9.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/110

—

der henviser til artikel 8, 157 og 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (1),

—

der henviser til artikel 11, stk. 1, litra d), i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, som blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i dennes resolution nr. 34/180 af 18. december 1979,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010»Strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2010-2015« (COM(2010)0491),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2010»Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder — Et kvindecharter« (COM(2010)0078),

—

der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (2),

—

der henviser til EU-merværdivurderingen »Application of the principle of equal pay for men and women for equal work of equal value« (3),

—

der henviser til undersøgelsen »The gender gap in pensions in the EU« (4),

—

der henviser til forespørgsel til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (O-000078/2013 — B7-0218/2013),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi anmodede Kommissionen om at foretage en revision af direktiv 2006/54/EF senest inden den 15. februar 2013 under hensyntagen til Parlamentets henstillinger, herunder en revision af den eksisterende lovgivning;

B.

der henviser til, at lønningerne som følge af arbejdsmarkedspolitikker, der forsøger at gøre en ende på princippet om og praksissen med kollektive overenskomstforhandlinger, oftere og oftere forhandles individuelt, hvilket resulterer i manglende gennemsigtighed og informationer om individualiserede lønsystemer, hvilket igen fører til øgede lønforskelle blandt medarbejdere på samme niveau og kan skabe øgede kønsbestemte lønforskelle;

C.

der henviser til, at fremskridtet med hensyn til at få udlignet den kønsbestemte lønforskel sker ekstremt langsomt, og at forskellen i nogle medlemsstater sågar er blevet større; der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel til trods for det omfattende regelværk, som har været gældende i næsten 40 år, de foranstaltninger, der er truffet, og de ressourcer, der er anvendt (forskellen på EU-niveau var 17,7 % i 2006, 17,6 % i 2007, 17,4 % i 2008, 16,9 % i 2009 og 16,4 % i 2010), fortsat er et vedholdende problem, og at den på indeværende tidspunkt er på 16,2 % for hele EU; der henviser til, at implementeringen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er afgørende for opnåelse af ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at de negative følger for kvinder af den kønsbestemte lønforskel rækker helt ind i pensionsalderen, og at kvinder oppebærer pensionsydelser, der i gennemsnit er 39 % lavere end for mænd;

D.

der henviser til, at det ifølge den akademiske forskning i udligning af lønforskellen mellem mænd og kvinder er nødvendigt at tage forskellige faktorer i betragtning og tackle dem ordentligt, f.eks. forskelle i aktivitets- og beskæftigelsesrater, lønstruktur, arbejdsstyrkens sammensætning og aflønning samt andre makroøkonomiske og institutionelle faktorer;

E.

der henviser til, at erfaringen viser, at god praksis eller bløde lovgivningstiltag alene sjældent virker ansporende, og at den forventede peerlæringseffekt ikke bliver til noget;

F.

der henviser til, at en reduktion af lønforskellen mellem mænd og kvinder på ét procentpoint ifølge konklusionerne af EU-merværdivurderingen vil forøge den økonomiske vækst med 0,1 %, og at en udligning af lønforskellen mellem mænd og kvinder har afgørende betydning i den nuværende økonomiske konjunkturnedgangsperiode;

G.

der henviser, at de langsomme fremskridt med hensyn til at få udlignet lønforskellen mellem mænd og kvinder har betydelige demografiske, sociale, juridiske og økonomiske konsekvenser;

1.

beklager de langsomme fremskridt med hensyn til at få udlignet lønforskellen mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union;

2.

understreger, at en reduktion af uligheden mellem mænd og kvinder gennem en udligning af lønforskellen mellem mænd og kvinder vil være gavnlig ikke bare for kvinderne, men for samfundet som helhed, og at udligning af lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke bør betragtes som en udgift, men som en investering;

3.

gentager, at direktiv 2006/54/EF i sin nuværende form ikke er tilstrækkeligt effektivt til at tackle lønforskellen mellem mænd og kvinder og nå målet om ligestilling inden for beskæftigelse og erhverv;

4.

anmoder Kommissionen om at støtte medlemsstaterne i at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder med mindst fem procentpoint om året med henblik på at fjerne denne kønsbestemte lønforskel senest i 2020;

5.

anerkender, at en tilgang på mange niveauer og med mange facetter kræver, at Kommissionen støtter medlemsstaterne i at fremme god praksis og gennemføre politikker med henblik på at afhjælpe den kønsbestemte lønforskel;

6.

opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest at revidere direktiv 2006/54/EF og fremsætte ændringsforslag dertil i overensstemmelse med direktivets artikel 32 og på grundlag af artikel 157 i TEUF og til at følge de detaljerede henstillinger i bilaget til Europa-Parlamentets beslutning af 24. maj 2012;

7.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.