Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0722

    Sag T-722/14: Sag anlagt den 13. oktober 2014 — PRIMA mod Europa-Kommissionen

    EUT C 462 af 22.12.2014, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.12.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 462/27


    Sag anlagt den 13. oktober 2014 — PRIMA mod Europa-Kommissionen

    (Sag T-722/14)

    (2014/C 462/40)

    Processprog: bulgarsk

    Parter

    Sagsøger:»PRIMA — Produzentska, reklamna, informazionna i mediyna agenziya« (Sofia, Bulagrien) (ved advokat Yavor Sergeev Ruskov)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Europa-Kommissionens afgørelse af 12. august 2014, hvormed sagsøgerens tilbud i forbindelse med udbudsprocedure PO/2013-13/SOF vedrørende bistand til Europa-Kommissionens repræsentation i Bulgarien ved tilrettelæggelsen af offentlige arrangementer blev forkastet, annulleres.

    Europa-Kommissionens afgørelse af 12. august 2014, hvormed kontrakten blev tildelt en anden deltager i udbudsproceduren, samt alle efterfølgende afgørelser vedrørende indgåelse af kontrakten til opfyldelse af opgaven, herunder Europa-Kommissionens afgørelse af 12. september 2014, annulleres.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

    1.

    Første anbringende: tilsidesættelse af forpligtelsen til at meddele oplysninger

    Ordregiveren har meddelt PRIMA de oplysninger om det antagne tilbuds karakteristika, men den har ikke meddelt oplysninger om de relative fordele ved det antagne tilbud.

    2.

    Andet anbringende: Urigtig anvendelse af tildelingskriterierne

    Ordregiveren har ikke anvendt de tildelingskriterier, som denne selv har fastsat, objektivt og korrekt, således at bedømmelsen med hensyn til opfyldelsen af disse kriterier ikke er begrundet. Det var derfor ikke sikret, at alle tilbudsgivere havde samme adgang og blev behandlet ens.

    3.

    Tredje anbringende: Tilsidesættelse af principperne vedrørende tildeling af offentlige kontrakter

    Afgørelsen om tildeling af kontrakten blev truffet efter den oprindelige afgørelse om at forkaste PRIMA’s tilbud.

    Ordregiveren har ikke meddelt PRIMA denne afgørelse og dermed tilsidesat principperne om gennemsigtighed og ligestilling af deltagerne i udbudsproceduren.

    Den manglende meddelelse af disse oplysninger har begrænset PRIMA’s ret til forsvar.


    Top