18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/39

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Estlands nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Estlands opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4) sin udtalelse om Estlands udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Estland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Estland for 2015. Den analyserede Estlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Estland har ikke fremlagt et nationalt reformprogram inden fristens udløb.

(8)

Estland i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Den nye regering har ikke fremlagt et stabilitetsprogram inden fristens udløb. På grundlag af Kommissionens prognose fra foråret 2015 forventes det offentlige overskud fra 2014 at blive til et underskud på 0,2 % af BNP i 2015 og 0,1 % af BNP i 2016. Den offentlige gældskvote forventes gradvist at falde fra 10,6 % af BNP i 2014 til under 10 % af BNP i 2016. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2015 er der risiko for en vis afvigelse fra den mellemfristede målsætning i 2015, idet den strukturelle saldo forventes at afvige fra den mellemfristede målsætning med 0,4 % af BNP. Afvigelsen bliver betydelig i 2016, hvor en forbedring på 0,4 % af BNP er påkrævet, men den strukturelle saldo forventes at blive forringet med 0,3 % af BNP. Derfor bliver der behov for yderligere foranstaltninger i 2015 og 2016. På grundlag af sin vurdering og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Estland ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Estlands erhvervsfrekvens nåede op på 74,5 % af den erhvervsaktive befolkning i tredje kvartal af 2014, og arbejdsløsheden faldt til 7,6 %, hvilket er det laveste niveau siden 2009. Andelen af langtidsledige ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet. Imidlertid er den faldende arbejdsstyrke kombineret med en lav arbejdsproduktivitet ved at udvikle sig til en mellemlang til langsigtet udfordring. Gennemførelsen af den ambitiøse arbejdsevnereform blev først påbegyndt for nylig. Selv om der er vedtaget en række skattemæssige foranstaltninger for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, er de ikke specifikt rettet mod lavtlønnede. Forskellene mellem mænds og kvinders løn er blandt de største i Unionen. Manglen på børnepasningsfaciliteter gør det vanskeligere for unge forældre, navnlig mødre, at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Andelen af studerende på arbejdsbaserede lærlingeuddannelser er også lav. Der er mangel på kandidater inden for teknologiske og naturvidenskabelige studieretninger. De lokale sociale ydelser er af ujævn kvalitet.

(10)

Regeringen har vedtaget en strategi for livslang læring i begyndelsen af 2014 og fremlagde i marts 2015 programmer, der skal gennemføre den. En reform af læseplanerne på de erhvervsrettede uddannelser er i gang og deltagelsen i livslang læring er for opadgående. I begyndelsen af 2015 vedtog parlamentet en folkeoplysningslov og en lov om liberale erhverv. Det er stadig en udfordring at skabe interesse for erhvervsuddannelser og lærlingeuddannelser. Der er sket forbedringer i forsknings- og innovationssystemerne og samarbejdet mellem virksomheder, videregående uddannelser og forskningsinstitutioner. Imidlertid mangler der samordning i den offentlige støtte til forskning og innovation under strategien for forskning, udvikling og innovation (FUI-strategien) og strategien for fremme af iværksætterkultur, som bør fokusere på intelligent specialisering inden for et begrænset antal områder. De videregående uddannelser, navnlig inden for naturvidenskab og teknologi, skal stadig afstemmes bedre med virksomhedernes og forskningsinstitutionernes behov. Der investeres kun i ringe omfang i intellektuelle ejendomsrettigheder, og kun få virksomheder samarbejder med forskningsinstitutter.

(11)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Estlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet opfølgningen af de henstillinger, der er rettet til Estland i foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(12)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Estland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Undgå at afvige fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 og 2016.

2.

Forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder ved at gennemføre arbejdsevnereformen. Forbedre incitamenterne til at arbejde ved hjælp af foranstaltninger, der er målrettet lavtlønnede. Træffe foranstaltninger for at mindske lønforskellene mellem kønnene. Sikre sociale ydelser af høj kvalitet og tilgængeligheden af børnepasningsordninger på lokalt plan.

3.

Øge deltagelsen på erhvervsuddannelser og deres relevans for arbejdsmarkedet, navnlig ved at øge udbuddet af praktikpladser. Fokusere offentlig støtte til forskning og innovation på en koordineret gennemførelse af et begrænset antal områder inden for intelligent specialisering.