EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015XC0421(02)

Meddelelse til Ali Ben Taher Ben Faleh Ouni Harzi og Tarak Ben Taher Ben Faleh Ouni Harzi, som ved Kommissionens forordning (EU) 2015/617 er føjet til den liste, der er omhandlet i artikel 2, 3 og 7 i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

EUT C 128 af 21.4.2015, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 128/15


Meddelelse til Ali Ben Taher Ben Faleh Ouni Harzi og Tarak Ben Taher Ben Faleh Ouni Harzi, som ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/617 er føjet til den liste, der er omhandlet i artikel 2, 3 og 7 i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

(2015/C 128/10)

1.

I fælles holdning 2002/402/FUSP (1) opfordres Unionen til at indefryse pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører medlemmer af Al-Qaida-organisationen samt andre personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, og som er opført på den liste, der er opstillet i medfør af FN's Sikkerhedsråds resolution UNSCR 1267(1999) og 1333(2000), og som ajourføres regelmæssigt af FN's Sanktionskomité, som er nedsat i medfør af UNSCR 1267(1999).

Den liste, som FN's Sanktionskomité har opstillet, omfatter:

Al Qaida

fysiske eller juridiske personer, enheder, organer og grupper med tilknytning til Al-Qaida samt

juridiske personer, enheder og organer, som ejes eller kontrolleres af eller på anden måde støtter en af disse tilknyttede personer, enheder, organer og grupper.

Handlinger eller aktiviteter, der viser, at en person, gruppe, virksomhed eller enhed »har tilknytning« til Al-Qaida, omfatter:

a)

deltagelse i finansiering, planlægning, forberedelse eller udførelse af handlinger eller aktiviteter udført af, sammen med, under navn af, på vegne af eller til støtte for Al-Qaida eller enhver celle, affilieret gruppe, fraktion eller afledt gruppe heraf

b)

levering, salg eller overførsel af våben og dertil hørende materiel til alle sådanne

c)

rekruttering for alle sådanne eller

d)

anden form for støtte til alle sådannes handlinger eller aktiviteter.

2.

FN’s Sikkerhedsråd godkendte den 10. april 2015 at føje Ali Ben Taher Ben Faleh Ouni Harzi og Tarak Ben Taher Ben Faleh Ouni Harzi til den liste, der føres af FN's Al-Qaida-Sanktionskomité.

De kan til enhver tid med den fornødne dokumentation rette en anmodning til FN's ombudsmand om, at beslutningen om at opføre dem på ovennævnte FN-liste tages op til fornyet overvejelse. Anmodningen stiles til følgende adresse:

United Nations — Office of the Ombudsperson

Room TB-08041D

New York, NY 10017

UNITED STATES OF AMERICA

Tlf. +1 2129632671

Fax +1 2129631300/3778

E-mail: ombudsperson@un.org

Yderligere oplysninger findes på http://www.un.org/sc/committees/1267/delisting.shtml

3.

På grundlag af den FN-beslutning, der er nævnt i punkt 2, vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2015/617 (2) om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 (3) om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen. Ved den ændring, som foretages i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 881/2002, føjes Ali Ben Taher Ben Faleh Ouni Harzi og Tarak Ben Taher Ben Faleh Ouni Harzi til listen i bilag I i den pågældende forordning (»bilag I«).

Følgende foranstaltninger i forordning (EF) nr. 881/2002 finder anvendelse på de personer og enheder, som er opført i bilag I:

1)

indefrysning af alle midler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes eller besiddes af de pågældende personer og enheder, og forbud (gældende for alle) mod direkte eller indirekte at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for eller til rådighed til fordel for de pågældende personer og enheder (artikel 2 og 2a) samt

2)

forbud mod direkte eller indirekte at yde, sælge, levere eller overføre teknisk rådgivning, teknisk bistand eller oplæring i militær virksomhed gældende for alle de pågældende personer og enheder (artikel 3).

4.

Hvis de pågældende parter, der er blevet opført på listen, fremsætter bemærkninger hertil, foretages der en revurdering, jf. artikel 7a i forordning (EF) nr. 881/2002. De personer og enheder, der opføres i bilag I ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/617, kan anmode Kommissionen om at få oplyst, hvad der ligger til grund for deres opførelse på listen. En sådan anmodning stiles til:

Europa-Kommissionen

»Restriktive foranstaltninger«

Rue de la Loi/Wetstraat 200

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

5.

De pågældende personer gøres tillige opmærksom på, at gennemførelsesforordning (EU) 2015/617 kan prøves ved Den Europæiske Unions Ret, jf. artikel 263, fjerde og sjette afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

6.

For en god ordens skyld gøres de personer, der er opført i bilag I, opmærksom på, at han har mulighed for at indgive en ansøgning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler og økonomiske ressourcer til basale behov eller specifikke betalinger, jf. forordningens artikel 2a.


(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 4.

(2)  EUT L 103 af 21.4.2015, s. 35.

(3)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


Top