9.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/105

—

der henviser til artikel 192, stk. 2, og artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (2) og dets konsekvenser for varme og energiproduktion,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (3), til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger (4) og til deres respektive gennemførelsesforordninger,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Et fungerende indre energimarked« (COM(2012)0663) samt de tilhørende arbejdsdokumenter, SWD(2012)0367 og SWD(2012)0368,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked« (COM(2012)0271),

—

der henviser til sin beslutning af 15. december 2010 om revision af handlingsplanen for energieffektivitet (5),

—

der henviser til den skriftlige forespørgsel til Kommissionen om mikroproduktion af energi (E-010355/2011),

—

der henviser til forespørgslen til Kommissionen om borgeres deltagelse i investeringsprojekter vedrørende solkraftværker (E-011185/2012),

—

der henviser til forespørgslen til Kommissionen om mikroproduktion (O-000074/2013 — B7-0217/2013),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at adgang til tilstrækkelig energi med henblik på en anstændig levestandard er en grundlæggende rettighed for alle, og at energipriserne er steget markant i de seneste år;

B.

der henviser til, at Den Europæiske Union i stigende grad er afhængig af import fra tredjelande til sin energiforsyning, og at der derfor er behov for forandring, hvis EU's klima-, energi- og vækstmål skal sikres;

C.

der henviser til, at anvendelsen af fossile brændstoffer som energikilde har øget mængden af CO2 i vores atmosfære og derved bidraget til globale klimaforandringer; der henviser til, at EU har opstillet mål for vedvarende energiproduktion for 2020 og i øjeblikket arbejder på en politikramme for klima- og energipolitikken frem til 2030; der henviser til, at der i øjeblikket findes bestemmelser om energiproduktion i lille målestok (mikrokraftvarmeproduktion), men de er spredt over diverse lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer såsom direktivet om vedvarende energi og energieffektivitetsdirektivet;

D.

der henviser til, at EU's ledere bør gå forrest med håndteringen af energiomlægningen under hensyntagen til behovet for at inddrage alle EU-borgere uanset deres indkomst og formue; der henviser til, at energiproduktion i lille målestok kan bidrage til at fremme samhørigheden i lokalsamfundet, bekæmpe energifattigdom, skabe nye job og økonomisk vækst samt medføre en ny måde at tackle den nuværende økonomiske krise på;

E.

der henviser til, at decentral energiproduktion i lille målestok udgør en mulighed for husholdninger og små og mellemstore virksomheder samt for samfund i både by- og landområder til at arbejde sammen om at bekæmpe klimaændringer ved at blive energiproducenter; der henviser til, at forbrugerne bør bliver bevidste om effektive måder at producere og forbruge energi på; der henviser til, at det kan føre til et mere bæredygtigt og deltagende samfund, hvis forbrugerne sættes i stand til at producere deres egen elektricitet og varme; der henviser til, at Kommissionens meddelelse om det indre energimarked behandler spørgsmålet om styrkelse af producent-forbrugere; der henviser til, at forbrugerne allerede har mange muligheder for at engagere sig aktivt i effektiv energiproduktion og -forbrug, men at der stadig er udfordringer, der skal løses;

F.

der henviser til, at mikroenergiproduktion også kan spille en rolle på globalt plan;

G.

der henviser til, at incitamenterne til kraftvarmeproduktion i lille målestok er vidt forskellige i medlemsstaterne; der henviser til, at gennemførelsen af EU's politikker bør forbedres for at udnytte potentialet ved energiproduktion i lille målestok i Europa;

1.

definerer, med henblik på denne beslutning, udtrykket mikrokraftvarmeproduktion som: 1) enkeltpersoners og SMV'ers produktion i lille målestok af energi til opvarmning/nedkøling og elektricitet med henblik på at opfylde deres egne behov, og 2) forskellige former for samlet eller kooperativ produktion i lille målestok på lokalsamfundsplan med henblik på at opfylde lokale behov; bemærker, at mikrokraftvarmeproduktion omfatter en bred vifte af teknologier (vandkraft, geotermisk energi, solenergi, havenergi, vindkraft, varmepumper, biomasse), der har særligt fokus på de vedvarende og bæredygtige dimensioner;

2.

bekræfter, at mikrokraftvarmeproduktion skal være et vigtigt element i fremtidens energiproduktion, hvis EU skal opfylde sine mål om vedvarende energi på lang sigt; minder om, at mikrokraftvarmeproduktion bidrager til at øge den samlede andel af vedvarende energikilder i EU's energisammensætning og muliggør et effektivt elektricitetsforbrug, der finder sted tæt på produktionsstedet, samtidig med at transmissionstab undgås;

3.

minder om, at en vellykket udbredelse af mikrokraftvarmeproduktion afhænger af mange forskellige faktorer, herunder: et velfungerende indre energimarked, mikrokraftvarmeproduktionsenhedernes tekniske udvikling, udbredelsen af intelligent energiinfrastruktur, især på distributionsplan, samt effektive kort-, mellem- og langsigtede politikker og støtteordninger for at skabe incitamenter til mikrokraftvarmeproduktion på europæisk, nationalt og lokalt plan;

4.

anerkender den rolle, som forskning og teknologi spiller med hensyn til at forbedre effektiviteten af og mindske omkostningerne ved mikrokraftvarmeproduktion;

5.

påpeger, at specifikke hindringer begrænser udbredelsen af mikrokraftvarmeproduktionsteknologier i større målestok, herunder: den udfordring, der ligger i høje investeringsomkostninger i startfasen, det høje niveau af administrativ kompleksitet i forbindelse med opkobling og adgang til elektricitetsnettet samt den manglende bevidsthed om energi- og omkostningsbesparelserne ved forskellige mikrokraftvarmeproduktionsteknologier set over hele deres levetid;

6.

gør opmærksom på, at energifattigdom er et voksende problem; understreger, at fremme af mikrokraftvarmeproduktion på det individuelle plan og på lokalsamfundsplan kan give forbrugerne mulighed for at blive aktive agenter i energisektoren, samtidig med at de får mere kontrol over deres energiforbrug og reducerer mængden af energi, de nødt til at købe, hvorved energifattigdom forhindres; understreger, at mikrokraftvarmeproduktion giver mulighed for at omforme samfundet på en mere bæredygtig, kooperativ og rimelig måde; opfordrer til, at der sættes særligt fokus på lejere, som ofte afskrækkes fra at gennemføre energiforbedringer og fra at producere deres egen energi;

7.

understreger, at mikrokraftvarmeproduktionsteknologier såsom kombineret mikrokraftvarmeproduktion og vedvarende energikilder i lille målestok skaber mulighed for eksistensen af nulenergi- og plusenergibygninger, som sender den overskydende elektricitet, der produceres hos dem, ud på nettet;

8.

bemærker betydningen af at fremme lokale vedvarende energi-kooperativer i både landdistrikter og byområder med henblik på at øge den offentlige støtte til vedvarende energi og borgernes kendskab til og deltagelse i energiproduktion i lille målestok, at forbedre adgangen til vedvarende energi samt at skabe investeringer; bemærker vigtigheden af at fremme lokale og regionale aggregatorer, som vil kunne muliggøre en sikker og effektiv borgerdeltagelse på elektricitetsmarkedet, hvorved producent-forbrugeren sikres rimelige priser for de tjenesteydelser, der leveres til elforsyningssystemet; bemærker, at lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i at fremme og skabe incitamenter til mikrokraftvarmeproduktion for borgere, SMV'er og interessenter;

9.

er af den opfattelse, at EU-borgernes bevidsthed om fordelene ved mikrokraftvarmeproduktion ikke er særlig stor, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at offentliggøre løsningsmodeller og bedste praksis vedrørende mikrokraftvarmeproduktion;

10.

konstaterer, at der ikke findes megen information om kapaciteten til og det fremtidige potentiale i mikrokraftvarmeproduktion i EU; tror, at øget viden ville gøre det muligt for mikrokraftvarmeproduktion at spille en afgørende rolle i klima-, energi- og erhvervspolitikken;

11.

konstaterer, at for at fremme mikroelektricitetsproduktionen er der behov for intelligente elektricitetsmålere, som kan beregne den elektricitet, som producenten anvender til egne formål, og den andel, som sendes ud på nettet, samt termiske energimålere, som kan registrere den varme, som trænger ind i og forlader en ejendom, som er del af et varmenet, så der kan opnås betaling for den producerede termiske energi;

12.

bemærker, at det ofte er formålstjenligt at lede selv kombineret kraftvarme, der er produceret i lille målestok, til kraftværker, fordi dette ofte øger energieffektiviteten markant;

13.

bemærker, at en stor udbredelse af mikrokraftvarmeproduktion repræsenterer et vigtigt skridt i omlægningen fra det historiske centraliserede energisystem til et mere decentraliseret og fleksibelt energisystem, som er nødvendigt for at opfylde EU's energi- og klimamål; understreger vigtigheden af at fremme mikrokraftvarmeproduktion nu og samtidig behandle spørgsmål vedrørende distributionsnetoperatører på en retfærdig måde, herunder ved omkostningsdeling og behovet for investeringer i intelligente teknologier; understreger, at den positive effekt af hjælpeydelser fra mikrogeneratorer, som bidrager til sikker systemdrift skal være ordentligt defineret og retfærdigt behandlet; understreger derfor behovet for at træffe de rigtige beslutninger og vedtage de rigtige mål nu og ikke længere udsætte passende investeringer og ambitiøs regulering;

14.

påpeger, at det kan vise sig meget dyrt at øge mikrokraftvarmeproduktionskapaciteten i EU, og at enkelte producent-forbrugeres øgede investeringer i mikrokraftvarmeproduktion også vil nødvendiggøre andre investeringer på forskellige niveauer i energisystemet, f.eks. i distributions- og transmissionssystemer, der letter brugen af mikrokraftvarmeproduktion; påpeger, at dette ikke må underminere den fulde forsyningssikkerhed eller kunstigt forhøje energipriserne; erklærer sig enig med Det Europæiske Råd i, at EU's energipolitik skal sikre forsyningssikkerhed for husstande og virksomheder til overkommelige og konkurrencedygtige priser og omkostninger;

15.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde henstillinger baseret på bedste praksis til tilsynsmyndigheder og systemoperatører, om hvordan de kan forkorte og forenkle de administrative procedurer, der er knyttet til driften og opkoblingen af mikrokraftvarmeproduktionsenheder til nettet, med særligt fokus på oprettelse af one stop shop-procedurer; understreger behovet for at fremme en ambitiøs gennemførelse af eksisterende retningslinjer, såsom bestemmelserne vedrørende mikrokraftvarmeproduktionsenheder i energieffektivitetsdirektivet;

16.

bemærker, at energi, som produceres af mikrogeneratorer, og som straks forbruges lokalt, bidrager til at forebygge energistrømme og dermed forbundne tab i systemet og øger producent-forbrugernes følelse af ejerskab; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke mekanismer med henblik på at fremme selvforsyning i sammenhæng med en overordnet reduktion i forbruget;

17.

opfordrer Kommissionen og de nationale regulerende myndigheder til at udvikle reguleringsrammer, der definerer roller og ansvarsområder for alle aktører i forbindelse med distributionsnettene, med særligt fokus på vilkår, der muliggør en udbredelse af sammenlægninger, idet disse spiller en afgørende rolle for, at mikrokraftvarmeproduktion kan tage aktiv del i systemet i fremtiden;

18.

bemærker den stadig vigtigere rolle, som distributionssystemoperatører (DSO'er) spiller i et mere decentraliseret energinet, ved at sørge for forsyningssikkerhed samt stabil og pålidelig drift af netværk og samtidig sikre databeskyttelse for forbrugerne; opfordrer Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder til at anerkende denne rolle og fremme DSO'ers investeringer i distributionssystemet med henblik på at forbedre energisystemets samlede effektivitet; opfordrer derudover til, at DSO'er kommer til at spille en klarere defineret rolle i organiseringen af balancerings- og andre hjælpeydelser;

19.

mener, at der er behov for en effektiv samordnet indsats vedrørende energiproduktion i lille målestok i hele EU som en del af etableringen af EU's indre energimarked;

20.

bemærker, at de forskellige medlemsstater har forskellige mål og strukturer for deres skattemæssige og juridiske bestemmelser om mikrokraftvarmeproduktion, og at dette kan udgøre en hindring for den udbredte anvendelse af mikrokraftvarmeproduktion; opfordrer Kommissionen til at identificere budgetposter under programmet Intelligent Energi i Europa (IEE) og at arbejde sammen med medlemsstaterne med henblik på at fjerne de eksisterende barrierer i de nationale lovgivninger om adgang til finansiering for individuelle og kooperative mikrokraftvarmeproduktionsprojekter, skabe nye målrettede finansielle instrumenter (f.eks. mikrokreditter) og udbrede bedste praksis vedrørende disse aktiviteter;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til mikrokraftvarmeproduktionens særlige karakteristika, når de udformer og evaluerer de nationale incitamenter og støtteordninger med henblik på at sikre, at disse er tilpasset energiproduktion i lille målestok;

22.

kræver ufortøvet fuld gennemførelse af den tredje energipakke og især EU-lovgivningen om forbrugsmåling med henblik på at lette producent-forbrugernes aktiviteter på nettet samt effektiv distributionsledelse; anmoder om, at det også gøres muligt at overføre energi mellem producent og forbruger i lille målestok, f.eks. i et boligkvarter eller kooperativ; opfordrer medlemsstaterne til, i tilfælde hvor det fremgik af cost-benefit-analysen, at det var i forbrugernes interesse, at fremskynde udrulningen af intelligente målere med henblik på at bistå husholdningerne med at erhverve nøjagtige data og fuld værdi for den energi, der produceres hos dem;

23.

foreslår, at Kommissionen undersøger muligheden for at inddrage mikrokraftvarmeproduktionssystemer i byplanlægningsprojekter; mener, at dette kan føre til højere effektivitet og reducere omkostningerne til udvikling af transmission og distribution af vedvarende energi i lille målestok;

24.

bemærker, at standardisering er nøglen til at videreudvikle masseproduceret udstyr til brug i mikrokraftvarmeproduktion på strømlinet og omkostningseffektiv vis; opfordrer de europæiske standardiseringsorganer til at fremskynde deres standardiseringsaktiviteter;

25.

minder om, at små generatorer interagerer anderledes med distributionsnettet end store generatorer og derfor bør behandles anderledes i fremtidig lovgivning;

26.

er klar over, at en betydelig udbredelse af mikrokraftvarmeproduktion vil medføre udfordringer for forvaltningen af distributionsnettene med hensyn til at matche efterspørgslen efter energi med udbuddet, hvorfor der er behov for innovative investeringer i et opgraderet distributionsnet; noterer sig betydningen af intelligente teknologier til at opnå dette; opfordrer medlemsstaterne til at lette mikrogeneratorers adgang til nettet og samtidig se på spørgsmålet om netomkostninger i forbindelse med energiproduktion i lille målestok og bevarelse af en effektiv netforvaltning; opfordrer de nationale regulerende myndigheder til at skabe incitamenter til innovation og investeringer i lokale distributionsnet;

27.

bemærker, at det er påvist, at ejerskabsprojekter nyder en højere grad af accept og derfor bør fremmes; minder om, at selv om aggregatorer kunne spille en vigtig rolle i at fremme sådanne projekter, har deres rolle hidtil været uklar i den relevante EU-lovgivning; opfordrer derfor til en hurtig og ambitiøs gennemførelse af bestemmelserne om efterspørgselsrespons i energieffektivitetsdirektivet;

28.

opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at støtte crowdfunding-modeller, dvs. langsigtede investeringssystemer, hvor investorer og iværksættere er i direkte kontakt med hinanden via en platform, med henblik på at skabe muligheder for og tilskynde folk til at oprette mikrokraftvarmeproduktionskooperativer;

29.

bemærker, at den offentlige interesse i stigende grad er rettet mod muligheden for at finansiere projekter gennem åbne appeller til den bredere offentlighed (crowdfunding); opfordrer Kommissionen til at fremme muligheden for medejerskab af lokale projekter og derved styrke mobiliseringen af lokal støtte;

30.

opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang EU-lovgivning såsom prospektdirektivet (direktiv 2003/71/EF), MiFID-direktivet (direktiv 2004/39/EF) og e-penge-direktivet (direktiv 2009/110/EF) allerede gør det muligt at gennemføre visse projekter på grundlag af medejerskab af lokale strukturer;

31.

anfører, at alle initiativer vedrørende mikrokraftvarmeproduktion bør være i overensstemmelse med netreglerne; anfører, at målsætningerne i sekundær elektricitetslovgivning — såsom netreglerne — kan opnås bedre og mere omkostningseffektivt, hvis man opstiller standarder på EU-niveau for de fleste former for mikrokraftvarmeproduktionsteknologi; opfordrer til en aktiv form for forvaltning af distributionssystemet baseret på et tæt samarbejde mellem DSO'er og transmissionssystemoperatører (TSO'er) og andre elementer (produktion, forbrug og oplagringsenheder) hos myndighederne med ansvar for elnettene med henblik på at skabe incitamenter til innovation og investeringer i lokale distributionsnet;

32.

opfordrer Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E), Kommissionen og de nationale regeringer til at lægge særlig vægt på decentrale vedvarende energikilder i forbindelse med den aktuelle udformnings- og forhandlingsproces vedrørende netregler;

33.

bemærker, at nye former for produktion, ejerskab og forbrug, såsom et leasingbaseret samfund, kunne spille en afgørende rolle i udbredelsen af mikrokraftvarmeproduktion, da mange elementer, der muliggøres af denne tilgang, er positive på dette område, f.eks. lavere startomkostninger, omkostningsgennemsigtighed gennem faste priser for kombinationer af produkter og tjenesteydelser, løsningen på et vigtigt finansieringsproblem for producent-forbrugere med lav indkomst, optimal installationskvalitet samt en bedre vedligeholdelse og dermed en længere livscyklus på leverandørsiden;

34.

opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af den potentielle kapacitet til mikrokraftvarmeproduktion og studere bedste praksis i EU og den potentielle virkning af en stor udbredelse af mikrokraftvarmeproduktion på EU's indre energimarked og infrastruktur;

35.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at mikrokraftvarmeproduktion er berettiget til finansiering fra EU-fondene, herunder strukturfondene, fra perioden 2014-2020 og fremefter;

36.

opfordrer til at investere forsknings-, udviklings- og innovationsmidler i mikrokraftvarmeproduktion med henblik på at udvikle passende tekniske løsninger og installationer;

37.

anerkender betydningen af EU-lederskab på området for klima- og energipolitik og anfører, at mikrokraftvarmeproduktion bør bidrage til at opfylde vores langsigtede mål; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af strategierne for elektricitets- og varmeproduktion i lille målestok, der er indeholdt i de eksisterende rammer for EU-politik, og dermed anerkende betydningen af mikrokraftvarmeproduktion og fremme dens udbredelse i medlemsstaterne;

38.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til mikrokraftvarmeproduktionens rolle i fremtidig EU-lovgivning om energi, navnlig i forbindelse med Unionens kommende klima- og energipakke for 2030;

39.

opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at se nøje på de eksisterende omkostningsstrukturer i energinettet og opstille retningslinjer for, hvordan man kan fremme opnåelsen af tilladelse til, netadgangen for og driften af mikrokraftvarmeproduktionsenheder;

40.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.