Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015XG1218(02)

    Bekendtgørelse til de registrerede, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien

    EUT C 425 af 18.12.2015, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.12.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 425/6


    Bekendtgørelse til de registrerede, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien

    (2015/C 425/04)

    De registreredes opmærksomhed henledes på følgende oplysninger i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (1):

    Retsgrundlaget for denne behandling er Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 (2).

    Den registeransvarlige for behandlingen er Rådet for Den Europæiske Union repræsenteret ved generaldirektøren for GD C (Udenrigsanliggender, udvidelse og civilbeskyttelse) i Generalsekretariatet for Rådet, og den afdeling, der har til opgave at behandle personoplysninger, er afdeling 1C i GD C, som kan kontaktes på følgende adresse:

    Rådet for Den Europæiske Union

    Generalsekretariatet

    GD C 1C

    Rue de la Loi/Wetstraat 175

    1048 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN

    E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

    Formålet med behandlingen er at opstille og ajourføre listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til forordning (EU) nr. 101/2011.

    De registrerede er de fysiske personer, der opfylder kriterierne for opførelse på listen som fastsat i den pågældende forordning.

    De indsamlede personoplysninger er oplysninger, der er nødvendige for en korrekt identificering af den pågældende person, begrundelsen og alle andre oplysninger i tilknytning hertil.

    De indsamlede personoplysninger kan om nødvendigt deles med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen.

    Med forbehold af begrænsningerne i artikel 20, stk. 1, litra a) og d), i forordning (EF) nr. 45/2001 vil anmodninger om indsigt samt anmodninger om berigtigelse eller indsigelse blive besvaret i overensstemmelse med afdeling 5 i Rådets afgørelse 2004/644/EF (3).

    Personoplysninger opbevares i fem år fra det tidspunkt, hvor den registrerede er fjernet fra listen over personer, der er omfattet af indefrysning af aktiver, eller gyldigheden af foranstaltningen er udløbet, eller hvis retssagen er indledt, så længe den varer.

    De registrerede kan henvende sig til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.


    (1)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

    (2)  EUT L 31 af 5.2.2011, s. 1.

    (3)  EUT L 296 af 21.9.2004, s. 16.


    Top