemæssige ressourcer i grænseområder for at stimulere udviklingen i landdistrikterne i disse grænseområder.

18.

Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) fremlagde den 23. marts 2015 en model til en garantifond for landbruget, der skal sikre bedre adgang til lån i landdistrikterne, således at landbrugere og andre aktører i landdistrikterne nemmere kan optage lån.

19.

Befolkningstilbagegangen i landdistrikterne og de unges flugt fra landet til mellemstore eller store byer er et alvorligt problem i hele Europa. Hovedårsagerne til afvandringen er manglen på arbejdspladser, lave lønninger og lav tiltrækningskraft. På den anden side klager virksomhederne i landdistrikterne over, at de ikke kan finde nye, dygtige arbejdstagere. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at forbedre erhvervsuddannelsen i landdistrikterne, både den grundlæggende erhvervsuddannelse og den erhvervsfaglige videreuddannelse.

20.

Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne tilbyder regionerne uddannelse inden for de nødvendige områder fleksibelt, hurtigt og i et passende omfang. Det er i sagens natur vanskeligere at tilbyde erhvervsuddannelse i landdistrikterne end i byområderne, da de studerende bor spredt fra hinanden og har forskellige behov. En af de nemmeste måder at inddrage uddannelsesinstitutioner og virksomheder på er at oprette praktikpladser. Dette kan dog uden støtte udefra være særdeles omkostningsfuldt for små virksomheder. Det bør overvejes at udarbejde planer til støtte for virksomheder, som tager praktikanter mod en rimelig aflønning og tilbyder dem reelle langsigtede beskæftigelsesmuligheder. Regionale erhvervsuddannelses- og andre uddannelsesinstitutioner bør råde over de nødvendige ressourcer og have klare uddannelses- og omskolingsopgaver. Samtidig har civilsamfundet bidraget til at oprette de nødvendige institutioner på nogle områder, og denne erfaring bør deles med andre områder.

21.

Skovbrugets betydning for landdistrikterne og deres økonomi er vokset takket være den hurtige teknologiske udvikling. I dag er skovbrug meget mere end blot en råvare, dvs. træ. Forarbejdet træ bruges inden for byggesektoren. Derudover anvendes træfibre inden for beklædnings-, bil- og sågar fødevareindustrien.

22.

Hurtige telekommunikationsnet er af afgørende betydning for konkurrenceevnen og den økonomiske vækst. Der kan kun tilbydes digitale tjenester af god kvalitet, hvis der findes hurtige og pålidelige internetforbindelser. Selv om bredbåndsdækningen i EU i de seneste år er blevet væsentligt bedre, og den nødvendige infrastruktur i nogle områder er på plads, sakker andre områder stadig bagud. Endvidere afspejler dækningsstatistikkerne ikke altid kvaliteten af bredbåndsforsyningen i landdistrikterne. I overensstemmelse med målene i den digitale dagsorden for Europa 2020 må der gøres en indsats for at sikre samme kapacitet i hele EU. Kontrasten mellem by- og landområderne er her særlig markant. I nogle områder, hvor der i princippet er adgang, skal slutbrugerne alligevel anvende mange penge fra deres egen lomme for at få en forbindelse. Der skal gøres en yderligere indsats for at fremme det virtuelle markeds gennembrud, forbedre adgangen til digitale kommunikationstjenester til overkommelige priser og udvikle onlinetjenesterne i landdistrikterne.

23.

Ud over tilstedeværelsen af infrastruktur er det vigtigt at sikre, at borgerne og virksomhederne kan udnytte disse muligheder fuldt ud. Undersøgelser viser, at disse muligheder selv med gode internetforbindelser af de fleste kun udnyttes i et relativt begrænset omfang. Uddannelsesforanstaltninger og udbredelsen af oplysninger om de forskellige muligheder — navnlig om anvendelsen af IKT til produktudvikling i små virksomheder — kunne være en mulighed for landdistrikterne.

24.

I dag forbindes begrebet »intelligente byer« som regel med storbyer, hvor forandringer finder sted, og der søges efter udviklingsmuligheder. Også landdistrikterne ville gøre klogt i at åbne op for dette begreb. »By« og »land« bør ikke ses som modsætninger. Der bør tværtimod udvikles en synergi mellem dem, hvilket nye teknologier og disses praktiske gennemførelse kan bidrage til. For at undgå at skabe en kløft mellem by- og landområder bør man i stedet tale om »intelligente regioner«.

25.

Den fælles landbrugspolitik udstikker rammerne for landbruget og den centrale rolle, det spiller for udviklingen af landdistrikterne. På regionalt plan er sidstnævnte tæt forbundet med udviklingen af landbruget. Selv om landdistrikter ikke nødvendigvis er ensbetydende med landbrug, hersker der ingen tvivl om, at uden landbruget ville der ikke være landdistrikter. Landbruget kan ikke udvikles uafhængigt af alt andet, og man bør fortsætte med at sikre konvergens mellem på den ene side landbrugets betingelser og de mål, som det forfølger, og på den anden side målene for landdistriktsudviklingen, således at udviklingen af landbruget bidrager til at hæve levestandarden for landbefolkningen og arbejdstagerne i landbrugssektoren, men også for indbyggerne i de omkringliggende byer.

26.

Det europæiske innovationspartnerskab »produktivitet og bæredygtig udvikling af landbruget« er et nyt begreb, der skal afhjælpe de svagheder, mangler og hindringer, der forhindrer eller bremser udviklingen og markedsføringen af gode idéer fra europæisk forskning og innovation. Der skal findes løsninger især med hensyn til underinvestering, forældede regler, manglende standarder og problemer, der er opstået som følge af markedsfragmenteringen.

27.

I betragtning af den vanskelige fysiske adgang, som mange af landdistrikterne lider under, og som forhindrer, at deres økonomiske potentiale kan udnyttes fuldt ud, bør de offentlige fonde tage hensyn til en korrekt sammenkobling mellem land- og byområder gennem hurtige transportnetværk, som tager hensyn til miljøet i de områder, de gennemløber.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at de i samtlige EU's regioner og navnlig landdistrikter foreliggende økonomiske, miljømæssige og sociale problemer kun kan løses gennem en integreret politisk indsats,

29.

at bifalde den nyetablerede fælles strategiske ramme og opfordre Kommissionen til at fortsætte harmoniseringen af reglerne for strukturfondene for bedre at kunne planlægge og styre udviklingen af landdistrikterne;

30.

at sikre effektiviteten og virkningen af lovbestemmelserne vedrørende integration af fondene, innovation i landbruget og landdistrikterne og samarbejdstilgange, som er de mest fornyende momenter i reformen af politikken for udvikling af landdistrikterne;

31.

at tilstræbe mere differentierede bidrag og at tage landdistrikternes interesser i betragtning inden for alle EU’s politikområder, som det i øjeblikket er tilfældet for byer;

32.

at gøre opmærksom på, at spareforanstaltningerne og den generelle nedskæring af midlerne til landbruget og landdistriktsudviklingen truer landdistrikternes fortsatte levedygtighed og derfor er i modstrid med princippet om territorial samhørighed i EU;

33.

at anmode Kommissionen om at yde bedre støtte til de landdistrikter, som har måttet gøre sig store anstrengelser for at ændre deres økonomiske model, f.eks. ved at gå fra landbrug til turisme;

34.

at øge EU’s samlede finansielle støtte til udvikling af landdistrikterne for at modvirke den stigende koncentration af landbrugsproduktionen, som fører til store regionale forskelle, og fastsætte et loft for overførsler fra den anden til den første søjle;

35.

i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme at overveje at afsætte flere EU-midler til lokal udvikling i programmeringsperioden 2014-2020;

36.

i lyset af den efterhånden anerkendte betydning af fremme af udviklingen i landdistrikterne at anmode om, at der som et minimum afsættes mere end 5 % af det samlede bidrag fra ELFUL til LEADER;

37.

at lægge særlig vægt på programmer til fordel for fornyelse og udvikling af kommuner, der er tyndt befolkede, eller som risikerer affolkning, og til fremme af disse kommuners historiske og kulturelle arv med henblik på turisme;

38.

at støtte opfordringen fra European Countryside Movement (ECM) og Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder til Kommissionen om at udarbejde en hvidbog, som skal danne grundlaget for en politik til udvikling af landdistrikterne efter 2020;

39.

at bakke aktivt op om den koordineringsplatform, som Kommissionen skal oprette for lokal udvikling;

40.

at fremhæve landdistrikternes betydning som centre for udvikling og innovation, der bidrager til Europa 2020-strategien;

41.

at EFRU afspejler en tydelig erkendelse af merværdien af samarbejde mellem by- og landdistrikterne samt et mere praktisk hensyn til dette område for at kunne udnytte potentialet i et sådant samarbejde fuldt ud og dermed yde et væsentligt bidrag til det territoriale sammenhold;

42.

at modsætte sig princippet om makroøkonomisk konditionalitet i forbindelse med tildelingen af EU-midler — der skal også tages hensyn til sociale og miljømæssige indikatorer;

43.

at give innovative tiltag i landdistrikterne særlig opmærksomhed, da disse kan tjene som gode eksempler for andre regioner og områder;

44.

at arbejde for, at der inden for EIB-fonde samt innovationsprogrammer for landbruget og den videnskabelige forskning frem for alt fokuseres på områder med husdyrbrug, naturbetingede handicap, såsom bjergområder, og små familieejede landbrugsbedrifter, men også overvejes løsninger på sociale udfordringer med henblik på at opretholde et bæredygtigt landbrug i alle regioner og bevare landdistriktssamfundene, hvorved de regionale forskelle mindskes;

45.

at fremhæve betydningen af innovationspartnerskaber for moderniseringen af økonomien i landdistrikterne, især i den del, hvor der tilstræbes gennemførelse af en tættere forbindelse mellem landbrugs- og forskningspolitikken, mellem forskere og landbrugere. I denne henseende bør foranstaltningerne til støtte for prioriteterne i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 »fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter« udnyttes fuldt ud;

46.

at opfordre til, at der udarbejdes hensigtsmæssige retningslinjer på europæisk plan, hvori der udpeges funktioner og opgaver for de forskellige nationale landdistriktsnetværk og støtteordninger i forbindelse med gennemførelsen af de respektive planer for udvikling af landdistrikterne;

47.

at tilstræbe en bedre koordinering af innovationspolitikken på EU-plan;

48.

at rette en skarp kritik af, at landdistrikterne ikke hører til den primære målgruppe for Kommissionens innovationspartnerskab for lokal udvikling (»Intelligente byer og lokalsamfund«);

49.

at beklage resultatet af den foreløbige rapport om gennemførelsen af de operationelle programmer, hvori det fremhæves, at kun 11 % af EFRU-midlerne på nuværende tidspunkt er afsat til landdistrikterne;

50.

at modernisere erhvervsuddannelsesudbuddet i landdistrikterne og at tilpasse det til de globale konkurrencevilkår og de lokale virksomheders behov;

51.

at arbejde for, at en del af midlerne fra ESF allokeres til erhvervsuddannelse i landdistrikterne, der skal udvikles yderligere;

52.

at opfordre Kommissionen, medlemsstaterne og deres relevante regionale og lokale myndigheder til at fremme samarbejdet mellem virksomheder og regionale uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, bl.a. ved at gøre det nemmere at udvikle centre til støtte for innovation inden for landbruget på grundlag af de erfaringer, som allerede er blevet gjort i andre medlemsstater;

53.

at gentage sin opfordring med hensyn til nødvendigheden af at bevidstgøre samfundet som helhed om, hvor vigtigt det er at bevare landdistrikterne for den brede offentlighed (1) og følgelig garantere leveringen af offentlige basisydelser, såsom uddannelse, sundhed og sociale tjenesteydelser til befolkningen i landdistrikterne;

54.

at udvikle foranstaltninger til fremme af små virksomheders produktudvikling og at fjerne markedsbarrierer samt fremme konsum af lokale produkter og korte distributionskæder for landbrugsfødevarer;

55.

at slå til lyd for en øget indsats for at fremme udviklingen af højhastighedsinternet i landdistrikterne med hjælp fra den nye generation af adgangsnet, hvilket vil bidrage til at gennemføre den digitale dagsorden for Europa 2020;

56.

at fremhæve, at de grundlæggende IKT-færdigheder skal forbedres.