9.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/8

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Et fungerende indre energimarked« og de tilhørende arbejdsdokumenter (COM(2012)0663),

—

der henviser til sin holdning af 12. marts 2013 om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet (6),

—

der henviser til Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (7),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010»Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 994/2012/EU af 25. oktober 2012 om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet (8),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011»Energikøreplanen 2050« (COM(2011)0885),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012»Akten for det indre marked II — Sammen om fornyet vækst« (COM(2012)0573),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2012»Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked« (COM(2012)0271),

—

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010»Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020« (9),

—

der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012»Energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning« (10),

—

der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om EU's stålindustri (11),

—

der henviser til henstillingerne fra rundbordskonferencen på højt plan af 12. februar 2013 om fremtiden for den europæiske stålindustri,

—

der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 (12),

—

der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi (13),

—

der henviser til sin beslutning om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie (14) og sin beslutning om miljøindvirkninger af udvinding af skifergas og skiferolie (15), der begge blev vedtaget den 21. november 2012,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0262/2013),

A.

der henviser til, at medlemsstaterne har forpligtet sig til præcise frister for, hvornår det indre energimarked skal være fuldført, og for afskaffelsen af EU's »energiøer« inden 2015;

B.

der henviser til, at et fuldført indre energimarked er absolut nødvendigt for Unionens overordnede energisikkerhed og bæredygtighed og er af afgørende værdi for Unionens globale konkurrenceevne, økonomiske vækst og skabelsen af nye job, hvilket anerkendes i »Akten for det indre marked II« og i Europa 2020-strategien;

C.

der henviser til, at Kommissionens Energi 2020-strategi bygger på beregninger af de nødvendige investeringsbehov i energisektoren, der beløber sig til 1 billion EUR i 2020, hvoraf 540 mia. EUR er til elektricitetsproduktion, og 210 mia. EUR er til elektricitets- og gasnet af betydning for Europa;

D.

der henviser til, at det i energikøreplanen 2050 understreges, at fuldstændig integration af de europæiske energinet og åbning af markederne er afgørende for at fastholde balancen mellem energisikkerhed, konkurrenceevne, omkostningseffektivitet, en bæredygtig økonomi og forbrugernes interesser; der henviser til, at det i energikøreplanen 2050 anføres, at energieffektivitet, vedvarende energi og energiinfrastrukturer er »no regrets«-muligheder;

E.

der henviser til, at andelen af vedvarende energikilder i det europæiske energimiks stiger på kort, mellemlang og lang sigt; der henviser til, at integration i stor skala af vedvarende energikilder forudsætter en tilpasning af nettet og øget fleksibilitet;

F.

der henviser til, at det indre energimarked vil gøre det muligt for Unionen at tale med én stemme over for eksterne partnere og sikre lige konkurrencevilkår for alle EU- og tredjelandsselskaber og desuden vil sikre miljømæssige og sociale standarder og arbejde hen imod gensidighed med tredjelande;

G.

der henviser til, at det er nødvendigt at indføre et system, der giver medlemsstaterne information om energiforsyningsaftaler med tredjelande;

H.

der henviser til, at et indre europæisk energimarked og dets respektive nationale energimarkeder skal være konkurrencedygtige og tilvejebringe reelle valgmuligheder og gennemsigtig information til alle forbrugere, som spiller en central rolle på energimarkedet; der henviser til, at fuldførelsen af det indre energimarked er afgørende for at kunne nedbringe energiudgifterne og -priserne til et rimeligt og konkurrencedygtigt niveau på kort, mellemlang og lang sigt; der henviser til, at reducerede priser på energimarkederne ofte ikke sendes videre til forbrugerne;

I.

der henviser til, at Det Europæiske Energifællesskab, som anvender fællesskabsmetoden, skal være baseret på et stærkt fælles energimarked, koordinering af energiindkøb uden for EU og fælles EU-finansiering af nye, bæredygtige energiteknologier, navnlig inden for forskning og innovation;

J.

der henviser til, at der er gjort visse fremskridt i retning af øget samarbejde på tværs af grænserne, delvis udryddelse af »energiøer« og forebyggelse af forsyningsknaphed;

1.

glæder sig overordnet set over meddelelsen og den tilhørende handlingsplan, som sammenfatter de fremskridt, der er gjort indtil nu, og de fremtidige udfordringer i forbindelse med fuldførelsen af det indre energimarked;

2.

erkender, at tendensen til stigende energipriser sandsynligvis vil fortsætte, eftersom disse priser i øjeblikket — for så vidt angår gas — er knyttet til prisen på en tønde olie og — for så vidt angår elektricitet — til svingende brændstofpriser og desuden påvirkes af Europas afhængighed af olie- og gasimport, af virkningerne af indgribende foranstaltninger, af de utilstrækkelige foranstaltninger for at fremme energieffektiviteten og af manglen på de nødvendige investeringer, som er nødvendige for at modernisere energisystemerne (herunder dobbeltrettet transmission og samkøringslinjer) med henblik på at garantere et højt niveau af forsyningssikkerhed og fremme integrationen af vedvarende energikilder; går derfor ind for, at prisfastsættelsesordningen for gas afkobles fra olieprisreguleringen og knyttes til mere fleksible alternativer, samtidig med at retten til fri kommerciel udveksling respekteres;

3.

understreger, at udviklingen af nationale energikilder vil føre til, at der opstår nye handelsknudepunkter i EU og nye spotmarkeder for gas og elektricitet, hvilket giver EU og medlemsstaterne en reel mulighed for at fastsætte deres egne energipriser, også på regionalt og lokalt plan;

4.

anerkender den europæiske merværdi af bedre energipolitisk samordning og samarbejde mellem medlemsstaterne i en solidarisk ånd og af at skabe effektive og sikre grænseoverskridende energisystemer og derved skabe synergier gennem bedre forvaltning af udbuddet af og efterspørgslen efter energi ved hjælp af intelligente teknologier på distributionssystemplan;

5.

henleder opmærksomheden på betydningen af regionale markeder og af samarbejdet mellem medlemsstaterne, når det handler om at fjerne barrierer, fremskynde integrationsprocessen og forbedre nettenes effektivitet;

6.

minder om sin støtte til oprettelsen af et europæisk energifællesskab mellem medlemsstaterne og anmoder Kommissionen og Det Europæiske Råd om at rapportere om fremskridtene med hensyn til dets oprettelse;

7.

understreger, at energiforbrugerne — både enkeltpersoner, SMV'er og industrier — står i centrum for det brugervenlige og gennemsigtige indre energimarked; bemærker, at de i denne henseende skal beskyttes ordentligt og have præcis information, som er lettilgængelig, således at de har mulighed for at udnytte deres rettigheder fuldt ud, samtidig med at de skal tilskyndes til at spille en mere aktiv rolle i at fremme konkurrencen på markedet ved at overgå fra at være passive ydelsesmodtagere til at blive aktive, informerede forbrugere og producent-forbrugere;

8.

fremhæver betydningen af at sikre et konkurrencedygtigt, gennemsigtigt energimarked, som er let at styre, og som giver forbrugerne reelle valgmuligheder og konkurrencedygtige priser, samt forsyner alle EU's nuværende og fremtidige energiforbrugere med sikre, bæredygtige, prismæssigt overkommelige og pålidelige måder at producere energi på, som tager hensyn til kommende generationers interesser;

9.

mener, at lokale kooperativer for vedvarende energi, kollektive leverandørskifteinitiativer og forsyningsvirksomheder eller andre faciliteter, såsom decentraliseret lagring og intelligente apparater, vil fremme øget deltagelse fra forbrugernes side; tror, at sådanne faciliteter vil hjælpe forbrugerne til bedre at kunne forstå og styre deres energiforbrug og derved blive mere fleksible og responsive (set fra både et efterspørgsels- og et udbudsperspektiv), og at de kan styrke adgangen til vedvarende energikilder og generere de nødvendige finansielle investeringer;

10.

henleder opmærksomheden på fordelen ved at anvende variable priser for brug af nettet for at tilskynde forbrugerne til at anvende energi uden for spidsbelastningsperioder med henblik på at fremme en bæredygtig energianvendelse;

11.

mener, at intelligente teknologier skal levere nøjagtige, forståelige og brugervenlige oplysninger til forbrugerne og sætte dem i stand til at styre deres energiforbrug og -produktion, mener derfor, at intelligente teknologier skal suppleres af dynamisk online-transmissions- og distributionsnetforvaltning, der indbefatter ydelser såsom netstøtteydelser, frivillig efterspørgselsrespons, tjenesteydelser, der øger energieffektiviteten, løsninger til mikroproduktion og lagring, samt lokale energimæglere eller hjemmeenergimæglere; påpeger imidlertid, at de energiforbrugsniveauer, der er nødvendige, for at intelligente målere kan give økonomiske fordele, skal undersøges behørigt, og at forbrugere, som bruger energimængder, der ligger under dette niveau, ikke skal pålægges at investere i disse målere;

12.

udtrykker bekymring over den udvikling, der tilskynder teleselskaber til at forvalte distributionsnetdata, idet et sådant ansvar placeret hos dem giver anledning til alvorlige betænkeligheder med hensyn til databeskyttelsen og risikoen for, at operatørerne er nødt til at købe de tekniske data, som er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver som distributionsnetoperatører;

13.

erkender, at energifattigdom medfører betydelige udfordringer i medlemsstaterne; påpeger, at en ensartet tilgang overfor alle ikke tager højde for de forskellige nationale omstændigheder; mener derfor, at sårbare forbrugere har behov for særlig og effektiv beskyttelse, og at der i dette øjemed må indføres passende ordninger, samtidig med at markedsforvridninger undgås; fremhæver, at der allerede findes særlige foranstaltninger som krævet i den tredje energipakke;

14.

bemærker, at skifergasrevolutionen i USA har reduceret CO2-emissionerne og samtidig givet den amerikanske industri en væsentlig konkurrencefordel;

15.

understreger, at det indre energimarked endnu ikke er fuldført, og at de nationale energimarkeder ikke er i stand til at opfylde forbrugernes behov og forventninger, eftersom de i nogle medlemsstater stadig oplever: høje priser, et begrænset udvalg af leverandører, producenter og tariffer, en generelt dårlig kvalitet af ydelserne, ofte for ringe forbrugerbeskyttelse og vanskeligheder med at skifte leverandør; understreger derfor, at det er nødvendigt at opbygge et mere brugervenligt marked, hvor forbrugerne kan spille en aktiv rolle og bliver producent-forbrugere på et EU-dækkende marked, hvor de får information om de vilkår, forskellige leverandører tilbyder, således at det bliver lettere at sammenligne; bemærker i denne forbindelse betydningen af kollektivt leverandørskifte med hensyn til at styrke forbrugernes stilling og give lavere energiregninger;

16.

mener, at den manglende fuldstændige gennemførelse af lovgivningen om det indre energimarked fortsat er en af de største hindringer for fuldførelsen af dette marked; mener, at den nødvendige konsolidering af det indre marked indbefatter en udbygning af infrastrukturen samtidig med, at lovgivning om det indre marked gennemføres og konkurrencereglerne håndhæves;

17.

understreger, at en modernisering af den eksisterende energiinfrastruktur og opførelsen af nye, intelligente og fleksible infrastrukturer til produktion, transmission (især grænseoverskridende samkøringslinjer for elektricitet og gas), distribution og lagring er afgørende, for at der kan opnås et stabilt, velintegreret og velforbundet energimarked, hvor mulige negative virkninger, som f.eks. utilsigtede energistrømme, undgås, hvor der er sikret et udbud til overkommelige og konkurrencedygtige priser, hvor potentialet i alle bæredygtige energikilder samt for mikroproduktion, kraftvarmeproduktion og effektivitet, styring af efterspørgslen og lagring udnyttes fuldt ud, og hvor ingen medlemsstat stadig er afskåret fra gas- og elektricitetsnettene i 2015, bl.a. gennem en samtidig integration af isolerede energiforsyningssystemer i de europæiske kontinentale net; understreger, at der bør foretages storstilede investeringer samtidig med investeringer i regionale eller endog lokale net, da energiproduktion i stigende grad foregår på regionalt og lokalt plan;

18.

bemærker i denne forbindelse, at en decentral forsyning af vedvarende energi mindsker behovet for nye transmissionslinjer og dermed de tilhørende omkostninger, eftersom de decentrale teknologier, som kan integreres direkte i boliger, byer og fjerntliggende områder, er meget tættere på slutbrugerne;

19.

anerkender, at det kan medføre ukoordinerede grænseoverskridende »sløjfestrømme« (loop-flows) og dermed energipriser, som ikke er optimale, hvis produktionen af vedvarende elektricitet får lov til at stige uden en tilsvarende udvikling af den nødvendige infrastruktur;

20.

minder om, at medlemsstaternes mål om at nå op på en sammenkoblingsgrad for elektricitet og gas svarende til mindst 10 % af deres installerede produktionskapacitet, som vedtaget på Det Europæiske Råds topmøder i 2002 og 2007, endnu ikke er nået;

21.

glæder sig over Kommissionens fokus på, at Europas fremtidige energisystemer bliver kendetegnet ved fleksibilitet; fremhæver, at velfungerende grænseoverskridende engrosmarkeder er en nem måde at opnå fleksibilitet på set i ethvert tidsperspektiv; opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at stimulere den fremtidige udbredelse af teknologier til lagring af energi og lydhørheden over for efterspørgslen, hvilket alt sammen skaber yderligere fleksibilitet;

22.

mener, at energieffektivitet er et af de mest bæredygtige og omkostningseffektive midler til at reducere energiregningerne, øge forsyningssikkerheden, reducere behovet for import af fossile brændstoffer og undgå kulstofemissioner; erkender, at alle foranstaltninger, der fremmer energieffektiviteten, skal være tilpasset forbrugernes behov og være omkostningseffektive og underbygget af de rigtige incitamenter;

23.

understreger, at dristigere energieffektivitetsforanstaltninger ifølge Det Internationale Energiagenturs undersøgelsesresultater kan reducere EU's gasimport med en tredjedel i 2035, svarende til 100 mia. m3 gas;

24.

minder om, at synergier mellem udviklingen, udbredelsen og vedligeholdelsen af telekommunikations- og energiinfrastruktur vil spille en central rolle for opfyldelsen af Den Europæiske Unions mål for energieffektivitet;

25.

fremhæver, at det stadig er nødvendigt at opsplitte de europæiske energimarkeder for at sikre konkurrence og forsyning af elektricitet til den lavest mulige pris;

26.

mener, at det er nødvendigt at tilskynde til investeringer i infrastruktur ved hjælp af stabile, innovationsvenlige og forudsigelige rammebestemmelser, som ikke hæmmer det indre markeds funktion, samt at pensionsfonde og institutionelle investorer får mulighed for at investere i transmission, i erkendelse af at dette ikke kan opnås, med mindre det er markedsdrevet; erkender dog samtidig, at infrastrukturmæssige forandringer i visse særlige tilfælde dårligt kan opnås, med mindre der ydes offentlig finansiering til at støtte centrale infrastrukturprojekter, som muligvis ikke er kommercielt rentable; understreger i den forbindelse betydningen af Connecting Europe-faciliteten og beklager, at denne mekanismes budget for energidelen er lavere, end hvad Kommissionen havde foreslået;

27.

opfordrer til, at man undersøger muligheden for at oprette en EU-fond for investeringer i energinet;

28.

understreger, at en strømlining af godkendelsesprocedurerne i medlemsstaterne vil bidrage til udvikling af infrastrukturnet og frigørelse af investeringer; understreger, at lokale og regionale myndigheder bør spille en vigtig rolle i denne forbindelse ved at forenkle planlægningsprocedurerne og integrere energiinfrastruktur i deres lokale og regionale planlægning;

29.

bemærker, at manglen på fri og ikkediskriminerende adgang til transmissionsinfrastruktur stadig i nogle tilfælde forhindrer nytilkomne selskaber i at komme på nettet og rent faktisk kunne konkurrere på markedet mod de nuværende selskaber på rimelige vilkår; fremhæver behovet for at tackle strukturelle markedsforvridninger, som fører til det høje koncentrationsniveau, der eksisterer i nogle medlemsstater;

30.

understreger i denne forbindelse, at reglerne i den tredje energipakke bør anvendes fuldt ud på både europæiske og udenlandske selskaber; mener, at omfanget og varigheden af undtagelser fra disse regler, som bevilges af Kommissionen, bør begrænses og være underkastet Parlamentets og Rådets efterprøvelse;

31.

understreger, at manglen på gennemsigtighed og den nuværende konkurrenceforvridende praksis på engrosenergimarkederne undergraver forbrugernes tillid; mener, at der er et presserende behov for at forstå omkostningssammensætningen på engrosmarkederne og virkningen på forbrugernes regning;

32.

støtter fuldt ud foranstaltninger, der træffes med henblik på at indføre lige konkurrencevilkår ved at skabe mere decentraliserede og konkurrencedygtige markedsmodeller, idet de skaber bedre muligheder for lokale energiproducenter og nye aktører i sektoren;

33.

erindrer om, at det for at forhindre dominerende etablerede leverandører i at lægge hindringer i vejen for en åbning af markedet er vigtigt at skabe mulighed for udvikling af nye forretningsmodeller, som f.eks. muligheden for på samme tid at indgå kontrakter med flere leverandører;

34.

bemærker, at en stabil lovramme — for producenter, myndigheder, netværksoperatører, energileverandører, tjenesteudbydere på efterspørgselssiden og, først og fremmest, forbrugere og producent-forbrugere — er afgørende for et velfungerende indre energimarked og for at tiltrække langsigtede investeringer i udvikling af infrastruktur; fremhæver, at udviklingen af netkodekser, som omfatter rimelige, ikkediskriminerende og afbalancerede regler bør føre til en harmonisering af netforvaltning, markedsstruktur og interoperabilitet; understreger, at det er afgørende, at aftaler om opsplitning af transmissionsnet, produktion og levering overholdes i hele EU, herunder aftalerne om de regulerende myndigheders uafhængige stilling og om krav til forbrugerbeskyttelse; understreger derfor, at det er nødvendigt at underbygge og udvikle Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheders (ACER's) rolle yderligere, især dets mulighed for at kontrollere nationale lovgivningsmæssige beslutninger og bilægge tvister;

35.

bemærker, at der er bekymring over, at nogle medlemsstater allerede har indført eller planlægger at indføre nationale kapacitetsgodtgørelsesmekanismer med henblik på at sikre elektricitetsforsyningen uden behørigt at have undersøgt alle potentielle alternative løsninger, navnlig hvad angår grænseoverskridende løsninger og fleksibilitetsressourcer; erkender, at disse mekanismer, selv om de er nødvendige under visse omstændigheder, kan gribe forstyrrende ind i og forvride engrosmarkedets struktur og, hvis de er dårligt udformet, potentielt skabe fastholdelsesvirkninger; opfordrer Kommissionen til at sørge for en mere samordnet tilgang på EU-plan for at sikre, at sådanne eventuelle kapacitetsgodtgørelsesmekanismer er nødvendige, effektive, gennemsigtige, teknologisk neutrale og ikkediskriminerende;

36.

beklager, at de samarbejdsmekanismer, der blev indført med direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, hidtil ikke er blevet anvendt; henviser til oplysninger fra Kommissionen om, at en bedre udnyttelse af de eksisterende samarbejdsmuligheder ville give betydelige fordele, herunder fremme handelen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre bedre brug af samarbejdsmekanismerne, hvor det er relevant, og til at øge deres indbyrdes kommunikation;

37.

understreger — uden at det berører hverken medlemsstaternes ret til at vælge deres egen energisammensætning eller behovet for øget samordning på EU-plan — at EU som helhed skal gøre fuld brug af potentialet i alle bæredygtige energikilder, som er til rådighed for EU-medlemsstaterne, idet de tre mål for EU's samlede energipolitik, nemlig konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed respekteres fuldt ud;

38.

bemærker, at nogle medlemsstater, som er »energiøer«, stadig er totalt afskåret fra de europæiske gas- og elektricitetsnet og fortsat betaler højere priser for energiressourcer, hvilket indvirker på deres konkurrenceevne; påpeger, at disse medlemsstater ikke uden væsentlige investeringer i infrastruktur vil kunne leve op til tilsagnet, som Det Europæiske Råd har gentaget, om, at ingen medlemsstat skal være afskåret fra de europæiske net i 2015; mener, at Kommissionen på disse medlemsstaters anmodning bør deltage i forhandlinger om energipriser med energileverandører fra tredjelande, f.eks. når det drejer sig om indkøb af gas;

39.

understreger, at den solidaritet mellem medlemsstaterne, som EU-traktaten opfordrer til, bør gøre sig gældende både i det daglige arbejde og i krisehåndteringen inden for den interne og eksterne energipolitik; opfordrer Kommissionen til at fremkomme med en klar definition af »energimæssig solidaritet« for at sikre, at den overholdes af alle medlemsstater;

40.

fremhæver, at det er nødvendigt at gøre noget ved den forventede vækst i importen af gas og elektricitet fra tredjelande til EU på kort og mellemlang sigt med henblik på at tilsikre energiforsyningssikkerhed, byrdefordeling og et fair og velfungerende indre marked; gentager, at denne udfordring for nogle medlemsstater er tæt knyttet til en afhængighed af gas- og olieimport fra et enkelt tredjeland og kræver foranstaltninger, som sigter mod at diversificere viften af energileverandører, -ruter og -kilder; erkender, at et strategisk mål i denne forbindelse er gennemførelsen af den sydlige gaskorridor, herunder Nabuccorørledningen og dens potentielle linjer til lande i Central- og Østeuropa, samt realiseringen af forsyningsruter til EU, som er i stand til at tilvejebringe omkring 10-20 % af EU's gasbehov i 2020, med henblik på at sikre, at alle europæiske regioner har fysisk adgang til mindst to forskellige gaskilder;

41.

mener, at et åbent og gennemsigtigt indre marked, hvor alle selskaber fra EU-lande og tredjelande respekterer gældende EU-ret på energiområdet, kan bidrage til at styrke EU-energileverandørers forhandlingsposition over for konkurrenterne, hvilket er særligt vigtigt for mulighederne for yderligere samordning af eksterne energiindkøb på EU-plan; opfordrer EU til at overveje at etablere et fælles agentur for gasindkøb samt de mekanismer, der er nødvendige for at modvirke dominerende eksterne leverandørers monopolstilling; bemærker, at gensidighedsprincippet skal bruges som rettesnor for forbindelserne med EU- og tredjelandsenergileverandører; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen i sine forbindelser med energileverandører i tredjelande tager hensyn til og oplyser om konsekvenserne af sine beslutninger for forbrugerpriserne;

42.

mener afgjort, at Kommissionen bør gives mandat til at føre forhandlinger om infrastrukturprojekter af strategisk betydning, som påvirker forsyningssikkerheden for EU som helhed, og at sådanne mandater også bør overvejes i forbindelse med andre mellemstatslige aftaler, som anses for at have en betydelig indvirkning på EU's langsigtede energipolitiske målsætninger, navnlig EU's energimæssige uafhængighed; glæder sig i denne henseende over fremskridtene i Kommissionens forhandlinger om traktaten mellem EU, Aserbajdsjan og Turkmenistan om opførelse af et rørledningssystem tværs gennem Det Kaspiske Hav;

43.

understreger, at en gradvis tilnærmelse af incitamenter med relation til vedvarende energi og energieffektivitet samt af ekstra energiomkostninger i alle medlemsstaterne efter 2020 er afgørende for et velfungerende og effektivt indre energimarked, både på detail- og engrosplan, og for at skabe gunstige betingelser for en langsigtet udvikling og storstilet udbredelse af vedvarende energikilder;

44.

mener, at regionale grupper af medlemsstater på kort sigt bør tilskyndes til at arbejde væk fra nationale planer og hen imod en harmoniseret eller fælles regional støtteordning for vedvarende energi;

45.

opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres feed-in- eller andre støttetariffer jævnligt på en gennemsigtig måde, som gør det muligt at tilpasse dem i takt med faldende teknologiske og leveringsmæssige omkostninger;

46.

erkender, at fælles EU-forskningsprojekter med støtte fra rammeprogrammer og initiativer såsom SET-planen ikke i tilstrækkelig grad er blevet udnyttet til udvikling af nye teknologier, der giver mulighed for forbedringer med hensyn til effektivitet, vedvarende energi, sikkerhed på atomkraftværker, kulstoffattig anvendelse af fossile brændstoffer og intelligente net, hvilket alt sammen er af afgørende betydning for energimarkedet;

47.

anser det for vigtigt at gøre større fremskridt på elmotorvejene i fremtiden og især den sydøstlige-nordlige elmotorvej (SENEH), hvilket også vil bidrage til at klare transmissionen af energi fra solfangerparker, som f.eks. Helios-projektet, fra Sydøsteuropa til nord og vest;

48.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og fuldt ud implementere al relevant EU-lovgivning, i særdeleshed den tredje energipakke, så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til at gribe ind over for de medlemsstater, hvor gennemførelsen er forsinket unødigt; bifalder, at Kommissionen allerede har indledt formelle procedurer for at undersøge overtrædelser af EU-reglerne;

49.

understreger, at det er nødvendigt at tackle strukturelle markedsforvridninger og manglende gennemsigtighed på markederne; opfordrer Kommissionen til at øge bestræbelserne på at håndhæve gennemførelsen af den tredje energipakke;

50.

anmoder Kommissionen om nøje at overvåge den reelle gennemførelse af EU's energilovgivning, navnlig de bestemmelser, der tilvejebringer grundlæggende forbrugerrettigheder, dem, der omhandler systemoperatører, nationale tilsynsmyndigheder samt konkurrence- og statsstøtteregler, og dem, der sigter mod at mindske fænomenet med »sløjfestrømme« på det indre elmarked, hvoraf sidstnævnte udgør en betydelig — men dog håndterbar — udfordring for det indre energimarked, da det svækker sikkerheden i energisystemet ved at mindske lagringsmulighederne og netkapaciteten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at benytte de mest hensigtsmæssige midler, den har til rådighed, til at imødegå en eventuel fortsat manglende overholdelse af relevant EU-lovgivning;

51.

bemærker, at alle forsyningssvigt hidtil har skyldtes operationelle fejl, ikke kapacitetsmangler; erkender, at investorer i EU som følge af den økonomiske recession, høje priser på naturgas og den stigende andel af uregelmæssig elproduktion fra vedvarende energikilder står med en betydelig usikkerhed i forbindelse med udviklingen af fleksible elproduktionskapaciteter; opfordrer Kommissionen til at foretage en udførlig vurdering af, hvorvidt produktionskapaciteten er tilstrækkelig, på grundlag af en harmoniseret metode og til at yde vejledning om, hvordan fleksibiliteten kan forbedres og forsyningen opretholdes;

52.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at samordne infrastrukturprojekter bedre og planlægge netudbygning i fællesskab og derved sikre fuldstændig sammenkobling af systemerne og omkostningseffektivitet i hele EU, idet der drages fordel af grænseoverskridende synergier og et mere effektivt energiinfrastrukturnet; påpeger, at en integreret tilgang, som inkluderer distributionsoperatørerne, bør fremmes; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre hurtig bedømmelse, udvælgelse, godkendelse og gennemførelse af projekter af fælles europæisk interesse, navnlig vedrørende grænseoverskridende samkøringslinjer for elektricitet og gas, herunder tilbagestrømsmekanismer, flydende naturgas (LNG), energilagringsinfrastruktur og intelligente transmissions- og distributionsnet, som har afgørende betydning for et velintegreret og velfungerende energimarked;

53.

anbefaler, at Kommissionen, for så vidt angår anvendelsen af Connecting Europe-facilitetens midler til energiformål, prioriterer projekter, der vil få størst mulig indvirkning på det indre markeds funktion for derved at fremme konkurrencen og en hurtig markedsindtrængning for vedvarende energi, etablere de nødvendige grænseoverskridende sammenkoblinger og øge forsyningssikkerheden;

54.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en ny revision af de eksisterende planer for energiprojekter, navnlig for opførelsen af nye LNG-terminaler, som forventes at tage ti år at færdiggøre, vurdere deres økonomiske fordele — under hensyntagen til de LNG-terminaler, som allerede er under opførelse eller i planlægningsfasen i de enkelte medlemsstater, og som i nær fremtid vil bidrage til energiforsyningssikkerheden i medlemsstater, der er klassificeret som »energiøer« — og til at bidrage til finansieringen af sådanne projekter;

55.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et effektivt system til håndtering af overbelastning med henblik på at fremme en effektiv anvendelse af den eksisterende kapacitet til transmission af gas og el, som vil mindske udgifterne til udbygning af netkapaciteter og lette den øgede tilslutning af vedvarende produktionskilder til elnettet;

56.

opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at afstå fra at benytte prislofter eller regulerede salgspriser på nationalt plan, som ligger under de afholdte omkostninger, da sådanne tiltag kan forvride konkurrencen og udgøre en alvorlig trussel mod fremtidige investeringer i kapacitet og infrastruktur i energisektoren; understreger imidlertid, at politikker i dette øjemed skal tage hensyn til sårbare forbrugeres legitime interesser, da de ikke altid kan drage fordel af reel konkurrence på energimarkederne;

57.

glæder sig over, at Kommissionen er fast besluttet på at håndhæve antitrustregler og statsstøtteregler over for alle foretagender inden for energisektoren og deres datterselskaber i EU og dermed sikre, at der skabes lige konkurrencevilkår med lige adgangsbetingelser for alle markedsdeltagere; opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for, hvordan et selskabs misbrug af en dominerende stilling på gas- og elektricitetsmarkedet vurderes, og til at yde vejledning om bedste praksis og erfaringer fra støtteordninger for vedvarende energi;

58.

anmoder Kommissionen om at revidere reglerne for statsstøtte i forbindelse med nationale energieffektivitetsforanstaltninger og energiprojekter, som samfinansieres under samhørighedspolitikken, med henblik på at sikre, at flere af disse foranstaltninger er berettiget til statsfinansiering, hvilket vil føre til, at flere projekter fuldføres;

59.

anbefaler, at Kommissionen bruger sine kontrolbeføjelser for statsstøtte til at fremme udviklingen af grænseoverskridende infrastruktur; mener, at sådanne samkøringslinjer vil spille en væsentlig rolle med hensyn til at øge muligheden for at trække på et nabolands forsyninger i tilfælde af en energikrise eller ubalance og med hensyn til at mindske subsidierne over tid;

60.

støtter kraftigt Kommissionens indsats på grundlag af det af ENTSO udviklede koordinerede arbejde, for at få indført harmoniserede netkodekser og -regler senest i 2014 i overensstemmelse med planen og sikre, at lovrammen for det indre energimarked er stabil og i stigende grad er innovationsvenlig;

61.

støtter kraftigt de lovgivningsmæssige foranstaltninger, som ACER og de nationale tilsynsmyndigheder har truffet for at tilskynde til, forbedre og forenkle energihandelen på tværs af grænserne, herunder på intra-day-, day-ahead- og balancemarkedet, og for at bygge bro mellem energisystemerne i forskellige medlemsstater ved at fremme gennemsigtig anvendelse af samkøringslinjer; understreger, at der er behov for et tilstrækkeligt antal medarbejdere — med de nødvendige kvalifikationer, erfaringer og ekspertise — i ACER og de nationale tilsynsmyndigheder til at udføre opgaverne i forbindelse med overvågning af engrostransaktioner og afsløring af insiderhandelspraksis og forsøg på markedsmanipulation;

62.

opfordrer, hvad angår det indre elektricitetsmarked, Kommissionen til hurtigt at tilvejebringe en grundig analyse af systemets tilstrækkelighed og de nationale produktionskapaciteters fleksibilitet på kort og lang sigt, idet der fuldt ud tages højde for det potentielle bidrag fra alle fleksible foranstaltninger, såsom efterspørgselsrespons, energilagring og samkøring, og aflægge rapport om de anvendte nationale foranstaltningers indvirkning på kapacitetsvurdering og udviklingsplanlægning på det indre energimarked og konkurrencereglerne under hensyntagen til konsekvenserne for såvel forsyningssikkerheden som for de grænseoverskridende aspekter af denne komplementære markedsudformningspolitik; opfordrer i denne forbindelse til, at der gøres en yderligere indsats med henblik på den fremtidige udbredelse af teknologier til lagring af energi og modtagelighed på efterspørgselssiden, som alle er yderligere kilder til fleksibilitet;

63.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for anvendelsen og udnyttelsen af fleksibilitetsressourcer — f.eks. styring af efterspørgslen, lagring og fysiske infrastrukturer, herunder grænseoverskridende infrastrukturer — så medlemsstaterne kan udarbejde og gennemføre nationale strategier til at udnytte fleksibilitetsressourcer på deres områder;

64.

opfordrer Kommissionen og ENTSO-E til at udvikle en kohærent og tilpasset metode til at sikre tilstrækkelig produktion i Europa, inklusive det positive bidrag fra vedvarende energikilder og især variable vedvarende energikilder;

65.

opfordrer Kommissionen til at undersøge fremtidige koncepter for energimarkeder, som i modsætning til de nuværende nationale kapacitetsmekanismer kunne give yderligere ikkediskriminerende afkast til investorer inden for alle former for elproduktion og sikre den mest omkostningseffektive levering af fleksibilitetstjenester inden for energisektoren;

66.

opfordrer Kommissionen til at fremme videreudvikling af et marked for hjælpeydelser, som er åbent for deltagelse af alle energikilder, også de vedvarende;

67.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante aktører til at tilvejebringe incitamenter og støtte regionale initiativer og partnerskaber med sigte på tættere markedsintegration gennem etableringen af regionale energibørser og gashandelscentre, gennem mere harmoniserede regler for gashandel og markedskoblingsmekanismer inden for alle tidsrammer samt gennem udbredelsen af et tilstrækkeligt niveau af markedslikviditet og -gennemsigtighed;

68.

understreger, at foranstaltninger på det indre marked bør fremme diversificeringen af energikilder, både hjemlige og eksterne, og ikke primært bør fokusere på fortsat udvikling eller udvidelse af eksisterende ruter og forsyninger;

69.

henleder opmærksomheden på energimarkedets eksterne dimension, hvis mål er at gøre det lettere for alle medlemsstater at få adgang til diversificerede energiressourcer; opfordrer Kommissionen til i samråd med EU-Udenrigstjenesten at benytte sine udenrigspolitiske instrumenter til at fremme det indre energimarkeds regler og standarder over for tredjelande, og navnlig i EU’s naboskabsområde; opfordrer indtrængende Kommissionen til i bilaterale dialoger med relevante tredjelande at få løst spørgsmålet om klare regler for håndtering af kapacitetsbegrænsninger på grænseoverskridende elektricitets- og gasforbindelser og på tredjeparts adgang til transmissionsnet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at forhindre konkurrencehæmmende praksis fra tredjelandsvirksomheders side, som kan føre til begrænset konkurrence, højere priser eller forringet energiforsyningssikkerhed; opfordrer Kommissionen til i sine forbindelser med tredjelande at sikre, at EU-selskaber kan konkurrere på lige konkurrencevilkår på globalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre samarbejdet med EU's nabolande om nuklear sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at oplyse om alle de faktorer, der stadig volder vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af den tredje energipakke, og til at fremlægge klare tal for indvirkningen heraf på forbrugerpriserne;

70.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at øge den politiske og finansielle støtte til energifællesskabet og træffe yderligere foranstaltninger til at støtte udvidelsen af det indre markeds regler til at omfatte Sydøst- og Østeuropa;

71.

opfordrer i lyset af indførelsen af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem EU-medlemsstater og tredjelande på energiområdet Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise større engagement med hensyn til at sikre, at der ikke indgås aftaler, som er i strid med lovgivningen om det indre marked; mener, at Kommissionen bør kunne undersøge, om udkast til aftaler er i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning, og deltage i forhandlingerne, hvor det er relevant;

72.

minder Kommissionen om, at det indre marked ikke er uafhængigt af det globale marked; anmoder Kommissionen om i forbindelse med planlægningen af sine foranstaltninger vedrørende det indre marked at tage fuldt hensyn til Parlamentets henstillinger om energipolitikkens eksterne dimension (16); bekræfter sin støtte til tanken om, at kun et fuldt fungerende indre marked kan give EU mulighed for at tale med én stemme på globalt plan; anmoder Kommissionen om at udvikle yderligere foranstaltninger inden for ekstern energipolitik;

73.

mener, at den kommende frihandelsaftale mellem EU og USA bør indeholde et kapitel, som er fokuseret på energispørgsmål, som kunne påvirke det indre marked, herunder bl.a.: engroshandel med energi, råvarehandel, maritime transportregler for energi, emissionshandelsordninger, standarder for brændstofsikkerhed, regnskabspraksis, statslige energisubsidier og overførsel af intellektuel ejendomsret med hensyn til energiefterforskning, produktion, transformation og produkter i sidste fase af deres livscyklus;

74.

støtter det mandat, som Det Europæiske Råd har givet Kommissionen, til at forelægge en analyse af energiprisernes og -omkostningernes sammensætning og drivkraften bag dem i de enkelte medlemsstater inden udgangen af 2013 med særligt fokus på konsekvenserne for husstande, SMV'er og energiintensive industrier, og idet der ses mere generelt på EU's konkurrenceevne i forhold til dets globale økonomiske konkurrenter; opfordrer desuden Kommissionen til løbende at overvåge energipriserne og -omkostningerne i medlemsstaterne;

75.

opfordrer, hvad angår det indre gasmarked, Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå alle gaskontrakter baseret på forældede prisfastsættelsesordninger — især olieindekseringsprincippet — som pålægger forbrugerne høje priser, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå med at undersøge mulighederne for at genforhandle disse kontrakter, ikke kun i forbindelse med deres forlængelse; fremhæver behovet for at udvikle og støtte alle produkter og mekanismer, som sigter mod at styrke gashandelskapaciteten på kort sigt; understreger, at ovennævnte foranstaltninger er afgørende for at sikre reel konkurrence, når det gælder prisen for at levere gas til alle forbrugere på det indre gasmarked;

76.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante aktører til at forbedre kvaliteten af og adgangen til den information, forbrugerne tilbydes, at give dem klare og gennemsigtige afregningsmetoder og etablere prissammenligningsværktøjer, som giver dem mulighed for at træffe de mest informerede valg og gøre dem bevidste om måder at kontrollere forbruget på samt mulighederne for energibesparelser og energieffektivitet og produktion i lille målestok; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre direktivet om alternativ tvistbilæggelse og forordningen om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet; glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette en informationsplatform om forbrugerrettigheder; anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne iværksætter forbrugervenlige informationskampagner, som regeringer og civilsamfundsorganisationer bør deltage aktivt i;

77.

påpeger, at selv om energipriserne er faldet på engrosenergimarkederne overalt i verden, betaler forbrugerne stadig høje priser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt medlemsstaternes energimyndigheder til at sikre, at forbrugerne får direkte og tilstrækkelig gavn af prisudviklingen på engrosmarkederne;

78.

anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at udarbejde en omfattende strategi med sigte på at tilskynde forbrugere og producent-forbrugere til at deltage aktivt på energimarkedet, bl.a. ved at inddrage dem gennem eksisterende lovgivning og ved at gennemføre de relevante bestemmelser i direktivet om energieffektivitet; foreslår, at netanvendelsesprissignalet justeres regelmæssigt med henblik på at vejlede eksisterende og fremtidige brugere i fornødent omfang og dermed tilsikre overensstemmelse mellem nettenes udvikling og folks individuelle beslutninger;

79.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til yderligere samarbejde mellem energi- og ikt-sektoren og til at revidere eksisterende lovrammer for fremme af energirelaterede innovationer til gavn for alle forbrugere og fremme udbredelsen af intelligente net på en brugervenlig, sikker og pålidelig måde, som ikke pålægger forbrugerne en økonomisk byrde, og som tager hensyn til beskyttelse af deres personoplysninger; opfordrer til samarbejde inden for udvikling af intelligente net på europæisk, nationalt og regionalt plan og udvikling af europæiske standarder for intelligente net;

80.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at indarbejde og skabe økonomiske incitamenter til investering i ikt-løsninger i intelligente net og tilstræbe et producent-forbruger-marked, som fører til større fleksibilitet, energieffektivitet og –besparelser og frivillig deltagelse fra efterspørgselssiden;

81.

imødeser Kommissionens retningslinjer, der kan bidrage til at opstille ambitiøse politikmål vedrørende sårbare forbrugere, hvilket vil hjælpe medlemsstaterne til at bedre at definere deres tilgang til denne forbrugerkategori; opfordrer Kommissionen til at udarbejde disse retningslinjer under behørig hensyntagen til eksisterende nationale ordninger og instrumenter til beskyttelse af sådanne forbrugere med henblik på at opnå en mere konsekvent og sammenhængende tilgang på EU-plan og overlade det til medlemsstaterne at vælge de mest hensigtsmæssige instrumenter til at yde en sådan støtte; tilføjer, at omfattende rådgivningstjenester for denne kategori af forbrugere og udveksling af bedste praksis kan spille en væsentlig rolle;

82.

hilser Kommissionens forestående analyse af energifattigdom i EU velkommen; mener, at Kommissionen som en del af analysen bør gøre en indsats for at sikre, at bekæmpelsen af energifattigdom bliver en del af den sociale tjenestepakke for Europa, f.eks. gennem social- og samhørighedsfondene; understreger, at eksisterende og nye energieffektivitetsprogrammer altid bør omfatte et målrettet fokus på lavindkomstgrupper;

83.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde og anbefale en egentlig leverandørcentreret udformning af detailmarkedet med henblik på at harmonisere de europæiske detailmarkeder og dermed lette den administrative byrde for forbrugerne ved at lade leverandørerne beregne alle afgifter direkte via elregningen;

84.

opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante aktører til snarest muligt at omdanne de nødvendige støtteordninger til alle elproducenter til gennemsigtige, forudsigelige, konvergerende og markedsdrevne ordninger med henblik på at skabe et fælles marked for de efterspurgte støttefunktioner — såsom energieffektivitet, producent-forbrugere, kraftvarmeproduktion, vedvarende energi og netstøttetjenester — på en måde, der sikrer, at de er kompatible, og forhindrer overlapning; opfordrer Kommissionen til at yde vejledning om effektive og omkostningseffektive støtteordninger for vedvarende energi;

85.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale tilsynsmyndigheder til at revidere de indikatorer, der anvendes til at måle graden af konkurrence på energimarkederne, og medtage indikatorer såsom andelen af forbrugere på de billigste tariffer, nye virksomheders evne til at trænge ind på markedet og niveauet af forbrugerservice og innovation, hvilket alt sammen vil bidrage til at give et reelt billede af konkurrencen på markedet;

86.

opfordrer, hvad angår det indre elmarked, Kommissionen til grundigt at undersøge konsekvenserne af at integrere den voksende andel af vedvarende energi i energinettene, med hensyn til økonomisk støtte, tekniske krav til det samlede system og markedsudformning; fremhæver, at fraværet af en koordineret tilgang til disse kilder indtil nu har vanskeliggjort integrationen heraf i de europæiske energisystemer; fremhæver, at det er nødvendigt at tilpasse det nuværende europæiske energinet og lagringsinfrastrukturerne til bidraget af distribueret produktion fra vedvarende energikilder; fremhæver betydningen af gas som reservebrændsel for at kunne håndtere variabiliteten i produktionen af vedvarende energi og anmoder Kommissionen om at vurdere, hvilken grad af fleksibilitet der er behov for i energiforsyningssystemet (intelligente net, styring af efterspørgslen, lagring og fleksibel reservekapacitet); mener, at hydrostatisk energilagring kan spille en stor rolle med hensyn til lagring af elektricitet;

87.

opfordrer Kommissionen til fortsat at anvende Regionaludviklingsfonden, Samhørighedsfonden og EU's øvrige strukturfonde til at støtte etableringen af intelligente gas- og elnet i den kommende periode, så man bedre kan optage nye energityper og -kilder og modernisere alle Europas regioner; mener, at distributionssystemoperatørerne også skal tilskyndes til at acceptere tilpasninger af deres net;

88.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme incitamenter til at frigøre de uudnyttede muligheder i mikroproduktion og være opmærksomme på behovet for yderligere at udvikle kraftvarmeproduktion, da det er en af de mest effektive måder at producere elektrisk energi og varme på, og til at basere denne mulighed på udbredt indførelse af effektiv fjernvarme og –køling;

89.

fremhæver, at kombinationen af kraftvarme og fjernvarme/-køling har potentiale til at imødekomme den voksende andel af uregelmæssig el ved at tilføre energimarkedet fleksibilitet og modstandsdygtighed og tilvejebringe en økonomisk energilagring for overskydende el; opfordrer Kommissionen til at tage højde for og belønne denne evne i sit kommende initiativ vedrørende rammerne for kapacitetsgodtgørelsesmekanismer og støtte denne form for integration og afbalancering på tværs af sektorer under Horisont 2020;

90.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse, som analyserer nye og omkostningseffektive markedsudformninger for det europæiske elmarked med henblik på at sikre, at forbrugerne får el til en fornuftig pris, og for at hindre kulstoflækage;

91.

glæder sig over det arbejde, der er gjort for at gøre forskning på energiområdet til en prioritet i Horisont 2020-programmet, og opfordrer medlemsstaterne til at udnytte dette programmeringsområde fuldt ud; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning i og udvikling af innovative energiteknologier samt til at forbedre eksisterende teknologier, der falder uden for Horisont 2020-rammen og projekterne under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT); opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skabe synergier mellem EU's og de nationale forskningsprogrammer i erkendelse af, at forskning er den eneste vej frem for at mindske emissionerne, øge energisikkerheden, forbedre EU-industriens konkurrencemæssige position på det globale marked, bevare EU's teknologiske førerskab og bidrage til EU's dagsorden for vækst og beskæftigelse; understreger, at det er nødvendigt at give industrien lovgivningsmæssig sikkerhed for en tidshorisont, som rækker længere end 2020;

92.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille tilstrækkelig finansiering til rådighed til udvikling af intelligente distributionsnet, som er den mest omkostningseffektive måde til storstilet udbredelse af distribueret produktion fra vedvarende energikilder, samtidig med at forsyningssikkerheden sikres og energibesparelsespotentialer udnyttes bedst muligt;

93.

bemærker, at det nuværende system, som er karakteriseret ved et fragmenteret indre marked, udgør en udfordring for den langsigtede stabilitet for virksomheder og investorer, som vil kunne føre til lukning af værker og usikkerhed med hensyn til beskæftigelse og kapacitet; anmoder Kommissionen om at foretage en uafhængig evaluering af fremtiden for det indre marked for el og gas, hvor spørgsmål vedrørende investeringer, sektorbeskæftigelse, miljø og forbrugerbeskyttelse skal have en central rolle; anmoder om, at denne evaluering ligger klar i marts 2014, og at den bliver inklusiv, således at den inkorporerer holdningerne hos interessenter som f.eks. arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for lavindkomsthusholdninger, miljøorganisationer og SMV'er;

94.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.