17.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 423/48

1.

Det Europæiske Regionsudvalg peger på, at dette allerede er den tredje initiativudtalelse om EU's årlige budgetprocedure; det er navnlig afsnit III i EU's budget — med undtagelse af forvaltningsudgifterne under udgiftsområde V — der er genstand for udtalelsen;

2.

understreger på ny, at udarbejdelsen af det årlige EU-budget — i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet — har både direkte og indirekte følger for de lokale og regionale myndigheders budgetter. Det er derfor et vigtigt og supplerende bidrag til udførelse af deres opgaver og tilpasning til nye lokale udfordringer;

3.

fremhæver EU-budgettets afgørende rolle i mobiliseringen af investeringer, der har en løftestangseffekt og sammen med den offentlige og private finansiering på nationalt og subnationalt niveau bidrager til at forbedre konkurrenceevnen og fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU;

4.

konstaterer, at der — i tider med vanskelige økonomiske forhold og knappe finansielle ressourcer — i budgetsammenhæng bør lægges vægt på bedre udgiftsstyring og bedre resultater snarere end på absorbering og overholdelse; bifalder Kommissionens fokus på opnåelse af konkrete resultater med højere merværdi for EU baseret på en bedre løftestangseffekt af EU-midler og en øget forenklingsindsats;

5.

bifalder forslaget til budget for 2016 og de tilgrundliggende prioriteter, som begge falder i tråd med Kommissionens nye program for genopretning af økonomien gennem investering i beskæftigelse, vækst og viden og gør det muligt at reagere på den seneste udvikling, bl.a. migrationskrisen og de ustabile forhold i EU's naboregioner;

6.

kritiserer de betydelige forsinkelser i iværksættelsen af nye programmer under FFR for 2014-2020 som følge af den sene godkendelse af de operationelle programmer, da forsinkelserne har negative konsekvenser for regionerne og kommunerne; opfordrer EU-institutionerne og de nationale myndigheder til sammen med de regionale og lokale myndigheder at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at indhente forsinkelserne i gennemførelsen af den nye EU-finansiering;

7.

konstaterer, at der i forslaget til EU-budget for 2016 afsættes 153,5 mia. EUR til forpligtelsesbevillinger (5,3 % mindre end i 2015) og 143,5 mia. til betalingsbevillinger (1,6 % mere end i budgettet for 2015);

8.

henviser til, at selv om forpligtelserne er faldende, forbliver betalingsniveauet stabilt målt i faste priser i forhold til 2015 og omfatter bevillinger til gradvist at nedbringe efterslæbet af udestående anmodninger fra den sidste budgetperiode, der nåede op på 24,7 mia. EUR ved udgangen af 2014;

9.

bifalder, at der som resultat af en aftale er udarbejdet en særlig betalingsplan, men er bekymret over, at manglen på betalingsbevillinger vil have en skadelig virkning for støttemodtagerne, især de lokale og regionale myndigheder, som i øjeblikket står over for en lang række økonomiske og sociale udfordringer; henviser endvidere til, at forskellen på 10 mia. EUR mellem forpligtelser og betalinger ikke vil løse det strukturelle problem med det efterslæb af udestående anmodninger, der kan forventes ved udløbet af programmeringsperioden, og finder det tillige utilfredsstillende, at Regionsudvalget hidtil kun i ringe grad har været inddraget i den analytiske proces;

10.

spekulerer på, om Kommissionens forsinkede betalinger til projektledere ikke bør pålægges renter;

11.

understreger, at udvalget er rede til at deltage i debatten om reformen af EU's egne indtægter: Det er helt nødvendigt med en grundig omlægning af systemet, da dets nuværende mangler fører til fastlåste budgetforhandlinger og danner kernen i problemet med udestående betalinger; den eneste troværdige løsning må være indførelsen af en egentlig mekanisme for EU's egne indtægter.

12.

Regionsudvalget understreger, at EU-budgettet har en direkte indvirkning på de lokale og regionale myndigheder, da de er støttemodtagere, og samtidig forvaltningsmyndigheder for flere programmer;

13.

fremhæver, at EU-budgettets betydning er blevet endnu større pga. den økonomiske og finansielle krise og budgetnedskæringerne, da det også støtter gennemførelsen af programmer samt offentlige og private investeringsprojekter, som det ville være svært eller umuligt at finansiere i kriseperioder, og samtidig bidrager til at bekæmpe kriserne;

14.

anmoder om, at Regionsudvalget inddrages i de interinstitutionelle møder om budgetsituationen og perspektiver for budgetgennemførelsen i løbet af det indeværende regnskabsår og i de kommende regnskabsår, som vil være baseret på bestemmelserne i punkt 36 i bilaget til den interinstitutionelle aftale om den flerårige finansielle ramme (FFR);

15.

understreger, at der fortsat er en alt for stor kløft mellem forpligtelsesbevillingerne og lofterne i FFR i en tid med økonomiske stramninger og betydeligt færre offentlige og private investeringer til at finansiere foranstaltninger med sigte på jobskabelse, bekæmpelse af arbejdsløshed, håndtering af migrationsspørgsmål og en reducering af de regionale forskelle;

16.

er navnlig bekymret over den ringe reserve til uforudsete udgifter i budgettet for 2016, især med hensyn til omkostningerne ved at håndtere den europæiske migrationskrise, som på basis af Kommissionens plan om at tilbyde 1 60  000 asylansøgere ophold fordelt over hele EU og et støttebeløb på 6  000 EUR til hver enkelt bistået person, skulle beløbe sig til mindst 1 mia. EUR.

17.

Regionsudvalget understreger, at EU's globale økonomiske konkurrenceevne skal forbedres gennem udvikling af en intelligent og inklusiv økonomi; hilser det derfor velkommen, at der under udgiftsområde 1a i forslaget til budget opereres med en forhøjelse på 7,8 % i forhold til forpligtelsesbevillingerne i 2015-budgettet med henblik på at skærpe konkurrenceevnen samt skabe økonomisk vækst og arbejdspladser;

18.

gentager den anbefaling, som det allerede fremsatte i sin udtalelse om budgetforslaget for 2015 (1), om, at der oprettes en specifik budgetpost til teknisk bistand til den adriatisk-joniske makroregion samt makroregionen Alperne i lighed med den budgetpost, der i 2014 blev oprettet til makroregionen Østersøområdet og makroregionen Donau til et beløb af 2,5 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

19.

Regionsudvalget henviser til, at budgetforslaget indeholder nye elementer i forhold til tidligere regnskabsår, f.eks. EFSI, den nyindførte samlede margen for forpligtelser i henhold til artikel 14 i FFR-forordningen og bestemmelserne om fleksibilitet i finansieringen af nye initiativer under udgiftsområde 3.

20.

Regionsudvalget peger på, at Cosme fortsat er det eneste EU-program, der specifikt er rettet mod forbedring af konkurrenceevnen og mod SMV'er, og er bekymret over nedskæringen af forpligtelsesbevillinger i forhold til budgetforslaget for 2015;

21.

hilser det velkommen, at en del af den samlede margen for forpligtelser og uudnyttede bevillinger vil blive anvendt til finansiering af EFSI, og at nedskæringerne i programmet »Horisont 2020« og »Connecting Europe«-faciliteten delvist er trukket tilbage i tråd med Regionsudvalgets anbefalinger;

22.

mener, at en begrænsning af strategisk vigtig forskning på længere sigt kan have betydelige negative virkninger, og er derfor imod den foreslåede nedskæring af forpligtelsesbevillinger til »Horisont 2020-programmet«. Det er dog opmuntrende, at betalingsbevillingerne til Horisont 2020 planlægges øget med 10,45 %;

23.

finder det positivt, at der i budgettet afsættes flere bevillinger til forskning af høj kvalitet i fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og bioøkonomi. Kommissionens initiativ, der går ud på via »Horisont 2020« at sikre supplerende finansiering til forskning og innovation under hensyntagen til det potentiale, der findes i den offentlige og private sektor, må hilses velkommen;

24.

konstaterer, at mange små virksomheder og mikrovirksomheder fortsat ikke har økonomiske ressourcer til videnskabelig forskning, hvilket er grunden til den ringere udnyttelse af bevillingerne hertil;

25.

er betænkelig ved nedskæringen i forpligtelsesbevillinger til Europa 2020-strategien med 2,5 % i forhold til 2015. Yderligere nedskæringer i forpligtelsesbevillingerne gør det vanskeligt at opfylde Europa 2020-målene.

26.

Regionsudvalget betoner, at en ensartet model for medlemsstaternes indtægter vil kunne opnås gennem en inklusiv budgetmodel, hvor der investeres mere i mellemstatsligt samarbejde inden for forskning og udvikling. I den forbindelse skal der tages udgangspunkt i virksomhedernes behov ude i regionerne, hvilket vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, den regionale udvikling og den enkelte borgers indtægter;

27.

hilser det velkommen, at finansieringen af de programmer og foranstaltninger, der skal lanceres i 2016, er vedtaget og bekræftet. Programmerne under den af medlemsstaterne medfinansierede samhørighedspolitik (ESF, EGFL, EFRU, samhørighedsfonden) er godkendt, og de forpligtelsesbevillinger, der står til rådighed som følge af forsinkelser i den foregående periode, udnyttes nu. Samtidig håber udvalget, at Kommissionen vil yde en energisk indsats for, at programmerne udnyttes fuldt ud;

28.

håber, at Kommissionens kapacitet til at gennemføre betalinger som helhed forbedres, og at de nødvendige investeringer når frem til målgrupperne i rette tid;

29.

gør opmærksom på, at medlemsstaterne må opretholde budgetdisciplin, og opfordrer Kommissionen til at fremme brugen af ESI-fonde til økonomisk genopretning med udgangspunkt i investeringer, finanspolitisk konsolidering og strukturreformer, og peger i den forbindelse på samhørighedspolitikkens centrale rolle som EU's vigtigste investeringspolitik, der tager sigte på at mindske forskellene mellem EU’s regioner ved at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

30.

opfordrer Kommissionen til at følge sine regler om finansiel rapportering; understreger, at rapporteringsforpligtelserne er administrativt tunge og tidkrævende, og opfordrer derfor til en forenkling af rapporteringssystemet.

31.

Regionsudvalget er bekymret over, at der ikke findes tilstrækkelige midler under udgiftsområde 2 til at kompensere for de indkomsttab, som landmændene i EU's medlemsstater lider som følge af de store prisfald på landbrugsprodukter, der skyldes de lave opkøbspriser, afskaffelsen af mælkekvoterne, svinepesten i Europa og de russiske sanktioner. Udvalget er bekymret over, at der ikke kalkuleres med nogen form for (direkte) støtte til afhjælpning af sådanne situationer;

32.

henleder opmærksomheden på begrundelsen til budgettet, hvor det påpeges, at midlerne til afbødning af de russiske sanktioners konsekvenser under udgiftsområde 2 er blevet reduceret. Udvalget er ikke enigt i påstanden om, at markedsperspektiverne er gode og markedsvilkårene gunstige;

33.

er af den opfattelse, at der mangler en klar begrundelse for den reserve, der udgøres af forskellen mellem forpligtelsesbevillingerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og det mulige loft (ca. 1,7 % af forpligtelserne under fonden). I praksis forventes der færdige handlingsplaner, som fastlægger, hvornår og under hvilke omstændigheder (f.eks. krisesituationer eller foranstaltninger til imødegåelse af sådanne) denne reserve kan tages i brug;

34.

beklager de utilstrækkelige midler, Kommissionen foreslår til reserven til krisen i landbruget, og den utilstrækkelige forhøjelse af bevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) sammenlignet med de forpligtelsesbevillinger, der blev afsat i 2015;

35.

ser med kritiske øjne på tendenserne for programmernes udnyttelsesgrad i perioden 2007-2013 og spekulerer på, om Kommissionens antagelser ikke er alt for optimistiske;

36.

frygter, at medlemsstaterne i visse tilfælde foretager en hurtig udbetaling af midler for ikke at miste forpligtede beløb, hvilket øger risikoen for uregelmæssigheder, som kan føre til finansielle korrektioner, og at ubrugte midler ved udgangen af programmeringsperioden vil medføre automatisk frigørelse;

37.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder som de største støttemodtagere vil være nødsaget til at bære den største byrde i tilfælde af uregelmæssigheder og automatisk frigørelse, idet deres finansielle byrde ville øges;

38.

opfordrer til bedre finansieringsplanlægning på alle niveauer og til bestræbelser på at undgå, at Kommissionen foretager en mekanisk planlægning af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

39.

Regionsudvalget fremhæver betydningen af de i forslaget til EU-budget for 2016 fastsatte udgiftsforpligtelser og anmoder om, at de forhøjes yderligere som en reaktion på den seneste udvikling, der resulterer i nye vanskelige og byrdefulde opgaver, som f.eks. migrationskrisen og de nye problemstillinger i naboregioner; støtter anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet i passende form, men frygter, at de foreslåede forhøjelser kan vise sig at være utilstrækkelige, og at der vil blive behov for endnu flere midler.

40.

Regionsudvalget mener, at EU-budgettet for 2016 skal demonstrere EU's beslutsomhed ved at fokusere på bekæmpelse af krisens årsager, en mere aktiv og tillidsvækkende international rolle og hensyntagen til lokale og regionale samt globale interesser og forpligtelser.

41.

Regionsudvalget opfordrer til en tidligere forelæggelse og vedtagelse af de centrale lovforslag vedrørende den næste programmeringsperiode (fra 2020). Forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme, forordningen om fælles bestemmelser og andre specifikke forordninger for de europæiske struktur- og investeringsfonde på grund af langvarige forhandlinger har resulteret i, at programmeringsperioden 2014-2020 kom langsomt i gang, og forsinkelserne udgør derudover en af de væsentligste årsager til den voksende mængde uindfriede betalingsanmodninger. Udvalget vil arbejde aktivt for en rettidig debat om samhørighedspolitikkens fremtid efter 2020 og yde sit bidrag til drøftelserne, når tiden er inde;

42.

understreger den vigtige rolle, der varetages af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, og gruppens første evalueringsrapport, hvor det foreslås, at emnet egne indtægter behandles så bredt så muligt;

43.

understreger sin vilje til at deltage i debatten om reformen af EU's egne indtægter. Udvalget mener, at det er tvingende nødvendigt at gennemføre en grundlæggende reform, idet systemets nuværende mangler allerede har skabt problemer i budgetforhandlingerne, og der kan forventes endnu større problemer, f.eks. set i forhold til de negative følgevirkninger af endnu manglende betalinger og udestående forfaldne beløb til medfinansiering af investeringsprojekter på nationalt, lokalt og regionalt niveau;

44.

har i rette tid åbnet en indledende debat om planlægningen af foranstaltninger i den næste programmeringsperiode fra 2020, der har en direkte og umiddelbar indvirkning på de lokale og regionale budgetter. Debatten tager højde for de nye udfordringer. På den måde skal de problemer, der opstod i forbindelse med de forudgående programmeringsperioder samt ved begyndelsen af programmeringsperioden 2014-2020, forebygges.