9.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/125

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien,

—

der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om Syrien af 23. januar, 18. februar, 11. marts, 22. april, 27. maj, 24. juni, 9. juli og 22. juli 2013; der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om Syrien af 8. februar 2013,

—

der henviser til de erklæringer, der blev afgivet af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, den 21. august 2013 om de seneste rapporter om brug af kemiske våben i Damaskus, af 23. august 2013 om betydningen af hurtigt at finde en politisk løsning på konflikten i Syrien (der afspejlede den holdning til Syrien-spørgsmålet, som EU opnåede enighed om den 7. september 2013) og af 10. september 2013 om forslaget om at placere Syriens kemiske våben under international kontrol,

—

der henviser til Genève-konventionerne af 1949 og tillægsprotokollerne til disse, navnlig Genève-protokollen (til Haag-konventionen) om forbud mod til krigsbrug at anvende kvælende, giftige eller lignende gasarter samt bakteriologiske krigsmidler, undertegnet i Genève den 17. juni 1925, og til normerne i konventionen om kemiske våben,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at der ifølge FN er blevet dræbt næsten 100 000 mennesker, hovedsageligt civile, siden de voldelige angreb på fredelige demonstranter begyndte i Syrien i marts 2011; der henviser til, at der ifølge FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) findes 4,25 millioner internt fordrevne personer, og at der er over to millioner syriske flygtninge, hovedsageligt i Tyrkiet, Jordan, Libanon, Egypten og Irak;

B.

der henviser til, at der den 21. august 2013 blev foretaget et omfattende angreb med kemiske våben i udkanten af Damaskus, hvorved hundredvis af mennesker blev dræbt, herunder mange kvinder og børn; der henviser til, at angrebet var en grov krænkelse af folkeretten, en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden; der henviser til, at oplysninger fra en lang række kilder bekræfter, at et sådant angreb har fundet sted og synes at være et stærkt bevis for, at det syriske regime er ansvarligt for disse angreb;

C.

der henviser til, at Syriens regering den 25. august 2013 — fire dage efter det kemiske angreb — indvilligede i, at FN's inspektører kunne få adgang til stedet; der henviser til, at FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, indtrængende opfordrede inspektørholdet til at fremlægge deres resultater hurtigst muligt; der henviser til, at FN's inspektørholds mandat i forbindelse med besøget er begrænset til at fastslå, hvorvidt der blev anvendt kemiske våben eller ej, uden at tage stilling til spørgsmålet om, hvem der var ansvarlig for handlingen;

D.

der henviser til, at FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, den 9. september 2013 og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, den 10. september 2013 hilste forslaget om at overføre Syriens kemiske våben til det internationale samfund med henblik på destruktion velkomment, og at Rusland, Iran og det syriske styre hurtigt tog dette forslag til sig; der henviser til, at Ban Ki-moon udtalte, at han overvejede at opfordre Sikkerhedsrådet til at kræve omgående overførsel af disse våben og af lagrene af kemiske prækursorer til steder i det centrale Syrien, hvor de kan opbevares sikkert og blive destrueret;

1.

fordømmer kraftigt massedrabet på civile med kemiske våben den 21. august 2013, som ifølge vestlige efterretningskilder resulterede i mindst 1 400 dræbte, herunder 400 børn, og noterer sig, at forskellige kilder synes at tyde på, at det syriske regime er ansvarligt for dette angreb;

2.

understreger, at det internationale samfund ikke kan lade denne rystende anvendelse af kemiske våben gå upåagtet hen; understreger, at den dokumenterede brug af kemiske våben, navnlig mod civile, er en åbenlys krænkelse af folkeretten, en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden, som kræver en klar, stærk, målrettet og samlet reaktion, der ikke udelukker eventuelle afskrækkende foranstaltninger, med henblik på at gøre det klart, at sådanne forbrydelser er uacceptable, og for at undgå enhver yderligere anvendelse af kemiske våben i Syrien eller andre steder;

3.

glæder sig over den holdning vedrørende Syrien, som EU blev enig om på det uformelle møde mellem EU's udenrigsministre den 7. september 2013; understreger, at situationen i Syrien kræver en sammenhængende fælles fremgangsmåde fra medlemsstaternes side; opfordrer EU og dets medlemsstater til yderligere at drøfte situationen i Syrien inden for rammerne af Rådet (udenrigsanliggender) og vurdere, hvilke foranstaltninger EU vil kunne træffe for at støtte de demokratiske styrker i den syriske opposition, lette en dialog og en fælles tilgang med andre medlemmer af det internationale samfund og levere yderligere humanitær bistand til befolkningen i Syrien og dets nabolande; understreger, at EU bør gøre en særlig indsats for at gå i dialog med alle relevante aktører og for at fremme en nedtrapningsproces, der omfatter hele regionen;

4.

opfordrer FN til hurtigt at færdiggøre sin grundige undersøgelse af anvendelsen af kemiske våben i Syrien; anmoder om, at inspektørholdets rapport sendes så hurtigt som muligt til Sikkerhedsrådet, så det kan drøfte massedrabene i Syrien på grundlag af inspektørholdets konklusioner og vurdere, hvilke foranstaltninger det er nødvendigt at træffe som reaktion på brugen af kemiske våben i Syrien og stille de ansvarlige til regnskab;

5.

glæder sig over forslaget om at overdrage Syriens kemiske våbenarsenal til det internationale samfunds med henblik på at få det destrueret hurtigst muligt, efter at det internationale samfund har stillet et ultimatum ledsaget af en bindende resolution fra FN's Sikkerhedsråd, i henhold til hvilken denne foranstaltning, hvis ultimatummet ikke efterkommes, kan gennemføres på grundlag af alle de instrumenter, der indgår i FN's charter;

6.

mener, at det internationale samfund som helhed burde fastlægge en politisk løsning for Syrien, der kan standse voldshandlingerne, forebygge yderligere brug af kemiske våben og fremme en demokratisk overgang; opfordrer i særdeleshed Rusland og Kina til, som permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, at leve op til deres ansvar og til at gøre det muligt at opnå en fælles holdning til og en diplomatisk løsning på krisen i Syrien, uden at udelukke muligheden for, at FN's Generalforsamling kan tage dette spørgsmål op i tilfælde af en vedvarende blokering i Sikkerhedsrådet; er overbevist om, at en varig løsning på den aktuelle krise i Syrien kun kan opnås gennem en syriskledet politisk proces med opbakning fra det internationale samfund; fortsætter i denne ånd med at støtte de bestræbelser, der gøres af Den Europæiske Union og dens medlemsstater samt af FN's og Den Arabiske Ligas fælles særlige repræsentant for Syrien, Lakhdar Brahimi, på at gøre fremskridt i Genève II-processen og i FN's Sikkerhedsråd; gentager sin opfordring til Sikkerhedsrådet om at overdrage situationen i Syrien til Den Internationale Straffedomstol med henblik på en formel undersøgelse; gentager sin opfordring til præsident Assad og hans regime om at træde tilbage og bane vejen for en overgang til demokrati;

7.

udtrykker dyb bekymring over den fortsatte humanitære krise i Syrien og konsekvenserne for nabolandene; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at leve op til deres humanitære ansvar og øge deres bistand til de syriske flygtninge; gentager sin opfordring til alle lande om at opfylde de løfter, som de afgav på donorkonferencen i Kuwait den 30. januar 2013; opfordrer alle involverede parter i konflikten til at gøre det lettere at yde humanitær bistand og støtte gennem alle mulige kanaler, herunder på tværs af grænserne og konfliktens linjer, samt sikre sikkerheden for alt sundhedspersonel og humanitære hjælpearbejdere;

8.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær samt alle parter, der er involveret i konflikten i Syrien.