17.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 423/20

1.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at akvakulturen er taget op i en række udtalelser, som udvalget har afgivet gennem årene, og at den fælles fiskeripolitik for perioden 2014-2020 for første gang specifikt behandler akvakultur på lige fod med fiskeri. På trods heraf er der endnu ikke kommet rigtigt gang i denne sektor i EU;

2.

bifalder den synergi, der kan opnås gennem sammenlægningen af Generaldirektoratet for Miljø og Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri, da udvalget mener, at denne sammenlægning kan bidrage positivt til den europæiske akvakulturs udvikling;

3.

glæder sig over, at den nye Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) har fremme af en bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur som en af sine målsætninger. Den støtter således nye akvakulturformer med et stort innovations- og vækstpotentiale såsom akvakultur på åbent hav eller i udsatte havområder, akvakultur til non-food produktion eller diversificering af akvakulturdriften i form af supplerende aktiviteter med det mål at udnytte de miljøressourcer, der er knyttet til produktionsanlæggene, sprede de økonomiske aktiviteter i sektoren og fremme afsætningen af dens produkter;

4.

minder om, at de strategiske retningslinjer fra 2013 for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU ser akvakulturproduktion som værende af strategisk betydning for imødegåelse af fremtidens udfordringer mht. fødevareforsyning, beskyttelse af naturressourcer og arealanvendelse;

5.

anerkender, at akvakultur skaber beskæftigelse især i struktursvage områder og således bidrager til at skabe større territorial samhørighed og større udvikling i landdistrikterne i overensstemmelse med vækstmålene i Europa 2020-strategien;

6.

fremhæver den afgørende rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i udviklingen af akvakultur og især i gennemførelsen af de flerårige strategiske planer, som medlemsstaterne har fastlagt for perioden 2014-2020;

7.

påpeger, at den europæiske akvakultursektor er kraftigt domineret af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), hvoraf 75 % har fem ansatte eller derunder;

8.

bifalder nedsættelsen af det nye Rådgivende Råd for Akvakultur, som giver de berørte parter mulighed for at rådgive EU i alt vedrørende denne sektors udvikling, og ser frem til at kunne samarbejde med det fremover;

9.

understreger vigtigheden af at kombinere forskellige foranstaltninger vedrørende administrativ forenkling, fysisk planlægning og konkurrenceevne for at hjælpe med til at frigøre akvakulturens bæredygtige udviklingspotentiale ud fra den betragtning, at den er et supplement og ikke et alternativ til fiskeriet;

10.

gør opmærksom på, at mens akvakulturen på verdensplan ekspanderer og allerede nu tegner sig for ca. 40 % af den samlede fiskeriproduktion, er akvakulturproduktionen i Europa faldende (11 % mellem 2000 og 2012) og når ikke op på 20 % af fiskeriproduktionen, skønt den omfatter 14  000 virksomheder og skaber 85  000 direkte arbejdspladser. Overordnet set er akvakulturen på vej til inden for kort tid at overhale fiskeriet på samme måde som landbruget tidligere erstattede jagt;

11.

beklager, at kun 24 % af de 23 kg fisk og skaldyr, som konsumeres i gennemsnit pr. person pr. år i Europa, stammer fra akvakultur, hvoraf mere end halvdelen importeres fra lande uden for EU. Af den samlede mængde fisk og skaldyr, der konsumeres i EU, er 70 % således importeret. Følgelig vil akvakulturen være svaret på den stigende globale efterspørgsel efter fisk og skaldyr;

12.

giver udtryk for dyb bekymring over ubalancen mellem den asiatiske og den europæiske akvakulturproduktion. Asien tegner sig for ca. 88 % af verdens samlede produktion, og selv om en stor del af de importerede asiatiske fiskevarer opfylder EU-bestemmelserne, lægger denne import et stigende pres på de europæiske producenter i henseende til pris og produktionsmængde. Derfor er de europæiske akvakulturproducenter i stigende grad ved at specialisere sig i produkter af høj kvalitet, mens lavprissegmentet dækkes af billigere asiatisk import;

13.

understreger, at EU’s akvakultursektor er meget varieret hvad angår opdrættede arter, produktionsmetoder og geografisk placering. Derfor bør EU-reglerne gennemføres på en fleksibel måde, især i regionerne i den yderste periferi på grund af deres særlige situation.

14.

Regionsudvalget beklager, at manglen på lokaliteter, som er egnede til denne anvendelse, kompleksiteten og langsommeligheden i opnåelsen af licenser og tilladelser til fiskeopdræt sammen med de administrative omkostninger herved er en alvorlig hindring for akvakulturens udvikling;

15.

gør opmærksom på, at det i Europa som regel er de lokale og regionale myndigheder, der tager sig af udstedelsen af licenser og støtten til små og mellemstore akvakulturbrug i lokalområdet. Uddannelse af høj kvalitet for offentligt ansatte kan derfor anbefales for at opnå større effektivitet i licensudstedelsen;

16.

foreslår, at der indføres et administrativt system med kvikskranker, som varetager alle beføjelser, så de relevante dokumenter kan indgives til ét enkelt administrativt organ. Dette vil gøre brugernes kontakt med de forskellige niveauer i den offentlige administration langt lettere;

17.

foreslår en forenklet eller fast track-ordning for opnåelse af licenser, hvor den kompetente administration kan give en midlertidig tilladelse, som giver aktører, der opfylder visse forud fastsatte kriterier, mulighed for at påbegynde driften. Disse kriterier kan baseres på ansøgerens erfaringer eller på det forhold, at der er tale om et virkeligt banebrydende akvakulturprojekt mht. innovation og bæredygtighed eller udlægning af områder til akvakultur, hvor de anvendelser, der er uforenelige med akvakultur, fastlægges på forhånd;

18.

finder det hensigtsmæssigt, at der — hvis de lokale forhold tillader det — indføres et »trafiklyssystem« for klassificering af akvakulturdrift på forskellige niveauer under hensyntagen til bl.a. miljøpåvirkning, produktion, dyresundhedsstatus osv. Dette system skal være brugervenligt og let tilgængeligt for mikrovirksomheder for at give både store og små virksomheder lige vilkår;

19.

understreger, at gennemsigtighed bør præge hele beslutningsprocessen om akvakultur og dermed være det styrende princip for såvel offentlige institutioner som civilsamfundet og videnskabelige kredse.

20.

Regionsudvalget understreger, at det for at øge konkurrenceevnen er nødvendigt at forbedre den offentlige kommunikation, som ikke kun bør dreje sig om salgsfremstød slet og ret, men også fremhæve fordelene ved en bæredygtig og miljømæssigt integreret sektor;

21.

peger på betydningen af forskning, udvikling og innovation (F&U&I) for at udnytte hele vækstpotentialet i akvakultur, hvilket er i tråd med den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, som Europæisk Akvakulturs Teknologi- og Innovationsplatform har fremlagt med en beskrivelse af prioriterede indsatsområder fordelt på otte tematiske områder;

22.

glæder sig over, at udnyttelse af levende akvatiske ressourcer er en af de tematiske prioriteter under det europæiske program for forskning og innovation, Horisont 2020, og opfordrer både industrien og de offentlige myndigheder til at anvende resultaterne af de finansierede projekter til bæredygtig udvikling af akvakultur;

23.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre en mærkning for akvakulturprodukter, der kan fungere som et europæisk mærke, der indgyder forbrugerne tillid, styrker produktets kvalitetsimage og gør det lettere at skelne det fra konkurrenternes produkter. Korrekt information kan kun styrke sektorens konkurrenceevne;

24.

glæder sig meget over, at EU er ved at udvikle programmer for erhvervs- og efteruddannelse, der er tilpasset akvakulturmarkedets behov og som desuden fremmer unges adgang til denne sektor. Udvalget opfordrer indtrængende til at lette godkendelsen af erhvervede kvalifikationer for at fremme større mobilitet blandt fagfolk inden for akvakultur i EU.

25.

Regionsudvalget understreger endnu en gang, at bæredygtighed er en uomgængelig forudsætning for udviklingen af den europæiske akvakultur;

26.

minder om, at bæredygtighed er den første betingelse, som den fælles fiskeripolitik pålægger europæisk akvakultur. Desuden ser alle berørte parter og aktører frem til udarbejdelsen af en passende definition på »bæredygtig akvakultur«, som både tager hensyn til miljømæssige og til sociale og økonomiske kriterier og som kan tilpasses hvert enkelt områdes særtræk. Udvalget mener, at det nye Rådgivende Råd for Akvakultur bør spille en nøglerolle i fastlæggelsen af denne definition;

27.

erkender, at akvakultursektoren har brug for en koordineret fysisk planlægning, som kan minimere de konflikter, der opstår, når konkurrerende anvendelser slås om pladsen. Dermed kan man øge bæredygtigheden, mindske usikkerheden og fremme investeringer. Udvalget understreger i denne forbindelse det arbejde, der allerede gøres i medfør af havstrategirammedirektivet, som har til formål at beskytte og genoprette Europas marine økosystemer og sikre miljømæssigt bæredygtige erhvervsaktiviteter i tilknytning til havmiljøet;

28.

anser det for en god ide at fremme innovative produktionsprocesser med en minimal indvirkning på de omgivende økosystemer såsom recirkulering, integreret akvakultur med forskellige trofiske niveauer eller akvaponi. Alt sammen eksempler på, at udnyttelsen af det fysiske rum sagtens kan forenes med stræben efter effektivitet og skabelsen af velstand og værditilvækst;

29.

peger på behovet for yderligere forskning og innovation for at finde erstatninger for anvendelsen af fiskemel og fiskeolie i fiskefoder til opdrættede fisk. Udvalget minder i denne forbindelse om, at 60 % af det foder, der anvendes til akvakulturproduktion, er af vegetabilsk oprindelse, og at 80 % kommer fra bæredygtige kilder, hvilket bekræfter bæredygtigheden af en sektor, som blot bestræber sig på at blive et stadig større og bedre supplement til fangsten af vildtlevende fisk. Samtidig med at der er behov for forskning i alternativer til fiskemel og fiskeolie, er det vigtigt at videreudvikle produktionsteknologien for at optimere disse produkter og forbedre udbyttet;

30.

understreger akvakulturens betydning for levering af miljøtjenester, især mht. bevarelse af biodiversiteten;

31.

noterer sig den negative virkning, som den hurtige genopretning af beskyttede arter har for akvakulturproduktionens bæredygtighed, og anbefaler derfor, at forvaltningsplanerne for bestandene af disse arter ikke blot baseres på videnskabelige kriterier, men også tager de potentielle konflikter med akvakulturproduktionen i betragtning. Udvalget opfordrer således Kommissionen til i forbindelse med fremtidige revisioner af naturbeskyttelsesdirektiverne (fugle og habitat) at tage hensyn til de eksisterende konflikter mellem forskellige anvendelser af hav-, flod- og landområder;

32.

anbefaler at diversificere opdrættet af vandorganismer og henleder især opmærksomheden på produktionen af alger, der ud over at finde stigende anvendelse som føde for mennesker og dyr i de seneste år har vist sig at være meget velegnet til visse former for industriproduktion eller energiproduktion. Imidlertid bliver det store potentiale i alger ikke udnyttet i EU, selv om det er en af de afgrøder, der giver de største muligheder for miljømæssig bæredygtighed, da alger hverken kræver gødning eller producerer affald;

33.

Regionsudvalget understreger, at modstillingen »fiskeri/akvakultur« ikke giver mening i en situation som den nuværende, hvor den samlede efterspørgsel efter akvatiske produkter er stigende, samtidig med at EU gradvist er ved at reducere presset på vilde fiskebestande. Der kan således kun være tale om en nødvendig komplementaritet;

34.

understreger, at samarbejdet mellem akvakultur på den ene side og forarbejdning på den anden side kan tilføre akvakulturprodukterne merværdi, hvis dette samarbejde gennemføres i synergi ved at fremme begge aktiviteter i mindre udviklede områder;

35.

anbefaler at fremme lokale markeder og korte distributionskanaler for europæiske akvakulturprodukter og derigennem bidrage til at afbøde svingningerne på verdensmarkederne;

36.

minder om, at akvakultur giver garanti for sporbarhed igennem hele processen, hvilket øger forbrugernes sikkerhed og gør dem mindre tilbøjelige til at ændre adfærd, når det gælder forbruget af dette produkt;

37.

anbefaler, at der gennemføres oplysningskampagner for at gøre forbrugerne mere fortrolige med produktet, således at de anerkender og påskønner det arbejde, der gøres for at levere fødevarer og skabe arbejdspladser, såvel som de miljømæssige fordele, akvakulturen giver på langt sigt;

38.

bifalder Kommissionens støtte til udveksling af bedste praksis og teknisk ekspertise, hvilket bidrager til at forbedre det image, som akvakulturproduktionen har i samfundet, og til at identificere modeller og fremvise eksempler herpå. Udvalget glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens initiativ »Farmed in the EU«. Denne kampagne vil utvivlsomt medvirke til at skabe større interesse for produkterne fra bæredygtig akvakultur i EU.