9.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/52

—

der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—

der henviser til artikel 21, stk. 1, og artikel 22 i chartret om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Kommissionens Euromosaic-undersøgelse, hvoraf det fremgår, at en række europæiske sprog er ved at uddø, fordi de gældende bestemmelser ikke gør det muligt at beskytte dem,

—

der henviser til Unesco's konvention af 17. oktober 2003 om beskyttelse af den immaterielle kulturarv, der bl.a. omfatter mundtlige traditioner og udtryk, herunder sprog som et udtryksmiddel for den immaterielle kulturarv,

—

der henviser til Unesco's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

—

der henviser til Unesco's atlas over verdens truede sprog,

—

der henviser til resolutionen af 18. marts 2010 fra Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder om mindretalssprog og deres bidrag til den regionale udvikling (301/2010) (1),

—

der henviser til Europarådets rapport 12423/2010, resolution 1769/2010 og henstilling 1944/2010,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2008»Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse« (COM(2008)0566),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (2),

—

der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om beskyttelse og udvikling af historiske sproglige mindretal inden for rammerne af Lissabon-traktaten (3),

—

der henviser til Rådets resolution af 21. november 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed (4),

—

der henviser til Europarådets europæiske pagt af 5. november 1992 om regionale sprog eller mindretalssprog,

—

der henviser til den universelle erklæring om sproglige rettigheder (1996),

—

der henviser til rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal (1995),

—

der henviser til sin beslutning af 14. januar 2004 om bevarelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed: de europæiske regioners og internationale organisationers rolle (f.eks. Unesco og Europarådet) (5) og til sin beslutning af 4. september 2003 om regionale og mindre udbredte europæiske sprog — mindretalssprog i EU — under hensyntagen til udvidelsen og den kulturelle mangfoldighed (6),

—

der henviser til sin beslutning af 14. januar 2003 om de regionale og lokale myndigheders rolle i opbygningen af Europa (7) og henvisningen deri til den sproglige mangfoldighed i Europa,

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse (8),

—

der henviser til sin beslutning af 25. september 2008 om ikke-kommerciel lokalradio og -tv i Europa (9),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0239/2013),

A.

der henviser til, at Lissabon-traktaten styrker målsætningen om at bevare og fremme Den Europæiske Unions kulturelle og sproglige arv i al sin mangfoldighed;

B.

der henviser til, at sproglig og kulturel mangfoldighed er en af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, jf. artikel 22 i chartret om grundlæggende rettigheder, som fastsætter, at »Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed«;

C.

der henviser til, at sproglig mangfoldighed er en rettighed, som borgerne nyder i henhold til artikel 21 og 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvilket indebærer, at forsøg på at indføre ensproglighed er en begrænsning og tilsidesættelse af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier;

D.

der henviser til, at udryddelsestruede sprog bør betragtes som en del af den europæiske kulturarv og ikke som et redskab for politiske, etniske eller territoriale krav;

E.

der henviser til, at alle europæiske sprog har samme værdi og værdighed, at de udgør en integreret del af de europæiske kulturer og civilisationer, og at de bidrager til at berige menneskeheden;

F.

der henviser til, at velkonsoliderede flersprogede samfund, som forvalter deres sproglige mangfoldighed på demokratisk og bæredygtig vis, er mere pluralistiske og åbne og bedre i stand til at værdsætte den rigdom, som sproglig mangfoldighed indebærer;

G.

der henviser til, at hvert enkelt sprog, også de udryddelsestruede, afspejler en historisk, social og kulturel sagkundskab, en bestemt mentalitet og en bestemt form for kreativitet, som er en del af Den Europæiske Unions rigdom og som danner grundlag for den europæiske identitet; der endvidere henviser til, at den sproglige mangfoldighed og forekomsten af udryddelsestruede sprog i et land derfor bør betragtes som et aktiv i stedet for en byrde og således bør støttes og fremmes;

H.

der henviser til, at Unesco i sit atlas over verdens truede sprog angiver, at et sprog er udryddelsestruet, hvis det ikke opfylder et eller flere af følgende videnskabelige kriterier: overlevering overlevering af sproget fra generation til generation; det absolutte antal personer, der taler sproget; andelen af personer, der taler sproget, i forhold til den samlede befolkning; anvendelsen af sproget i forskellige offentlige og private sammenhænge; reaktionen over for de nye medier; eksistensen af materiale til indlæring af og undervisning i sproget; holdningen til sprog og sprogpolitik hos regering og institutioner, herunder officiel brug og status; holdningen blandt det pågældende sprogsamfund til deres eget sprog; det skriftlige materiales form og kvalitet;

I.

der henviser til, at signatarstaterne til Unesco's konvention fra 2005 om kulturel mangfoldighed kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte kulturelle aktiviteter, goder og tjenester, herunder foranstaltninger vedrørende det sprog, der anvendes i forbindelse med disse aktiviteter, goder og tjenester, med henblik på at fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed ikke blot på deres område, men også inden for rammerne af internationale aftaler;

J.

der henviser til, at Europarådets europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog, der er ratificeret af 16 EU-medlemsstater, tjener som referenceramme for beskyttelsen af både udryddelsestruede sprog og for beskyttelse af mindretal, der begge er anført i Københavnskriterierne, hvis opfyldelse er en forudsætning for medlemskab af EU;

K.

der henviser til, at der i alle europæiske lande, europæiske oversøiske territorier og blandt Europas nomadefolk findes sprog, som kun formidles mundtligt fra generation til generation, og som derfor bør betragtes som udryddelsestruede; der henviser til, at visse udryddelsestruede europæiske sprog, som tales af grænseoverskridende sprogsamfund, beskyttes på meget forskellig vis afhængig af den medlemsstat eller den region, som brugerne af det pågældende sprog lever i;

L.

der henviser til, at der derfor i visse lande og regioner findes mindretalssprog eller regionale sprog, der er udryddelsestruede eller er ved at uddø, men at sprogene i andre nabolande udgør officielle flertalssprog;

M.

der henviser til, at den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa, lige som den biologiske mangfoldighed i naturen, er en del af den levende arv, som er nødvendig for en bæredygtig samfundsudvikling og derfor bør bevares og beskyttes mod enhver risiko for udryddelse;

N.

der henviser til, at respekt for sproglig mangfoldighed bidrager positivt til den samfundsmæssige samhørighed ved at styrke den indbyrdes forståelse, selvværdet og en fordomsfri indstilling, at den fremmer adgangen til kultur og bidrager til kreativiteten og opnåelsen af tværkulturelle kompetencer, og at den fremmer samarbejdet mellem befolkninger og lande

O.

der henviser til, at det klart fastslås i Lissabon-traktatens artikel 167, at »Unionen bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed«, hvorved der tilskyndes til foranstaltninger, som ikke blot tilsigter at bevare og beskytte Unionens rige sproglige arv som led i dens mangfoldighed, men som også indebærer en styrkelse og fremme af denne arv som et supplement til medlemsstaternes politik;

P.

der henviser til, at den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union ikke blot omfatter officielle sprog. men også sidestillede officielle sprog, regionale sprog og sprog, der ikke er officielt anerkendt i medlemsstaterne;

Q.

der henviser til, at kategorien udryddelsestruede sprog også omfatter sprog, der kun er udryddelsestruet i et særligt område, hvor antallet af medlemmer af det pågældende sprogsamfund er stærkt faldende, og tilfælde, hvor de regelmæssige folketællinger viser et drastisk fald i antallet af personer, der taler et bestemt sprog;

R.

der henviser til, at medlemsstaternes officielle sprog kan være udryddelsestruet andre steder i EU;

S.

der henviser til, at der navnlig bør gøres noget for de europæiske sprog, der er ved at uddø, på grund af den særlig akutte situation ved at anerkende multikulturalisme og flersprogethed som principper, ved at gribe ind for at bekæmpe eksisterende fordomme over for udryddelsestruede sprog og ved at vedtage en assimileringsforebyggende tilgang på nationalt og europæisk plan;

T.

der henviser til, at undervisning på modersmålet er den mest effektive form for undervisning;

U.

der henviser til, at børn, som undervises på deres modersmål fra begyndelsen og parallelt hermed lærer et officielt sprog, har lettere ved på et senere tidspunkt at lære flere sprog, og til, at det er en fordel for unge europæere at kunne flere sprog;

V.

der henviser til, at truslen mod udryddelsestruede sprog i Europa kan nedbringes gennem håndhævelse af princippet om, at det pågældende sprog i forvaltningen af offentlige anliggender og i retsplejen behandles forholdsmæssigt ud fra et ligestillingshensyn og i mangfoldighedens interesse;

W.

der henviser til, at beskyttelse og overlevering af et sprog meget ofte er afhængig af uformelle og ikke-formelle uddannelseskanaler, og at det er vigtigt at anerkende den rolle, som forenings- og kunstmiljøer samt kunstnere spiller i denne sammenhæng;

X.

der henviser til, at spørgsmålet om udryddelsestruede sprog ikke tillægges tilstrækkelig specifik opmærksomhed i Kommissionens politik for flersprogethed; der henviser til, at EU-støtten til disse sprog under de to sidste flerårige finansielle rammer (2000-2007 og 2007-2013) er blevet nedskåret betydeligt, hvilket har været medvirkende til at forværre deres situation yderligere, og til, at det bør sikres, at dette ikke gentager sig i den kommende flerårige finansielle ramme for 2014-2020;

1.

opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på den meget alvorlige trussel, som mange europæiske sprog, der klassificeres som udryddelsestruede, udsættes for, og til uforbeholdent at engagere sig i beskyttelse og fremme af den enestående sproglige og kulturelle mangfoldighed i Unionen ved at gennemføre en ambitiøs og proaktiv genoplivningspolitik for de pågældende sprog og ved at afsætte et rimeligt budget til dette formål; opfordrer til, at denne politik også tilsigter at udvikle en bredere forståelse blandt EU-borgerne for den sproglige og kulturelle rigdom, som disse samfund repræsenterer; tilskynder medlemsstaterne til at opstille handlingsplaner til fremme af udryddelsestruede sprog på grundlag udveksling af bedste praksis, som allerede findes i en række sprogsamfund i Europa;

2.

opfordrer medlemsstaternes regeringer til at fordømme tidligere eller nuværende praksis, hvor sproglig diskrimination eller tvungen eller skjult assimilation er blevet brugt eller bruges til at undergrave truede sprogsamfunds eller deres kulturinstitutioners identitet eller sprogbrug;

3.

opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret og gennemført den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, til at gøre det; gør opmærksom på, at denne pagt udgør et benchmark for beskyttelsen af udryddelsestruede sprog og en af de mekanismer for mindretalsbeskyttelse, der er anført i Københavnskriterierne, og som er en forudsætning for medlemskabs af EU;

4.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overholde de forpligtelser, de har indgået ved deres tiltrædelse af Unesco's konvention af 2005 om kulturel mangfoldighed med hensyn til overholdelse og fremme af kulturelle udtryksformer såvel på deres område som i forbindelse med internationale aftaler;

5.

opfordrer Unionens myndigheder til at gøre reel respekt for sproglig mangfoldighed og navnlig beskyttelse af de mest truede europæiske sprog til en betingelse for alle stater, der ønsker at blive medlem af EU;

6.

opfordrer Kommissionen og regeringerne samt de regionale myndigheder i medlemsstaterne til at udarbejde programmer til fremme af tolerance over for truede sprogsamfund eller etniske samfund, respekt for deres sproglige og kulturelle værdier og respekt for disse samfunds rolle i samfundet;

7.

gør regeringerne og de regionale myndigheder i medlemsstaterne opmærksomme på, at et udryddelsestruet sprog overlevelse er en forudsætning for at det pågældende sprogsamfund kan overleve og udvikle sig, og at der derfor ikke blot bør tages hensyn til kulturelle og uddannelsesmæssige aspekter, når der formuleres politikker til sprogets beskyttelse, men også de økonomiske og sociale dimensioner;

8.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en konkret politisk indsats for at beskytte udryddelsestruede sprog; opfordrer Kommissionen og Rådet til inden for rammerne af deres mandat i henhold til traktaten at tilpasse EU's politik og gennemføre programmer for at støtte bevarelsen af truede sprog og den sproglige mangfoldighed ved hjælp af EU's finansielle støtteredskaber i perioden 2014-2020, herunder programmer for dokumentering af disse sprog og for almen og faglig uddannelse, for samfundsmæssig integration, for ungdom og sport, for forskning og udvikling, kultur- og medieprogrammet, strukturfondene (Samhørighedsfonden, Regionaludviklingsfonden Socialfonden, det europæiske territoriale samarbejde og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) samt alle instrumenter og udvekslingsplatforme, som skal fremme ny teknologi, sociale medier og multimedieplatforme med støtte til frembringelse af både indhold og applikationer; mener, at disse redskaber bør fokusere på programmer og foranstaltninger, der indgår i en positiv bredere dagsorden, enten kulturelt eller økonomisk, som rækker ud over deres samfund og region; opfordrer Kommissionen til at undersøge de administrative og lovgivningsmæssige hindringer, som projekter vedrørende truede sprog møder på grund af de pågældende sprogsamfunds ringe størrelse;

9.

opfordrer i betragtning af, at der ikke er plads til forsinkelser, til, at finansieringen til bevarelse af truede sprog bliver let tilgængelig og så klar som mulig, så potentielle ansøgere bliver i stand til virkelig at støtte truede sprog inden for faste tidsfrister;

10.

mener, at Den Europæiske Union bør støtte og anspore medlemsstaterne til at føre en sprogpolitik, som gør det muligt for børn at lære det udryddelsestruede sprog som modersmål i en meget ung alder; påpeger, at der er videnskabeligt bevist, at en sådan politik med indlæring af to eller flere sprog vil være til fordel for og hjælpe børn med at lære yderligere sprog senere i livet og samtidig fremme overleveringen af sproget fra generation til generation, og at det vil give brugere af udryddelsestruede sprog praktisk støtte til genoplivningen af overleveringen af sproget fra generation til generation i områder, hvor det er i tilbagegang;

11.

støtter styrkelsen af undervisningen af udryddelsestruede sprog med passende metoder for studerende i alle aldre, herunder fjernundervisning, med henblik på udvikling af et ægte europæisk medborgerskab baseret på multikulturalisme og flersprogethed;

12.

tager Kommissionens programmer for flersprogethed til efterretning; mener, at de ansvarlige for projekter skal have mulighed for gøre brug af mulighederne i dem, og opfordrer Kommissionen til i betragtning af, at udryddelsestruede sprogsamfund, der kæmper for deres udryddelsestruede sprogs overlevelse, ofte består af en lille gruppe mennesker, ikke at betragte programmer, som omfatter disse sprogsamfund, som ikke værende støtteberettigede som følge af den ringe finansielle indsats, det begrænsede antal deltagere eller den ringe størrelse af det pågældende område, men i stedet at lette adgangen til disse programmer og udbrede oplysninger om dem med retningslinjer for støtteberettigelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fungere som formidlere og støtter af disse små udryddelsestruede sprogsamfund, som skal have økonomiske støtte fra Unionen, og minder om, at EU-tilskud til fremme af sproglig mangfoldighed ikke må anvendes til andet end deres oprindelige formål eller anvendes til at støtte tiltag, der udnytter udryddelsestruede sprog som et middel til at forfølge en bredere politisk dagsorden;

13.

mener, at en sprogstimulerende politik kræver en langsigtet indsats, der bygger på en, samordnet planlægning af en række forskellige foranstaltninger på flere områder navnlig uddannelse (førskole- og grundskoleundervisning som et reelt aktiv sammen med undervisning af forældrene i selve sproget), forvaltningen, medieprogrammer (med mulighed for også at oprette og udvikle radio- og tv-stationer), kunst og alle dele af det offentlige liv, hvilket indebærer, at der stilles midler til rådighed på lang sigt; mener, at der bør ydes støtte til udarbejdelsen af sådanne programmer, udvekslingen af bedste praksis mellem sprogsamfundene og indførelsen af evalueringsprocedurer;

14.

minder om vigtigheden af at fortsætte bestræbelserne på at standardisere sprog, der overvejende er mundtlige;

15.

opfordrer medlemsstaterne til at lægge større vægt på og støtte de videregående uddannelser og forskning med særligt fokus på udryddelsestruede sprog;

16.

mener, at de nye teknologier kan medvirke til at fremme viden om, udbredelse af, undervisning i og bevarelse af de udryddelsestruede europæiske sprog;

17.

understreger vigtigheden af overlevering af udryddelsestruede sprog fra generation til generation i familien og om nødvendigt af at fremme undervisning i udryddelsestruede sprog inden for et bestemt uddannelsessystem; tilskynder derfor medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at udforme uddannelsespolitikker og udarbejde undervisningsmateriale;

18.

mener, at det med henblik på genoplivning af sprog ligeledes er vigtigt, at sprog, der er blevet perifere, og hvis anvendelse stort set er begrænset til familiekredsen, bør have ret til at blive brugt offentligt i samfundet;

19.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de internationale organisationer, der har iværksat programmer og initiativer til beskyttelse og fremme af udryddelsestruede sprog, bl.a. Unesco og Europarådet;

20.

anbefaler, at medlemsstaterne følger udviklingen af de mest udryddelsestruede sprog med deltagelse af både de statslige myndigheder og myndighederne i områder med egne sprog, uanset om de er officielle eller ej;

21.

mener, at medierne og især de nye medier kan spille en vigtig rolle i beskyttelsen af udryddelsestruede sprog, specielt for de kommende generationer; understreger endvidere, at nye teknologier også kan udnyttes til opfyldelsen af disse mål;

22.

opfordrer i betragtning af, at den sidste brugers død normalt er ensbetydende med et sprogs uddøen, især de lokale myndigheder til at iværksætte stimulerende foranstaltninger, der kan ændre denne tilstand;

23.

bemærker, at digitalisering kan være én måde til at forhindre, at et sprog uddør; opfordrer derfor de lokale myndigheder til at indsamle og gøre bøger og optagelser på disse sprog sammen alle andre manifestationer af sprogarven tilgængelige online;

24.

mener, at både det internationale samfund og medlemsstaterne bør sætte truede sprogsamfund i stand til at erkende, at anvendelsen og bevarelsen af deres eget sprog udgør et aktiv såvel for deres eget samfund som for Europa;

25.

opfordrer Kommissionen til vedvarende og gennem sine forskellige programmer at støtte transnationale netværk og EU-dækkende initiativer og foranstaltninger til fremme af truede sprog; understreger, at det er nødvendigt at gøre en aktiv indsats for at fuldstændiggøre og bevare Unesco's atlas over verdens truede sprog og fortsætte udviklingen af et sæt homogene indikatorer, der gør det muligt at følge op på det enkelte sprogs status og resultaterne af de politikker, der gennemføres for at undgå, at det forsvinder;

26.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte den forskning, der begyndte med Euromosaic-undersøgelsen, og til at kortlægge tilfælde af proaktivitet på nationalt plan, der er resulteret i en betydelig mindskelse af truslen om et europæisk sprogs udryddelse; opfordrer europæiske sprognetværk til for at fremme udveksling af viden, ekspertise og bedste praksis mellem de forskellige sprogsamfund at foretage en vurdering af medlemsstaternes politik for bevarelse, beskyttelse og fremme af udryddelsestruede sprog og Kommissionen til at udstede en tilsvarende henstilling;

27.

opfordrer Kommissionen til at støtte forskning i tilegnelse og genoplivning af udryddelsestruede sprog og i de kognitive og samfundsmæssige fordele ved to- og flersprogede europæiske borgere;

28.

opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har underskrevet og ratificeret det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog (1992) og rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal (1995), til at gøre det;

29.

opfordrer Kommissionen til at overveje en eventuel indsats for at beskytte udryddelsestruede sprog i Unionen;

30.

opfordrer Kommissionen til både at støtte pilotprojekter, som bidrager til at fremme brugen af udryddelsestruede sprog, og handlingsplaner, der er udviklet af de enkelte sprogsamfund selv;

31.

mener, at Unionen bør støtte sproglig mangfoldighed i forbindelserne med tredjelande, især dem, der ønsker at tilslutte sig EU;

32.

opfordrer Kommissionen til at overveje at træffe specifikke europæiske foranstaltninger til bevaring, beskyttelse og fremme af truede sprog;

33.

mener, at programmer vedrørende fremme af flersprogethed er af afgørende betydning for de politiske strategier over for EU's nabolande, ansøgerlande og potentielle ansøgerlande;

34.

mener, at Kommissionens støtte til genoplivning af sprog navnlig bør fokusere på initiativer inden for digitale medier, herunder sociale medier, i bestræbelserne på at sikre, at de yngre generationer interesserer sig for Europas udryddelsestruede sprog;

35.

mener, at Kommissionen bør være opmærksom på, at visse medlemsstater og regioner gennem deres politik truer visse sprogs overlevelse inden for deres grænser, selv om disse sprog ikke er truede i europæiske sammenhæng;

36.

henleder opmærksomheden på de nyttige websteder, hvor der kan findes oplysninger om EU-programmer med bevillinger, der kan anvendes til projekter til fremme af udryddelsestruede sprog, og opfordrer Kommissionen til udvirke en ajourføring af disse websteder med de nye programmer for 2014-2020 og til at udsende flere oplysninger om dette emne, særlig til de berørte sprogsamfund;

37.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.