Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015XX1218(01)

    Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på dets møde den 15. juni 2015 om et foreløbigt udkast til afgørelse i sag AT.40055 — Parkeringsvarmere — Referent: Bulgarien

    EUT C 425 af 18.12.2015, p. 12–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.12.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 425/12


    Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på dets møde den 15. juni 2015 om et foreløbigt udkast til afgørelse i sag AT.40055 — Parkeringsvarmere

    Referent: Bulgarien

    (2015/C 425/07)

    1.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den konkurrenceskadelige adfærd, som udkastet til afgørelse omhandler, udgør en aftale og/eller samordnet praksis mellem virksomheder som omhandlet i artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53.

    2.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i dens vurdering af det produktmarked og geografiske marked, der er omfattet af aftalen og/eller den samordnede praksis i udkastet til afgørelse.

    3.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de virksomheder, som udkastet til afgørelse omhandler, har deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 i TEUF og EØS-aftalens artikel 53.

    4.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at formålet med aftalen og/eller den samordnede praksis var at begrænse konkurrencen som omhandlet i artikel 101 i TEUF og EØS-aftalens artikel 53.

    5.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at aftalen og/eller den samordnede praksis har været i stand til at påvirke samhandelen mellem EU's medlemsstater og EØS mærkbart.

    6.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i dens vurdering, hvad angår overtrædelsens varighed.

    7.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionens udkast til afgørelse med hensyn til, hvilke virksomheder afgørelsen skal rettes til.

    8.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de virksomheder, som dette udkast til afgørelse er rettet til, bør pålægges en bøde.

    9.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at retningslinjerne fra 2006 om metoden for beregning af bøder, der pålægges i henhold til artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003, finder anvendelse.

    10.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om bødernes grundbeløb.

    11.

    Det rådgivende udvalg er enigt i varigheden af den periode, der skal ligge til grund for beregningen af bøderne.

    12.

    Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at der ikke foreligger hverken skærpende eller formildende omstændigheder i denne sag.

    13.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i bødernes nedsættelse i overensstemmelse med samarbejdsmeddelelsen fra 2006.

    14.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i bødernes nedsættelse i overensstemmelse med meddelelsen om forlig fra 2008.

    15.

    Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i de endelige bødebeløb.

    16.

    Det rådgivende udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


    Top